Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.08.1992, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 10.08.1992, Blaðsíða 7
Kun »idioter« falder ned Det gælder menneskeliv, når arbejdstilsynet er på kontrol på byggepladsen NUUK(EH) - Onsdag for- middag er Arbejdstilsynet på inspektion på Ammassat ved Nuussuaq. Her er byg- geriet af flere andelsboliger i fuld gang. Noget af det før- ste de to konsulenter får øje på, er en rundsav uden af- skærmning. Den ene af kon- sulenterne, Jørgen Ander- sen, henvender sig til to tømrere i nærheden: »Hvor har I gjort af afskærmnin- gen til jeres rundsav?« - Mjaaah, øh, den har vi pillet af, vi har den lige her....mumler de to tøm- rere. Pludselig ligner de to revsede skoledrenge. Fem minutter efter sidder de pligtskyldigt og skruer af- skærmningen på rundsaven igen. Grunden til, at den af og til »forsvinder«, er, at det er svært at udføre visse for- mer for træarbejde, når af- skærmningen sidder på. Forneden er man også nødt til at tage afskærmningen af for at indstille saven med en stor skrue. Derfor bliver den tit skruet af, og så bliver den ikke Uge sat på' igen. Løftede pegefingre Når konsulenterne render rundt på byggepladser og løfter pegefingre, som var de politimænd, er det ikke for at genere hverken de ansat- te eller arbejdsgiverne. Men fordi det er rent held, når en ansat på en byggeplads ikke styrter ned fra et stillads uden rækværk. Det er også held, når en ansat ikke får skåret et par fingre af en rundsav uden afskærmning. Held skal der i hvert fald tU, hvis man arbejder indenfor bygge- og anlægsområdet, for det er ikke sikkerhed, der lægges allermest vægt på indenfor den branche. Arbejdet her er direkte far- ligt. Det viser en aktion, ar- bejdstilsynet netop har gen- nemført. Et sted måtte arbejdstil- synet hive ledningen til en rundsav ud af stikket, og dermed stoppe at den livs- far Uge sav, uden nogen form for afskærmning, blev brugt. Et andet sted mødte arbejdstilsynet låste døre og smækkede vinduer på trods af, at de havde lagt besked om, at de ville komme. Ejer- ne af værkstedet var sim- pelthen flygtet. Et tredie sted fik de at vide af en tøm- rer, at det kun er idioter, der falder ned fra et stillads uden rækværk. Et fjerde steder traf de en taglægger i færd med at lægge tagpap. Taget var ikke skærmet af med et rækværk. Taglægge- ren havde et reb om livet, men det var så langt, at faldt han ud over taget, ja, så røg han helt ned på jorden. Og sådan kunne man blive ved. Det var ikke ordnede sikker- hedsforhold, arbejdstilsynet mødte, da de besøgte 40 byg- ge- og anlægspladser i dage- ne fra den 21. juli til den 5. august. Sikkerheden var ik- ke i orden på én eneste byg- geplads. Med livet som Indsats Derfor måtte de to konsu- lenter, der besøgte arbejds- pladser i Aasiaat, Ilulisaat, Sisimiut og Nuuk, hive blok- ken frem og notere på hvilke områder arbejdsmiljøloven gentagne gange var over- trådt. I alt blev det til 65 på- bud, det vil sige, at arbejds- giverne de pågældende sted- er er bedt om at ændre i alt 65 forskellige ting på bygge- pladserne. 13 steder måtte konsulenterne Bjørn Bihi fra arbejdstilsynet i Nuuk og Jørgen Andersen, der er på besøg fra tilsynet i Roskilde Amt, direkte forbyde, at en bestemt maskine blev brugt, eller at arbejdet blev udført på en uforsvarlig måde. 14 gange måtte de vejlede de ansatte. Og fire steder var faren for ulykker så stor, at arbejdstilsynet overvejer at slæbe arbejdsgiverne de på- gældende steder i retten og idømme dem bøder, fordi de har overtrådt arbejdsmiljø- loven. Stillads uden rækværk Arbejdsmiljøloven var over- trådt på flere forskellige om- råder på byggepladserne. Det gælder både byggeplad- ser indenfor det offentlige og det private. Mange steder var der problemer med stil- ladser, der ikke var sat sik- kert op, de stod på ujævnt underlag og var ikke fast- gjorte. Flere steder var der lige sat en stige op ovenpå stilladset i stedet for at byg- ge det tilstrækkeligt højt. Flere steder var der ikke rækværk. På byggepladser- ne var de forskellige maski- ner, de ansatte bruger til at bearbejde træ med, ikke or- dentligt afsikret. Der mang- lede afskærmninger, så man ikke fik fingre og tøj i klem- me. Et tredie problem var, at mærkningen af organiske opløsningsmidler mange steder overhovedet ikke ek- sisterede. Der var også pro- blemer med mange bygge- kraner, de var gamle og ud- slidte og manglede forskelli- ge dele. At bygge- og anlægsbran- chen er farlig ses tydeligt af, at 25 procent af de arbejdsu- lykker, der sker om året, sker indenfor den branche. På fem år er der i alt sket 1000 alvorlige arbejdsulyk- ker i Grønland. Også i Dan- mark tegner bygge- og an- lægsbranchen sig for en stor del af det samlede antal ar- bejdsulykker. Bjørn Bihi og Jørgen An- dersen har besøgt bygge- pladsen på Ammassat én gang før. Da måtte de give påbud om, at et stillads blev pillet ned og sat sikkert op igen. På et jævnt underlag med rækværk. Nu nikker de begge synligt tilfredse. Stil- ladset er sat perfekt op den- ne gang. Ellers er alt som det skal være, og de to kon- sulenter får sig en hyggelig sludder med håndværkerne på byggepladsen. Uskyldige lam Tidligere på formiddagen har de to konsulenter været på en byggeplads lige ved si- den af. Der var en del ufor- svarlige ting at påpege. - De ansatte spurgte os fortvivlede: »Hvem skal be- tale for al den sikkerhed?«. »Det skal jeres arbejdsgi- ver«, svarede vi dem. Men så gav de udtryk for, at det ville han absolut ikke, fortæller Bjørn Bihi. - Når vi spørger de ansat- te, hvorfor de finder sig i de farlige arbejdsforhold, sva- rer de, at de ikke tør gøre andet. De tør ikke lukke munden op af frygt for at blive fyret. På den anden si- de er de ikke alle usyldige lam. Nogle af dem ved jo, åt deres akkord bliver dårlige- re, hvis de hele tiden skal tænke på sikkerhed. Derfor slækker de selv på den, siger Bjørn Bihi. Sullivinnik nakkutilliisoqarfiiip sanaartorflit 40 takusarpaat. Pissutsit ataatsilluunniit 100-timik aaqqissimanngilai. Arbejdstilsynet besøgte 40 byggepladser. Ikke ét eneste sted var forholdene 100 procent i orden. (Foto: Knud Josefsen) PENGE^PAPIR 7. august 1992 AKTIE TOPUSTE FORLØBNE UGE Nr Selskab Oms. Bors Off. kurs %-ændr. 1 Sanistål B 294 1 9090.0 15.1 2 Dansk Kautionsfor. 1550 1 448.0 11.7 3 Dancal Radio B 100 1 100.0 11.1 4 SJcon B 100 1 285.0 7.5 5 Diesel-Gården B 0 1 360.0 7.5 6 TeleDanmark 150 1 165.0 5.8 7 Bankinvest 10 Mexico 1500 1 115.0 5.0 8 id-Pacifc UIAF 1568 1 115.8 4.7 9 Difco Holding B 2635 1 180.0 4.7 10 Louis Poulsen B 0 1 700.0 4.5 Bemærk I Topisten er ikke nødvendigvis vor reoommendation. Udvalgte pengehsfiutter. Noteret pr. 7. august I992: Den Danske Bank 253-262 Unidanmark 152-158 Bikuben 233-236 Grønlandsbanken 147-156 OBUGATIONER, TOP 10 Nr. Rente Papir Kurs E40% 1 7.50 Danmarks Skfcskredi 92 98.80 8.71 2 9.00 Dansk Statsgældsbevi 93 98.90 7.61 3 9.00 Dansk Statsgældsbevi 92 99.40 7.52 4 7.50 Danmarks Skibskredl 93 96.60 7.40 5 8.00 Dansk Statsgældsbevi 93 96.95 7.36 6 8.00 Dansk Statsgældsbevi 93 97.60 7.32 7 8.00 Dansk Statsgældsbevi 94 96.50 7.31 8 9.00 Dansk Statsgældsbevi 93 98.60 7.28 9 9.60 Var. rente Dansk Sta 92 99.70 7.25 10 9.60 Var. rente Dansk Sta 93 98.90 7.24 Udtrækningsrisiko er ikke indregnet! UDVALGTE VALUTAKURSER PR. 07.08.92 Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks Køb Salg Køb USD 569.40 559.40 584.40 567.75 GBP 1090.97 1075.97 1110.97 1090.27 DEM 385.25 381.25 389.50 385.05 SEK 106.05 103.05 107.05 105.93 NOK 97.91 94.91 99.41 97.81 FRF 114.05 111.55 117.05 113.90 CHF 429.19 421.19 437.69 428.94 m. 0.5095 0.4795 0.5395 0.5075 ESB 6.0380 5.8380 6.188 6.008 CAD 481.12 466.12 506.12 480.32 JPY 4.4491 4.2491 4.5691 4.4421 Gebyr for køtysalg af kontant valuta DKK 25.00 Gebyr for salg af rejsechecks 1,5% min. DKK 100.00 Gebyr for køb af rejsechecks - pr. eksp. DKK 20,00 Rente på konto 200 i kommende uge: 9,25% p.a. )Å GRØNLANDSBANKEN Aktieselskab

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.