Atuagagdliutit - 04.05.1992, Side 7

Brugsenut ukioq sullivik
Nunatsinni Brugsenut 1992 aalajangiisuulluartussaavoq
NUUK(KR) - Kalaallit brug-
senii, allamik atertaarput,
KNB-mik. Atiata allanngor-
nera ilaatigut oqaatsinik
tunngaveqarpoq, atuinik-
kulli isumaqarluni siusinne-
rusukkut brugsenit nammi-
nersortuugaluartut ataatsi-
mut peqatigiiffittut katigu-
tinneqarlutik, tassa brugse-
nit ataasiakkaat lokalafdeli-
nginngorlutik.
Allanngoriartorsimapput
ukiup ataatsip ingerlanera-
ni maannalu isumaqatigiis-
sutit kingulliit aaqqinneqa-
reerlutik. Niuernikkut kat-
tunneq pivoq 1. januar 1991,
tassa- kingumut sunniute-
qartumik. Brugsenit sumiif-
finniittut ataasiakkaat il-
luutaannik peqatigiiffiuner-
mut nuussineq aatsaat
qaammatit marlussuit ma-
tuma siomatigut pivoq.
Kattussamik
naatsorsuutit
Naatsorsuutitigut imaap-
poq brugsenit maanna ukiu-
moortumik kattussamik
naatsorsuuteqalissammata
brugsenit ataasiakkaarlugit
maannamut naatsorsuute-
qartarsimagaluartut.
AG: - Imaalissanerluni pi-
tarlugit isigineqarsinnaan-
ngitsunik naatsorsuuteqa-
lissasusi soorlu KNI assua-
rineqartarsimaneratut?
- Nej, taama oqarsinnaan-
ngilanga. Tassa tamanut
ammasumik taamaallaat
naatsorsuutaassapput.
Brugsenilli ataasiakkaat er-
seqqissakkamik peqartas-
sapput sumiiffinni siulersu-
nut ilaasortanit sumiiffinni-
lu uddelerinit peqatigiillutik
sumiiffinni peqatigiiffinnut
ilaasortanut brugsenit ataa-
siakkaat qanoq ingerlaner-
sut paasissutissiisassallu-
tik, Ole Andersen oqarpoq.
AG: - Brugsenit ataasiak-
kaat kattusseqatigiinneq
qanoq isumaqarfigaat?
- Tamanit isumaqatigine-
qarluni aalajangerneruvoq,
Ole Andersen oqarpoq.
AG: - Maanna brugsen qa-
jannarnerulissanerluni sel-
skabinngorami ataasiinnaq
brugsenit arlallit nammi-
nersortuujunnaarlutik?
- Maanna ataasiinnarmik
karseqalerpugut, kattussi-
nerli isumaqarpoq ingerlat-
sinikkut pitsaanerusumik
aqutsisinnaalernitsinnik.
Eqqarsartaatsimit illit ti-
kinniakkannit anisariaqar-
pugut.
AG: - Ilami ima qanitsi-
ginngila pulamiffigineqar-
sinnaalluni?
- Jo, 1992-imili ingerlatsi-
neq aqussavarput, Ole
Andersen oqarpoq.
Iluatslssanerpoq?
AG: - Imaappa 1992 brugse-
ninut iluatsitsiviussasoq
nakkaaffissarluunniit?
- Taamaalluarsinnaavoq,
imali 1992 uanga taarusun-
neruvara ukioq sullivik. Ni-
uerfik misissorluaqqissaar-
tussaavarput paasiniarlugu
kaaviiaartitsineq qanoq pe-
riarfissaqarnersoq. Aappaa-
tigut paasiniassavarput
isertitsiviusinnaasut, tassa-
mi unammillernermi pissut-
sit killiliisarmata. Taavalu
aningaasartuutit qanoq ilu-
seqarnersut takuniassavar-
put. Nioqqutissaanut toq-
qorsivik aqulluarneqarne-
rulissaaq ernianut aningaa-
sartuuteqarpallaaqaagut ni-
oqqutissallu amerlavallaat
tammartarput. Taakkuna-
niinnaq millionit marlussuit
pissarsiarineqarsinnaapput,
Ole Andersen oqarpoq.
Ole Andersen oqarpoq ili-
magineqartoq ernianut ani-
ngaasartuutit 91-imi 16 mil-
lioner kroniniit 92-imi 12
- 1992 kalaallit brugseniinut ulapaarfiulluassaaq, direktør
Ole Andersen oqarpoq. (Ass.: Knud Josefsen).
-1992 bliver et rigtigt arbejdsår for de grønlandske brugser,
siger direktør Ole Andersen. (Foto: Knud Josefsen).
Arbejdsår for brugserne
1992 kan blive knald eller fald for brugserne i Grønland
NUUK(KR) - De grønlands-
ke brugser, KNB, har skiftet
navn. Navneskiftet er dels
en sproglig finesse, men be-
tyder i praksis, at de tidlige-
re selvstændiige brugser i
grønland nu bliver samlet i
en forening, hvor de enkelte
brugser nu bliver lokalafde-
linger.
Ændringerne har været
undervejs et års tid, og nu er
de sidste aftaler faldet på
plads. Den forretningsmæs-
sige fusion er sket per 1. ja-
nuar 1991, altså med tilbage-
virkende kraft. Overførslen
af ejendomme fra de enkelte
lokale brugser til hovedfore-
ningen skete først for et par
måneder siden.
Et samlet regnskab
Regnskabsmæssigt kommer
det til at betyde, at brugser-
ne nu får et samlet årsregn-
skab i stedet for regnskaber
for de enkelte brugser.
AG: - Betyder det så ikke,
at 1 får uigennemsigtige
regnskaber, som KNI er ble-
vet klandret for?
- Nej det vil jeg ikke sige.
Der bliver kun et officielt
regnskab. Men der bliver
specifikationsark for de en-
kelte brugser, hvor lokalbe-
styrelsesmedlemmet og den
lokale uddeler i fællesskab
kan orientere lokalforenin-
gens medlemmer om driften
i den enkelte brugs, siger
Ole Andersen.
AG: - Hvordan har de en-
kelte brugser reageret på fu-
sionen?
- Det har været en en-
stemmig beslutning, siger
Ole Andersen.
AG: - Bliver brugsen ikke
mere sårbar nu, hvor det
kun er et selskab i stedet for
flere selvstændige brugser?
- Nu er der kun en kasse,
men fusionen gør, at vi får
bedre styring aJf driften. Vi
skal ud af den tankegang, du
lægger op til.
AG: - Men ligger den ikke
snublende nær?
- Jo, men vi får styr på
driften i 1992, siger Ole An-
dersen.
Knald eller fald
AG: - Betyder det, at 1992
bliver et »knald-eller-fald-
år« for brugserne?
- Det kunne det godt, men
jeg vil hellere kalde 1992 for
et arbejdsår. Vi skal for det
første analysere markedet
for at finde ud af, hvor der er
muligheder for at øge om-
sætningen. For det andet
skal vi undersøge indtje-
ningsmulighederne, for
konkurrencesituationen
sætter sine grænser. Ende-
lig skal vi se på omkost-
ningsstrukturen. Varelage-
ret skal styres bedre, vi bru-
ger for mange penge på ren-
ter og vi har for stort vares-
vind. Alene her kan der hen-
tes et par millioner kroner,
siger Ole Andersen.
Ole Andersen siger, at
renteudgifterne ventes ned-
bragt fra 16 millioner kroner
i 1991 til 12 millioner kroner
i 1992, alene ved salget af
brugsen i Aasiaat og filialer-
ne i Maniitsoq, Sisimiut og
Nuuk.
15 stillinger, som ikke er
blevet genbesat, ventes at
give en forbedring af økono-
mien i 1992 på fire milliioner
kroner. Alt i alt ventes et
stort rundt nul, når regn-
skabet for 1992 er afsluttet.
Tvivl om lige vilkår
Direktøren for KNB, Ole
Andersen, siger, at han tviv-
ler på, om Brugsen og KNI
vil kunne komme til at kon-
kurrere på lige vilkår.
- Det afgørende bliver,
hvor mange penge KNI får
med sig, når de skal være et
selvstændigt firma. Rygter-
ne siger, at de får 40 procent
af omsætningen i egenkapi-
tal. Vi har kun 16 procent, så
det er ikke lige vilkår. Vores
store problem er rentebyr-
den, siger Ole Andersen.
Formanden, Peter Mathi-
assen, siger:
- Jeg vil se det, før jeg tror
det bliver lige vilkår.
millioner kroninut appar-
tinneqarnissaat, tassa Aasi-
anni brugsenip Maniitsumi,
Sisimiuni Nuummilu im-
mikkoortoqarfiit tunineqar-
nerinnaasigut.
Atorfiit 15-it inuttaleq-
qinneqanngitsut ilimagine-
qarput 92-imi aningaasa-
qarnikkut pitsanngoriaa-
taanissaat 4 millioner kroni-
nik. Ataatsimut katillugit
ilimagineqarpoq 1992-imi
naatsorsuutit naammassi-
neqariarpata angisuumik
0-eqassasoq.
Atukkatigut nallgiinneq
qularaa
KNB-mi direktør Ole
Andersen oqarpoq qularalu-
gu Brugsen KNI-lu atukka-
tigut naligiillutik unammil-
lilersinnaanersut.
- Apeqqutaassaaq KNI
namminersortumik suliffin-
ngoruni aningaasanik qa-
noq amerlatigisunik nassa-
taqassanersoq. Oqallisigine-
qarpoq nammineq aningaa-
saatimini kaaviiaartitami
40 procentii pissagai. Uagut
16 procentiinnarnk peqar-
pugut, taamaattumik nali-
giinnavianngillat. Uagut
annertuumik ajornartorsiu-
tigaarput ernianik namma-
taqarneq, Ole Andersen
oqarpoq.
Siulittaasoq Peter Mathi-
assen oqarpoq:
- Naligiinnersut takoq-
qaarlugu aatsaat upperile-
rumavara.
PENGEtgzPAPIR
1. maj 1992
AKTIER, TOP 5
Nr Selskab Oms. Børs Off. kurs %-ændr.
1 Telus Ejd.Warr 48708 1 2.0 17.6
2 Hygæa B 344 1 1850.0 15.6
3 Thork.Kristensen 3100 1 389.0 7.2
4 ExjiediB 1195 1 675.0 •5.5
5 Commeicial Hold. 9150 1 78.9 5.2
Bemærk I Topisten er ikke nødvendigvis vor recommendation.
Grønlandsbanken, notering d.d.: 170.0
OBLIGATIONER, TOP 5
Nr. Rente Papir Kurs E40%
1 9.00 Dansk Stgb.1992 99.90 9.45
2 9.00 Nobel lnd.1993 96.40 8.82
3 10.00 Dansk Statslån 92 99.70 7.52
4 8.00 Dansk Statslån 1992 99.30 7.30
5 12.00 KFtF Danmark 2020 102.70 7.13
Udtrækningsrisiko er ikke indregnet!
UDVALGTEVALUTAKURSEROG TERMINSPRISER
Valuta Notering Køb-3Mdr Saig-3Mdr 6Mdr-Låne Rente
USD 637.15 646.75 647.30 4.18
GBP 1134.25 1131.94 1133.68 10.31
DEM 387.04 386.90 387.58 9.81
NOK 99.11 98.93 99.12 10.31
CAD 535.42 539.56 540.56 7.00
JPY 4.7920 4.8613 4.8691 4.68
Rente på konto 200 i kommende uge: 8£50% pa.
FORVENTNINGER:
Valuta: Påny så vi en relativt rolig uge, måske lige undtagen i
Tyskland. 90% af de offentligt ansatte besluttede sig for at gå i strejke
og udenrigsminister Genscher meddele at han vile forlade sin sffling.
Disse markante begivenheder fik for en tid negativ indflydelse på DEM
der faldt overfor både USD, CHF og de fleste øvrige EMS-valutaer.
Den He afstand mellem de offentlige ansattes fonkrav og tibudet fra
arbejdsgiverne burde være udtryk for, at strejken kun kan bive af
kortere varighed, således fonrenter vi at DEM på rimelig kort sigt vi
stige ti si sædvanlige niveau. De sidste mange poslrve tal for den
amerikanske økonomi har kke sat skub i maikedet, man afventer
tilsyneladende de nye arbejdsløshedstal der kommer på fredag, et
positivt resulat vi sandsynligvis få USD ti at stige pænt Der er stadig
kke udsigt ti nogen styrkelse af JPY. Flere interventioner fra Bank of
Japan, der købte JPY mod USD, har kke haft nogen effekt
Obligationer Obligationsmarkedet har i den fortobne uge været ret
stite med beskeden omsætning. Det har været præget af den tyske
storstrejke, der er begyndt i denne uge. Dette holder investorerne idt
tilage. Den kommende uge ser foreløbig i<ke ud ti at ændre på det
idt kedeige marked. Rentespændet mellem Danmark og Tyskland er
fortsat idt højt og vi ferst indsnævres, når alklaringen ti EF-Unionen
biver en realitet
Aktier Aktiemarkedet har ligeledes været ret mat og uden den store
omsætning i den forløbne uge. Maikedet havde en svag positiv
tendens efter stigninger på det amerikanske marked onsdag, men det
synes nu, som om den negative tendens igen sætteren dæmper på
markedet Dette skyldes emissionen i Hafnia, der har fået 1,5 mia fra
Kommunernes Pensionskasse og Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
således at selskabet forbliver på danske hænder. Det forventes, at de
store investorer vi være Ubageholøende med køb af aktiersom felge
aftxjhovet for ftvkttet ti at dække kapitaludvidelsen i Hafnia.
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab