Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 07.09.1992, Side 8

Atuagagdliutit - 07.09.1992, Side 8
Suliffeqarfimmi ataatsimi ukiuni 25-ni naatsorsuuserisuusimaneq qaqutigoortorujussuu- voq. Taamatut qaqutigooqisut ilaat sap. akunnera qaangiuttoq ukiunik 25-inngortorsiorlu- ni nalliuttorsiortoq tassa Ejvind Christensen. (Ass.: Knud Josefsen) 25 år som bogholder i den samme virksomhed hører ikke til sædvanen. En af de meget få, der har kunnet fejre dette jubilæum, er Ejvind Christensen, som rundede det kvarte århundrede den 1. september. (Foto: Knud Josefsen) Grønlands største og mest moderne handelsskole Niuernermik llinniarfik Qaqortoq tilbyder i efteråret bl.a. følgende kurser. HK-efteruddannelseskursus for butik Periode: 26/10-6/11-92 Pris pr. deltager: 3.500,00 kr. Sekretærkursus Periode: 14/9 - 18/9-92 Pris pr. deltager: 2.000,00 kr. HK-efteruddannelseskursus for kontor Periode: 16/11-27/11-92 Pris pr. deltager: 3.500,00 kr. HK-kursus for ledige. Periode: 2/11 - 20/11-92 Pris pr. deltager: 3.600,00 kr. Vi leverer også skræddersyede kurser til virksomheder, institutioner og foreninger. Kontakt kursusafdelingen: tlf. 3 83 99 Der vil være mulighed for at søge kursustilskud til rejse, ophold samt kursusgodtgørelse efter gældende regler. Manden med tallene I krisetider er en god bogholder vigtigst for private virksomheder NUUK(KR) - 25 år som bog- holder i den samme virk- somhed hører ikke til sæd- vanen. En af de meget få, som har kunnet fejre dette 25 års jubilæum, er Ejvind Christensen, der startede som bogholder den 1. sep- tember 1967. Den 53-årige jubilar, som sidste tirsdag blev behørig fejret, har alle årene været ansat hos tøm- rermester Kaj Schmidt i Nuuk. GTO var grunden til, at Ejvind Christensen overho- vedet kom til Grønland. Det skete den 29. marts 1966 ef- ter fire ugers kursus for ud- sendte. Indtil den 31. august året efter arbejdede Ejvind Christensen for GTO. Dagen efter begyndte han hos tømrermester Kaj Schmidt, som kunne lokke bogholderen med en højere løn og stort set de samme goder, som alle andre ud- sendte fik. I takt med at Kaj Schmidts firma voksede, fik Ejvind Christensen flere tal af regne med. - Først var jeg kun boghol- der for Kaj Schmidt og fra omkring 1970 har vi også haft et malerfirma, som jeg var bogholder og passede kontor for, siger Ejvind Christensen. Bogføring I py - Vi begyndte i et kontor på et par kvadratmeter, hvor der var en skrivemaskine, en regnemaskine og så bøger til bogføring. Senere fik vi rigtige bogholderimaskiner, fortæller Ejvind Christen- sen. -1 begyndelsen boede Kaj Schmidt og jeg sammen. Der var kun en væg i mellem, hvor jeg havde værelse og kontor, og det er sket, at jeg har siddet på kontoret i py- jamas, siger Ejvind Chri- stensen. AG: - Dengang var det vel ikke almindeligt, at en håndværksmester havde egen bogholder? - Nej, det var det ikke, selv om det så småt var begyndt. Mine to forgængere hos GTO kom også ud som bog- holdere hos private. De pri- vate mestre kunne jo give mere i løn end GTO, siger Ejvind Christensen. AG: - Var bogholderiet ik- ke bare at kigge i tegnebo- gen? - Ja, det gjorde de fleste. Men det blev jo efterhånden sådan, da firmaerne vokse- de, at man var nødt til at skulle have noget bogføring, og under alle omstændighe- der skulle nogen skrive fak- turaer og lave lønninger. El- lers skulle det laves om afte- nen, hvad mange også gjor- de, siger Ejvind Christen- sen. Mere besværligt - Det var også meget mere besværligt. Nu er jeg jo op- vokset med almindeligt bog- holderi, fordi jeg er reviso- ruddannet og startede på re- visorkontor i 1958 med gam- meldags kassebøger. Jeg startede i 1955 på Landbofo- reningens Regnskabskontor i Thisted og var i lære i tre år. Men jeg kunne ikke blive udlært som regnskabskon- sulent, uden jeg skulle ud i praktik på en gård. Det kun- ne jeg ikke på grund af min børnelammelse, og derfor søgte jeg ind på et revisions- kontor og blev udlært der i 1960, fortæller Ejvind Chri- stensen. AG: - Hvorfor er det ble- vet til25 år det samme sted? - Jeg har altid været glad for at være hos Kaj Schmidt, og der har aldrig været no- gen grund til at flytte. Vi har jo sådan set levet sammen som en familie, hvor det og- så var de folk, man kom sammen med privat. Den- gang var det meget klike- dannelser danskerne i mel- lem, hvor håndværkere holdt sammen, og hvor Sa- na, Grønlandsfly og admini- strationen holdt sig sam- men hver for sig, siger Ej- vind Christensen. Sørge for at kradse Ind AG: - Er en god bogholder vigtigere, når det er kriseti- der? - Ja, det tror jeg. Man pas- ser selvfølgelig bogholderiet, men man skal også sørge for at få krasset pengene ind. Det er absolut lettere at væ- re bogholder i gode tider, si- ger Ejvind Christensen. AG: - Du er vel også den første, der kan få mistanke om, at det går skidt? - Det ser man, når det be- gynder at knibe med at få penge til at betale sine reg- ninger. Så kan man jo godt se, at der er noget galt. Men mange gange er det svært at se, hvordan en langvarig en- treprise udvikler sig fremo- ver. Den kan godt køre fint i starten, hvor der er penge nok at tage af, men mod slutningen kan det ende med, at der ikke er penge. Der skal man hele tiden ha- ve fulgt op på, hvor langt man er med de forskellige ting, siger Ejvind Christen- sen. - Man er afhængige af hin- anden her i byen, fordi man handler med hinanden, og hvis en har det skidt, går det ud over de andre. Det er en af grundene til, at det er kommet til at gå så stærkt ned ad bakke. For det første lukker hjemmestyret for in- vesteringerne. Så bliver der ingen arbejde til de udsend- te håndværkere, som har lagt virkeligt mange penge i skat, og så går det ud over kommunen og dens investe- ringer, siger Ejvind Chri- stensen. Skrue bissen på AG: - Hvad kan bogholderen gøre? - Det er svært som boghol- der at gøre noget. Man har selvfølgelig nogle faste kun- der, og dem plejer man, men det meste arbejde er licita- tioner. Man kan jo kun se, hvor langt man kan gå ned for at få opgaven, og for at det kan løbe rundt. I dag må man regne meget snert på, for alle presser priserne. Man kan jo se rundt om- kring, at priserne bliver presset mere og mere, siger Ejvind Christensen. - Man er nødt til at skrue bissen på for at få sine pen- ge. AG: - Har mestrene ikke været dygtige nog? - Det har jo måske nok været for let at starte for sig selv. Det har arbejdsgiverfo- reningen jo selv sagt. Men det er jo også let nok, når det går godt, så er der ingen pro- blemer, siger Ejvind Chri- stensen. Kunne pjække lidt AG: - Har du aldrig overve- jet at starte noget for dig selv? - Nej aldrig, for jeg har haft det, som jeg gerne ville have det. At det blev et pri- vat firma, var simpelthen på grund af lønnen. Jeg var og- så glad for at være ved GTO, hvor det stort set var det samme arbejde. Det var kun lønnen, og da jeg siden har været tilfreds med min løn, er jeg ikke flyttet, siger Ej- vind Christensen. - Jeg tror heller ikke, jeg egner mig til det. Jeg har al- tid passet mig arbejde. Jeg tror, jeg sammenlagt har været syg i fem eller 10 dage i de 25 år hos Kaj Schmidt. Men hvis jeg skulle være mig selv og vidste, at jeg kunne blive væk, så ved jeg ikke, om jeg ikke godt kunne finde på at pjække lidt, siger Ejvind Christensen.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.