Atuagagdliutit - 07.09.1992, Page 8

Suliffeqarfimmi ataatsimi ukiuni 25-ni naatsorsuuserisuusimaneq qaqutigoortorujussuu-
voq. Taamatut qaqutigooqisut ilaat sap. akunnera qaangiuttoq ukiunik 25-inngortorsiorlu-
ni nalliuttorsiortoq tassa Ejvind Christensen. (Ass.: Knud Josefsen)
25 år som bogholder i den samme virksomhed hører ikke til sædvanen. En af de meget få,
der har kunnet fejre dette jubilæum, er Ejvind Christensen, som rundede det kvarte
århundrede den 1. september. (Foto: Knud Josefsen)
Grønlands største og mest moderne handelsskole
Niuernermik llinniarfik Qaqortoq
tilbyder i efteråret bl.a. følgende kurser.
HK-efteruddannelseskursus for butik
Periode: 26/10-6/11-92
Pris pr. deltager: 3.500,00 kr.
Sekretærkursus
Periode: 14/9 - 18/9-92
Pris pr. deltager: 2.000,00 kr.
HK-efteruddannelseskursus for kontor
Periode: 16/11-27/11-92
Pris pr. deltager: 3.500,00 kr.
HK-kursus for ledige.
Periode: 2/11 - 20/11-92
Pris pr. deltager: 3.600,00 kr.
Vi leverer også skræddersyede kurser til virksomheder, institutioner og foreninger.
Kontakt kursusafdelingen: tlf. 3 83 99
Der vil være mulighed for at søge kursustilskud til rejse, ophold samt kursusgodtgørelse efter
gældende regler.
Manden
med tallene
I krisetider er en god bogholder vigtigst for private
virksomheder
NUUK(KR) - 25 år som bog-
holder i den samme virk-
somhed hører ikke til sæd-
vanen. En af de meget få,
som har kunnet fejre dette
25 års jubilæum, er Ejvind
Christensen, der startede
som bogholder den 1. sep-
tember 1967. Den 53-årige
jubilar, som sidste tirsdag
blev behørig fejret, har alle
årene været ansat hos tøm-
rermester Kaj Schmidt i
Nuuk.
GTO var grunden til, at
Ejvind Christensen overho-
vedet kom til Grønland. Det
skete den 29. marts 1966 ef-
ter fire ugers kursus for ud-
sendte. Indtil den 31. august
året efter arbejdede Ejvind
Christensen for GTO.
Dagen efter begyndte han
hos tømrermester Kaj
Schmidt, som kunne lokke
bogholderen med en højere
løn og stort set de samme
goder, som alle andre ud-
sendte fik.
I takt med at Kaj
Schmidts firma voksede, fik
Ejvind Christensen flere tal
af regne med.
- Først var jeg kun boghol-
der for Kaj Schmidt og fra
omkring 1970 har vi også
haft et malerfirma, som jeg
var bogholder og passede
kontor for, siger Ejvind
Christensen.
Bogføring I py
- Vi begyndte i et kontor på
et par kvadratmeter, hvor
der var en skrivemaskine,
en regnemaskine og så bøger
til bogføring. Senere fik vi
rigtige bogholderimaskiner,
fortæller Ejvind Christen-
sen.
-1 begyndelsen boede Kaj
Schmidt og jeg sammen. Der
var kun en væg i mellem,
hvor jeg havde værelse og
kontor, og det er sket, at jeg
har siddet på kontoret i py-
jamas, siger Ejvind Chri-
stensen.
AG: - Dengang var det vel
ikke almindeligt, at en
håndværksmester havde
egen bogholder?
- Nej, det var det ikke, selv
om det så småt var begyndt.
Mine to forgængere hos
GTO kom også ud som bog-
holdere hos private. De pri-
vate mestre kunne jo give
mere i løn end GTO, siger
Ejvind Christensen.
AG: - Var bogholderiet ik-
ke bare at kigge i tegnebo-
gen?
- Ja, det gjorde de fleste.
Men det blev jo efterhånden
sådan, da firmaerne vokse-
de, at man var nødt til at
skulle have noget bogføring,
og under alle omstændighe-
der skulle nogen skrive fak-
turaer og lave lønninger. El-
lers skulle det laves om afte-
nen, hvad mange også gjor-
de, siger Ejvind Christen-
sen.
Mere besværligt
- Det var også meget mere
besværligt. Nu er jeg jo op-
vokset med almindeligt bog-
holderi, fordi jeg er reviso-
ruddannet og startede på re-
visorkontor i 1958 med gam-
meldags kassebøger. Jeg
startede i 1955 på Landbofo-
reningens Regnskabskontor
i Thisted og var i lære i tre
år. Men jeg kunne ikke blive
udlært som regnskabskon-
sulent, uden jeg skulle ud i
praktik på en gård. Det kun-
ne jeg ikke på grund af min
børnelammelse, og derfor
søgte jeg ind på et revisions-
kontor og blev udlært der i
1960, fortæller Ejvind Chri-
stensen.
AG: - Hvorfor er det ble-
vet til25 år det samme sted?
- Jeg har altid været glad
for at være hos Kaj Schmidt,
og der har aldrig været no-
gen grund til at flytte. Vi har
jo sådan set levet sammen
som en familie, hvor det og-
så var de folk, man kom
sammen med privat. Den-
gang var det meget klike-
dannelser danskerne i mel-
lem, hvor håndværkere
holdt sammen, og hvor Sa-
na, Grønlandsfly og admini-
strationen holdt sig sam-
men hver for sig, siger Ej-
vind Christensen.
Sørge for at kradse Ind
AG: - Er en god bogholder
vigtigere, når det er kriseti-
der?
- Ja, det tror jeg. Man pas-
ser selvfølgelig bogholderiet,
men man skal også sørge for
at få krasset pengene ind.
Det er absolut lettere at væ-
re bogholder i gode tider, si-
ger Ejvind Christensen.
AG: - Du er vel også den
første, der kan få mistanke
om, at det går skidt?
- Det ser man, når det be-
gynder at knibe med at få
penge til at betale sine reg-
ninger. Så kan man jo godt
se, at der er noget galt. Men
mange gange er det svært at
se, hvordan en langvarig en-
treprise udvikler sig fremo-
ver. Den kan godt køre fint i
starten, hvor der er penge
nok at tage af, men mod
slutningen kan det ende
med, at der ikke er penge.
Der skal man hele tiden ha-
ve fulgt op på, hvor langt
man er med de forskellige
ting, siger Ejvind Christen-
sen.
- Man er afhængige af hin-
anden her i byen, fordi man
handler med hinanden, og
hvis en har det skidt, går det
ud over de andre. Det er en
af grundene til, at det er
kommet til at gå så stærkt
ned ad bakke. For det første
lukker hjemmestyret for in-
vesteringerne. Så bliver der
ingen arbejde til de udsend-
te håndværkere, som har
lagt virkeligt mange penge i
skat, og så går det ud over
kommunen og dens investe-
ringer, siger Ejvind Chri-
stensen.
Skrue bissen på
AG: - Hvad kan bogholderen
gøre?
- Det er svært som boghol-
der at gøre noget. Man har
selvfølgelig nogle faste kun-
der, og dem plejer man, men
det meste arbejde er licita-
tioner. Man kan jo kun se,
hvor langt man kan gå ned
for at få opgaven, og for at
det kan løbe rundt. I dag må
man regne meget snert på,
for alle presser priserne.
Man kan jo se rundt om-
kring, at priserne bliver
presset mere og mere, siger
Ejvind Christensen.
- Man er nødt til at skrue
bissen på for at få sine pen-
ge.
AG: - Har mestrene ikke
været dygtige nog?
- Det har jo måske nok
været for let at starte for sig
selv. Det har arbejdsgiverfo-
reningen jo selv sagt. Men
det er jo også let nok, når det
går godt, så er der ingen pro-
blemer, siger Ejvind Chri-
stensen.
Kunne pjække lidt
AG: - Har du aldrig overve-
jet at starte noget for dig
selv?
- Nej aldrig, for jeg har
haft det, som jeg gerne ville
have det. At det blev et pri-
vat firma, var simpelthen på
grund af lønnen. Jeg var og-
så glad for at være ved GTO,
hvor det stort set var det
samme arbejde. Det var kun
lønnen, og da jeg siden har
været tilfreds med min løn,
er jeg ikke flyttet, siger Ej-
vind Christensen.
- Jeg tror heller ikke, jeg
egner mig til det. Jeg har al-
tid passet mig arbejde. Jeg
tror, jeg sammenlagt har
været syg i fem eller 10 dage
i de 25 år hos Kaj Schmidt.
Men hvis jeg skulle være
mig selv og vidste, at jeg
kunne blive væk, så ved jeg
ikke, om jeg ikke godt kunne
finde på at pjække lidt, siger
Ejvind Christensen.