Atuagagdliutit - 22.04.1992, Síða 15

NR. 46 1992 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN ___________ 19
FRAN SMITH
ANGUTERALAK
(21. marts - 19. april):
Allat nersusaralugit ilua-
reqqusaaqinak. Qulartuu-
nerpit takutiinnassavaa su-
na siunertaralugu taamaa-
liornersutit.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Suliassaq allanut tunniutta-
riaqarukku taava najoqqu-
tassat eqqortuuneri erseq-
qissuunerilu isumaginiak-
kit. Taamaanngippat ami-
gaateqalissapput.
20. april - 26. april 1992
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Annertuallaamik atueqqa-
jaasarputit, taamaattumik
akiligassat takkukkaangata
aj or nar tor siuteqaler tar pu-
tit. Mianersorniarit.
VÆDDEREN
(21. marts -19. april):
Prøv ikke at manipulere an-
dre med smiger. Din usik-
kerhed vil snart afsløre,
hvad du egentlig er ude på.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. maj):
Allat suleqatigilerukkit taa-
va aallaqqaataaniit eqqaa-
sinniakkit illit ajunaaru-
taannut pisuunnginnavit.
Tatigeqatigiinneq pingaar-
tuuvoq.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Hvis du er nødt til at overla-
de en opgave til andre, må
du sørge for, at retningslini-
erne er klare og præcise. El-
lers bliver der mangler.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Avataaniinissaq pitsaaneru-
voq allanit ilisimasaqarne-
runngikkuit. Qanoq eqqar-
torneqartarnerit ajoquser-
neqarsinnaammat.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Du er tilbøjelig til at bruge
alt for meget, så du får pro-
blemer, når regningerne
kommer. Pas på.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Pakatsiinnassaatit isuma-
qaruit siuariamissat allat
isumagissagaat. Pilluarnar-
tua tikitsinnagu suli sulias-
saqangaatsiarpoq.
TYREN
(20. april - 20. mqj):
Hvis du indleder et samar-
bejde med andre, så gør det
klart fra starten, at du ikke
indestår for deres tab. Tillid
er vigtig for samarbejdet.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Siunertarisatit anguniarlu-
git erseqqissumik pilersaa-
ruteqartariaqarputit. »Ajor-
navianngilaq-aasiit« iluaqu-
taanngilaq. Allat sullittus-
saangflaatsit.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Du må have en klar plan for
at nå dine mål. »Det ordner
sig nok« bringer dig ikke vi-
dere. Andre gør ikke arbej-
det for dig.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Suleqatigiinneq iluaqutita-
qarlunilu ajoqutitaqarpoq.
Ilinnut iluaqutaanerussaaq
suliassat illit nammineq su-
liarigukkit.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Det er bedst at holde sig
udenfor, hvis du alligevel ik-
ke ved mere, end de andre.
Dit omdømme står på spil.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Illit nammineq inuttut
tunngasumut aalajangiisa-
riaqarputit. Naalaakkit allat
misilittagaat pillugit, siun-
nersuutaalli maliinniaanna-
qinagit.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
I et personligt anliggende
må du selv træffe en afgørel-
se. Lyt til andres erfaringer,
men følg ikke nødvendigvis
deres råd.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Aaqqissuulluagaaneq mu-
tiuvoq, sulialli pilliutigine-
qarnissaa isumaanngilaq.
Pingaaruteqarnerit siulliul-
lugit tigoriakkit.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Du bliver skuffet, hvis du
tror, at andre sørger for din
fremgang. Der er en del ar-
bejde endnu, før du finder
guldægget.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Atagu takorluuinerit isu-
malluarnermut nikiseqina-
git. Isumalluarneq isumas-
sarsinartuuvoq takorluuiin-
naruilli sussaaraluttuinnas-
suutit.
VANDMANDEN
(20. jan. - 19. feb.):
Du skal ikke forveksle dag-
drømme med optimisme.
Optimismen er inspireren-
de, mens du bare bliver in-
aktiv af at dagdrømme.
AALIS AKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Periarfissat amerlaqaat
imaanngilarli torrutiinnar-
tariaqarit. Pissutsit misisso-
riakkit taavalu aatsaat aala-
janger lugu peqataassaner-
sutit.
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Der er både fordele og ulem-
per ved samarbejde. For dit
vedkommende har du større
succes med at gøre arbejdet
selv.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Det er moderne at være vel-
organiseret, men det er ikke
meningen, det skal gå ud
over arbejdet. Tag dig først
af det væsentlige.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Mulighederne er mange,
men det indebærer ikke, at
du bare skal slå til. Under-
søg forholdene og tag deref-
ter stilling til, om du vil væ-
re med.
En fransk domstol fast-
slog for nylig, at et gennem-
snitligt fransk ægtepar har
samleje én gang om ugen.
En mand havde været tvun-
get til to en halv måneds af-
holdenhed, fordi en læge ved
en fejltagelse havde duppet
hans penis med en stærk sy-
re under en behandling.
Han krævede erstatning
og fik tilkendt en sum på
300 franch (ca. 350 kr.) pr.
samleje, og det mente Ret-
ten altså, at han ville have
haft én gang om ugen, hvis
penis ikke havvde været for
øm.
Fortsættes næste side.
Qupp. tull. nang.
NAKORSAQ
Domstol satte pris
på sex
Du kommer af og til med tal
for forskellige undersøgel-
ser om, h vor tit man skal ha-
ve samleje. Men er det ikke
meget individuelt, så man
ikke kan regne med stati-
stikkerne?
L.K.
Jo, statistikker vedrører al-
drig den enkelte person. Op-
gørelser over samleje-fre-
kvensen fremkommer ved
udspørgen af talrige perso-
ner, og de opgivne tal er så
gennemsnittet for gruppen.
Franskit eqqartuussivianni angut nulianimik ilaqanngitsoorsimanini tamaasa 300 franchi-
nik taarsiivigineqassasoq aalajangiifTigaa. (Modelfoto: Jørgen Sperling).
Ved en fransk domstel fik en mand en erstatning på 300 franch for hvert samleje med sin
kone, som han gik glip af. (Modelfoto: Jørgen Sperling).