Atuagagdliutit - 18.05.1992, Blaðsíða 16

Arnaaraq Petersen 54-iinnarnik ukioqarpoq -
taamaakkaaluartoq aalisakkanik sulifflssuarmi ukiuni
40-ni sulisimavoq, akornatigullu tallimanik
meerartaarsimalluni
Maniitsumi sulifflssuarmi
tunisassiornermi pisortaq
Arnaaraq Petersen, 54-inga-
jannik ukiulik, ukiunik 40-
nngortorsiorluni nalliuttor-
sioqqqammerpoq, tamanna-
lu qaqutigoortuuvoq. Arnat
amerlanersaat ukiorpas-
suunngitsut qaangiutiin-
n artut taamaatiinnartar-
put, kisianni uanga tassa
ukiuni 40-ni sulifflssuarmi
taanaajuartumi sulisima-
vunga, Arnaaraq Petersen
Qarsorsanit apersorneqar-
luni oqarpoq.
- 13-inik ukioqarlunga su-
lifflssuarmi sulilernera
ataatama toqujaarneranik
patsiseqarunarpoq. Anaa-
nagakisimiilluni meeqqanik
pilersuisussanngorpoq,
uangalu atuarunnaarlunga
ilaqutariit pilersorneqarne-
rannut ikiuuttariaqaler-
punga.
- Ullumikkut pissutsit eq-
qarsaatigalugit immaqa su-
liffissuarmik taaneqarsin-
naanngikkaluarpoq, tassa
saarullinnut tarajorteriviin-
naagami, tassalu tassani
ukiut 40-t matuma siorna
aallartippunga. Kingusinne-
rusukkut qeeqqat aamma
tunisaalerput. 18-19-inik
ukioqarlunga niviarsiaq alla
peqatigalugu angutit akor-
nanni saarullinnik assam-
mik nerpiiaasalerpugut.
Taamaani anginerusunik
angallateqartoqanngilaq,
tassa pujortuleerannguit ar-
laqanngitsuinnaat Maniit-
sup avataani qeerarniartar-
put. Taamani assammik
nerpiiaasut arfinillit-arfi-
neq pingasut missaanniip-
pugut. Eqqaamanngilara
akissarsiakka siulliit qanoq
amerlatiginersut - kisianni
una oqaatigissavara, akis-
sarsiakka ullutsinnut naleq-
qiullugit annikikkaluaqisut
akissarseqqaarama tann-
gassimaaqigama.
Assaannarmlk
- 1970-ikkunni rejenik as-
sammik qalipaajaaneq aal-
lartippoq, taamanikkulli
uanga suli aalisaakkerisuu-
vunga. 1981-illu tungaanut
aamma ilitsersuisutut suli-
simavunga.
- Taamani pissutsit ullu-
mikkut nutaaliaasumik in-
gerlasinitsinnut assersuun-
neqarsinnaanngivipput.
Atortorissaaruteqannginga-
javippugut, taamanilu suli-
neq ilungersunartorujus-
suuvoq. Sunilluunniit ma-
skinaqanngilaq, tunisas-
siornerlu tam armi assaan-
narmik ingerlanneqarpoq.
Nillertaqaaq - pingaartumik
ukiukkut, ullormullu siviso-
orujussuarmik sulisarpu-
gut. Isseruttoraluaraangal-
lu ullaaraalaamit ilaanni
unnuarsuarmut sulisarpu-
gut! Taamaakkaluartoq ta-
matta sulerusussuseqar-
luinnarpugut. Qarsorpias-
sanatalu.
- Ullumikkut sulieriaaseq
allarluinnaavoq. Ullormut
sulifflk sivikillisimavoq, ini-
ni tunisassiorfiusuni kia-
laartuni atortorissaaqisuni-
lu issiavilerlunui sulineq in-
gerlanneqartarpoq. Arnat
taamani suliffissuarni suli-
sut assigiinngitsorpassuar-
tigut ajoqutissarsisinnaa-
sarmata tupinnanngilaq.
Uangalumi ullumikkut ti-
mikkut anniaateqartarnera
pinngitsoorani taamani atu-
garliortitaasimanitsinnik
pissuteqartoq qularinngila-
ra. Gigteqarnerahimi aam-
ma tamatuminnga sooruna-
mi pissuteqarpoq.
Ernlnerml ullunl 14-lni
akissarsiaqarani
sulinnglffeqarneq
- Taaamani erninermut ata-
tillugu sulinngiffeqartoqas-
sananilu napparsimanersiu-
tisisoqarneq ajorpoq. Talli-
manik meeraqarpunga, er-
ninissaralu tikivillugu suli-
sarsimallunga - allaat aqa-
gumut erninissara tikivillu-
gu, naarsuarnik ulikkaar-
lunga. Erninerma kingoma
ullut 14-it sap. akunneri-
luunniit pingasut qaangiu-
tiinnartut sulileqqereertar-
punga. Taamani ullup qeq-
qata siorna ualikkullu nal.
akunnerata afTaa pauseqar-
tarpugut, uangalu tamanna
assut iluaraara. Taava an-
gerlapallattarpunga, milu-
titsipallariarlungalu neri-
pallattarlunga. Meeqqakka
tallimat akuttiy'aarmata qu-
janaqaaq, naggataatigullu-
mi angajulliit nukkaminnik
paarsisinnaalerlutik. Naak
uanga taamaalillunga suli-
nera illumi ningiutut anger-
larsimaannartuunissannit
pingaarnerutissimagaluar-
lugu meeqqama peqqissuu-
nerat nuannaarutigisarpa-
ra.
Pisortaq
tusaaniartussaavoq
- 1981-imi aasaagaa - ukiuni
29-ini immikkoortuni assi-
giinngitsuni aalisakkeriuar-
simasinnarlunga - rejelerif-
fimmut nuppunga, holdle-
deritullu sulilerlunga.
Qaammmatit marluinnaat
sulereerlunga poortuisar-
ffmmi forrmandimut qaffat-
sinneqarpunga. 1988-imi
nutaaliaasumik rejeleriffit-
taaratta ingerlatsinermi pi-
sortatut atorfinitsinneqar-
punga. 1990-illu naalernera-
ni tunisassiornermi pisorta-
mut qaffatsinneqarpunga -
ullumikkullu taanna suli
atorfigaara.
- Tamanna uannut s oo ru-
nam i taama angitigisumik
akisussaaffeqalerneq al-
lannguutaasorujussuuvoq,
isumaqarpungali ajunngit-
sumik ingerlassimallugu.
Aalisakkanik suliffissuaqar-
nermi kipinngivissumik
ukiuni 40-ni sulereersimal-
lunga ilaanni isumaqartar-
punga sulisugut taarseraap-
pallaartartut. Aasaanerani
tunisassiassat amerlasoor-
suanngorlugit tulaasorne-
qarnerisa nalaanni piaar-
nerpaamik suliarisariaqar-
pugut pitsaasuunissaat qu-
lakkiissagutsigu, ilaanneri-
arlunilu tunisassiornermi
sulisussanik pissarsiniar-
neq ajornartorsiutigisarpar-
put. Ullumikkullu ajornar-
torsiut tamanna ammaffigi-
nerulersimavarput, aaqqii-
vigineqarsinnaalluar torlu
paasisimavarput. Kikkut
sulifflmminnik paarsilluar-
tuunngitsut eqqumafflgine-
rulersimavarput, taamaat-
tumillu sulisut aalaakkaa-
nerusut sulisussarsiariniar-
tarlugit.
- Sulisut ataasiakkaat so-
qutiginninnermik takutis-
sallugit aamma pingaartuu-
voq. Sulisut qiimassartuar-
tariaqarput. Sulisut isu-
maat tusaaniartariaqarput,
ajornartorsiutilli pileqqaar-
nerini aaqqinniartariaqar-
lutik. Naatsumik oqaatiga-
lugu sulisoq sulileqaarnera-
niit maskinatut sulilersitta-
riaqanngilaq, ulluinnarnilu
siulersuisuusut sulisunik
oqaloqateqartuarnermikkut
soqutiginninnertik takutit-
tuartariaqarpaat.
Arnaaraq Petersen er kun 54 år - alligevel har hun
igennem 40 år arbejdet i fiskeindustrien, og indimellem
født fem børn
Den snart 54-årige produk-
tionsleder på Maniitsoq fa-
brik, Arnaaraq Petersen har
netop haft 40-års jubilæum,
hvilket i sig selv er et en-
stående tilfælde. Langt de
fleste kvinder må give op ef-
ter selv få år, men jeg har
altså holdt ud på samme fa-
brik i 40 år, siger Arnaaraq
Petersen i et interview til
Qarsorsat.
- Når jeg startede som 13-
årig fabriksarbejderske, så
hænger det nok sammen
med min fars tidlige død.
Min mor stod pludselig ale-
ne med børnene, og jeg måt-
te gå ud af skolen for at hjæl-
pe med at skaffe brød på bor-
det til familien.
- Man kan egentlig ikke
sig at der var en fabrik i vor
nutidige forstand, for der
var kun et salteri for torsk,
og det var der jeg startede
for 40 år siden. Senere be-
gyndte man også at ind-
handle havkat. Da jeg var en
18-19 år begyndte jeg sam-
men med en anden pige, at
håndfflettere torsk blandt
mændende. Der var ikke
mange skibe dengang, og det
var mest ganske få nummer-
både der tog ud for Maniit-
soq for at fange havkatte. Vi
har været en 6-8 folk der
håndfiletterede dengang.
Jeg kan ikke nøjagtigt huske
hvor stor min første løn var,
- men en ting er sikkert,
selvom lønnen i vor tids for-
stand ikke var stor, var jeg
rævestolt da jeg af min før-
ste løn.
Håndarbejde
- I 1970-erne startede reje-
produktionen med håndpil-
ning, men jeg arbejdede på
det tidspunkt stadig med
fisk. I de sidste år op til 1981
arbejdede jeg også som in-
struktør på renskærelinjen.
- Forholdende dengang
kan selvfølgelig ikke sam-
menlignes med vor moderne
drift i dag. Vi havde næsten
ingen hjælpemidler af nogen
art, og arbejdet var hårdt
dengang. Der var ingen ma-
skiner af nogen art, og al
produktion foregik med
håndkraft. Der var meget
koldt - især om vinteren, og
arbejdsdagene kunne samti-
dig være lange. Selv på de
koldeste dage kunne man
arbejde fra tidligt morgen til
langt udpå natten ! Mærke-
ligt nok var arbejdslysten
helt i top. Vi var sjældent
trætte.
-1 dag arbejder man på en
helt anden måde. Arbejdsti-
den er blevet kortere, man
sidder ned i lune produk-
tionslokaler der iøvrigt er
veludstyrede. Det er klart,
at vi kvinder der dengang
startede som fabriksarbej-
dere var meget udsatte for
mange uheldige ting. Og jeg
må indrømme at når krop-
pen indimellem i dag vær-
ker, så er det da en helt klar
følgevirkning af de ringe ar-
bejdsforhold vi måtte arbej-
de under. Gigt og slid i led-
dene stammer selvfølgelig
fra den tid.
14 dages barsel • uden
løn
- Dengang var der iøvrigt ik-
ke noget der hed barselsor-
lov og sygedagpenge. Jeg har
5 børn og jeg arbejdede altid
lige op til fødslen - som regel
op til dagen før, højgravid.
14 dage til 3 uger efter føds-
len, var jeg igen på arbejde.
Vi havde dengang en halv ti-
mes pause om formiddagen
og eftermiddagen, og det var
jeg glad for. Jeg kunne da nå
at løbe hjem og amme børne-
ne, og selv få lidt at spise. De
5 børn jeg fødte kom i rime-
lig rækkefølge efter hinan-
den, og det var heldigt at de
ældre efterhånden kunne se
efter de sidstfødte. Selvom
jeg således har måttet sætte
mit arbejde i højsædet frem-
for at være hjemmegående
husmoder, så glæder jeg mig
hver dag over, at mine børn
er sunde og raske.
En leder skal lytte
-1 sommeren 1981 - efter 29
års arbejde med fisk i alle
Arnaaraq Petersen: Ullaa-
ralakkumiit unnuarunnis-
saannut sulisaraluarluta
sulerusussuseqartuarpu-
gut, qaqutiguinnarlu qasu-
sarluta
Arnaaraq Petersen: Selv om
vi arbejdede fra tidlig mor-
gen til udpå natten var ar-
bejdslysten helt i top, og vi
var sjældent trætte.
mulige afdelinger - overgik
jeg til rejeafdelingen hvor
jeg startede som holdleder.
Efter kun 2 måneders arbej-
de blev jeg forfremmet til
formand i pakkeafdelingen.
11988 fik vi en moderne re-
jeafdeling og der blev jeg ud-
nævnt til driftsleder. I slut-
ningen af 1990 blev jeg så
forfremmet til produktions-
leder - hvilket er mit arbejde
i dag.
- Det var selvfølgelig en
omvæltning for mig, at stå
som leder med det store an-
svar det medfølger, men jeg
synes selv at være kommet
godt efter det. Efter 40 års
uafbrudt arbejde indenfor
fiskeindustrien kan jeg indi-
mellem synes, at der er for
er meget gennemtræk i vor
medarbejderstal*. Om som-
meren hvor råvarerne kom-
mer i store mængder skal vi
hurtigt igennem mængder-
ne for at sikre kvaliteten, og
det er indimellem umuligt at
skaffe folk til produktionen.
Vi er dog mere åbne overfor
problemet i dag, og det viser
sig at man kan gøre meget
for at løse det. Vi er f.eks.
mere opmærksomme på
hvem der ikke passer arbej-
det godt nok, og satser der-
med mere på de stabile med-
arbejdere.
- Iøvrigt er det vigtigt at
vise interesse for den enkel-
te medarbejder. Medarbej-
derne skal konstant opmun-
tres. Der skal lyttes tU med-
arbejderne og problemerne
skal løses når de opstår. Det
er kort sagt vigtigt at ingen
blot sættes til arbejdet som
robotter fra første dag, og at
den daglige ledelse konstant
viser interesse i en stadig di-
alog med medarbejderne.
Jeg gør meget ud af at snak-
ke med og instruere folk. det
medfører gensidig tillid mel-
lem ledelse og med- arbejde-
re, og mine 40 års erfaring
siger mig at præcis dt er en
af grundpillerne på en god
arbejdsplads, slutter Amaa-
raq Petersen.
QARSORSAT
Royal Greenland A/S
sinnerlugu
suliarineqarpoq
naqiterisitsisarfimmi
Atuagassiivik/Eskimo
Press-imi
QASORSAT
er produceret af forlaget
Atuagassiivik/Eskimo
Press for
Royal Greenland A/S
AAQQISSUISOQ (akis.)
/REDAKTØR (ansv.):
Lars Sandgreen.
AAQQISSUISUT
REDAKTION:
Per K. Lynge
ATUARTARTUT
ilanngutassaat
allaaserisallu allat
nassiunneqartassapput
uunga:
LÆSERBIDRAG og
andet redaktionelt stof
bedes indsendt til:
QARSORSAT,
Informations-
& Pr.-afdelingen
Box 699, 3900 Nuuk.
Tlf.(009 299) 2 44 22/
lok.117
Tlf.(009 299) 2 33 33
klartone 117
(direkte selvvalg)
Fax (009 299) 2 33 49
Fax (009 299) 2 30 90
NASSIUSSUUNNE-
QARPOQ
AG aaqutigalugu Royal
Greenland A/S-illu
suliffiutaanut tamanut
toqqaannartumik
DISTRIBUTION via AG
og direkte til alle
Royal Greenland
arbejdspladser.
NAQITERNEQARFIA/
TRYK: Sydgrønlands
Bogtrykkeri.
ANNONCIT/
ANNONCER: Nissik,
Box 929, 3900 Nuuk,
Tlf. 21083, Fax 25483.