Atuagagdliutit - 10.08.1992, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 91 1992
»Dr. Jekyll &
Mr. Hyde« nutaaq
Har ikke sluppet Grønland
Tidligere grønlandsminister Tove Lindbo Larsen sidder i Grønlandsudvalget
Taagutaa: »Roots OfEvil«
Hovedroller: Alex Cord, De-
11a Sheppard, Charles Dier-
kop & Jillian Kesner
Sorlernut tunnganera: Ac-
tion
(JJ) - Ullumikkut filmi in-
nersuussutigineqartoq ac-
tion-filmiuvoq, tassalu fil-
miulluni tusaamasaasumut
»Dr. Jekyll og Mr. Hy-
de«imut assingusoq. Angut
laanna ajortuusimavoq pit-
saasuusimallunilu, inummi
ataatsimi. »Roots Of Evil«
aamma taamaappoq. Politiit
namminneq akornanniip-
poq politiit oqaluttuarisaa-
neranni inuartut ajorner-
paat ilaat. Filmi eqqaalaar-
lugu:
- Politiit nalunaarfigine-
qarsimapput arnat atortit-
tartut ilaat inuartarineqar-
simasoq. Taava inuartoq
taanna ajorluinnartoq tigu-
sariniarneqalerpoq, ajor-
naatsuinnaanngilarli. Poli-
tiini paasiniaasartut pitsaa-
nerpaat ilagaat Jack Osbor-
ne aamma Brenda Murphy.
Unnuat ilaanni arnaq ator-
tittartoq politeeqarfiliaap-
Titel: »Roots OfEvil«
Hovedroller: Alex Cord, De-
lia Sheppard, Charles Dier-
kop og Jillian Kesner
Genre: Action
(JJ) - Dagens filmanmeldel-
se er en action-film, og en
film der henleder en hen til
den legendariske »Dr. Jekyll
ogMr. Hyde«. Manden, der i
en og samme person, faktisk
var både ond og god. Sådan
er det også i »Roots OfEvil«.
I politiets egne rækker gem-
te sig en af de mest bestial-
ske mordere i styrkens hi-
storie. Her lidt om filmen:
- Politiet har fået anmel-
delse om flere mord på pro-
stituerede piger. Jagten går
ind på at fange denne besti-
alske morder, men det er ik-
ke let. Jack Osborne og
Brenda Murphy er blandt
styrkens bedste detektiver.
paat. Arnap nilleriarujussu-
arnerigalua angumeralugu
akornuserpaat. Arnammi
ilisarigamiuk angut immi-
nut pinngitsaaliilluni arne-
riniaraluarsimasoq toqutse-
riaraluarsimasorlu. Politii-
niuna atorfeqartoq!
Angutip taassuma mee-
raanera ajorluinnarsima-
voq. Arnaata siulersuisuuf-
figaa maannakkut L.A.mi
arnanut atortittartunut qi-
tiusut annerpaartaat. Inu-
arnerit tamaasa angutip
taassuma sianerfigisarpaa
arnalli kissaatigineq ajorpaa
politiit attaveqarfigissa-
gaanni. Ernerami politiinut
Uanngussimammat. - Kitaa-
ta sineriaani inuartut ajor-
nersaat L.A.-strømeriu-
voq!!!
Filmi takissuseqarpoq 1
time 24 minutsillu. Inuu-
suttuaqqanut 16 sinnerlugit
ukiulinnut isiginnaarneqar-
sinnaalluni. Actioniuvoq
piffissaq tamaat, assullu al-
latuutissaqqilluni ulluni
makkunani olympiadeqar-
nerani.
Isiginnaarluarisi.
En nat ta’r de en »letleven-
de« pige med på stationen. I
sidste øjeblik når de at tilba-
geholde hendes skrig. Pigen
har nemlig genkendt man-
den, der forsøgte at voldtage
hende og myrde hende. Han
var såmænd emsat hos poli-
tiet!
Hans barndom var et hel-
vede. Hans mor bestyrer nu
L.A.’s største callgirl-cen-
tral. Efter hvert mord ringer
han hende op, men hun vil
meget ha’ sig frabedt, at po-
litiet kontakter hende, han
er nemlig havnet i styrken. -
Vestkystens mest bestialske
morder er L.A.-strømer!!!
Filmen spiller én time og
24 minutter. Den er tilladt
for unge over 16 år. Der er
action hele tiden, og faktisk
en god adspredelse i disse
olympiske tider.
God fornøjelse.
Tove Lindbo Larsen
NUUK (KR) - For ti år siden
deltog den daværende grøn-
landsminister Tove Lindbo
Larsen ved Maniitsoqs 200
års fødselsdag.
Tove Lindbo Larsen blev
minister året før, da social-
demokraten Anker Jørgen-
sen blev statsminister i ja-
nuar 1981.1 september 1982
gik Anker Jørgensen og
hans regering af, og den
konservative Poul Schluter
dannede regering.
Selv om der ikke længere
var en ministerpost til Tove
Lindbo Larsen, er hun sta-
dig medlem af Folketinget
for Socialdemokratiet. Det
har hun nu været gennem
17 år. Den nu 63-årige Tove
Lindbo Larsen har været
aktiv i vælgerforeningen si-
den 1953.
Slipper aldrig
Grønland
- Jeg er stadig medlem af
Grønlandsudvalget, og når
formand og næstformand
ikke er til stede - de to grøn-
landske medlemmer af Fol-
ketinget - fungerer jeg. Nu
er der ikke så mange Grøn-
landslove mere, men der
dukker dog af og til et og
andet op. Det eneste, der er
tilbage, er råstofferne, politi
og retsvæsen, siger Tove
Lindbo Larsen.
-Du har ikke helt sluppet
Grønland?
- Overhovedet ikke, og det
kommer jeg nok heller al-
drig til. Når man har været
så tæt på grønlandske for-
hold og haft så tæt samar-
bejde med grønlandske poli-
tikere og mødt mange grøn-
lændere, så giver det et ind-
tryk af samhøringhed, som
jeg ikke kan slippe. Det er
den menneskelige side.
- Den naturmæssige side
er så betagende, at det altid
vil være prentet dybt i min
bevidsthed, siger Tove Lind-
bo Larsen.
Tove Lindbo Larsen hav-
de været i Grønland, før hun
fik det politiske ansvar for
den del af rigsfællesskabet.
- Jeg har været i Grønland
to gange på Folketingets be-
sigtigelsesrejser, som er
hvert år, hvor seks eller syv
folketingspolitikere er en
tur, enten sydpå eller nord-
på fra Kangerlussuaq, så jeg
kendte lidt til forholdene i
forvejen, siger Tove Lindbo
Larsen.
En rigtig politik
- Grønland bevæger sig læn-
gere og længere væk fra
Danmark?
- Ja, men det skal det jo
også gøre. Det er simpelthen
den politik, vi har vedtaget,
og det, mener jeg, er en rig-
tig politik. Socialdemokrati-
et har selvfølgelig også gode
forbindelser til Siumut. Så
jeg har gode bekendte i Siu-
mutpartiet, siger Tove Lind-
bo Larsen.
En dansk politikers arbej-
de består for en stor dels
vedkommende af møder og
arbejde i forskellige udvalg.
Tove Lindbo Larsen har
især interesseret sig for
sundhedspolitik i Danmark.
Men som københavner har
den kollektive trafik i hoved-
staden også hendes interes-
se.
- Jeg er københavner, er
valgt her og kender byen så
godt som nogen, så derfor
var det også nærliggende, at
jeg blev ordfører for det om-
råde, der har med den kol-
lektive trafik i København
at gøre, siger Tove Lindbo
Larsen.
- Det lyder flot
- Hvad foretager du dig, når
du ikke er politiker?
- Vi har et lille sommer-
hus i Nordsjælland, hvor jeg
gerne tilbringer noget tid.
Det bedste, jeg ved, er at gå
en tur langs stranden, og så
hænder det ofte, at jeg sen-
der tankerne op til sejlture-
ne i Grønland, hvor den
friske luft minder mig om de
gode gamle dage. Det lyder
flot, men jeg mener det helt
alvorligt, siger Tove Lindbo
Larsen.
- Jeg fik det arrangeret så-
dan, at jeg fik lejlighed til at
besøge langt de fleste byer
og derved træffe de fleste po-
litikere. Hver gang jeg var i
en by, meddelte jeg, at der
var fri adgang, hvis nogen
havde lyst til at sige noget
eller havde noget, de syntes
skulle løses på en anden må-
de. Så »tog jeg imod« på
stedet. Det var helt bevidst,
at jeg gerne ville give befolk-
ningen den mulighed, så det
ikke alene var gennem de lo-
kale politikere, de skulle
henvende sig. Det var der
flere, der benyttede sig af,
siger Tove Lindbo Larsen.
- Det var også et spørgs-
mål om at få kontakt med
landspolitikerne. Jeg var al-
tid til åbningen af landstin-
get og havde lejlighed til at
tale der. Mit sigte var, at
man ikke skulle få indtryk
af, at det at være grønlands-
minister, det var at sidde i
Hausergade i København og
tro, at man kunne vide, hvad
der skete i Grønland. Det
kunne man efter min opfat-
telse ikke. Derfor gjorde jeg
meget for at komme så langt
omkring som muligt og kon-
takte så mange mennesker
som muligt, siger Tove
Lindbo Larsen.
I Siorapaluk
- Det var en stor oplevelse at
besøge Siorapaluk i Nord-
grønland, hvor jeg kom til
med helikopter. Befolk-
ningstallet var vel omkring
de 45, og når det står så
klart for mig, er det fordi,
deres store problem var de
store olietankere, der kom
fra Canada og sejlede tæt på
Grønland. Det var noget,
man måtte gøre noget ved,
for det generede deres livs-
vilkår. Det var meget flot, at
45 mennesker kom og for-
talte om deres problem.
- Det lykkedes mig da også
via udenrigsministeriet at få
sendt en note til Canada.
Det lykkedes os at få rykket
ruten, så den ikke generede
dem mere. Når jeg nævner
det, er det fordi, det gjorde et
utroligt stort indtryk på
mig, at så lille en befolkning
havde mulighed for at tale
dels direkte med ministeren
og at jeg via udenrigsmini-
steren fik løst nogle af deres
problemer.
- Det var lidt flot, at det
kunne lade sig gøre, siger
Tove Lindbo Larsen.
Kontoen på
Finansloven
-1 min tid som minister var
der afstemning om Grøn-
lands medlemskab af EF.
Det var en spændende perio-
de, for vi ville gerne fortælle
grønlænderne, hvad det var,
de skulle tage stilling til. Vo-
res budskab var, at Dan-
mark ikke kunne træde i
stedet for EF. De ting, man
kunne få via diverse fonde i
EF, kunne man ikke hente i
Danmark.
- Samtidigt sagde vi, at
selvfølgelig skulle Grønland
selv bestemme, og at vi selv-
følgelig ville rette os efter
det. Samtidigt ville vi være
dem behjælpelige med at få
så god en ordning som mu-
ligt. Grønland stemte nej,
men ved hjælp af blandt an-
det udenrigsminister Kjeld
Olesen fik Grønland en god
aftale med EF.
- Det var meget spænden-
de tider. Hvis jeg skal være
lidt ubeskeden, så synes jeg,
at vi fik tacklet afstemnin-
gen på en værdig måde, si-
ger Tove Lindbo Larsen.
- I Grønland synes man
godt om rigsfællesskabet,
selv om der er en lille grup-
pe, som vil have Grønland
løsrevet. Der er jo en konto
på finansloven, som man
skal huske på. Den vil ikke
være der, hvis man løsriver
sig. Det er over to milliarder,
og det er mange penge, og i
særdeleshed mange penge
at undvære, siger Tove
Lindbo Larsen.
En helt ny »Dr.
Jekyll og Mr. Hyde«