Atuagagdliutit - 24.02.1992, Qupperneq 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 23 1992

mmmmmmmimmmimtf
SSSBWflSSSf
Ulluni makkunani inussat kiggutoorsinnaalluarput...
Man kan nemt lå fingrene i klemme nu om dage... (Modelfo-
to: Jørgen Sperling).
Ataatsimut AIDS-
mut misissortinneq
GU-kkut imminnut tapersersoqatigeeriarlutik
SANA-mukarniarput AIDS-imut misissortinniarlutik.
NAKORSAQ
Nakorsaq Erik Munster
allaffigiuk uunga:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Allakkat atsiorneqan-
ngitsunut allaat akine
qartassapput.
LÆGEN
Skriv til læge
Erik Munster i:
AG, box 39, 3900 Nuuk.
Anonyme breve besvares
også.
Tikera
kiggikkakku
Ukiut tallimat matuma sior-
na praktikkertillunga tikera
kiggippara. Sulissutigigaan-
gakku suli ann ernartarpoq,
soorlu qupinnguallaqattaar-
toq, nukillaavisinnaasarlu-
nilu.
Arlaleriarlunga nakorsi-
aa t taral uaarpara, oqarfigi-
neqaannartarlungalu ajoqu-
teqanngitsoq. kiisa nakorsi-
aatissaarpara, nalinngin-
nakkumi qanoq oqarfigine-
qassallunga. Sunami ajoqu-
taasoq?
A.N.S.
Kiggikkavit tikerpuit sia-
niutaasa ilaat ajoquserne-
qarsimassaaq. Misikkaris-
sunngorsimavoq, imaassin-
naavorlu annerfippit nalaa-
ni sianiutit tinupaneqalersi-
masoq. Taanna naqinneqar-
pat oqaatigisattut qupinn-
guallannermik malunnius-
sinnavoq.
Ikusik kallullugu qupinn-
guallanneq tamatta misigi-
sarsimagunarparput, tassa-
niippormi sianiut saaner-
mut naqiguttoorneqarsin-
naasoq. Annemarsisarpoq,
allaallu assak ilanngullugu
misigissuseerussinnaalluni.
Tikit qiviaannarlugu ajo-
quteqanngitsutut isikko-
qarsinnaavoq. Assanilli sia-
niutinillu pilattaasartup
misissorunitit ajoqutit paa-
silluarsinnaavaa. Pilatsitta-
riaqassanersutillu aamma
isummerfigisinnaallugu.
Tamannalumi aqqutissatu-
aagunarpoq.
Jeg klemte
fingeren
Jeg klemte pegefingeren, da
jeg var i praktik for fem år
siden. Når jeg arbejder med
den, kan jeg stadig få en
smerte, der føles som et
elektrisk stød, også kan den
blive helt slap.
Lægen har set på fingeren
nogen gange, men siger, at
der ikke er noget i vejen. Så
nu er jeg holdt op med at gå
til ham, for jeg ved jo, hvad
han vil svare. Hvad kan der
være galt?
A.N.S.
En nerve i fingeren må være
blevet beskadiget, da du
klemte den. Det har gjort
den overfølsom, måske fordi
der er vokset en lille nerve-
knude frem på læsionsste-
det. Påvirkes dette sted,
fremkommer den nævnte
reaktion.
Alle har oplevet det sam-
me ved at slå albyuen, hvor
der sidder en nerve, som let
trykkes mod knoglen. Det
gør ondt, og man kan lå en
sovende fornemmelse helt
ud i hånden.
Der er måske ikke noget
at se på din finger udvenn-
dig. Men hvis en specialist i
håndkirurgi unndersøgte
dig, ville han nok kunne på-
vise skaden. Hann vil osgå
kunne svare på, om du kan
hjælpes med en operationn.
Det er i alt fald eneste mu-
lighed.
Nallinnarpallaas-
saqaaq
Ilisarisimasakka meerar-
taarnikuupput, inunngorni-
ariangqjallunilu eksemeqa-
lerpoq, sisamillu ukioqaler-
poq suli eksemerlu ni. Na-
korsaq isumaqarpoq qqjuu-
sat, aalisakkat immullu sa-
perai. Mamakujunnilli tu-
niorarn eqartuarpoq.
Nakorsap ammiminut
tarnutissaanik tunisima-
vaa. Eqqarsaatigilersimava-
rali meeqqap nammineq
quua immaqa atorneqarsin-
naagaluannginnersoq, qan-
gami Kalaallit Nunaanni
iteroq quligutitut atorne-
qartarsimasoq tusartarak-
ku.
Alapernaatsoq
Meeraq nallinnaarpallaas-
saqaaq. Qooq qasilliinarto-
rujussuussaaq, eksemeqar-
nermimi ameq ammarter-
nerpassuaqartarmat. Isu-
maqarpungalumi iluaqutaa-
navianngitsoq. Nakorsap in-
assutai angajoqqaavisa ma-
leqqissaartariaqarpaat.
Det er synd for
barnet
Mine bekendte har et barn,
som fik eksem lige efter
fødslen og har det endnu
som fireårig. Lægen mener,
at barnet ikke kan tåle mel,
fisk og mælk. Men hun får
altid slik og søde sager.
Lægen har ordineret et
middel til udvortes brug på
huden. Men jeg er kommet
til at tænke på, at man må-
ske kunne bruge barnets
egen urin. Det brugte man i
gamle dage på Grønland og
også som shampoo til håret.
Den nysgerrige
Det ville være synd for bar-
net. Urinen ville svie slemt i
huden, fordi der er mange
små sår i den på grund af
eksemet. Jeg tror i øvrigt
heller ikke, at den ville hjæl-
pe. Forældrene må nøje føl-
ge lægens råd.
Pujortarniartar-
toq
17-inik ukioqarpunga, iser-
torlungalu pujortarniaku-
juttarlunga. Uninngatilaa-
riarlugu nangeqqikkaanga-
ma niisorarnerisarpara. So-
oq?
17-Hik
Niisorarneq ameraasat ippi-
gisaminnik akiuiniarneran-
nut takussutissaavoq. Tu-
pap pujua ippinnartorujus-
suuvoq. Tamanna iliunniu-
tigalugu taamatinniarit,
inuunerpillu sinnerani at-
tallugu.
Pujortartuaannaruit kin-
gusinnerusukkut niisorar-
nermit ajornerujussuarmit
tupap ajornerujussuarmik
ajoqusersinnaavaatit.
NUUKXMLA) - GU-mi klas-
set tamarmik ullut ilaanni
namminneq piumassutsi-
minnik HIV-mut misissor-
tinniarput. Ilinniartut ta-
marmik takkuttussaati-
taapput. Misissorneqaru-
manngikkunik ilatik utaq-
qilluaannartariaqarpaat.
Tassa GU-mi rektorip,
Isak Heilmannip tamanna
isumassarsiarisimasaa,
GU-mi ilinniartut HIV-mut
misissorneqassasut. AG-p
ilinniartut arlallit oqaloqati-
gai. Tamarmik kmaaner-
minnik taasiumanngillat.
Usuup
poorpassuaqarpoq
Inuusuttut taakku SANA-
mukartinnagit ilinniartitsi-
sup HIV-mik misissortin-
neq pillugu paasissutississa-
vai, kinguaassiuutitigut
nappaat klamydia aammalu
qanoq pingaaruteqartigisoq
SANA-mi misissortinnis-
saq.
- Taava tasiortunnguullu-
ta ingerlaqatigiikkumaar-
pugut. Tamatta takkuttus-
saatitaavugut. Piumanngit-
sut pinngitsuuginnarsin-
naapput. Pinngitsaaliiso-
qanngilaq, ilinniartut oqar-
put.
Takanunga pigunik im-
NUUK(MLA) - Hver klasse
på den gymnasisale uddan-
nelse i Nuuk får een dag til
frivilligt at lade sig HlV-tes-
tes. Der er mødepligt for alle
studerende. Vil enkelte stu-
derende ikke testes, må de
vente pænt på de andre.
Det er rektor på GU i
Nuuk, Isak Heilmann, der
har fået den idé, at de stude-
rende på GU skal HlV-tes-
tes. AG har talt med flere af
de studerende. De ønsker al-
le at være anonyme.
Bugner med kondomer
Før de unge går ned på SA-
NA, informerer læreren
dem om HIV-testen, køns-
sygdommen klamydia og
om, hvorfor det er så vigtigt,
at de bliver »tjekket« på SA-
NA. - Så tager vi hinanden i
hånden og følges derned. Vi
har alle mødepligt. De, der
ikke vil testes, kam bare lade
være. Der er ingen tvang, si-
ger de studerende.
Når de kommer derned
får de information - seksual-
mikkut ilisimasalinnit syge-
plejer skinillu atoqatigiin-
nikkut ilitsersuummik paa-
sissutissinneqassapput.
Sammisat angisuut ilagaat
klamydia. Kinguaassiuutiti-
gut nappaat taanna Nuum-
mi siaruaassimaqaaq.
- Takanani illersuutissa-
nik ulikkaarpoq. Minutsini
30-ni kinguaassiuutitigut
nappaatit assigiinngitsut
pillugit paasissutissineqa-
reerlutillu nukappissat
HIV-mut klamydiamullu
misissortinnissamut neqe-
roorflgineqassapput. Piu-
masut immersugassamik
immersuissapput atitik
adressetillu allallugit. Taa-
va misissuinermit akissutit
nassiunneqarumaarput. Ni-
vissat aamma klamydiamut
misissortissinnaapput. Pif-
flssamili allami, annerusu-
mi misissuineqalerpat.
- GU-t siulliit tamarmik
HIV-mut misissortissimap-
put, nukappissallu tamar-
mik klamydiamut misissor-
tinnissamut neqeroorut ti-
gusimavaat. Isumaqarpu-
nga tamanna ajunngilluin-
nartuusoq, tassami klamy-
dia siammaassimaqimmat,
AIDS-ilumi toqumut navia-
naqaluni. Taavami sooq ne-
qeroorut ilassineqassanngi-
vej ledning - af både speciali-
ster og sygeplejersker. Et af
de store emner, er klamydia.
Denne kønssygdom er me-
get udbredt i Nuuk.
- Det bugner med præven-
tion dernede på SANA. Ef-
ter 30 minutters informa-
tion om de forskellige køns-
sygdomme, bliver drengene
tilbudt HIV- og klamydia-
test. De, der gerne vil, udfyl-
der et spørgeskema, hvor
man skriver navn og adres-
se. Så kan svarene på prø-
verne blive tilsendt. Pigerne
kan også få en klamydia-
test. Men på et andet tids-
punkt, da det er en større
undersøgelse.
- Alle første GU’ere har
fået en HIV-test, og alle
drengene har taget imod til-
buddet om en klamydia-test.
Det synes jeg er smadder-
godt, for klamydia er så ud-
bredt, og AIDS er jo død-
sensfarlig. Hvorfor så ikke
tage imod tilbuddet? De æld-
ste klasser i folkeskolen bur-
de gøre det samme, for det
la? Meeqqat atuarfiini atu-
artut angajulliit aamma taa-
maaliortariaqaraluarput,
taakkumi aamma susassa-
raat, GU-mioq oqarpoq.
Ilaat erslpput
- Ilaasa misissortinnissartik
sapiisarpaat »piffissaqarfi-
ginaguluunniit«. Ilaasa ka-
puutit ersigaat, allat isuma-
qartut pingaarnerusunik al-
lanik suliassaqarlutik, asu-
lersuarliuna oqalunneq,
ilinniartoq alla oqarpoq.
Itigartitsinerilli ilcittuin-
naasimapput. Aaversittar-
tulli HIV-mut misissortaria-
qanngillat, taakku aai misis-
sorneqareertarput.
- Isumassarsiaq taanna
Isak Heilmannip isumassar-
siarisimasaa nuannareqaar-
put. Tamarmik HIV-mut
misissortariaqaraluarput.
Amerlanerugunik pitsaane-
russaaq, GU-mik ilinniartoq
oqarpoq.
AG-p rektor Isak Heil-
mann oqaaseqalaaqqusima-
galuarpaa taannali piumasi-
manngilaq:
- Tamanna ingerlatillugu
tusagassiuutinut paasissu-
tissanik tunniussiumanngi-
langa, rektor Isak Heil-
mann.
ger en første GU’er.
Nogen er bange
- Det er ikke alle, der tør el-
ler »har tid« til at lade sig
teste. Nogle er bange for
sprøjter, andre synes, at de
har vigtigere ting at tage sig
til, men det er jo noget fis at
fyre af, siger en anden stu-
derende.
Men afslagene har været
meget få. Bloddonorer behø-
ver dog ikke blive HlV-tes-
tet, deres blod er testet i for-
vejen
- Vi er meget glade for den
idé, som Isak Heilmann har
fået. Alle burde lade sig
HIV-teste. Jo flere, der bli-
ver testet, des bedre, siger
en GU-studerende.
AG ville gerne have haft en
kommentar fra rektor Isak
Heilmann, men han har ik-
ke ønsket at udtale sig: - Så
længe dette står på, vil jeg
ikke udlevere nogen oplys-
ninger til pressen, siger rek-
tor Isak Heilmann.
Fælles AlDS'test
for de unge i GU
GU’erne tager hinanden i hånden og går sammen ned og
bliver testet for AIDS på SANA
angår lige så meget dem, si-