Atuagagdliutit - 22.04.1992, Page 7

NR. 46 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
Kaj Egede issiavimminut nippuppoq
Naalakkersuisut siulittaasuata Lars Emil Johansenip Kaj Egede nammineq piumassutsini malillugu tunuaqqusarpaa
- arlaleriarluni
NUUK(SS) - Inatsisartut
ulloq kingulleq ataatsimiin-
neranni pingasunngorner-
mi 8. april, naalakkersuisut
siulittaasuata Lars Emil Jo-
hansenip aalisarnermut su-
liffissuaqamermullu naa-
lakkersuisuni Kaj Egede tu-
nuaqqusimavaa. Qorlortor-
suarmi eqalunnik pilersaa-
rusiaq naalakkersuisut na-
linginnaasumik tatigineqar-
nerannut uppernassusian-
nullu nanertuisunngorsi-
mavoq.
- Suleqataasutut Kaj Ege-
de saaffigisimavara naalak-
kersuisuni atorfini eqqar-
saatigeqqullugu, tamatu-
malu kingorna suli ar laler i-
arlunga nangissimallugu.
Kaj Egedeli aalajangivissi-
mavoq soraarsinnissaanullu
uanga tunngavissaqanngi-
langa, Lars Emil Johansen
oqarpoq.
Qulåajaaneq
Maanna naalakkersuisut
siulittaasuata inatsisartut
kukkunersiuinermut ataat-
simiititaliaat kukkunersiui-
sullu Schøbel & Marholt su-
hamut tamatumunnga qu-
laajaasussanngortippai.
Qorlortorsuarmi pUersaaru-
siap ingerlatsinikkut kuk-
kunersiuinerup atorfilittul-
lu ingerlanneqarsimanerata
suliarineqarnera 15. maji-
mut killissalerneqarsima-
voq. 15. majimi nalunaarusi-
aq tunngavigalugu aalajan-
giisoqassaaq eqaluaqqat
taakku 1,2 millioniusut Al-
luitsup Paata eqqaaniittumi
Qorlortorsuarmi baaliarsu-
arni 80-iniittut pillugit
kanngunartuliornermut
akisussaassuseq oqartus-
saasoqarfimmut politikki-
mulluunniit inissinneqassa-
nersoq.
41 millioner kronit
Inatsisartut ulloq kingulleq
ataatsimiinnerisa aqaguani,
sisamanngornermi 9. april,
naalakkersuisut Jørn Gra-
versen Inuutissarsiomikkut
Pisortaqarfimmi direktøri-
tut soraarsippaat Kaj Ege-
dep inassuteqarneratigut.
Taamaalinerani silarsuarmi
sumiikkaluartunulluunniit
nalunaarutigineqarpoq
maanna tassa Qorlortorsu-
armi kanngunartuliorsima-
neq naammassineqartoq.
Direktøri soraarsitaavoq ip-
passaagaalu pilersaarusiap
matuneqarnissaanut inatsi-
sartut 4 millioner kroninik
akuersissuteqarput - taa-
maalilluni atorunnaarsitaa-
nissami tungaanut inuiaqa-
tigiinnut 41 millioner kroni-
nik akeqarsimalluni.
Sap. akunnerata siuliani
Kaj Egedetulli ililluni naa-
lakkersuisut siulittaasuat
oqaluttuarpoq pingasunn-
gormat »sapinngisaminik
iliorluni suliaq taanna qu-
laajarniarsimallugu«, erseq-
qissarlugulu pilersaarusia-
mut aningaasat inatsisartut
akuersissutaat malillugit
atorneqarsimasut - tamati-
gut.
Royal Greenland
Malunnarporli Lars Emil
Johansenip ukiarmi »misis-
suilluaqqissaamissamik«
ilimasaarutaa, tassa Qorlor-
torsuarmut 9 millioner kro-
niinnannguanik immikkut
akuersissuteqarnermut ata-
tillugu, suliarineqarsimann-
gisaannarsimasoq.
Kaj Egedemut innersuus-
sivoq, taanna oqartoq Royal
Greenlandip Vejlemi immik-
koortoqarfia Danforel, uki-
armi inatsisartut ataatsi-
miinnerata kingunitsiann-
guagut qinnuigineqarsima-
soq pilersaarusiamut nalile-
eqqullugu.
- Naliliineq taanna sisa-
manngornermi 9. april aat-
saat takkussimavoq, Kaj
Egede oqarpoq.
Sisamanngornermi 9.
april Royal Greenlandip siu-
lersuisui aalajangertussaa-
simapput selskabip pilersaa-
rusiaq aningaasarsiutitut
tunngavilimmik qanoq atsi-
gisumik ingerlassinnaane-
raa. Aningaasarsiutaasin-
naangilaq. Landskarsi suli
22 millioner kroninik anin-
gaasaliisariaqarpoq ukiut si-
samat ingerlaneranni, piler-
saarusiaq Royal Greenlandi-
mit tiguneqassappat.
Pileqqaat
Ataasinngormat 6. april
Lars Emil Johansen Royal
Greenlandip siulersuisuisa
siulittaasuannut taassuma-
lu direktørianut saaffigin-
nippoq qanoq pisoqarnera
paasiniamisaarlugu. Aqqu-
tissiuutaasumik paasissu-
tissinneqarpoq, ullorlu 8.
Naalakkersuisunut ilaasortat Kuupik Kleist, Kaj Egede,
Emil Abeisen Henriette Rasmussenilu siulittaasuminnut
soqutiginnillutik tusarnaarput, oqartoq arlaleriarluni Kaj
Egede nammineq piumassutsi malillugu tunuaqqusarsi-
mallugu. (Ass.: Knud Josefsen)
Landsstyremedlemmerne Kuupik Kleist, Kaj Egede, Emil
Abeisen og Henriette Rasmussen lytter interesseret til deres
formand, der fortællerat han liere gange har bedt Kaj Egede
om frivilligt at trække sig tilbage. (Foto: Knud Josefsen)
april Kaj Egede qinnuigaa
tunuaqqullugu. Kaj Egede
piumanngilaq. Jørn Graver-
senillu niaqua fadimut ikil-
lugu tunniullugu.
- Qunutuujunerarneqar-
pugut. Maannamut iliuuse-
risimasavut iliuuserisas-
savut malillugit ingerlappa-
vut. Tusagassiuutit politike-
rillu ilaasa puiorpaat naa-
lakkersuisut siulittaasuat
naalakkersuisunut ilaasor-
tamik soraarsitsisinnaann-
gitsoq. Qunutuujuneraaneq
pileqqaatut iliorneruvoq,
naalakkersuisut siulittaasu-
at Lars Emil Johansen oqar-
poq - akisussaanerup inis-
sinneqarnissaa pillugu
isummaminik allanngortit-
sisimagunartoq sisamann-
gornerup 9. aprilip pinga-
sunngornerullu 15. aprilip
akornanni, sukumiisumik
kukkunersiuinissap aallar-
tisarnissaa pillugu ulloq
taanna tusagassiortunik
ataatsimiititsigami.
Pisuusoq?
Lars Emil Johansen tunn-
gavissanik ulikkaarpoq: Su-
hap nalileqqinneqarnissaa-
nik illua tungiliuttut piuma-
saqaataat, partiillu naalak-
kersuisooqataasut IA-p ilai
taamatuttaaq, naalakker-
suisut isigineqarnerat oqal-
lisigineqarnerallu eqqarsaa-
tigalugu minnerunngitsu-
millu Siumut-partiip ulluin-
narni aqutsisuisa Kaj Ege-
dep tunuarnissaanik kissaa-
taat.
Kaj Egede ulloq 15. maj
»pisuusutut oqaatigineqar-
pat« taava Lars Emil Johan-
sen marluinnarnik periar-
fissaqalissaaq:
1: Kaj Egede nammineq piu-
massutsi malillugu naalak-
kersuisunit tunuassasoq.
2: Inatsisartut immikkut it-
tumik ataatsimiitillugit Kaj
Egede kisiat - imalt. naalak-
kersuisut tamakkerlugit -
soraarsillugit.
Kaj Egede klistrer til taburetten
Landsstyreformand Lars Emil Johansen bad Kaj Egede om at trække sig frivilligt - flere gange
NUUK(SS) - På landstin-
gets sidste mødedag, onsdag
den 8. april, opfordrede
landsstyreformand Lars
Emil Johansen om morge-
nen sit landsstyremedlem
for fiskeri og industri, Kaj
Egede, om at trække sig til-
bage. Ørredprojektet i Qor-
lortorsuaq var blevet for be-
lastende for landsstyrets al-
mindelige anseelse og tro-
værdighed.
- Efter min kollegiale hen-
stilling til Kaj Egede om at
overveje sin stilling i lands-
styret, gentog jeg opfordrin-
gen flere gange. Men Kaj
Egede stod fast, og jeg havde
intet grundlag for at fyre
ham, siger Lars Emil Johan-
sen.
Kulegravning
Nu har landsstyreforman-
den sat landstingets revi-
sionsudvalg og revisionsfir-
maet Schøbel & Marholt til
kulegravning af sagen. De
har fået en frist til 15. maj tU
at foretage en forvaltnings-
revision af behandlingen og
embedsforvaltningen af
Qorlortorsuaq-projektet. På
baggrund af rapporten den
15. maj skal der tages stilling
til om der kan placeres et ad-
ministrativt eller politisk
ansvar for skandalen om de
1,2 millioner små-ørreder
der svømmer rundt i 80
kæmpebaljer i Qorlortorsu-
aq ved Alluitsup Paa.
41 millioner kroner
Dagen efter landstingets
sidste mødedag, torsdag den
9. april, fyrede landsstyret
Jørn Graversen som direk-
tør for Erhvervsdirektoratet
efter indstilling fra Kaj Ege-
de. På det tidspunkt lød det
over for alle i verden, at Qor-
lortorsuaq-skandalen nu
havde fundet sin afslutning.
Direktøren var fyret, og
landstinget havde dagen i
forvejen bevilget 4 millioner
kroner til lukning af projek-
tet - der indtil sin nedlæggel-
se således vil komme til at
koste samfundet 41 million-
er kroner.
Ligesom Kaj Egede gjorde
det i forrige uge, fortalte
landsstyreformanden i ons-
dags at han »havde gjort,
hvad han kunne, for at få
sagen belyst«, og han under-
stregede at beløbet til pro-
jektet er brugt på baggrund
af landstingets bevillinger -
altid.
Royal Greenland
Men noget tyder på at den
»tilbundsgående undersø-
gelse« Lars Emil Johansen
varslede i efteråret, i forbin-
delse med en tillægsbevil-
ling på små 9 millioner kro-
ner til Qorlortorsuaq, aldrig
er blevet foretaget.
Han henviser til Kaj Ege-
de, der siger, at Royal Gre-
enlands afdeling i Vejle,
Danforel, kort efter lands-
tingets efterårssamling blev
bedt om at foretage en vur-
dering af projektet.
- Denne vurdering kom
først torsdag den 9. april, si-
ger Kaj Egede.
Royal Greenlands bestyrelse
skulle torsdag den 9. april
komme med en beslutning
om, hvorvidt selskabet kun-
ne drive projektet videre på
kommerciel basis. Det kun-
ne den ikke. Landskassen
skulle give yderligere 22 mil-
lioner kroner over en 4-årig
periode, hvis Royal Green-
land skulle overtage projek-
tet.
Amatører
Mandag den 6. april hen-
vendte Lars Emil Johansen
sig til Royal Greenlands be-
styrelsesformand og dets di-
rektør for at vejre stemnin-
gen. Han fik en vejledende
orientering, og den 8. april
beder han Kaj Egede om at
gå. Kaj Egede nægter. Og le-
verer Jørn Graversens ho-
ved på et fad.
- Vi er blevet kaldt kujo-
ner. Dét vi indtil nu har
gjort, har vi gjort ud fra det
vi må. Pressen og visse poli-
tikere glemmer, at landssty-
reformanden ikke kan fyre
et landsstyremedlem. En så-
dan afgørelse ligger hos
landstinget alene. Kujon-be-
tegnelsen beror på en ama-
tøragtig research, siger
landsstyreformand Lars
Emil Johansen - der må ha-
ve haft sine grunde til at æn-
dre mening om ansvarspla-
ceringen af skandaleprojek-
tet mellem torsdag den 9. og
onsdag den 15. april, hvor
han indkalder til pressemø-
de om igangsætningen af en
tilbundsgående revisions-
undersøgelse.
Skyldig?
Lars Emil Johansen kan fin-
de grunde nok: Oppositio-
nens gentagne krav om en
revurdering af sagen, grene
af koalitionspartiet IA’s
krav om samme, hensynet
til landsstyrets ry og reno-
mmé og ikke mindst Siu-
mut-partiets forretningsud-
valgs ønske om Kaj Egedes
afgang.
Hvis Kqj Egede »kendes
skyldig« den 15. mqj, ser
Lars Emil Johansen kun to
udveje:
1: At Kaj Egede frivilligt
trækker sig tilbage som
landsstyremedlem.
2: At et ekstraordinært
landstingsmøde afsætter
Kaj Egede alene - eller hele
landsstyret.