Atuagagdliutit - 21.08.1992, Síða 8

Kangimut kangerluk nunap
tungaanut sangusaarpoq
kimmullu qilak kangerlullu
imminnut kattutiinnarput
killingusaap tungaanut. Ku-
jataatungaani qaqqat avan-
naniut sammisut sull iper-
tuunik aputilissuupput.
Mod øst snor fjorden sig vi-
dere ind i landet, og mod
vest løber himmel og fjord
tåget sammen i horisonten.
På de nordvendte fjelde på
sydsiden af fjorden ligger
sneen stadig i store, snavse-
de bunker. (Foto: Knud Jo-
sefsen)
50 mænd arbejder på at trække kablerne over Ameralik-fjorden
NUUK(KR) - Langsomt og
som var det i sidste øjeblik
når helikopteren lige at hæ-
ve sig op gennem passet, in-
den den fortsætter ud i det
store intet med 440 meter,
ned til Ameralik-fjordens
overflade. I hovedtelefoner-
ne, som også beskytter mod
helikopterens larm, lyder en
stadig strøm af norske be-
skeder og svar.
Forsigtigt og selvfølgeligt
putter piloten helikopteren
ind på en flad plads, der lige
netop levner plads til lan-
dingsbøjlerne. På en stor
sten er malet en rød pil, der
viser piloten, at her er lan-
dingsbanen ved Ameralik-
fjordens nordside.
Ned i hugsiddende
Straks passagererne er hop-
pet ud, er det ned i hugsid-
dende for at undgå rotorbla-
dene og så bare vente på, at
piloten igen er i luften. Heli-
kopteren er forbindelsen fra
arbejdspladsen 440 meter
over havets overflade og ind
til Nuuk, som ligger 25 kilo-
meter eller 10 minutters
flyvning mod nordvest.
Højt over Ameralik-fjor-
den har de cirka 50 mænd
slået en verdensrekord. Fra
nord- til sydsiden af Amera-
lik-fjorden er der 5.376 me-
ter. Fornyligt kom den før-
ste af fire transmissionska-
bler på plads. Dermed slog
det norske firma Betonmast
sin egen tidligere verdensre-
kord på 4.889 meter.
Rekorden var hjemme i
anden omgang. Betonmast
trak det første kabel i slut-
ningen af juni, men en sam-
menkobling mellem trækli-
nen og kablet var ikke stærk
nok, så kablet sprang og
rutschede ned af fjeldsiden.
Fomyligt lykkedes det så
at få det første kabel på
plads uden uheld. Uheldet
betød, at hele kablet skal
skiftes ud, men Betonmast
regner med, at det sidste ka-
bel er trukket den 6. septem-
ber.
Står man på nordsiden af
Ameralik-fjorden og forsø-
ger at følge det enlige trans-
missionskabel med øjet, for-
svinder det i det blå efter
nogle hundrede meter. Ka-
blet ser ikke ud af meget.
Tynde ståltråde er snoet
rundt om hinanden, og ka-
blet er kun 39 milimeter
tykt.
På sydsiden kan man
skimte de fire master, hvor
kablerne skal fæstes. Over
5.376 meter hænger kablet
frit svævende i en blød bue
med store, røde »plastbob-
Erlunngulaarnaannartumik pilotip helikopteri aallartippaa qaqqap inai qulaallugit norskit
kabelilersuutaannut umiarsuarmut, Elektronimut, napparussuit ataanniittumut. Umiar-
suup qaaniipput kabelit siaagassat helikopterilu qaningaarmat attomeqarsinnaangqjappor-
luunniit.
I en mavevridende kombination af drej og dyk sender piloten Trond Eriksen helikopteren
ud over fjeldsiden og ned til det norske kabelskib, Elektron, som ligger lige neden for
masterne. (Foto: Knud Josef sen)
ler« på for at advare fly om
kablerne.
Bortset fra en fasttøjret
campingvogn uden hjul er
der ikke meget, der tyder på,
at 50 mænd hver dag arbej-
der for at få skabt forbindel-
sen over fjorden.
Spredt i tilsyneladende
forvirring står maskiner og
værktøj spredt rundt om-
kring ved de fire master. Ind
i mellem starter en motor til
at lave strøm.
Luften snurrer af helikop-
ternes rotorblade, snart tæt
på og snart i det fjerne. Heli-
kopteren er den eneste måde
at komme rundt i det uvej-
somme terræn, som bortset
fra de fire master på hver
side af fjorden, er helt ube-
rørt af mennesker.
Ikke tid til udsigt
Fra toppen på nordsiden har
de 50 mænd en storslået ud-
sigt, selv om de er mere kon-
centrerede om arbejdet end
naturen.
Mod øst snor fjorden sig
videre ind i landet, og mod
vest løber himmel og fjord
tåget sammen i horisonten.
På de nordvendte fjelde på
sydsiden af fjorden ligger
sneen stadig i stor«, snavse-
de bunker.
En helikopter forsøger at
sætte ingeniør Steen Kryger
Andersen af på den stejle
fjeldside. Han skal måle op
på skråningen for at mini-
mere risikoen for, at uheldet
med det første kabel, man
forsøgte at trække over fjor-
den, skal gentage sig.
Fjeldsiden er så skrå, at
piloten opgiver, at få sat Ste-
en Kryger Andersen af, og
konklusionen bliver, at man
bare må prøve at være end-
nu mere forsigtig, når man
trækker kablet igen.
Små dimser
På den ene af fire master
kravler fire mænd rundt og
monterer gitterværk. En he-
likopter slinger de store me-
talgitre ind til mændene,
som griber og styrer på
plads på masten.
400 meter over havets
overflade hænger to mænd i
en lille kurv, der på trisser
kører under det knap fire
centimeter tykke kabel. De
monterer »vibrationsdæm-
pere«, små dimser, som skal
forhindre kablet i at komme
i vibrationer, når vinterstor-
mene suser gennem fjorden.
Med en trækline dirigerer
montageleder Odd Lian kur-
ven frem og tilbage.
Hver af de 50 mænd ved
Ameralik-fjorden er udsty-
ret med en walkie talkie. De
to mænd i kurven giver over
walkie’n beskid til Lian om,
at de gerne vil køres lidt
længere ud af linen.
Så dukker helikopteren
op igen. Sammenbøjede lø-
ber passagererne ind under
rotorbladene og hopper om
bord. I en mavevridende
kombination af drej og dyk
sender piloten helikopteren
ud over fjeldsiden og ned til
det norske kabelskib, Elek-
tron, som ligger lige neden
for masterne. Skibet har ka-
blerne til fjordspændet lig-
gende på dækket, og heli-
kopteren er så tæt på, at
man næsten kan røre.
Endnu en krængning
rundt og helikopteren hæ-
ver sig og sætter kursen
nordvest mod Nuuk.