Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 13.07.1992, Side 4

Atuagagdliutit - 13.07.1992, Side 4
4 ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 79 1992 - Vi er uskyldige - Det er helt vanvittigt, det her, sagde Inger og Rudolf Burghardt under retssagen, hvor der afsiges dom i morgen, tirsdag NUUK(TØM/SS) - Inger og Rudolf Burghardts forkla- ringer er ens, næsten ned til den mindste detalje. Kort ef- ter brandens opståen an- kom der uheldigvis for dem en helikopter, og de kommer til at fortælle hele historien om brandens opståen, end- nu inden den havde bredt sig. Senere blev de nødt til at fastholde deres historie for ikke at virke utroværdige. Det sagde anklageren, po- litiassistent Jan Søgaard, i sin procedure i marathon- retsmødet mod Inger og Ru- dolf Burghardt i kredsretten i Nuuk. Retsmødet strakte sig over to dage, fra fredag morgen klokken 9.15 tU 19.45 og videre lørdag for- middag fra 9.30 til 12.45. Kredsdommer Agnethe Davidsen vil sammen med sine domsmænd, læge Hen- ning Pedersen og forret- ningsmand René Th. Høegh, afsige dom i morgen, tirsdag den 14. juli. Indtil da er Inger og Ru- dolf Burghardt sat på fri fod efter mere end én måneds tilbageholdelse i isolation. Og det fejrede det frasepare- rede ægtepar lørdag middag med en frokost på Restau- rant Postgården sammen med deres to bisiddere, juri- sterne Ole Rud og Jan Bø- næs. Seks måneder I anstalt - Det er helt vanvittigt det her, sagde Inger Burghardt under en pause, kort efter anklagemyndighedens pro- cedure lørdag, hvor dét med »utroværdigheden« blev nævnt. Hendes fraseparere- de ægtemand, Rudolf Burg- hardt kunne kun nikke sam- tykkende. Begge nægter sig skyldige i anklagemyndighedens sig- telser. For Rudolf Burg- hardt lyder de på brandstif- telse og medvirken til forsøg på bedrageri, og for Inger Burghardt lyder de på med- virken til brandstiftelse og forsøg på bedrageri. Alt sammen i forbindelse med den store brand, der den 29. maj i år lagde Hotel Qorqut, som ejes af Inger Burghardt, i ruiner. Det fra- separerede ægtepar skulle ifølge anklagemyndigheden have sat ild til hotellet for at kunne indkassere forsik- ringssummen på 2 millioner kroner, som med indeksre- gulering beløber sig til 2.837.000 kroner. Anklagemyndigheden kræver seks måneders an- staltsanbringelse for både Inger Burghardt og Rudolf Burghardt. Fødselsdag i retten Inger Burghardt blev som den første kaldt i vidne- skranken fredag morgen. Som det er kotume blev hun bedt om at opgive sin fød- selsdato. Den lød på 10. juli 1938. Kredsdommer Agnet- he Davidsen kvitterede med at ønske »Tillykke med fød- selsdagen«, hvilket hun fik et lille »tak« for. Inger Burghardt skulle gøre rede for, hvad hun hav- de lavet den skæbnesvangre dag, fredag den 29. maj. Hun var ikke meget for at opgive præcise tidsangivel- ser, fordi hun ikke gik og holdt øje med klokken. - Havde jeg vidst, jeg skul- le svare på alt det, ville jeg have skrevet det ned, sagde hun på et tidspunkt tydeligt irriteret. Men hun fortalte at hun havde sovet edene i inspek- tørboligen med B-numme- ret 294, og at hun var stået op formentlig ved 8-9 tiden. Ægteparrets yngste søn var på besøg, og sov ligesom Rudolf på hotellet. Sammen drak de kaffe ved 10-11 ti- den. En af sønnens venner ringer og siger, at han kom- mer forbi og henter ham (sønnen) i løbet af dagen. Han skal nemlig tilbage til sin læreplads i Thule. Pejseaske Inger Burghardt går senere på formiddagen hen på ho- tellet for at gøre rent på søn- nens værelse og for at skifte sengetøj. - Jeg mener ikke, der lug- tede af brændbare væsker derinde, sagde hun. Hun tømte sønnens aske- bæger, som hun bemærker, der kun ligger gammel aske i. Affaldssækken stillede hun i baggangen, også kal- det »hundehullet«, der ven- der mod nordsiden af hotel- let. Dér står der også andre papirs sække med aske fra restaurationens pejs, som var blevet tømt et par dage før. På spørgsmålet om den- ne aske kan have antændt noget, svarer hun: - Det kan jeg ikke vide. Havde jeg troet det, ville jeg ikke have tømt den. Men det er den eneste måde, jeg kan forestille mig at branden op- stod på. - Så du tror, det er den sæk, der har antændt bran- den, spurgte anklager Jan Søgaard. - Ja, selv om jeg var forsig- tig. Drikker kaffe Formentlig ved 15-16 tiden tager ægteparret afsked med sønnen ude på Rudolf Burghardts båd »Aglantha«. Sønnen er nu blevet hen- tet af vennen, der ringede tidligere på dagen. Rudolf sejler Inger ind i en Wilma- jolle, som han sejlede ud igen for derefter at tage en mindre jolle ind. Alene tilbage i inspektør- boligen, B 294, drikker In- ger og Rudolf Burghardt kaffe sammen. Hvornår kan. Inger ikke huske. - Men jeg kan jo efterhån- den gætte mig til det. Men gætterier er noget kedeligt noget. Men omkring normal spisetid. Derefter ringede sønnen og sagde, at han var nået vel- beholden til Nuuk. Politiet har hos Tele Attaveqaatit fået opgivet tidspunktet 18.17. På det tidspunkt sidder Rudolf Burghardt, ihvert- fald ifølge Inger, ved vindu- et, og han må flytte sig for at radiosignalet kan gå bedre igennem. Der tales via skibs- radioen. I det øjeblik Inger siger farvel til sønnen, hører de en lyd fra hotellet. De kig- ger ud og ser, at der vælter mørk røg ud af køkkendø- ren, ved »hundehullet« på nordsiden og fra skorstenen. En finere røg siver ud af ud- luftningskanalerne. Inger kontaktede straks Tele Attaveqaatit via skibs- radioen, og Rudolf - med kæ- lenavnet Rudi - løb ud for straks efter at komme tilba- ge til B 294 efter nøglerne til hotellet. - Jeg kunne næsten ikke gå, så chokeret var jeg, men jeg fik mig slæbt hen til gav- len, fortæller Inger Burg- hardt. Helikopteren Nu kommer der også røg og flammer fra sydøstsiden af hotellet. Den side, der ven- der ud mod vandet. Og det er her, der første gang ses flammer. Rudolf Burghardt begynder at skovle sne på B 294 for at køle det ned, så dét ikke også begyndet at brænde. Det er også nu helikopte- ren, der var på vej fra Kapi- sillit til Nuuk, ankommer. I et tidligere interwiev har vidnerne fra helikopteren fortalt AG, at der ikke på det tidspunkt var ild på nordsi- den, som Inger Burghardt påstår er arnestedet for il- den. Men der var ild på syd- østsiden, og førstda helikop- teren, efter 5-6 minutter i Qooqqut, er lettet igen, slår flammerne for alvor igen- nem. Røgen, som de så fra helikopteren, var kulsort. Helikopterpilot Bjørn Gil- berg mente på et tidspunkt at have set Rudolf Burg- hardt bære på nogle hvide dunke, men sagde i fredags, at han absolut ikke var sik- ker. Det kunne også være en skovl med sne, som Rudolf Burghardt stod med, umid- delbart efter helikopterens landing. - Jeg vil hellere lade en skyldig gå fri end være med til at dømme en uskyldig, sagde Bjørn Gilberg. Tager fotos På et tidspunkt under bran- den tager Inger Burghardt et par billeder af det bræn- dende hotel. Den sydlige en- de af gavlen er næsten brændt væk. - Hvordan følte du det? - Jeg var ødelagt, der gik panik i mig. - Og Rudi? - Spørg ham. Han virkede mere behersket. Rudolf Burghardts for- klaring er næsten enslyden- de med Ingers. Han kan dog ikke huske, hvor han sov natten til den 29. maj. Da anklageren si- ger, at han tidligere har sagt, at han sov i B 294, siger Rudolf Burghardt, at det nok er rigtigt. Inger Burg- hardt siger, han sov på ho- tellet sammen med sønnen. Næste gang, han er i ka- rambolage med Ingers for- klaring, er, da han kommer tilbage til B 294 for at drikke kaffe efter at have sagt far- vel til sønnen. - Inger siger til mig, at han lige har ringet, da jeg træder ind ad døren. Under en pause diskute- rer Inger og Rudolf Burg- hardt den del af forklarin- gen med deres bisiddere. Rudolf siger, at han kan ha- ve været ude at tisse eller sådan noget, modsat Inger, der under retsmødet har sagt, at han måtte flytte sig for at lå et bedre radiosignal. Ikke brandmand Tiden mellem afskeden med sønnen og kaffedrikkeriet tillægges stor betydning af anklagemyndigheden, som mener, at parret overhældte hotellet med solarolie og benzin i netop den periode. Der var ikke varme på ho- tellet dengang i maj, og i mangel af frostvæske havde Rudolf Burghardt hældt so- larolie i hotellets otte toilet- ter. Cirka 10 liter i hvert toi- let, påstår han. - Hvorfor tror du branden opstod? spurgte Agnethe Davidsen. - Det er en gåde for mig, jeg har ikke noget bud på det. Jeg fatter ikke, hvad der kan have forårsaget det, svarede Rudi. Han indrømmede, at det på Ingers billeder ikke ser ud, som om branden er star- tet, hvor han mener, altså ved nordsiden af hotellet. - Men vi så først røg dér, og jeg kender ikke forløbet af en brand. Jeg er ikke brandmand. Inger Burghardt: - Ukiuni 7-ini Qooqquni najugaqarsima- vunga akunnittarfillu ikuaUatsissallugu sapivillunga. (As- siisivimmiit) Inger Burghardt: - Jeg har boet i Qooqqut i syv år og kunne ikke nænne at brænde hotellet af. (Arkivfoto) Hun ville have hævn - Inger Burghardt ville tage hævn over Nuuk kommune, siger anklageren NUUK(TØM/SS) - Inger Burghardt havde et helt klart motiv til at brænde sit hotel ned. Forhandlingerne med Nuuk kommune om salg af hotellet blev ikke til noget. Hun mente, at kom- munen ville have hende helt væk fra Qooqqut ved at kræ- ve inspektørboligen, B 294, med i købet. Således tillagde anklager Jan Søgaard hævnmotiver bag sin tiltale mod Inger Burghardt for medvirken til brandstiftel- se. Inger Burghardts og Nuuk kommunes forhand- linger om kommunens køb af hotellet strandede på, at Inger Burghardt ikke ville af med B 294, som tilhører hendes fraseparerede mand, Rudolf Burghardt. - Hun ville have hævn over kommunen og dens indbyggere. Og oveni ville hun have forsikringssum- men på de 2 millioner kro- ner udbetalt, så hun kunne undgå en truende konkurs, sagde Jan Søgaard, som i sin procedure også nåede frem til, at Rudolf Burghardt, som den fysisk stærkeste af parret, måtte have slæbt dunkene med solarolie og benzin til hotellet, for deref- ter at futte det af. - Rudolf Burghardts moti- ver ligger længere under huden. Han følte hengiven- hed for Inger. På trods af, at de var fraseparerede levede de sammen på hotellet, som alle andre ægtepar - dog med hver sit soveværelse, sagde Søgaard. Intet bevis - Det er en atypisk reaktion for en brandlidt, at Inger Burghardt står og tager bil- leder af branden, mens Ru- dolf Burghardt ser på, som på et stort sankthans bål, og inden af dem gør noget for at slukke branden, fortsatte Jan Søgaard. Han påstod seks måne- ders anstaltsanbringelse for hver af Burghardt’erne, mens deres bisiddere ønske- de total frifindelse. - Der er intet bevis for, at vore klienter har påsat branden. Intet bevis for, at den overhovedet er påsat, sagde bisidderne, Ole Rud og Jan Bønæs, jurister fra Rigsombudet. Ikke strafbart Med henvisning til en straf- feretslig ekspert, Knud Vaa- ben, sagde Ole Rud, at det ikke var strafbart at brænde sin egen ejendom af. - Og det er ikke strafbart at brænde en andens ejen- dom af, hvis det er aftalt parterne imellem, sagde Ole Rud med henvisning til Ru- dolf Burghardts tiltale for brandstiftelse. Ole Rud kom ind på dette, fordi han subsidiært, - selv- om det altid er kedeligt at påstå noget subsidiært, for- di klienten i så fald vil være blevet dømt skyldig, som han sagde - krævede en be- tinget dom for Inger Burg- hardt, hvilket Jan Bønæs som bisidder for Rudolf Burghardt også krævede. Som det er en anklagets ret, fik Inger Burghardt det sidste ord, inden dommerne skred til voteringen: - Jeg har boet i Qooqqut i syv år, og jeg kunne ikke nænne at brænde det af. Der eksisterer ingen konkursbe- gæring imod mig i øjeblik- ket, og mine aktiver oversti- ger mine passiver. løvrigt tilbød jeg allerede hotellet til kommunen i 1989, og da gav det overskud. Rudolf Burghardt havde ikke andet at sige end: - Tak for assistancen. Og takken var rettet mod hems og Ingers bisiddere.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.