Atuagagdliutit - 11.09.1992, Blaðsíða 3

Kiitaiiu...
Inatsisartut ukiakkut ataatsimiingaja-
lerput. KNIp nutaanngorsarneqamis-
saa pillugu oqallinneq sioma 1991imi
ukiakkut ataatsimiinnermi aallartip-
poq.
Inatsisartut akuersinerisigut KNI
maannakkut qanoq ataqatigiinnersoq
misissorluarlugu naalakkersuisut in-
gerlaqqipput kiisalu qallunaat islandi-
miuliu umiarsuaateqarfii aallarnersaa-
taasumik oqaloqatigisarlugit.
Tamanna tunngavigalugu aprilimi
Inatsisartut tunngaviusumik akuersip-
put KNIp selskabinut pingasunut ag-
guataameqamissaanut.
1. Atlantikkut angallassinermut umiar-
suaateqarfik
2. KNIp niuertarfiini annikitsukkuu-
taanik nioqquteqamermut selskabi an-
ingaasannanniarnermik tunngaveqar-
toq unammillerfiusuni.
3. KNImi kiffartuussiveqarfik nuna-
qarfinnut ungalliunerusunullu piler-
suisussaq, inuiaqatigiinnut tunngassu-
teqartunik all anik suliaqartussaq olia-
millu pilersuisussaq.
Maannamut anguneqarsimasut tas-
sa:
1- mut tunngasoq: Naalakkersuisut
12. august J. Lauritzenip umiarsuaate-
qarfialu isumaqatigiissut atsiorpaat
Atlantikup angallavigineqamissaanut
kalaallit naalagaaffiata umiarsuaate-
qarfissaa pilersinniarlugu.
2- mut tunngatillugu: Grossistimik
DAGROFAmik isumaqatigiissuteqar-
toqarpoq, tamannalu atuisunut akiti-
gut 1. januar 1993’imi iluaqutaaleriis-
saaq.
3- mut tunngatillugu: KNI-Service
erniinnannguaq namminerisaminik di-
rektøreqalisaaq, ukiuni aggersuni al-
lanngortiterinerup naammassineqar-
nissaannik taanna isumaginnittuus-
saaq.
Taakku saniatigut allanngortiterine-
rup sulisunut qanoq kinguneqarnissaa-
nik misissueqqissaameq suleqatigiissi-
tap naammasseqammerpaa.
Siulersuisuunerit ullumikkut nali-
liillutik aallartipput allanngortiterineq
qanoq ililluni Nunatsinni sulisunik so-
raarsitsinertaqanngitsumik kingune-
qarsinnaaneranik Inatsisartut piuma-
sarisaata naammassineqarsinnaanera.
Siulersuisuunerit maannakkut mis-
issoqqissaalerpaat sulisorisat ukiuni
tulliuttuni toqqaannartumik eqqorne-
qartut qanoq qulakkeemeqarsinnaa-
nersut allamut nuutsitsinikkut, ilinni-
artitseqqinnikkut il.il.
Allatut oqaatigalugu KNImi siuler-
suisuunerit pigisatik atorsinnaasut ta-
makkerlugit atorniarpaat allanngorti-
terineq Nunatsinni sulisunik soraarsit-
sisoqannginnissaannik Inatsisartut
piumasaqarnerat eqquutitinniarlugu.
Akerlianilli erseqqissarneqassaaq so-
raarsitsinissat pinngitsoortinniarneri
kisimik pineqanngimmata aammali
Nunatsinni suliffinnik pisinnaatitsif-
fiusunik nutaanik tunngaviusinnaasu-
nik pilersitsiniartoqarmat. Tamanna
ilaatigut pissaaq atuuffiit maannamut
Danmarkimiissimagaluartut Nunat-
sinnut nuunneqamerisigut.
Soorlu assersuutigalugu J. Lauritze-
nikkut ilinniartitsinissamut pilersaa-
rutaata piviusunngortinneqarnerati-
gut ukiuni tulliuttuni 2niit 3nut umiar-
suaateqarfiup assartuinerullu iluani
suliffissat ullumikkumit 125nik amer-
leriassapput.
Avannaa, Qeqertarsuaq, Uumman-
naq, Upemavik, Qaanaaq Tunumilu It-
toqqortoormiit Tasiilarlu allanngorti-
terinermit toqqaannartumik eqqorne-
qarnavianngillat suliflissatigut toq-
qaannartumik kingunerisinnaasai eq-
qarsaatigalugit.
Kitaani illoqarfmni allani allanngor-
titerineq ukiut pingasut iluanni ilua-
mik inissittussaassaaq. Tamanna pis-
saaq sumiiffinni KNImi suleqataasut
immikkut ittumik isumaqatigiissute-
qarfigineqarnerisigut SIK kommunal-
bestyrelsellu peqatigalugit.
Imarpikkut angallannermi pingaar-
tumik containerinut nuussiartuaarneq
tamakkiinerusumik allanngortitsine-
qariissaaq 1. januar 1993imiit, taman-
nalu allanngortiteriviusussaavoq aqqu-
saartuiffiit »unammillerfiusuniittut«
ilanngullugit Nanortalimmiit Ilulissat
tungaannut.
Siulersuisuunerit isumaqarput Dan-
markimi ingerlatsinikkut sipaarutiti-
gut pissarsiaasut ataatsimut isigalugit
kalaallit suliffissaqartinniarnerannut
annerusumik iluaqutissanngorlugit in-
gerlatinniarneqarsinnaassasut, maan-
nakkut issusianit annerusumik tassa
Aalborg umiarsualiveqarfiunerummat
- siunissami Nuuk umiarsualiveqarfiu-
nerusussaammat, pissusissamisuugin-
nartumik.
Tam akku tamarm ik pipput aprilimi
Inatsisartut aalajangigaat naapertor-
luinnarlugit.
Ilaannut imaassinnaavoq pisut suk-
kavallaaluatsiartumik pisimasut. Man-
nali piviusuuvoq - pisariaqarluinnaler-
poq!
Arlaat aalajangiisuusariaqarput.
Siulersuisuunerillu ikkunneqarput
Naalakkersuisunit Inatsisartut sinner-
lugit.
Alloriarnerni tamarluinnarni Inatsi-
sartut aalajangigaat tunngavigineqar-
put. KNImik piginnittorpiaasut tassa
inuiaqatigiit, sinnerlugit Siulersuisuu-
nerit pisussaatinneqarput, - piginnit-
tut, sulisut, atuisut sinnerlugit inuia-
qatigiit tamakkerlutik piumasarisaat
aalajangertassallugit.
Tusagassiuutit, immaqa pingaartu-
mik naqitat, aalajangigaasimasut aper-
suuseraangatigik taava uagut aalajan-
giisuusugut soorunami assuarliutinut,
ilaanikkut assuarliutinut sakkortuu-
nut, paasinnikkumaataartarpugut, tas-
sami nunami maani demokratiskiusu-
mik ataatsimiittartut, Inatsisartut, aa-
lajangikkanut tamakkununnga Siuler-
suisuunemut suliareqqusaasunut tu-
nuliaqutaasarmata.
Tassa Siulersuisuunerit taakkulu
siulittaasuat sumut arlaannulluunniit
pasillerneqartarmat Naalakkersuisullu
Naalakkersuisunullu Siulittaasoq ar-
laannik pissaanerminik atomerluisu-
tut pasillemeqartarluni.
Pineqartumili tassani imaanngin-
nerluni Nunatsinni politikkikkut siut-
tuusut periarfissaq siulleq taanna ator-
lugu kalaallit sulisitsisuisa inuutissar-
siornikkullu suliffeqarfiisa annersaata
ulluinnami kalaallit atuisut atugaat
aaqqissuunniarlugit piniartaraat?
Uagut suleqataasutut atuisutullu pi-
sussaaffeqannginnerpugut malinnaa-
ginnarnata aammali aalajangeeqataaf-
figisassallugu sulifTeqarfiup qanoq in-
gerlanneqamissaanik suleqataasunut
atuisunullu iluaqutaasumik!
Nunatsinni aningaasaqarniarneq
ajomakusooqaaq, suliffissat ikiliartor-
put, ulluinnami ingerlaneq pitsanngor-
sarniarlugu allatut iliorneq ajomaqaaq
kisiat ingerlatsiviit - kalaallit uuttuu-
taat naapertorlugit - suliffeqarfissuit
Royal Greenland KNI-tullu ittut. Taa-
maattumik pisariaqarluinnalerpoq aa-
lajangigassat pisariaqarluinnartut aa-
lajangerneqarnissaat!
Uaniippugut, KNI-mi suleqataasut.
Uaniippugut atuisut, anersaarfissaqa-
laarusuttut. Kai. Nunaata aningaasa-
qarnera uaniippoq arlaallu aalajangii-
sariaqarput.
Aalajangiisartut niaquisigut anaaler-
neqartuarpata arlaatigut pissaaner-
minnik atornerluinerarlugit, politi-
kkikkullu periutsit tungaannit oqar-
tussaassuseqannginerarneqartuarlu-
tik taava ulorianartorsiutigilissavarput
unittuuissinnaaneq, taava sumiilissaa-
gut?
Siulersuunerit Naalakkersuisullu
parlamentarikkut inuillu qinigaattut
oqartussaasuligaapput. Tamanna pigi-
nagu soriartoqarsinnaanngilaq.
KNI’p siulersuisuunerisa KNI-
lluunniit sulisuisa nunatsinniluunniit
tamaginni atuisut nunasiaagallarne-
rup nalaani ileqquusut kingunerisaat
tunngaviusumik allanngortittariaqar-
luinnamerat arajutsisimanngilaat.
Uaasa anniaatigisarpaat ineriartor-
titsinissamik piumasaqarneq allann-
guutinik nassataqartarmat - taamaap-
poq aamma Namminersornerulerne-
rup emiunera.
Demokratikut allannguutit Kalaallit
Nunaata namminersornerulernerati-
gut pisut aamma KNImut nuunneqas-
sapput.
KNIp aamma taamatut allannguinerit
aqqusaassavai. Suleqataasut aamma
aqqutissat tamakku aqqusaassavaat
soorlu demokratimut nuukkiartuaar-
nermi aqqusaameqartartut.
Allanngortiterinerup ingerlanerani
taamaattumik pisariaqarluinnarpoq
demokratiikkut ingerlatsiviit, Inatsi-
sartut Naalakkersuisullu pisortat sulif-
feqarfiinik KNIS aamma KNI-Detaili-
mik piginnittuusut, inummit qinigaasi-
masumit sinniisuutitaqamissaat soor-
lu Siulersuisuunerit siulittaasuanik,
siulittaasutut »sulisutut« ineriartor-
neq malinnaaffigilluarumallugu sulif-
feqarfiit namminersortut minnerpaa-
mik ukiut pingasut ingerlaneranni inis-
sivinnissaasa tungaannut.
Ajornaatsuinnaanngilaq. Uagut sioq-
qulluta taama sulisoqarsimanngilaq.
Siunnersuisussamik omigassaqanngi-
laq. Soriarsinnaajunnaarnikkut orni-
gassaqanngilaq qiaffigiartugassamik.
Taamatut pileriartortitsinermi ta-
makkuupput piviusut.
Allakkut aqqutissaqanngilaq!
Inatsisartut aprilimi tunngaviusu-
mik akuersipput. Junimi nunaqarfiit
ataatsimeersuameranni, niuertut au-
gustimi, Inatsisartullu oktoberimi nag-
gataasumik aalajangiissallutik. Kalaal-
lit Nunaatalu aningaasaqarniamera si-
visunemsumik atasinnaanngilaq. Taa-
maattumik!!
Massakkut!!
Erniinnarlu!!
Aqqaluk Lynge
Siulersuisuunerit siulittaasuat
Aqqaluk Lynge, KNImi siulersuisuunerit
siulittaasuat.
Aqqaluk Lynge, formand forKNIs hovedle-
delse. (Foto: Louise-Inger Lyberth)
Landstingets efterårrssamling står for
døren.
Det er nu ét år siden debatten om
fornyelsen af KNI startede på efterårs-
samlingen 1991.
Med landstingets tilslutning gik
landsstyret videre med grundige analy-
ser af de nuværende sammenhænge i
KNI samt indledende drøftelser med
danske og islandske rederier.
På dette grundlag gav Landstinget i
april principiel tilslutning til omstruk-
tureringen af KNI til tre selskaber.
1. Et rederi til varetagelse af Atlanttra-
fikken.
2. Et detailselskab til at drive KNI-bu-
tikkeme på kommerciel basis i konkur-
renceområderne .
3. Et KNI-service selskab for at klare
forsyningsopgaverne for bygder- og
yderdistrikter, andre samfundsmæssi-
ge opgaver samt olieforsyning.
Hvad der hidtil er opnået, er:
Ad.l: Landsstyret har den 12. august
underskrevet en aftale med rederiet J.
Lauritzen med det formål at etablere et
grønlandsk nationalt rederi til at vare-
tage Atlanttrafikken.
Ad. 2: Der er indgået en grossistaftale
med Dagrofa, som vil betyde en lettelse
i forbrugerpriserne allerde fra 1. januar
1993.
Ad. 3: KNI-Service vil i meget nær
fremtid få sin egen direktør, som skal
stå for gennemførelsen af omstrukture-
ringen i de kommende år.
Herudover har en arbejdsgruppe net-
op afsluttet sin foreløbige analyse af de
personalemæssige konsekvenser af om-
struktureringen.
Hovedledelsen er i dag i færd med at
vurdere, hvilke detaljerede tiltag, der
skal iværksættes for at sikre opfyldel-
sen af Landstingets krav om, at om-
struktureringen ikke må føre til afske-
digelser i Grønland.
Således analyserer Hovedledelsen
nu, hvordan man sikrer omplaceringer,
omskoling med videre for de medarbej-
dere, som i de kommende par år berøres
direkte.
Med andre ord vil KNIs hovedledelse
med alle til rådighed stående midler im-
plementere Lnadstingets krav om, at
omstruktureringen ikke må føre til af-
skedigelser i Grønland.
Tværtimod skal det fremhæves, at
det ikke kun handler om at undgå af-
skedigelser, men om at skabe grundlag
for nye og kompetencegivende arbejds-
pladser i Grønland. Det skad blandt an-
det ske ved, at funktioner, der hidtil har
været i Danmark skal flyttes til Grøn-
land.
For eksempel vil en realisering af J.
Lauritzens uddannelsesprogram i de
næste 2-3 år føre til cirka 125 flere ar-
bejdspladser i rederi- og transportvirk-
somheden, end der er i dag.
Nordgrønland, Qeqertarsuaq, Uum-
mannaq, Upernavik, Qaanaaq og Øst-
grønland, Ittoqqortoormiit, Tasiilaq vil
ikke blive berørt direkte af omstruktu-
reringen for så vidt angår de direkte
beskæftigelsesmæssige konsekvenser.
I de øvrige byer på Vestkysten skal
omsturktureringen finde sit rette leje
inden for en 3-årig periode. Dette sker
ifølge særskilte aftaler med KNI-med-
arbejderne på stedet og sammen med
SIK og kommunalbestyrelserne.
På Atlanttrafikområdet specielt i
containiseringsprocessen vil der ske
omfattende ændringer allerde per 1. ja-
nuar 1993, eftersom dette område vil
undergå ændringer, der inkluderer ter-
minalfunktioneme i »konkurrenceom-
råderne« fra Nanortalik i syd til Ilulis-
sat i nord.
Det er Hovedledelsens mening, at be-
sparelsene driftsmæssigt i Danmark
samlet set vil kunne kanaliseres til stør-
re fordel for større grønlandsk aktivitet
end i den nuværende struktur, hvor
Aalborg er hovedhavnen - og i fremti-
den, hvor Nuuk vil blive hovedhavnen,
hvad naturligt er.
Alt dette er sket i nøje sammenhæng
med hvad Landstinget besluttede i
april.
For nogen kan det se ud som om tin-
gene er sket lidt for hurtigt.
Realiteten er den - at det er på høje
tid!
Nogen skal tage beslutningerne. Og
det er Hovedledelsen sat til af Lands-
styret på vegne af Landstinget.
Hvert enkelt skridt er taget med ud-
gangspunkt i Landstingets beslutnin-
ger.
De rette ejere af KNI og Hovedledel-
sen er sat til, - på ejernes, medarbejder-
nes, forbrugernes vegne - at tage de be-
slutninger der kræves af hele samfun-
det.
Når medierne, måske især de trykte
sætter spørgsmåltegn ved de trufne be-
slutninger, så står vi beslutningstagere
naturligvis uforstående over for den
kritik, til tider voldsom kritik, fordi lan-
dets demokratiske forsamling, Lands-
tinget, netop står bag ved disse beslut-
ninger, som det er pålagt Hovedledel-
sen at udføre.
For de enkelte KNI-medarbejdere, i
denne den største arbejdsplads i Grøn-
land, vil der uværgerligt komme det
spørgsmål, hvorfor det netop er os, der
skal stå for skud.
At Hovedledelsen og dets formand
bliver beskyldt for det ene og det andet,
og at Landsstyret og Landsstyrefor-
manden bliver kritiseret for magtudø-
velse af den ene eller den anden art.
Jamen, er sagen ikke i sidste ende, at
dette er den første lejlighed til, at Grøn-
lands politiske ledelse prøver at tage
hånd i hanke med den største, grøn-
landske arbejdsgiver og erhvervsvirk-
somhed, der har med dagligdagen og
hovedparten af grønlandske forbrugere
at gøre?
Er vi som medarbejdere og forbruge-
re ikke forpligtet til ikke alene at følge
med i, mend sandelig også at være med-
bestemmende i, hvordan virksomheden
skal drives til fordel for både medarbej-
dere og forbrugere!
Grønlands økonomi er skrantende,
beskæftigelsen falder, og der er ikke an-
den udsigt til forbedringer i dagligda-
gen, andet end forbedringer i driften af
- efter grønlandsk målestok - masto-
dont-virksomheder, såsom Royal Gre-
enland og KNI. Så er der netop brug for
lige nu, at nogen træffer de helt nød-
vendige belsutninger!
Der står vi, KNI-medarbejderne. Der
står forbrugerne, der higer efter lidt
luft. Der står Grønlands økonomi og
nogen skal træffe beslutningerne.
Hvis beslutningstagerne til stadig-
hed bliver slået i hovedet med, at dette
og hint er magtsyge og uden mandat fra
det politiske system, risikerer vi, at in-
tet vil blive foretaget, og hvor står vi så
henne?
Hovedledelsen og Landsstyret har et
mandat fra den parlamentariske og fol-
kevalgte organisation. Uden dette vil
intet blive gjort.
Hverken KNIs Hovedledelse, KNIs
medarbejdere eller forbrugerne i hele
Grønland, som har set nødvendigheden
i at ændre grundlæggende på kolonitra-
ditionerne, har overset de vanskelighe-
der, der vil komme i kølvandet.
Nogen vil vånde sig over, at krav om
udvikling fører til forandringer - sådan
var det også ved Hjemmestyrets fødsel.
De demokratiske ændringer, som
Grønlands selvstyre har undergået, vil
også skulle overføres til KNI.
KNI vil også undergå de samme æn-
dringer. Medarbejderstaben vil skulle
undergå de samme strømninger, som
en demokratiserinsproces vil skulle
gennemgå.
I omstruktureringsfasen er det der-
for helt nødvendigt, at de demokratiske
instanser, Landstinget og Landsstyret
som ejere af de offentlige virksomheder
KNIS og KNI-detail, bliver repræsente-
ret af en folkevalgt person, som Hoved-
ledelsesformand, som »arbejdende« for-
mand, for at følge nøje med udviklin-
gen, indtil overgangen til selvstændige
virksomheder, som disse selskaber vil
overgå til, i løbet af en overgangsperio-
de på mindst tre år.
Det er ikke let. Ingen har gjort det før
os. Ingen til at rådføre sig med. Ingen
skulder at græde ens frustrationer ud
ved.
Det er realiteterne ved denne proces.
Der er ingen vej udenom!!
Landstinget gav sin principielle til-
slutning i april. Bygdekonferencen i ju-
ni, handelschefeme i august, og Lands-
tinget vil stå med afgørelsen i oktober.
Og Grønlands økonomi kan knap nok
holde til det længere.
Derfor!!
Det er nu!!
Og det er snart!!
Aqqaluk Lynge
Hovedledelsesformand
\
•p-

3