Atuagagdliutit - 24.02.1992, Side 3

NR. 23 1992
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

Tarnikkut nappaatillit
kommunit sumiginnarpaat
Tarnimikkut nappaatillit ilaquttaminnit ukiorneqarnerinnarmikkut
aqqusiniinnarmi sinngumasanngillat
NUUK(EH) - Tarnimikkut
nappaatillit torersumik eq-
qissaarfigisinnaasaannik
ineqartinnissaat neqerooru-
tigisinnaanngilarput. Kom-
munit arlallit tarnimikkut
nappaatilinnik ikiorsiinissa-
mut neqeroorsinnaanngil-
lat, tamannami aningaasa-
nik naleqarmat. Taamaat-
tumik taakku Nuummiitit-
tariaqarlugilluunniit Dan-
markimut aallartittariaqar-
pagut.
SANA-mi Nuummiittumi
Al-imi nakoqarsaaneq Jon-
na Jakobsen taamaoqarpoq.
Nappaatiminnik malunni-
utsitsisut ajorsilluinnaraa-
ngata sakkortuumillu nia-
qulaaleraangata Al-mut
unitsittarpagut.
Kisianni piffissaq ingerla-
ngaatsialeeraangat pitsan-
ngortarput, Al-milu katsor-
sarneqareeraangamik
angerlaqqissinnaalersarlu-
tik, imaluunniit najugaqati-
giiffinnut annerusunut
minnerusunulluunniit,
imalt. ulloq unnuarlu paaq-
qinniffinnut mikinerusunut
nuussinnaalersarlutik.
Paaqqinniffinni taakkunani
sulisut ulloq unnuarlu nap-
parsimasunik paaqqinnin-
nissaminnut piareersima-
sarput, pissutsit napparsim-
mavappalaartippallaarna-
veersaakkat atorlugit.
Aklsuallaarpoq
Tarnimikkut napparsima-
sut Vordingborgip nappar-
simmavianut Danmarki-
miittumut aamma unitsin-
neqarsinnaapput. Jonna Ja-
kobsenip oqarnera malillu-
gu napparsimasut arlallit
tassaniitinneqarput nunat-
sinnut nuunneqassagaluar-
pata atortorissaarutinik
amigaateqarneq pissutiga-
lugu. Naammattunik neqe-
roorutissaqannginneq ajor-
nartorsiutaavoq. Ulloq un-
nuarlu paaqqinniffeeqqat
kommuninit sanaartorne-
qartussaapput. Paaqqinnif-
fiup sananeqarneranut ani-
ngaasartuutit 50 procentii-
sa matuneqarnissaat kom-
munit qinnutigisinnaavaat,
ingerlatsinermulli aningaa-
sartuutit tamaasa akilersor-
tussaallugit. Inuiaqatigiit
aningaasassaaleqinerisa na-
laani tamaattut sipaamiar-
fissaqqilluinnartuupput.
Nuup Kommuniani paaq-
qinnifflit taamaattut pisari-
aqartinneqaraluaqisut ki-
nguarsameqarsimapput,
kommunalbestyrelisimimi
oqaluuserineqarisa tamar-
luinnarmik kingorna piffis-
saq kingullerpaaq atorlugu
missingersuutinit peerne-
qartarsimammata.
Paatslveeruttarput
Kommunini arlalinni naju-
gaqaqatigiiffeqarpoq. Jonna
Jakobsenilli oqarnera malil-
lugu taakku pitsaassusii as-
sigiinngisitaartorujussuup-
put.
- Sulisut ilarpassui tarni-
mikkut napparsimasunik
sullissinermut misilittaga-
qanngitsut ilinniagaqan-
ngitsulluunniit tiguinnak-
kat sulisussarsiarineqartar-
put. Ingerlaavartumik ata-
qatigiissumillu sullissineq
amigaataaqaaq, sulisullu
paarlagaattuarlutik. Inger-
latsiveqarfiup isumaginnin-
nermi perorsaasutut ilinni-
agaqarsimasut pissarsiari-
neqarsinnaasut naammat-
tumik atunngilai.
- Tarnimikkut nappaatil-
lit ulluinnarni inuunermin-
ni aalakkaasunik toqqissisi-
masunillu avatangiiseqan-
nginnertik toqqissisimajun-
naarutigalugillu peqqissiu-
maataarutigisarpaat, Jonna
Jacobsen oqarpoq.
Ilaqutariinnut
artornartarpoq
Tarnigut nappaateqartoq
najugaqarfigisamini toqqis-
sisimasinnaanngikkuni ila-
quttani nuuffigisinnaasar-
pai, piffissangaatsiamilu na-
jugaqarfigalugit. Inuk taan-
na sakkortuumik napparsi-
mappat isumaginiarnera
ilaqutaasunut artornarsin-
naasarpoq, tassa ilinniaga-
qarsimasut ikiorsiisinnaa-
neratulli ilaqutaasut ikior-
siisinnaanngimmata.
- Tamatuma kinguneri-
sarpaa napparsimasup
angerlarsimaffimmi SA-
NA-llu akornanni uteqat-
taartualernera, ilaqutariin-
nut nanertuutaasinnaaqi-
sumik, Jonna Jacobsen
oqarpoq.
Tarnimikkut nappaatillit
pilersaarusiuunneqamerat
siorna upernaakkut suliari-
neqarpoq, tassani tarnimik-
kut nappaatilinnut ajornar-
torsiutit assigiinngitsut
ilanngullugit oqaluuserine-
qarlutik. Tarnimikkut nap-
paatillit pillugit pilersaaru-
siornermi suleqatigiissitami
SANA aamma Isumaginnin-
nermi Pisortaqarfik ilaati-
gut peqataatitaqarpoq.
- Ajornartorsiutaasut Isu-
maginninnermi Pisortaqar-
fiup nalunngilluinnarpai.
Aningaasalli akuersissutaa-
sartut apeqqutaalluinnar-
tarput. Sullissineq tamanna
tarnimikkut nappaatilinnut
sipaarniarfioqisumik ikior-
siineruvoq. Tamanna kom-
munit ataasiakkaat isuma-
ginniffiisa tarnimikkut nap-
paatilinnut ineqarnikkut
suliffeqamikkullu ikiorne-
qarnissaannut ikiorsiinis-
saannut ilanngunneqareer-
simasarpoq. Tamatumalu
aningaasanik qanoq nale-
qartiginera kommunit ta-
matigut paasisanngilaat,
Jonna Jacobsen oqarpoq.
Kommunit
manigortariaqartarput
Jonna Jacobsenip ilaannee-
riarluni kommunit ilaat
paasitinniartariaqartarsi-
mavai napparsimasumasup
Al-imi katsorsarneqarnini
iluaqutissarsivigisaraa.
Kommunit ataasiakkaat
napparsimasut ataasiak-
kaat eqqarsaatigalugit sule-
qatiginninnissaannut allaat
manigorneqartariaqartarsi-
mapput.
- Tarnimikkut napparsi-
masut kommunimit najuga-
rivitaminnit ikiorserneqar-
nissaq naatsorsuutigsaria-
qarluarlugu tamatigut taa-
matut lkiorserneqartarsi-
manngillat. Aqqusiniinnar-
mi sinngunasannginneran-
nut ilaqutaariit annertooru-
jussuarmik ikioqatigiittar-
nerat pissutaanerpaasar-
poq. Tarnimikkut nappaati-
linnik sullissinermi ani-
ngaasatigut ikiorsiinikkkut,
paasinnissinnaanikkut ata-
qatigiissumillu ingerlatsi-
nikkut amigaateqarneq
annertoorujussuuvoq, Jon-
na Jacobsen naggataagut
oqarpoq.
Tarnimikkut napparsimasut katsorsarneqarnerini anin-
gaasat, paasinnissinnaaneq ataqatigiissumillu sullissineq
amigaataasimaqaat, SANA-mi Nuummiittumi Al-imi na-
korsaaneq Jonna Jaobsen oqarpoq. (Ass.: Knud Josefsen).
-1 det psykiatriske system skorter det på økonomi, forståel-
se og kontinuitet, siger Jonna Jacobsen, overlæge på Al på
SANA i Nuuk. (Foto: Knud Josefsen).
Kommunerne svigter de psykisk syge
Psykisk syge bor ikke på gaden, men kun fordi deres familier hjælper dem. Det offentlige har ikke tilbud nok.
NUUK(EH) - Vi kan ikke til-
byde vores psykiatriske pati-
enter et ordentligt sted at
bo, hvor de kan have det
godt. Flere kommuner har
svært ved at hjælpe deres
psykisk syge, fordi det kos-
ter penge. Derfor må vi be-
holde dem i Nuuk eller i
Danmark.
Dét siger Jonna Jacobsen,
overlæge på Al på SANA i
Nuuk. Al modtager patien-
terne akut, det vil sige, når
de har det virkelig skidt og
er meget sindssyge.
Efter et stykke tid kom-
mer de fleste dog til hægter-
ne igen, og den behandling,
de har fået på Al, gør, at de
enten kan flytte hjem igen
eller flytte ind i et bofælles-
skab, et minikollektiv eller
en minidøgninstitution. Her
er der personale til at hjælpe
patienterne døgnet rundt,
under mindre hospitalsagti-
ge forhold.
Det er for dyrt
Psykiske syge kan også blive
indlagt på psykiatrisk afde-
ling på Vordingborg Syge-
hus i Danmark. Ifølge Jonna
Jakobsen er en gruppe af pa-
tienter der, fordi der ikke er
faciliteter til at tage imod
dem her i Grønland. Proble-
met er, at der reelt ikke er
tilbud nok. Det er kommu-
nerne, der skal bygge mini-
døgninstitutionerne. De kan
søge om at få dækket 50 pro-
cent af udgifterne til selve
opførelsen, men skal selv
sørge for driften. I en tid
hvor samfundet ikke lige-
frem vælter i penge, er det
derfor et oplagt sted at spa-
re.
I Nuuk Kommune er der ek-
sempelvis et kæmpestort be-
hov for den type institution,
men det er forsinket, for
hver gang man har forsøgt
at få det igennem kommu-
nalbestyrelsen, er det i sid-
ste øjeblik pillet af budget-
tet.
Bytter om på nat og
dag
Der findes bofælleskaber i
flere kommuner. Men ifølge
Jonna Jacobsen er kvalite-
ten af bofælleskaberne me-
get varierende.
- Meget personale kom-
mer ind direkte fra gaden
uden at have erfaring med
psykisk syge eller nogen
form for uddannelse. Der
mangler kontinuitet, folk
ryger ud og ind. Systemet
benytter sig ikke tilstrække-
ligt af de uddannede social-
pædagoger.
- Psykisk syge bliver
utrygge og har svært ved at
blive raske, når de ikke har
faste rammer og tryghed i
deres hverdag, siger Jonna
Jacobsen.
Hårdt for familien
Når den psykisk syge ikke
finder tryghed, der hvor han
eller hun bor, kan det bety-
de, at vedkommende tyr til
familien og bor hos den i en
periode. Hvis vedkommende
er meget syg, kan det være
hårdt for familien at tage sig
af ham eller hende, fordi den
ikke er i stand til at yde den
professionelle hjælp, der
rent faktisk skal til.
- Resultatet er, at den sy-
ge pendler frem og tilbage
mellem sit hjemsted og SA-
NA, og belaster familien i
meget høj grad, siger Jonna
Jacobsen. Sidste forår blev
der udarbejdet en psykiatri-
plan, hvor de forskellige pro-
blemer i forbindelse med
psykiske syge blev taget op. I
arbejdsgruppen bag psykia-
triplanen sad blandt andet
repræsentanter fra SANA
og Socialdirektoratet. - Soci-
aldirektoratet er fuldt ud
klar over de problemer, der
er. Men indsatsen er jo af-
hængig af de penge, der bli-
ver bevilliget. Det er en me-
get skrabet service, man kan
yde de psykisk syge. Det er
indbygget i den hjælp, der
gives, at socialvæsenet i de
enkelte kommuner skal
hjælpe de psykisk syge med
boliger og arbejde. Og det er
ikke altid, at kommunerne
har forstået, at det koster
penge, siger Jonna Jacob-
sen.
Kommunerne skal
overtales
Jonna Jacobsen er ude for,
at hun må forklare en kom-
mune, at den behandling pa-
tienterne har fået på hendes
afdeling har hjulpet. Kom-
munerne skal motiveres til
til at gå ind i et samarbejde
om den enkelte patient.
- De psykisk syge skal for-
lade sig på, at de får hjælp
fra deres hjemkommune,
men det er ikke altid, de får
det. Grunden til, at de så ik-
ke sover på gaden, er at fa-
miliesammenholdet er me-
get stærkt. I det psykiatri-
ske system skorter det på
økonomi, forståelse og kon-
tinuitet, siger Jonna Jacob-
sen.