Atuagagdliutit - 26.08.1992, Blaðsíða 7

NR. 98 1992 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 7
• Jeg er uenig,
Emilie Madsen
Af: J. W. Johansen, Nuuk
Det forbavsede mig, at in- værre viser en meget, me-
gen reagerede på intervie- get sørgelig virkelighed,
wet med borgmester Emi- Borgmester Emilie
lie Madsen, som blev bragt Madsen forsætter intervi-
i AG den 31. juli 1992. Jeg ewet med at angribe point-
mener ikke, at borgmeste- systemet. Hun giver ek-
ren fra Ittoqqortoormiit semplet med fangerfamili-
skal have lov til at udtale en med de syv børn, som
sig på den måde, uden at køber 10 point å 20 kroner
der er nogen som svarer og derfor bruger 200 kro-
igen. Så her et lille modspil ner - som de ifølge Emilie
mod borgmesteren. Madsen ville have brugt til
Interviewet med Emilie et bedre formål, hvis at det
Madsen starter med, at ikke havde været for point-
hun siger, at »Man kan ik- systemet. Jeg er nu af den
ke sidde i Nuuk og sige så- mening, at hvis den omtal-
dan og sådan skal I gøre i te familie virkelig er så
Ittoqqortoormiit«. Her vil desperat, at de er parate til
jeg gerne have lov til at gø- at betale 200 kroner extra
re borgmester Emilie Mad- for at få spiritus, som jo er
sen opmærksom på, at dyrt nok i forvejen, så ville
Nuuk er Grønlands hoved- de højst sandsynligt have
stad og her bor Grønlands brugt de 200 kroner på spi-
Hjemmestyre. Det bety- ritus, selvom der ikke var
der, at fra Nuuk regeres et pointsystem. Desuden
resten af landet, ligesom er det mig en gåde, hvor-
Danmark regeres fra Kø- dan borgmester Emilie
benhavn, Canada fra Otta- Madsen egentlig har fået
wa, USA fra Washington kendskab til priserne på
o.s.v. Der er altså her tale det sorte (og dermed ulov-
om et verdensomspænden- lige) marked. Jeg skal ikke
de fænomen. Som vi ser di- her spekulere på, om hun
rigeres både større og min- er køber eller sælger, da
dre samfund, til et vist om- jeg »selvfølgelig« går ud-
fang, fra landets hoved- fra, at Ittoqqortoormiits
stad, i vores tilfælde altså borgmester holder sig in-
Nuuk. At borgmester Emi- den for lovens grænser,
lie Madsen så bagefter til- Interviewet fortsætter
føjer, at det minder hende med, at AG’s journalist
om kolonitiden er fuld- spørger borgmester Emilie
stændigt forrykt. Vi grøn- Madsen om, hvorfor folk
lændere, eller ihvertfald de drikker. Borgmester Emi-
fleste af os, er stolte af det lie Madsens svar er, at det
hjemmestyre, vi har idag. er fordi de ».. tænker over,
Det hører ingen steder hvorfor andre har det bed-
hjemme, at Emilie Madsen re«. Og dette skulle så, iføl-
sammenligner det med ko- ge borgmester Emilie
lonitiden: Grønland styres Madsen, gå folkeneilttoq-
idag af grønlændere, og det qortoormiit så meget på
er vi stolte af! nerverne, at det fremkal-
Jeg synes også, det er der en eksplosion, når de
forkert, at borgmester er alkohol påvirkede. Det
Emilie Madsen påstår at, lyder meget mærkeligt i
«... hvis der sker noget, der mine ører. Især når borg-
har med spiritus at gøre, mesteren længere henne i
hører man en hel masse interviewet fortæller os
lort om Ittoqqortoormiit i om, hvor meget mere fri-
pressen«. Det er ikke lort, hed befolkningen i Ittoq-
Emilie Madsen hører i qortoormiit har - sammen-
pressen, det er faktum. Og lignet med os her på vest-
til tider er det desværre kysten. Al den frihed må
meget sørgelige fakta fra da gøre en lykkelig.
Ittoqqortoormiit. Interviewet slutter med,
Borgmester Emilie at borgmester Emilie Mad-
Madsen fortsætter med at sen erklærer sig selv for
sige, at »Det er en gåde for andenklasses borger i sit
mig, hvorfor vi skal have eget land. Jeg har medli-
rationering«. denhed med bormesteren,
Det kan da ikke passe, at hvis hun føler sådan. Vi er
borgmesteren i Ittoqqorto- imidlertid mange, som ik-
ormiit ikke ved, hvorfor ke føler som Emilie. Jeg og
der er rationering. Men mange andre er stolte over
hvis hun virkelig er i tvivl, at være grønlænder og på
så kan hun måske finde samme tid at have et til-
grunden, hvis hun kontak- hørsforhold til Danmark,
ter enten sygehusvæsenet
eller politiembedet for vis-
se statistikker, som des-
Jeger uenig med borgmesteren i Ittoqqortoormiit...
Nunarput immagullu pimoorullugu
minguitsinniartariaqarpagut
All.: Ludvig Hansen, Nuuk
Pinngortitarsuaq kusanar-
toq allanillu immikkooruti-
lik inuuffigaarput, tulluusi-
maarutigiuarparput nunat-
ta kusanassusersua imar-
pullu inuuniuteqarfipput
annertoorujussuaq.
Taamaakkaluar torli
amerlavallaat eqqarsaatigi-
vallaarneq ajorunarpaat qa-
noq mingutsitsiginerlugu
imaluunniit eqqaavigitigi-
nerlugu, kisiannili unilaar-
luni misissuigaanni paasi-
n arsis ar poq qanoq pinngor-
titaq eqqaavigineqartigisoq
allanngortitsilaarnikkut
pinngitsoortinneqarsinnaa-
galuartumik, makkumi as-
ser suu tigisinnaavakka,
soorlu upernaakkut aputip
aattulernerani maangaan-
naq eqqagarpassuit saq-
qummeralersarput, ilami
inissiarsuit saavinut alakka-
raanni allaaneq ajorpoq
eqaavissuaq qulaaniit alak-
karlugu, tassali inissiarsuit
saavini eqqagakut amerla-
ngaarmata.
Ilimaginngilarami eqqa-
gassatik tigoriarlugit ati-
minnut iliartortassagaat,
ilimagineruarali igalaamin-
niit altaniminniilluunniit
avammut miloriutiinnar-
tarsimassagaat kingornalu
eqqaaqqinnagit, uffali ma-
tortik silarleq mappilaaru-
nikku putorsuarmut eqqaa-
vimmut nakkartiinnariaal-
lugit pisariunngivissumik,
imaluunniit anilernertik
iluatsillugu containerinut
eqqaavissianut iliartulaar-
tarunikkit pisariunngivis-
sumik taamaalilluni maa-
ngaannaq eqqaaneq ajor-
nanngivissumik pinngit-
soortinneqarsinnaagaluar-
poq. Nunaannarmiinngillal-
li imartarpulli qiviaraanni:
Imartatsinni aalisarfiusu-
ni aammalumi sinerissami
takussaajualersimapput eq-
qagakut saatsersut (tissu-
kartut) karton-ikut, pla-
stic-it allallu puukorpassuit.
Nalunngilarpullumi kilisaa-
tit allallu umiarsuit tassaa-
sartut poortuutissat puukui
karton-ikut, plastic-it allallu
nerisassat puukorpassui, al-
laammi aalisarfinni qalorsu-
it qaqinnerini aalisakkanut
ilaasalersimapput imaanut
eqqakkat ilaat, igitammi
puttasinnaasuinnaanngillat
aammali ilaat kivisarput im-
mallu naqqani mingutsitsi-
lerlutik tamannalu pissusis-
samisuunngilaq arlaatigul-
lu annikillisartariaqarluni
qanorli tamanna annikilli-
sinniassavarput?
Tassami ajornakusuussa-
gunaqaaq eqqagassat ta-
maasa umiarsuarmi kater-
sortuarnissaat umiarsuim-
mi sivisoorsuarmik avataa-
niittartut katersortassagu-
nikkit inissaqartinnavian-
ngimmatigit kisiannili igi-
tassat ilaannit katersuilaar-
tarnissaat soorunami mi-
ngutitsinermut milhsaataa-
sinnaassaqaaq tikinnermin-
ni talittarfimmut niusarlu-
git arlaatigullu aaqqiilaar-
nikkut talittarfimmiit igik-
kiartorneqartalerunik. Si-
unnersuutigerusunnarpoq
tam akku annertusiartuin-
nassanngippata ar laan ik su-
liniummik aallartitsisoqar-
nissaa, mingutitsinerujus-
suaq isiginngittuusaaginna-
garput annikillisinniarlugu.
Tamattalumi suleqataanis-
sarput anguniarlugu paasi-
sitsiniaasoqartariaqaraluar-
poq, kisiannimiaa aamma
aningaasat apeqqutaassap-
put. Kisiannili aningaasar-
passuit atunngikkaluarlugit
nunarput imartarpullu mi-
nguitsuutissinnaanissaa
angusariaqarparput iliuuse-
qarnitsigut.
Neriuppunga manna isu-
maliuut pisortat soqutigis-
sagaat suliniuteqarumaar-
tuUu. Uagullumi aamma ta-
matta suleqataasariaqarpu-
gut, aammalumi inuiannut
allanut nunarput kusarnar-
toq eqqiluittorlu takutissin-
naaniassagatsigu.
Tarnikkut katsorsaasarneq
pitsanngorsartariaqarpoq
All: Kista L. Høegh, Nuuk
Illoqarfitsinni Nuummi tak-
ussaajartuinnarput inuit
tarnimikkut katsorsartari-
allit. Tam akku soorunalimi
assigiinngitsorpassuarnik
tunulequtaqartarput, assi-
giissutaalli tassaagajuttar-
poq inuit tam akku nammin-
neq pisuussutiginngisamin-
nik tarnimikkut katsorsar-
tariaqalersarmata, amerla-
suutigut ajornartorsuitit
avatangiisit pilersitaat toq-
qammaviullutik.
Taamaattumik inuiaqati-
giit pisussaaffigaat inuit
ajornartorsiulersimasut,
ajornartorsiutiminnik
qaangiiniarneranni ikiorta-
riaqarpata, ikiorsissallugit.
Ullumikkulli ajoraluartu-
nik pissutsit imaapput, inuk
sianiutiminik qasusoorsi-
mappat allatulluunniit tar-
nimigut katsorsartariaqa-
lersimappat, ingerlaannar-
tumik tarnit nakorsaannit
nakorsiartinneqarsinnaa-
nani, tarnit nakorsaat ikip-
pallaarmata.
Allaallumi ilaqutariit ila-
minnik, tarnimigut nappar-
simasumik ikiuerusullutik
nakorsiussigaluarpata oqar-
figineqartarput: »takussu-
tissartalimmik imminut ajo-
quserniarsimanngippat ino-
qatiminilluunniit ulorianar-
torsiortitsisimanngippat
taava unitsissinnaangilar-
put«. Allatut oqaatigalugu
katsorsarniarsinnaanngi-
larput. Naak nakorsanit
miserratigineqarneq qjora-
luartoq, inuk nakorsiunne-
qartoq ilumut ikiorneqarta-
riaqartoq.
Naalakkersuisut anguni-
akkamissut oqariartuutaat:
»Inuuneq nakuuneq« angu-
neqassappat, taava sooruna-
mi ajomartorsiutinik nu-
taanik pilersitsiviusinnaa-
sut pingaarnertut anigomi-
arneqartariaqarput, soorlu
katsorsartariallit piaartu-
mik katsorsartinnissaannut
aqqutissiuullugit, kingorna-
lu nakuullutik inooqataa-
sinnaanissaannut periarfis-
sillugit.
Tarnikkut ajornartorsiu-
teqarnermi ikiorneqarsin-
naanerup ullumikkutut it-
tup, pitsanngorsaavigine-
qarnissaanut peqqinnissa-
mut naalakkersuisup piler-
saarutai tusarusunnarput,
minnerunngitsumik »Inuu-
neq nakuuneq« anguneqas-
sappat, inuiaqatigiinni nu-
kiit atorneqartariaqartut
tamakkerlutik suleqataaler-
nissaat anguniarlugu. Soor-
lu kommuneqarfinni inun-
nik isumaginnittoqarfiit,
tarnimikkut ajornartorsiu-
tilinnik katsorsartinnis-
saannik siunnersuisinnaa-
galuarlutik, napparsimave-
qarfmnit pifTissaqarfigine-
qanngimmata qanoq iliuu-
seqarfigiuminaatsittarpaat.
Sooq inuup nakkaativin-
nissaa utaqqeqqaarlugu,
aatsaat qanoq iliuuseqarto-
qarnialertassava? Tamanna
pinngitsoorani inunnik an-
naasaqarnermik, sapangita-
qarnermik ikiuisinnaajun-
naavinnermillu aamma kin-
guneqartarpoq!