Atuagagdliutit - 10.08.1992, Blaðsíða 3

NR. 91 1992
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Uumasut ajoquterpassuit
- Puisit teriarsuartulli erniorput avatangiisinut illersuiniaqatigiit
paasisitsiniaanerat peqqutaalluni, Nunat avannarliit killiit avatangiisit
pillugit ataatsimeersuaqataasut oqarput
QAQORTOQ(SS) - Silarsu-
armiunut tamanut paasitin-
niartariaqalerpoq puisit
maanna ajoqutaannanngu-
lermata, nunani tamalaani
avatangiisitigut illersuinia-
qatigiit soorlu Greenpeacek-
kut, paasisitsiniaanerisa
kingunerisaannik, aallaq-
qaatigalugu New Found-
landimi puisit piaraannik
toqoraaneraasarneq.
KNAPKmi allafliup pi-
sortaa Paaviaaraq Heil-
mann taama oqarpoq nunat
avannarliit killiit avatangii-
sit pillugit ataatsimeersuar-
neranni, tallimanngormat
Qaqortumi aallartittumi.
Taanna gruppekkaat talli-
mat oqaaseqartuisa ilagaat
40 missaaniittullu peqataal-
lutik Savalimmiuniit, Islan-
dimiit Nunatsinniillu aggu-
ataarfigisimasaat. Gruppet
oqaaseqaatissiat assigiinn-
gitsut immikkut qaaqqusa-
neersut oqallisigaat.
Pisortat
akissarsialissuit
Oqaatsit soorlu »uumasut
ajoqutit« aamma »teriar-
suit« atorneqarput puisit
kalaallit imartaaniittut pil-
lugit islandimiup tusagas-
siortup Magnus Gudmund-
ssonip ilanngussaqareerne-
ratigut, taassuma oqaluttu-
araa »pisuussutit uummas-
susillit« atorneqarnerat pil-
lugit Greenpeacep paasisit-
siniaanermini periaatsit
atortagai.
- Avatangiisinut illersui-
niaqatigiit ingasattajaartut
paasisitsiniaanerminni an-
ingaasarpassuarnik qaloo-
ripput. Suleqataasullu pi-
sortat akissarsialissuullu-
tik. USAmi pisortaq taa-
maattoq ukiumut 140.000
dollarsinik akissarsiaqar-
poq, tassa 1 million kronit
sinnerlugit. Uppernarsaaffi-
gisinnaavassi taakku inoori-
aasiat allaanerulluinnarmat
innuttaasut ilaannit paasi-
sitsiniaanermikkut eqqorsi-
masaannit, Magnus Gud-
mundsson oqarpoq.
Inatsisartunut Uaasortaq
aalisarnermullu naalakker-
suisuusimasoq Kaj Egede
puisit arferillu immatsin-
niittut amerlassusii pillugit
qularuteqanngilaq:
- Immatsinni puisit arfe-
rillu amerleriapiloorsima-
qaat. Puisit teriarsuartulli
ilillutik ajoqutaannanngor-
simapput. Teriarsuit, aali-
sakkanik iluaqutitsinnik ti-
gooraasut inuussutissatsin-
nik. Teriarsuit akiorniarta-
riaqarpavut nungutillugillu.
Killilimmik atuineq piumi-
narneruvoq eqqissisitaal-
luinnarneranniit, Kaj Egede
oqarpoq.
Avatangiisinut fascistit
Magnus Gudmundssonip
ilanngussinermini oqaati-
gaa Greenpeacep tungaaniit
navianartumik nutaamik
akerlilersuineqalersoq. Fil-
miliami nutaap »Survival in
The high North«ip ilaa tak-
utippaa, tassani Danmarki-
mi Greenpeacep oqaaseqar-
tartorisimasaa oqarluni un-
gasinnerusoq eqqarsaatiga-
lugu suleqatigiiffik akomu-
sersuisarniartoq aalisarnik-
kut nioqqutissiortunut.
Amerikallu kltaani Califor-
niami avatangiisinut iller-
suiniaqatigiit ingasattajaar-
tut inatsit akuersissutigite-
reersimavaat tamaani qas-
susersorluni aalisarneq
inerteqqutaasunngortillu-
gu.
- Aalisartut 500ut fallit-
sersimapput, tamaanilu
kulturi ataaseq - anginngik-
kaluartoq - pingaartorli
maannakkut tammalereer-
poq, Magnus Gudmundsson
oqarpoq.
- Suliniaqatigiit ingasat-
tajaartut ilumoorutivillugu
oqartarput arferup neqaa-
nik nerineq kannibalismiu-
soq (inoqatinik nerineq),
maannakkullu allartereer-
put oqaluttuaralugu aali-
sakkat nerillugit qanoq na-
vianartigisoq. Greenpeace-
mi avatangiisillu pillugit su-
leqatigiiflinni allani quller-
sat soqutigittaatsupilus-
suupput. Norgemi immik-
koortoqarfiup siulittaasua
tunuarsimavoq tassagooq
sapileramiuk nunanut ta-
malaanut siulersuisoqar-
fiup piumasarisaa, tassa
inuit salluliorfigineqarnis-
saat. »Avatangiisinut fasci-
stit«, qimagutinnginnermi-
ni taasimavai, Magnus Gud-
mundsson oqaluttuarpoq.
Aamma ilisimatitsissuti-
gisinnaanerarpaa Romami
Paavip, imalt. Vatikanetip,
suliniaqatigiiffiit uumasu-
nik inunnit pingaarnerutit-
sisut taasimagai, »Saatta-
nerpalaartumik suliniaqati-
giiffiit«.
Greenpeace-Danmark
avatangiisit pillugit ataatsi-
meersuarnermi peqataatita-
qarpoq, taassumallu ilann-
gussassaa aatsaat ullumi,
ataasinngornermi saqqum-
miunneqartussaalluni.
Ataatsimeeqataasulli ava-
tangiisinut tunngasunik as-
sigiinngitsorpassuarnik
apeqquteqarfigineqarput:
Pisuussutit uummassusil-
lit, eqqissisimatitsineq, naa-
lakkersuisut avatangiisit
pillugit politikkiat, ICC’p
avatangiisit pillugit suliniu-
tai, Kujataani qanga maan-
nalu nunami naasartut, aat-
sitassat ilisimatuussutsik-
kullu misissuinerit. Islandi-
mi Savalimmiunilu avatan-
giisit pillugit maannamut
qanoq angusaqartigineq kil-
leqarsimavoq, nunalli mar-
luullutik, kiisalu Nunarput,
ataatsimeersuarnermi pe-
qataatitaqarluarput.
Skadedyrene er over os
- Sælerne yngler som rotter på grund af miljøorganisationernes
kampagner, siger deltagere på den vestnordiske miljøkonference i
Qaqortoq
QAQORTOQ(SS) - Det
skal gøres klart for hele
omverdenen, at sælerne
nu er ved at udvikle sig til
skadedyr som et resultat af
den internationale kamp-
agne, miljøorganisationer-
ne, som for eksempel Gre-
enpeace, har ført med bag-
grund i de påståede sælun-
gedrab ved New Found-
land.
Dét sagde Paaviaaraq
Heilmann, sekretariats-
chef i KNAPK, på den
vestnordiske miljøkonfe-
rence, der begyndte i fre-
dags i Qaqortoq. Han er
talsmand for een af de fem
grupper, som de cirka 40
deltagere fra Færøerne, Is-
land og Grønland er opdelt
i. Grupperne diskuterer
forskellige indlæg fra sær-
ligt indbudte.
Chefer med topløn
Udtryk som »skadedyr« og
»rotter« blev brugt om sæ-
lerne i de grønlandske far-
vande efter et indlæg af
den islandske journalist
Magnus Gudmundssom,
der fortalte om de meto-
der, Greenpeace bruger i
sine kampagner mod ud-
nyttelsen af de levende res-
sourcer.
- Rabiate miljøorganisa-
tioner skovler penge ind på
deres kampagner. Og de le-
dende medarbejdere har
toplønninger. I USA har
sådan en chef op til
140.000 dollars om året,
altså over een million kro-
ner, i løn. Jeg kan love jer
for, at deres levevis er me-
get ulig de befolknings-
grupper, de rammer med
deres kampagner, sagde
Magnus Gudmundsson.
Landstingsmedlem og
forhenværende landssty-
remedlem for fiskeri, Kaj
Egede, var ikke i tvivl om
størrelsen af sæl- og hval-
bestanden i vore have: -
Der er en enorm tilgang af
sæler og hvaler i vores far-
vande. Sælerne er blevet
skadedyr på linie med rot-
ter. Rotter, der tager vore
nyttefisk, som vi skal leve
af. Vi må bekæmpe rotter-
ne og udrydde dem. Helle-
re en rationel udnyttelse
end totalfredning, sagde
Kaj Egede.
Miljøfascister
Magnus Gudmundsson
kom i sit indlæg ind på en
ny farlig modstandsbølge
fra Greenpeace’s side. Han
viste klip fra sin nye film
»Survival in the high
North«, hvor den forhen-
værende talsmand for
Greenpeace i Danmark ud-
taler, at organisationen på
længere sigt vil lave aktio-
ner over for det industriel-
le fiskeri. I forvejen har ek-
stremistiske miljøorgani-
sationer i Californien på
den amerikanske vestkyst
fået gennemtrumfet en
lov, der forbyder garnfis-
keri i området.
- Femhundrede fiskere
er gået fallit, og en - ikke
stor - men vigtig kultur er
allerede ved at forsvinde
derovre, sagde Magnus
Gudmundsson.
- De fanatiske bevægel-
ser påstår i fuld alvor, at
det er kannibalisme at spi-
se hvalkød, og nu er de
gået i gang med at fortælle
om, hvor farligt det er at
spise fisk. Topledelsen i
Greenpeace og andre mil-
jøorganisationer er kynisk.
Formanden for lokalafde-
lingen i Norge gik af, fordi
han ikke kunne klare, at
den internationale ledelse
krævede, at man fyldte
folk med løgn. »Miljøfasci-
ster« kaldte han dem, in-
den han gik, fortalte Mag-
nus Gudmundsson.
Han kunne også oplyse,
at Paven i Rom, eller i
hvert fald Vatikanet, kal-
der bevægelser, der sætter
dyr højere end mennesker,
for »satanistiske bevægel-
ser«.
Greenpeace-Danmark
har en repræsentant med
på miljøkonferencen, men
hendes indlæg er først på
dagsordenen i dag, man-
dag.
Mange
miljøspørgsmål
Ellers er deltagerne i kon-
ferencen blevet stillet
overfor mange forskellige
miljøspørgsmål:
Levende ressourcer,
fredning, landsstyrets mil-
jøpoltik, ICC’s miljøstrate-
gi, vegetationen i Sydgrøn-
land i fortid og nutid, rå-
stoffer og videnskabelige
undersøgelser!
Det er begrænset, hvad
der indtil nu har været op-
pe at vende om miljøet i
Island og på Færøerne,
men begge lande, samt
Grønland, er pænt repræ-
senteret ved konferencen.

- Puisit uumasuulerput ajoqutaasut, Vestnordisk ataatsi-
meersuamerani peqataasut isumaqarput. Kaj Egede, inatsi-
sartunut ilaasortaq aalisarnermullu naalakkersuisuusima-
soq, oqarpoq tassaasut teriarsuit, nungutittariaqartut aali-
sakkanik iluaqutitsinnik inuussuteqarmata. (Ass.toqqorsi-
vimmit)
- Sælerne er blevet skadedyr, mener deltagerne i den vest-
nordiske miljøkonference. Kaj Egede, landstingsmedlem og
forhenværende landsstyremdlem for fiskeri, går endda så
vidt, at han betegner dem som rotter, der skal udryddes,
fordi de lever af nyttefisk. (Arkivfoto).
Arnaq inuusuttoq
tammartoq
kilisaammi »Lampo«mi
Politiit isumaqarput
imminorsimasoq
NUUKCEH) - Arfininn-
gornermut 8. august un-
nuaani nal. marlunut
tanneq arfineq pinga-
sunngortoq rejerniummi
Lampomit kalerrisaari-
soqarpoq:
Arnaq 24nik ukiulik
tammaaneqarsimasoq.
Kilisaatip iluani ujaasi-
neqaraluarmat nassaari-
neqanngilaq, taamaattu-
miUu isumaqartoqarluni
avammut nakkarsima-
soq. Kilisaat Qeqertarsu-
atsiaat avataaniissima-
voq umiarsuillu tamar-
mik tamaaniittut kaler-
rinneqarput. Nal. 7.06
arfininngormat ullaak-
kut ujaasineq taamaa-
tiinnarneqarpoq ujagaq
nassaarinagu.
Politiit isumaqarput
arnaq taanna 24nik
ukiulik imminorsima-
soq. Kilisaammi sukkul-
luunniit. nakkaannarto-
qarsinnaanngilaq, tassa-
lu quasattoqarani. Arnaq
imaannaanngitsumik
nappaa teqarpoq, taama-
tut alianartumik nagga-
sernissaminik aalajan-
gersimasinnaalluni. Ar-
naq taanna 24nik ukiulik
qanoq ateqarnersoq poli-
tiit suli oqaatigiumann-
gilaat.
Arnaq taanna inuusut-
toq kingullermik takune-
qarpoq tallimanngormat
ullaakkut. Fabrikkimi
sulisussaasimagaluar-
poq peqqiilliormalli in-
narteqqiinnarneqarsi-
malluni. Aatsaalli talli-
manngomermi unnuaa
inuttaasut allat malugi-
nialerpaat siniffimmi-
niinngitsoq fabrikkimilu
nikittussat arlaaniinn-
gitsorluunniit. Holdit
ataatsit isumaqarsimap-
put arlaminniittoq
aamma ar laat taama isu-
maqarsimapput. LAM-
PO 3. augustimiilli rejer-
nialerpoq.
Ung kvinde forsvundet
fra trawleren »Lampo«
Politiet formoder,
selvmord
NUUK(EH) - Klokken tyve
minutter i to natten mellem
fredag den 7. august og lør-
dag den 8. august blev der
slået alarm på rejetrawleren
»Lampo«: En 24-årig kvinde
var forsvundet.
En eftersøgning på selve
trawleren havde ikke givet
noget resultat, og det måtte
derfor formodes, at kvinden
var faldet overbord. Trawle-
ren befandt sig ud for Qe-
qertarsuatsiaat, og alle ski-
be i området blev alarmeret.
Klokken 7.06 lørdag morgen
alblæste man eftersøgnin-
gen uden at have fundet den
eftersøgte.
Politiet formoder, at den
24-årige kvinde har begået
selvmord. Ingen steder på
trawleren kan man umid-
delbart falde ud, og der var
at der er tale om
ikke glat nogen steder.
Kvinden led af en alvorlig
sygdom, der kan have fået
hende til at træffe den sørg-
lige beslutning. Politiet har
endnu ikke frigivet navnet
på den 24-årige kvinde.
Den unge kvinde blev
sidst set klokken syv fredag
morgen. Da skulle hun mø-
de på arbejde i fabrikken,
men hun følte sig sløj og blev
derfor sendt i seng igen.
Først sent fredag nat blev
den øvrige besætning op-
mærksom på, at hun ikke
var i sin seng og heller ikke
på ét af de to skiftehold i fa-
brikken. Det ene hold havde
troet, at hun var på det an-
det hold - og omvendt.
»Lampo« havde været på
rejefiskeri siden den 3. au-
gust.