Atuagagdliutit - 18.05.1992, Blaðsíða 6

frosne rejer. Frosne rejer
lægges på lager, og kan tages
når der er plads og folk til
det. Ferske rejer skal tages
lige nu og her. De indhandle-
de rejers kvalitetsniveau har
stort set været det samme,
og størrelsesfordelingen har
Riil m 1 t&m m§i^
HJp Hflol 1 mJl CC1 UDI 11J3
Det konkluderer Forbrugerrådet i
Danmark
Det danske forbrugerråd
har netop afholdt en
smagstest hvor Royal
Greenland fik ikke min-
dre end første, og tredie
pladsen. Anden pladsen
gik til Irma • der deltog
med Royal Greenland
produkter...
I smagstesten deltog to
dommere fra levnedsmid-
delkontrollen i København,
to fra forbrugerrådet i Dan-
mark samt 1 repræsentant
fra Royal Greenland Inter-
national.
Til prøvesmagningen var
der indkøbt ikke mindre end
13 forskellige C & P rejepro-
dukter (Cookede & peeled =
kogte og pillede rejer). Da re-
sultaterne endnu er uoffici-
elle, ved man ikke hvilke fir-
maer, der iøvrigt deltog.
Testen er endnu ikke of-
fentliggjort i Danmark, men
vil blive bragt i forbruger-
bladet TÆNK’s juninum-
mer.
Det er nu anden gang
Royal Greenland bestiger
tronen i sådanne test, og
dermed markerer sig med
førsteklasses kvalitetspro-
dukter. Qarsorsat ønsker al-
le involverede medarbejdere
tillykke med det flotte resul-
tat!
Tunisassiorfinni sulisut kinguppannik qerineqanngitsunik Fabrikkerne er blevet utroliggode til at planlægge indband-
tulaassuinermi assut pilersaarusiullaqqissimapput. Suleqa- lingen af ferske rejer. Alle medarbejdere på fabrikkerne har
taasut tamarmik 1991-mipiumassusermik annertuumik tu- trukket et stort læs i 1991.
nisisimapput.
Anette Tindborg, direktør i produktionsdivisionen,
vurderer 1991
- Efter min mening er det
gået fantastisk godt. Der
er sket en stor fremgang
i forhold til 1990, og det
er selvom vi haft falden-
de torakemængder og et
andet mønster i rejeind-
handlingen. Vore folk er
blevet bedre til at plan-
lægge, og vor kapacitets-
udnyttelse på rejefabrik-
kerne i spidsbelastnings-
perioden er bedre end
nogensinde.
Det siger Produktionsdi-
visionens direktør Annette
Tindborg blandt andet til
Qarsorsat, i en vurdering af
året der gik.
- Effektiviteten er igen
forøget, kvaliteten på vore
produkter er igen blevet
bedre. Vi har prøvet at æn-
dre vore folks holdning til
blandt andet omkostnings-
bevidsthed igennem flere år,
og det slår fint igennem i
1991, idet jeg som eksempel
kan nævne at vort vandfor-
brug er reduceret med 15 %.
Når vi kigger på vores drift
alene, er der lavet forbedrin-
ger for godt og vel 50 mil-
lioner kr.
Færre torsk - flere
hellefisk
- Et kig på vore øvrige om-
kostninger viser, at vores
funktionærstab er reduce-
ret, vores forbrug til anskaf-
felser og vedligeholdelse er
faldet, i det hele taget er vo-
res samlede administra-
tionsomkostninger faldet.
Vores folk har udvist en fan-
tastisk vilje og fleksibilitet i
denne indsats.
Qarsorsat: Hvordan har
råvaretilførslen været i
1991?
-Vi kom i den situation, at
de indhandlede torske-
mængder, der var på cirka
25.000 tons i 1990 faldt til
cirka halvdelen i 1991. Tor-
sken forsvandt helt fra ban-
kerne i 1991, og de ferske
torsk vi fik ind på fabrikker-
ne var udelukkende fra loka-
le fiskere. Til gengæld steg
hellefiskemængdeme med
et par tusinde tons, og det er
fortrinsvis hellefiskepro-
duktionen i Ilulissat der står
for den største del af frem-
gangen. Jeg kan sige, at vi
for første gang rent faktisk
udnyttede kapaciteten så
godt som 100 % i Ilulissat på
vores hellefiskefabrik.
Bedre planlægning
- Vi producerede iøvrigt no-
genlunde det samme antal
færdigvarer i 1991 som i
1990, nemlig omkring
18.000 tons. Rejemængder-
ne var stort set de samme,
men der skete nogen æn-
dringer i de typer rejer vi
forarbejdede på landanlæg-
gene. Fabrikkerne mistede
cirka 4.000 tons landings-
pligtige rejer som følge af fu-
sioner, øgede produktions-
tilladelser til søs og så vide-
re. Den mængde blev der
imidlertid kompenseret for i
form af øgede mængder fra
kutterflåden. Derudover fik
udsmidsrejeprojektet og til-
lægskvoter også betydning
for de landede mængder. Vi
fik dermed som sagt nogen-
lunde samme mængder, der
blot var fordelt på andre le-
verandører. Det kunne have
betydet kvalitetsforskyd-
ninger med videre, men fa-
brikkerne er blevet utroligt
gode til at planlægge, idet
indhandling af ferske rejer
kræver meget bedre plan-
lægning end indhandling af
Qarsorsat: Produktions-
divisionen beskæftiger flest
folk, hvordan er det gået i
1991?
- Vi har som en konse-
kvens af det mistede drifts-
tilskud i 1991 focuseret me-
get på, om vi havde et til-
strækkeligt kvalificeret per-
sonale, og om vi havde de
rigtige folk på de rigtige po-
ster, ligesom vi har kigget
meget på antallet af medar-
bejdere. Vores funktionær-
stab er reduceret med ca.
15-20 % fra 1989-91. Der er
dog ikke sket massefyringer,
idet man løbende har tilpas-
set antallet.
Frosne råvarer
Men beskæftigelsen gene-
relt set på fabrikkerne er
selvfølgelig faldet i 1991 i
takt med effektivitetsstig-
ningen, og enkelte byer som
eksempelvis Paamiut måtte
trække et tungt læs, idet
torsken så at sige forsvandt.
Det der iøvrigt skete om-
kring denne råvaremangel
var, at vi forsøgte at kom-
pensere for den ved køb af
frosne råvarer. Vi købte hen
over sommeren 1991 canadi-
ske torsk, og det viste sig at
gå bedre end forventet. Der-
for kan man også for 1992
forvente, at denne udvikling
fortsætter.
Qarsorsat: Er du tilfreds
med jeres resultat for 1991?
-Jeger meget tilfreds med
resultatet. Der er sket en
utrolig fremgang fra 1990,
og der er faktisk ikke sket
tilbagegang nogen steder.
Resultatet mere end lever op
til mine forventninger, og vi
ligger væsentligt over vore
budgetter. Jeg er rimelig
stolt af, at personalet ude på
fabrikkerne i den grad har
forstået at udvise den for-
nødne fleksibilitet. Alle har
trukket et meget stort læs i
1991.
ligeledes ikke ændret sig væ-
sentligt.
Reduceret
funktionærstab
Qarsorsat: Der er andre fa-
brikker der ikke fik udnyttet
den fulde kapacitet?
- På torskeanlæggene var
kapacitetsudnyttelsen
uhyggeligt lille i 1991 - som
følge af svigtende tilførsler.
Vores forretningsgrundlag
hviler dog indtil videre på
det faktum, at vi har 16 fa-
briksanlæg, som skal holdes
åbne. Vi har forsøgt at til-
passe kapaciteten på vore
rejefabrikker ved at lukke
for indhandlingen af rejer i
Paamiut og Alluitsup-Paa.
Den rejeproduktion der
fandt sted var meget urenta-
bel, men vi har som sagt ik-
ke lukket fabrikkerne helt,
men opretholder indhand-
ling og produktion af fisk.