Atuagagdliutit - 11.05.1992, Side 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 54 1992
PISSAANERMIK TIGUSINIAQ
»Siumut iluani pissaaneqarniunnermut uagut
akuliukkusunngilagut, tupigusullutali oqarta-
riaij^rpugut Siumut siulersomeqarneranut
ionathan Motzfeldtip saassusseqattaartarne-
l Siumut siulersuisuunerisa akuersaagin-
narmassuk.«
TAAMA TOQQAANNARTIGISUMIK Atas-
sutip siulittaasua Konrad Steenholdt sapaatip
akunnerata siuliani tusagassiuutitigut nalu-
naarummini allappoq. Tassunga peqqutaavoq
Radioavisip qulaarmagu Jonathan Motzfeld-
tip politikerit arlallit katersorsimammagit
paasiniarlugu naalakkersuisunut illua’tungi-
liuttunik amerlanerussuteqarnissamut peri-
arfissaqarnersoq.
OTTO STEENHOLDT peqataasimavoq.
Aamma Hans Pavia Egede Akulliit Partiia-
niit. Konrad Steenholdt aamma tassaniissi-
mavoq, Radioaviisilli qulaarsereerneratigut
erseqqissumik taamaannginneraavoq oqarlu-
ni pissaanermik tigusiniarnermut nammineq
peqataasimanani.
»Konrad Steenholdt isersimallatsiarsima-
voq paasitinneqarsimallunilu Jonathan Motz-
feldt-ip oqaloqatiginnilluni misiliigaluamera-
nik, unalu erseqqissumik oqaatigissavarput
isumaqatigiinniarnernut assigisaanulluunniit
ilaasimanngilluinnarmat, tusagassiuutinut
nalunaarummi allassimavoq, erseqqissarne-
qarneqarlunilu »Jonathan Motzfeldt-imut po-
litikkikkut suleqateqarnissamut pilersaaru-
teqannginnatta«.
Atassutip siulittaasuaniit oqaatsit erseqqil-
luartut, naak politikkip tungaatigut imaan-
naanngitsumilluunniit pisoqaraluartillugu
mianersortunnguamik oqartaraluartoq. Taa-
matulli oqaatigineqarsinnaanngillat Otto Ste-
enholdt imalt. Hans Pavia Egede. Taakku
arlaannaataluunniit pissaanermik tigusiniar-
nissamut pilersaarutaajunnartut pillugit inga-
latsinngilaat.
UKIOQ ATAASINGAJAK Jonathan Motz-
feldt politikkikkut oqallinnermi avataaniissi-
mavoq. Taamanili ilungersoqaluni pissaaner-
mik attassinialeraluarpoq sapangilluguli, ul-
lualuilli qaangiummata Inatsisartuni politi-
kkikkut qitiusumik inissinneqarpoq KNI-llu
siulersuisuuneqarfiani aamma Grønlandsfly-
mi, siulittaasunngorluni.
Politikki suliffiuvoq sakkortooq, Jonathan
Motzfeldtilli nammineq inooriaasia aamma
peqqutaaqataalaanngitsuunngilaq Kalaallit
Nunaata politikkikkut nutaanerusumik oqa-
luttuarisaanerani unikkallartariaqarsimane-
ranut.
UKIOQ MANNA upernaakkut ataatsimiin-
neq qaangiutsitsiaannartorli Jonathan Motz-
feldt qangali nippareerpoq. Naak naalakker-
suisunut siulittaasuugallaramili Qorlortorsu-
armi eqalunnik pilersaarusiamut akerliusi-
magaluarluni taamaattoq Kaj Egede pillugu
kanngunartuliorneq naalakkersuisullu siulit-
taasuata immikkut ittumik ataatsimiittoqar-
nissaanik aalajangemera politikkikkut aali-
sarfissatut atorniapallassimavaa. Jonathan
Motzfeldtip takoriasaarpaa politikerit kik-
kuugaluilluunniit inuiaqatigiinni pissutsinik
imaannaanngitsunik pingaarutilinnillu paasi-
niaalluarsinnaasut naalakkersuisunut akiuut-
sinniassallugit. Soorunami tamanna toqqissi-
simanngitsitsivoq, tamannalu Jonathan
Motzfeldtip atorluamiarpaa.
Immaqa nunap siuttuatut uteqqinnisani
ima pingaartitsigaa allaat suugaluilluunniit
atomeqarsinnaallutik. Naak inatsisartuni
KNI-p allanngortiterneqamissaanut taaseqa-
taasimagaluarluni taava maannakkut tas-
sanngaannaq KNI-mi qinersinissaq piumaler-
paa. Naallu ilisimasariaqaraluarlugu Nunat-
sinni Peqqinnissaqarfiup kikkulluunniit sule-
qatiginiarsinnaagai, taamaattoq tunngaviler-
suuteqanngivilluni Rigshospitali taamaatin-
neqarsinnaasutut eqqartorpaa.
Imaaginnannguatsiarpoq avissaartortitsi-
niarluni, qulalersitsiniarluni naammagittaal-
liortitsiniarlunilu tamanna aqqutigalugu pis-
saanermut uterumalluni.
Kalaallit Nunaat pineqanngilaq. Taamaal-
laat Jonathan Motzfeldt.
JONATHAN MOTZFELDT-ip saassussine-
rinut politikkikkut akissutit oqaatsitigut assi-
giinngissimaqaat. Sallaatsumik oqartoqarsi-
mavoq una unalu »immaqa Jonathan Motz-
feldtip takunngitsuuginnarsimagai«. Toq-
qaannarnerusumik oqartoqarsimalluni »im-
maqaana uge 18-imi angutip aalakoortup
oqaaserisimagai«. Konrad Steenholdt ilaaju-
manngiinnarpoq. IA-p siulittaasua Aqqaluk
Lyngep naalakkersuisut siulittaasuannut
Lars Emil Johansenimut erseqqissumik ta-
persersuinini oqaatigaa ilallugulu: »Paasisin-
naassavara Peter Ostermann politikkikkut
iluaquteqarniassappat, kisiannili namminer-
sornerunermik pilersitsisoq siulersuisuusi-
masorlu ukiut 12-it sinnerlugit, Jonathan
Motzfeldt, ullumikkut politikkikkut ularut-
sitsiniarnermut siuttuusoq, tamanna upperi-
sinnaanngilara.«
OQAASERTALERSUINERIT TAMAKKU
assigiinngitsunik tunuliaqutaqarput inuiaqa-
tigiinnguani ajornartorsiutaasumik - tassa
ajornakusoortumik ileqqorissaamiamermik,
inuimmi tamarmik inuunerminnik ingerlat-
seqqittussaammata taamaattumik pisaria-
qanngitsumik imatorsuaq ajuallatsitsinaveer-
saartoqartarluni, taamaattumillu inuttut an-
nertuumik sianiginnittoqartarluni. Inuit aala-
koorlutik sukalasumik oqartut taavalu tama-
nut ammasuni katerisimaarnerni, timmisar-
tuni siulersuisunilu kannguttaalliortut soqu-
tiginngitsuusaaginnameqartarput, neriuuti-
galugu piffiup ingerlanerani inuup taassuma
allanngornerigalua ajomakusoortoq ileqqus-
samisut ileqqikkumaartoq. Politikerinut alla-
nullu tamanna atuuppoq.
Inuulli taamaattup taamatut naammagit-
tameq atornerlunniaannarpagu taava qanigi-
sat pissutsini allamiut paasisinnaanngisaan-
nut periataarsinnaapput, naammagittaannar-
sinnaajunnaarpata, nipaqanngittuaannaraan-
nilu taava nammineq nipaassutsikkut piler-
sitseqataaffigisaq pissusissamisuunngitsu-
mik avataanniit paasinninnerup pissutsillu
piviusuusut akomat imminnut ungasilliar-
tuinnassapput, taamaalillunilu paasinerlui-
nerpassuamik kukkusumillu paasissutissii-
nerpassuamik ilaqassallutik.
QANORLUUNNIIT JONATHAN MOTZ-
FELDT-imut ikinngutinnemikkut nipan-
giussisoqarsimatigigaluarpat taamaattoq er-
seqqippoq naalakkersuisunik uppititsiniarne-
rigalua maangaannarsimasoq. Qanorluunniit
oqartoqaraluarpat taava illua’tungiuliuttut
parteersuat Atassut ilaajumanngilaq, aamma-
lu IA-p maannakkut naalakkersuisooqatini
aalajangiusimavaa. Kiserngoruppoq Akulliit
Partiiat qalorsuarminik maanna - politikkik-
kut - kilisattoq, imaassinnaammammi partiini
anginerusuni ataasiakkaanik aniniartoqartoq,
tassa Otto Steenholdt Atassut Jonathan
Motzfeldtilu Siumut. Immaqa ilaqaraluartut.
Imatut inemeqassagunarpoq taasinerit
misissuataalaariarunikkik, tamarmik nipaat-
sumik eqqissisimasumillu miserratigissallu-
gu pissaanermik tigusinissamik pilersaaruti-
nut peqataasimanngilluinnarlutik, taamaal-
laalli siusinnerusukkut naalakkersuisunut
siulittaasuusimasup illuani peqatigiillutik
imerujooqatigiiginnarsimallutik. Illu taanna
aamma Jonathan Motzfeldtip qangali qimare-
ersimasassaralua.
KUPMAGEREN
»Vi ønsker ikke at blande os i den interne
magtkamp i Siumut, men vi skal da ikke und-
lade at udtrykke vor undren over, at Siumuts
hovedbestyrelse accepterer Jonathan Motz-
feldts gentagne bagholdsangreb på Siumuts
ledelse.«
SÅ DIREKTE skrev Atassuts formand, Kon-
rad Steenholdt, i forrige uge i en pressemed-
delse. Anledningen var Radioavisens afslø-
ring af, at Jonathan Motzfeldt havde samlet
en række politikere for at undersøge mulig-
heder for at danne et flertal imod det sidden-
de landsstyre.
OTTO STEENHOLDT var med. Og det var
Hans Pavia Egede fra Akulliit Partiat. Konrad
Steenholdt var der også, men efter at Radioa-
visen havde afsløret mødet, dementerede
han klart, at han skulle have deltaget i kup-
planer.
»Konrad Steenholdt foretog en kort son-
dering af cirka 15 minutters varighed om Jo-
nathan Motzfeldts forsøg på at vælte lands-
styret og har således ikke deltaget i forhand-
linger med Jonathan Motzfeldt eller andre
om noget sådant,« stod der i pressemeddelel-
se, hvor det også blev slået fast, »at vi ikke
vil indgå i noget politisk samarbejde med
Jonathan Motzfeldt«.
Det var rene ord for pengene fra Atassuts
formand, der normalt udtrykker sig forsigtigt
men altså ikke er bange for at at sige klart fra,
når det er alvor, uanset at der måske er noget
rørt politisk vand at fiske i. Det samme kan
ikke siges om hverken Otto Steenholdt eller
Hans Pavia Egede. Ingen af dem har lagt
afstand til eventuelle kupplaner.
I NÆSTEN ET ÅR har Jonathan Motzfeldt
været uden for den politiske debat. Lige si-
den han fortvivlet forsøgte at klamre sig til
magten, tabte alt men efter nogle dage fik en
række centrale politiske poster i Landstinget
og formandsposterne for KNI’s hovedledelse
og Grønlandsfly.
Politik er en hård branche, men Jonathan
Motzfeldt var med sin livsstil selv den, der
lavede alle argumenterne for, at hans iøvrigt
afgørende rolle i Grønlands nyere politiske
historie måtte have en pause.
NÆPPE VAR forårssamlingen i år imidlertid
forbi, før Jonathan Motzfeldt brød tavsheden.
Selvom han som landsstyreformand altid har
været imod ørredprojektet i Qorlortorsuaq,
så betød skandalen omkring Kaj Egede og
landstyreformandens beslutning om en ek-
straordinær samling pludselig, at der var no-
get politisk rørt vande at fiske i. Jonathan
Motzfeldt øjnede åbenbart en mulighed for at
samle alle mulige utilfredse politikere om et
opgør med et landsstyre, der har turdet sætte
vigtige og alvorlige samfundsforhold under
lup. Det skaber naturligvis usikkerhed, og
den ville Jonathan Motzfeldt udnytte.
Tilsyneladende er han så ivrig efter at
komme tilbage i sin gamle rolle som landets
førstemand, at alt kan bruges. Selvom han i
tinget havde stemt for KNI’s omstrukture-
ring, så efterlyser han nu pludselig et KNI-
valg. Selvom han bør vide, at Grønlands
Sundhedsvæsen kan samarbejde med hvem
som helst, så anfægter han helt umotiveret,
at Rigshospitalet kan droppes.
Tilsyneladende handler det kun om at ska-
be splid, usikkerhed og utilfredshed i et for-
søg på et comeback.
Det handler ikke om Grønland. Kun om
Jonathan Motzfeldt.
DE POLITISKE svar på Jonathan Motzfeldts
angreb har sprogligt været meget forskellige.
Høfligt er det blevet sagt, at det og det »må
være undgået Jonathan Motzfeldts opmærk-
somhed«. Lidt mere direkte er der blevet
repliceret med, at »det må være fuldemands-
snak i uge 18«. Konrad Steenholdt har blot
sagt fra. IA-formand Aqqaluk Lynge har givet
sin klare støtte til landsstyreformand Lars
Emil Johansen og tilføjet: »Jeg kan til nød
forstå, at Peter Ostermann fisker i rørte van-
de, men at skaberen og lederen af hjemme-
styret i mere end 12 år, Jonathan Motzfeldt,
i dag skulle stå i spidsen for en politisk desta-
biliseringskampagne, nægter jeg at tro på.«
BAG ALLE DISSE forskellige formuleringer
ligger et vanskeligt etisk - moralsk - problem
i et lille samfund, hvor alle skal leve videre,
hvor det derfor gælder om ikke at såre unø-
digt, og hvor man derfor tager vidtgående
menneskelige hensyn. Man ser igennem
fingre med alt fra aggressive udtalelser i al-
koholpåvirket tilstand til pinlig optræden i
offentlige forsamlinger, flyvemaskiner og be-
styrelser, idet man håber, at tiden vil bringe
en nye balance, en ny harmoni hos det men-
neske, der er midt i en svær omstillingspro-
ces. Det gælder for politikere som for alle
andre.
Men hvis nu et sådant menneske blot ud-
nytter denne tolerance, så står de nære om-
givelser pludselig i den situation, at udenfor-
stående ikke forstår, hvis man mister tålmo-
digheden, og hvis man fortsætter med at tie
stille, så bliver svælget mellem det kunstige
offentlige billed, man selv har været med til
at skabe gennem fortielse, og den faktiske
virkelighed kun større og større, og det giver
mulighed for et utal af misforståelser og mas-
ser af misinformation.
UANSET HVAD, der eventuelt er fortiet af
venlighed mod Jonathan Motzfeldt, så er der
meget, der tyder på, at hans forsøg på et kup
mod landsstyret er mislykkedes. Uanset ord-
valg, så har det store oppositionsparti Atas-
sut sagt fra, og IA står fast med sin nuværen-
de landsstyrepartner. Tilbage bliver om
Akulliit Partiat er på fisketur med det store
trawl, og om der er nogle enkelte udbrydere
i de store partier, Otto Steenholdt i Atassut
og Jonathan Motzfeldt i Siumut. Måske flere.
Resultatet bliver dog nok, når de kikker på
stemmerne, at de alle stille og roligt vil be-
nægte, at de overhovedet har deltaget i kup-
planer, og at de kun var til lidt selskabelig
druk i den tidligere landsstyreformandsbolig.
Den bolig, som Jonathan Motzfeldt iøvrigt
forlængst burde være fraflyttet.