Atuagagdliutit - 07.08.1992, Qupperneq 6

6
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 90 1992

mfflmmmmfflmmmMmxmfflMm&mmmMmiSm

- Imminut tatigiunnaamarpoq
- Qinnuteqaqattaaraluarluni oqaloqatiginnitttaqattaaraluarlunilu imminut apereqqajaanarpoq: »Sunaana
ajoqutigigakku atorfinitsikkumaneqanngitsunga?«, Albertina Jakobinalu oqaluttuarput.
NUUK(EH) - Ukioq ilivit-
sungajak suliffissaqarsi-
manngilanga. Ullaakkut
makittarpunga paniga atua-
riartortinniarlugu, ullorli
takisaqaaq. Eqqiaajuarlun-
ga. Angerlarsimaannarnera
panimma iluaraa, atuaree-
raangami angerlarsimaso-
qartuaannarmat. Paninnut
piffissaqarnerulerpunga,
anaanagalu pulaakulaneru-
lerlugu Albertina Rohland-
Larsen oqaluttuarpoq.
Jakobine Berthelsen
ukioq ataasiangajak aamma
suliffissaaleqisimavoq. Pin-
gasunik qitornaqarpoq.
Marlullumi angerlarsimaf-
fimmi najugaqarlutik.
- Qinnuteqaqattaaraluar-
luni oqaloqatiginnittaqat-
taaraluarlunilu angusaqaa-
sanani piffissap ingerlane-
rani unitttoornarpoq. Uan-
ga nakkaaterujussuarpun-
ga. Qujanartumik meeqqat
ataataata isumagisinnaavai,
uangami nakkaattoorsima-
nera meeqqanut malugitik-
kusunnginnakku, Jakobine
oqarpoq.
Ajornartorsioqatit
Jakobine Berthelsen Alber-
tina Rohland-Larsenilu al-
laffimmi assistentitut ilin-
narsimasuupput. Sap.
akunnerini qulini pikkoris-
saqataaqqammerput. Tas-
sani allaffimmi assistentit
15-it peqataapput.
- Tassani allat uagutsitul-
li ajornartorsiutillit naapip-
pagut. Paasivarput kisi-
miinnata. Allat taamatut
ajornartorsiutillit naapik-
kakkit uissuummeqaanga:
»Taakku ilumut aamma su-
liffissaaleqisuuppat?«, Al-
bertina oqaluttuarpoq.
- Pikkorissarnitsinni al-
laffimmi assistentitut suli-
assat uterlugit eqqaaniaqqi-
pagut. Qarasaasiaqatorlugu
teknikki nutaaq ilinniarpar-
put, taavalu aamma »Inut-
tut ineriartorneq« atuartit-
sissutigineqarpoq. Qanoq
iliorluta pitsaanerusunik
qinnuteqaasiornissarput
ilinniarparput, suliffissaale-
qinitsinnilu qanoq misigisi-
masarnerput oqaloqatigiis-
sutigisarlugu, Jakobine oqa-
luttuarpoq.
»Killisiorneqarneq«
- Suliftlssaaleqisut tamar-
mik imminnut tatigiun-
naartarput. Suliffippassuit
qinnuteqarfigisarsimagalu-
arpakka, oqaloqatiginnit-
tarsimagaluaqalungalu.
Ilaani akineqarnerluunniit
ajorpugut. Taava allatut
ajornaraangat kisianni sia-
nerluni nammineerluni paa-
siniaalluni qinnuteqeaat qa-
noq pineqarsimanersoq.
Ilaanni apereqqajaanarsi-
sarpoq: »Sunaana ajoqutigi-
gakku atorfinitsikkumane-
qanngitsunga?«. Oqaloqati-
giinnermi assigiingitsorpas-
sitarnik apersorneqartarpu-
gut, killisiorneqarlutaluso-
oq. Meeraqarpit, katissima-
vit, imigassaqajornartorsiu-
tigaajuk il.il., Albertina oqa-
luttuarpoq.
- Inuit ilaat oqartarput
eqiasuttuugatta suliffissa-
qanngitsugut. Inuilli taak-
korpiaat tassaapput pisortat
missingersuutaasigut si-
paarniarnissamik aalajan-
gertartut. Allaffimmi assi-
stenterpassuit pisortani su-
liffeqarsimasuupput, tassa-
nili atorfininnissaq ajornar-
sigaluttuinnarsimalluni.
»Pinngortitarsuarmi
tupinnartoqarpoq«
Paulus Simonsen, Qaqortoq
Ilumummi »pinngortitarsuarmi tupinnarto-
qarpoq...«, palasi soraarneq Otto Sandgreen
atuakkiami ilaanni taamatut oqarpoq, - isuma-
qatigilluinnarparalu, Paulus Simonsen, Qaqor-
toq, taama allappoq, taallianilu ilanngullugu
nassiuppaa:
1. Ukiorsuaq issersuarlu
kipissanatillusooq tillerfianni,
nuna sermimit apussuarmillu
ulissorneqalerfianni.
Nipaatsumik, isertortulut
oqassanatittaarlumi aamma
apussuup ataani nipaarsaarlutit
- paariuartarputit imminik..!
2. Qalipaatitit taakkuujuartut
alutornartut erlinnangaartut
annaajumanngilatit.
Uaguttaaq nersusarpatsigit
- usornarsingaartaravit illit,
- aasatta naasunngua!
3. Nakuusimaqaatimmi taamaallutit
aniguiuartaravit ukiorsuarmit,
sermimit issimit apummillu!
Qanortoq isigissaatillutit
ilitsersuisarina inunnuttaaq
- sernissugaasartugut uaguttaaq
- soorlu illit aasatta naasunngua!
Qaqortumi, 15. juli 1992, nal. 20.45
Ukiut arlallitt matuma sior-
na suliffissaaleqineq suusoq
naluarput, Albertina oqar-
poq.
Periarfissinneqarput
Pikkorissarnerup kingorna
pikkorissaqataasut taakku
15-it tamarmik sap. akunne-
rini arfinilinni »sammisas-
saqartinneqarnissamik« ne-
qeroorfigineqarput, tassa
pisortat allaffeqarfiini suli-
nissamut. Pingasuinnaat,
Albertina Jakobinalu ilaal-
lutik, kisimik massakkut
suli sulipput. Sinneri soraa-
ginnarsimapput. Albertina
Nuup kommuniani teknik-
kikkut allaffeqarfimmi Ja-
kobinalu Nuup kommunia-
ta inissarsiuussisarfiani su-
lipput.
- Taama amerlatigisut so-
raagin nars im aneran nu t
akissarsianik narrusunneq
pissutaavoq. SIK-p isuma-
qatigiissutai malillugit akis-
sarsiat minnerpaartaannik
akissarsiaqartinneqarpu-
gut, naak ilinniagaqarsima-
suugaluarluta. Tamanna
uatsinnik atornerluineru-
voq. Ilaannilumi imminut
apereqqajaasarpunga:
»Maani susungaana?«. Kisi-
animi aappatigut matumuu-
na periarfissinneqarsima-
vunga. Akissarsiakikkaluar-
lungalu tamanna soqanngi-
vinnermit pitsaanerutippa-
ra. Ullaakkut makiaarnissa-
mut imaallaat pissutissaqa-
lerpunga malinnaallungalu,
Jakobine oqarpoq.
- Sapinnginnerput upper-
narsassallugu massakkut
periarfissinneqarpugut. Su-
lisitsisullu taamaalilluta ili-
sarinerulersinnaalluta.
Oqaloqatigiinnernimi amer-
lanerpaani ilisarisimanngi-
villuta oqaloqatigisarpaati-
gut.
Sap. akunneri arfinillit
sammisassaqartitsiviit mas-
sakkut naapput. Kisianni
Jakobinap Albertinallu pik-
korissarnerup sap. akunne-
rinilu arfilinni kommunimi
sulinerup kinguneri malugi-
sinnaanngorpaat: Jakobine
qaammatini pingasuni inis-
sarsiuussisarfimmi taar-
taalluni suliffeqalerpoq, Al-
bertinalu teknikkikkut al-
laffeqarfimmi tartaalluni
sulinini nangittussanngor-
lugu.
- bulilhssaaleqisuulluni imminut tatigiunnaamarpoq, ul-
laakkullu makiarnissamut pissutissaqarani Albertuna Roh-
land-Larsen (talerpilleq) aamma Jakobine Berthelsen oqa-
luttuarput. (Aa.: Vivi Møller Rosing/LIL-FOTO).
- Som arbejdsløs mister man selvtilliden, man mangler no-
get at stå op til om morgenen, fortæller Albertina Rohland-
Larsen (Ih) og Jakobine Berthelsen. (Foto: Vivi Møller Ro-
sing/LIL-FOTO).
■ Man mister selvtilliden
- Efter mange ansøgninger og samtaler spørger man sig selv: »Hvad er der galt
med mig, hvorfor vil ingen ansætte mig?«, fortæller Albertina og Jakobine
NUUK(EH) - Jeg har været
arbejdsløs i næsten et år.
Jeg stod op om morgenen
for at sende min datter i sko-
le, men dagen var lang at
komme igennem. Jeg gjorde
rent hele tiden. Min datter
var glad, fordi jeg var hjem-
me, når hun kom fra skole.
Jeg havde mere tid til hende
og til min mor, som jeg be-
søgte tit, fortæller Albertina
Rohland-Larsen.
Jakobine Berthelsen har
også været arbejdsløs i cirka
et år. Hun har tre børn. To
af dem bor hjemme.
- På et tidspunkt giver
man op efter mange ansøg-
ninger og samtaler. Jeg røg
ned i et sort hul. Heldigvis
kunne børnenes far tage sig
af børnene, for jeg ville ikke
vise dem, at jeg havde det
dårligt, siger Jakobine.
Møder ligesindede
Jakobine Berthelsen og Al-
bertina Rohland-Larsen er
begge uddannet som kontor-
assistenter. De har netop
været på et ti ugers kursus.
Her deltog 15 arbejdsløse
kontorassistenter.
- Der mødte vi ligesinde-
de, der er i samme situation
som én selv. Man finder ud
af, at man ikke er alene. Jeg
blev temmelig overrasket,
da jeg mødte de andre: »Er
de virkelig også arbejds-
løse?«, fortæller Albertina.
- På kurset fik vi genop-
frisket alle de emner, man
skal kunne som kontorassi-
tent. Vi fik undervisning i
ny teknik på edb-området,
og så havde vi et fag, der
hedder »Personlig udvik-
ling«. Vi lærte, hvordan vi
skal skrive bedre ansøgnin-
ger og talte om, hvordan vi
har haft det, mens vi var ar-
bejdsløse, fortæller Jakobi-
ne.
Nærgående spørgsmål
- Alle arbejdsløse mister
selvtilliden. Jeg har søgt
mange jobs og været til
mange samtaler. Engang
imellem får man ikke en-
gang et svar. Så skal man
selv ringe og høre, hvad der
er sket med ens ansøgning.
På et tidspunkt begynder
man at spørge sig selv:
»Hvad er der galt med mig,
hvorfor vil ingen ansætte
mig?«.
Til samtalerne bliver man
spurgt om alt muligt. Om
man har børn, om man er
gift, og om man har et spiri-
tusproblem, fortæller Alber-
tina.
- Nogle mennesker siger,
at vi er arbejdsløse, fordi vi
ikke gider arbejde. Men det
er de samme mennesker, der
beslutter at skære ned på de
offentlige budgetter. Mange
kontorassistenter har ty-
pisk været ansat indenfor
det offentlige, men det er
blevet sværere og sværere at
finde job der. For nogle år
siden kendte vi slet ikke til
arbejdsløshed, siger Alberti-
na.
Har fået en chance
Efter kurset fik alle 15 delta-
gere på kurset tilbudt seks
ugers »beskæftigelsesforan-
staltning«, det vil sige arbej-
de indenfor det offentlige.
Kun tre, deriblandt Alberti-
na og Jakobine er stadig i
arbejde. Resten er faldet fra
Albertina sidder på Nuuk
Kommunes Tekniske For-
valtning, Jakobine på Nuuk
Kommunes boligkontor.
- At så mange er faldet fra
skyldes utilfredshed med
lønnen. Vi får kun SIK’s
mindsteløn, selv om vi er
faglærte. Det er ren udnyt-
telse af os. En gang imellem
kan jeg da også gribe mig
selv i at tænke: »Hvad laver
jeg her?«. Men på den anden
side så har jeg jo fået en
chance. Og selv om lønnen
er lille, er det bedre end in-
genting. Så har man noget
at stå op til om morgenen, og
man følger med, siger Jako-
bine.
- Nu har vi chancen for at
bevise, at vi godt kan. Og ar-
bejdsgiverne har en mulig-
hed for at lære os at kende.
Til de fleste samtaler be-
dømmer de uden at kende
én.
Nu er de seks ugers be-
skæftigelsesforanstaltning
ovre. Men både Jakobine og
Albertina kan se resultater
af kurset og de seks ugers
arbejde hos kommunen: Ja-
kobine har fået et tre måne-
ders vikariat på Boligkonto-
ret, og Albertina skal fort-
sætte som vikar på Teknisk
Forvaltning.