Atuagagdliutit - 18.05.1992, Blaðsíða 14

Aalisamermut Pilersuinermullu pisortap Ole Ingrischip 1991 naliliiffigaa
Naak saarullinniarneq
ajutoorfiorujussuaralu-
artoq Tunumilu rejet pi-
sarineqartusssatut naat-
sorsuutigineqartut af-
faannaat piaarineqara-
luartut Aalisamermut
Pilersuinermullu divi-
sioneqarfik ataatsimut
isigigalugu naammagisi-
maarnartunik angusa-
qarfiuvoq.
Direktør Ole Ingrisch isu-
maqarpoq tamanna anin-
gaasartuutaasunik nakkuti-
ginneqqissaarnermik kiisa-
lu ullumikkut pitsaassutsi-
mik piumasaqaatit pitsann-
gorujussuarsimanerannik
pissuteqartoq.
Qarsorsat: 1991-imi aali-
sarneq ataatsimut isigalugu
qanoq ingerlasimava?
- 1991-ip aallartinnerani
umiarsuit pingasut atorlu-
git Kalaallit Nunaanni saa-
rullinniariaraluarpugut,
ajutoorfigerujussuarluguli,
Ole Ingrisch oqaluttuarpoq.
- Su saangqj alluinnarpu-
gut, aningaasatigullu ajoqi-
sumik angusaqarfigalugu.
Taamaalimmat martsimi
aalajangerpugut saarullin-
niarunnaaginnarniarluta,
tamannalu umiarsuaatit-
sinnut arlalinnut arlalitsi-
gut assigiinngitsunik kingu-
neqarpoq. Ilaatigut »Maniit-
soq« tunineqarpoq, »Sisi-
miut«-llu unitsinneqariar-
luni kingusinnerusukkut
aamma tunineqarluni. Umi-
arsuit tunisassiorliutitta
ilaat »Simiutaq« augustimi
kalaallinut soqutiginnittu-
nut aamma tunineqarpoq.
Taamaalilluni 1991 anner-
tuumik allannguuteqarfiu-
voq, saarullinniarnermi aal-
laqqaataaniit umiarsuaati-
leqatigiinnut tunngavippi-
aasimagaluarmat, ullumik-
kulli oqarsinnaavugut Ka-
laallit Nunaata eqqaani saa-
rullinniarunnaavissimasu-
gut. 1970-ikkut ingerlane-
ranni umiarsuarnik arfini-
linnik saarullinniartuute-
qarsimagaluarput, ullumik-
kulli rejerniarnerinnaq sin-
nerussimammat saarullin-
niarunnaarneq nanertuu-
taasoq oqaatigineqarsinnaa-
voq.
Relerniarneq
aallunneqalerpoq
- Rejerniarneq ingerlaner-
liorsimasutut aamma oqaa-
tigisariaqarpoq, tassami Tu-
numi pisarineqarsinnaasu-
tut naatsorsuussat affaan-
naat pisarineqarsimamma-
ta 1991-ip affaani kinguller-
mi Kitaani pitsaaneruler-
poq, amerlaneroqisunik pi-
saqartalernikkut, ukiullu
annersaani naammaginar-
tunik akeqartitsinikkut,
ukiup naanerani akit appa-
riartupiluulernerat eqqaas-
sanngikkaanni. Tamatuma-
ni pisatta amerlavallaarsi-
manerat annertuumik aam-
ma pisooqataavoq. Kisianni
oqartariaqarpoq rejemiar-
neq 1991-imi aallussimaqi-
gipput, tassa nutaanik mar-
lunnik umiarsuarsisimavu-
gut, ilaatigut Savalimmiu-
neersoq »Kiliutaq«-mik at-
serneqartoq, kiisalu ukiup
naajartomerani »Polar
Princess« pisiaraarput, al-
lanngortitereerlugu rejerni-
artinneqalersimalluni,
»Timmiarmiut«-nik ateqar-
luni.
Qarsorsat: Nunanik alla-
nik aamma arlalitsigut isu-
matigiisssuteqartalersima-
vusi?
- 1991-ip ingerlanerani
SNG, Sovjetunioniusimasoq
aalisarnikkut ilungersorlu-
ta isumaqatigiinniuteqarfi-
gisimavarput, Barentshavi-
mi aalisarneq pingaartumik
eqqarsaatigalugu. Tassunga
illuatungiliullugu russit Ka-
laallit Nunaata imartaani
aalisarsinnaalersinniarpa-
gut. 1991-imi decemberimi
ima angusaqarsimatigaagut
aalisarneq pillugu isumaqa-
tigiissutissaq inersimallu-
gu, tamatumalu kinguneris-
sanik umiarsuaaterput
ataaseq Barentshavimi Sov-
jettip Norgellu imartaani
massakkut aalisalersima-
voq.
Ningittagarsuutinik
attartorneq
- Tamatumunnga peqatigi-
tillugu suleqatitoqarput
Arhkangelsk Trawler Fleet
isumaqatigiissuteqarfigisi-
mavarput pisassagut atorlu-
git aalisarsinnaasut, pisatil-
li maanga Kalaallit Nunaan-
nut tulaattassallugit. Ilua-
titsiviorujussuarsimanngik-
kaluarpoq, pissarsivigilaar-
simavaarpulli, isumaqati-
giissullu isumaqatigiissutit
arlallit ilaattut isigineqarta-
riaqarpoq, siunissarli unga-
sinnerulaartoq eqqarsaati-
galugu aamma nalilhffigine-
qartariaqarumaarluni, mas-
sakkummi qaammatit arla-
lialuinnannguit taamaallaat
ingerlasimagatta.
- Isumaqatigiissutitut al-
latut taaneqarsinnaasoq
tassa Norge ningittagarsor-
luni aalisarneq pillugu isu-
maqatigiissuteqarfigisima-
gatsigu, tamannalu 1991-
imi Tunumi iluatsilluaqisu-
mik ingerlassimavarput.
Ningittagarsuutit sisamat
Norgemit attartorsimava-
gut, kilisaatinullu naleq-
qiullutik pisaqarnerusar-
put, tamatumani pissutaal-
luni kilisaatinut sanilliullu-
tik aalisarfinni allani allaa-
nerusunik natilinni aalisar-
sinnaanerat. Norgemiut ki-
lisaassui marluk nerpilior-
fiit Canadami aalisartussa-
tut attartorsimavagut La-
brador Inuit pisassaannik
aalisartillugit, tamannalu
iluatsiffiulluarsimangaar-
mat qalerallit 2.000 tonsin-
gajaat pisarisimavagut.
Iluarlsimaarpaa
- Kisianni nunarsuaq taa-
maat isigalugu periarfissat
assigiinngitsut atorlugit in-
gerlatsivugut, massakkuli
Atlantikup avannaaniune-
rusoq, kisianni nunarsuup
ilaanut allanut aalisariarit-
sitsinnaalernissarput peri-
arfissaqalissasoraara.
Qarsorsat: 1991-imi angu-
sasi iluarisimaarpigit?
- 1991-imi an gusat uanga
namminnerlunga iluarisi-
maarpakka, pingaartumik
ukiup ingerlanerani oqaati-
gineqareersutut ajornartor-
siutissarpassuaqarsimaner- Ukiup affaani kingullermi
put eqqarsaatigalugu. ingerlalluarsimaqaagut,
tassuunakkullu annaanne-
qarsimalluta. Kisianni aam-
ma oqaatigissavara tunnga-
vigisagut, tassalu ingerlat-
silluarneq, pitsaassuseqar-
titsineq aningaasartuutinil-
lu aqutseqqissaarneq, ta-
marmik ilorraap tungaanut
ingerlasimammata. Oqaati-
giinnarsinnaavarput ullut
aalisarfiusut amerlineqarsi-
masut, tassa kilissaamut
ataatsimut agguaqatigiissil-
lugu nal. akunneri kilisaf-
ilusut amerlisimapput, an-
nertunerusumik pitsaassu-
seqalersitsisimavugut, taa-
maalillutalu nioqqutissia-
gut tunisaqartarfitsinni an-
nikinnerusunik annaasa-
qaatigisalerlugit. Kontot an-
ingaasartuuteqarfiusut
pinngitsoqaratik tamarmik
appariartinneqarsimapput,
tassani orsersortarnerit,
aqutsinermi aningaasartuu-
tit, poortuutissat il.il. eqqar-
saatigalugit. Pissutsillu taa-
maattut naatsumik oqaati-
galugu angusaqarluarnit-
sinnut pissutaapput.
Ukioq 1991, ukiut allanngorfiattut taasariaqarpoq, Royal
Greenland ukioq taanna saarullinniarunnaarmat, kilisaatil-
lu saarullinniutit »Maniitsoq«, »Sisimiut« »Simiutar-lu«
akigineqarmata.
Året 1991 har været skelsættende, idet Royal Greenland er
helt ude af torskefiskeriet, bl.a. blev torsketrawlerne »Ma-
niitsoq« , »Sisimiut« og «Simiutaq» solgt.
Direktør for Fiskeri & Forsyning, Ole Ingrisch, gør status for 1991
Selvom torskefiskeriet
var en katastrofe, og Øst-
kystfiskeriet efter rejer
kun blev til halvdelen af
de budgetterede mæng-
der, så gav divisionen for
Fiskeri & Forsyning sam-
menlagt et tilfredsstil-
lende resultat.
Ifølge direktør Ole Ing-
risch skyldes det først og
fremmest en benhård om-
kostningsbevidsthed, samt
de høje kvalitetskrav der
stilles i dag.
Qarsorsat: Hvordan er
fiskeriet generelt gået i
1991?
-1 starten af 1991 lagde vi
hårdt ud med at have 3 skibe
beskæftiget med torskefi-
skeri i Grønland, og det ud-
viklede sig til en ren kata-
strofe, fortæller Ole Ing-
risch.
- Vi fiskede næsten ingen-
ting, og økonomien blev me-
get dårlig i det fiskeri. Det
gjorde, at vi i marts måned
simpelthen besluttede at af-
vikle vores engagement i
torskefiskeriet, og det med-
førte en del for vore skibe i
årets første måneder.
Blandt andet blev »Maniit-
soq« solgt og »Sisimiut« blev
oplagt og senere solgt. Et af
vore store fabriksskibe »Si-
miutaq« fulgte efter i au-
gust, hvor det blev solgt til
andre grønlandske interes-
ser. Dermed har året 1991
været skelsættende, idet
torskefiskeriet ellers oprin-
deligt har været rederiets
grundlag, og vi kan i dag sige
at være helt ude af torskefi-
skeriet ved Grønland. I
1970’erne var der ellers seks
torskeskibe, og det må siges
at være en belastning, at der
i dag kun er rejefiskeriet til-
bage.
Satser på rejerne
- Rejefiskeriet må også siges
at være gået dårligt, idet vi
på Østkysten kun fangede
halvdelen af, hvad vi havde
budgetteret med. I andet
halvår af 1991 gik det dog
bedre på Vestgrønland med
store fangster og rimelige
priser henover året, bortset
fra at priserne i slutningen
af året begyndte at stramme
alvorligt til. løvrigt i høj
grad som en konsekvens af
de store mængder vi fiskede.
Man må ellers sige, at vi har
satset hårdt på rejefiskeriet
i 1991, idet vi købte to nye
skibe, blandt andet et fra
Færøerne der nu hedder
»Kiliutaq«, og senere på året
købte vi »Polar Princess«,
nuværende »Timmiar-
miut« som vi efter ombyg-
ning har sat ind i rejefiskeri-
et.
Qarsorsat: I har også ar-
bejdet en del med oversøiske
aftaler?
- Vi har i 1991 arbejdet
hårdt på at iå en fiskeriafta-
le med SNG, det tidligere
Sovjetunionen, især med
henblik på fiskeri i Barents-
havet. Som modydelse skul-
le Russerne så have fiskeri i
Grønlandsk farvand. I de-
cember 1991 kom vi så langt,
at vi havde skræddet en fis-
keriaftale sammen, og det
har blandt andet den konse-
kvens nu, at vi har et skib
der fisker oppe i Sovjetisk og
i Norsk zone i Barentshavet.
Chartrede linebåde
- Samtidig har vi lavet afta-
ler med vores gamle samar-
bejdspartnere Arhkangelsk
Trawler Fleet, om at de får
lov at fiske på vore kvoter,
men lander fisken her i
Grønland. Det har ikke væ-
ret nogen stor succes, men
vi har dog fået lidt ud af det,
og sammenfattende skal af-
talen dels ses som en del af
en større pakke, men også
vurderes på lidt længere sigt
end de få måneder, vi har
været i gang med operatio-
nen.
- Af andre aftaler har vi
gennemført aftaler med
Norge om linebådsfiskeri,
som vi gennemførte i 1991
på Østgrønland, og det gik
forrygende. Vi havde fire li-
nebåde chartret fra Norge
der fiskede torsk, og i mod-
sætning til trawlerne havde
de evner til at fange fisken,
hvilket skyldes, at de i for-
hold til trawlerne kan fiske
på en anden bund og i andre
områder. Vi har haft to store
Norske filettrawlere ind-
chartret i Canada, på kvoter
som tilhører Labrador
Inuitterne, og det havde vi
stor succes med, idet vi fan-
gede næsten 2.000 tons hel-
lefisk.
Tilfreds
- Ellers arbejder vi globalt på
forskellige muligheder, fore-
løbig mest i Nordatlanten,
men jeg vil ikke udelukke, at
det inden ret længe kan lade
sig gøre at sende skibe andre
steder hen.
Qarsorsat: Er du tilfreds
med jeres resultat for 1991?
- Jeg er personligt godt til-
freds med resultatet i 1991,
især set i lyset af at vi som
før nævnt havde så store
vanskeligheder i året. Vores
andet halvår gik rigtigt godt,
og det reddede selvfølgelig
vores resultat. Men jeg vil
også sige, at de parametre vi
styrer rederiet efter, blandt
andet effektivitet, kvalitet
og omkostningsbevidsthed,
de er alle gået i den rigtige
retning. Vi kan rent faktisk
konstatere at vi har en høje-
re effektivitet, det vil sige
flere fiskedage, flere trawlti-
mer pr. skib, bedre kvalitet
og dermed færre kvalitets-
claims på vore produkter og
markeder. Alle vores om-
kostningskonti er uden und-
tagelse gået ned, hvad enten
det er bunkers, administra-
tionsomkostninger, embal-
lage og så videre. Og alle dis-
se faktorer er kort sagt bag-
grunden for det gode resul-
tat.