Atuagagdliutit - 11.09.1992, Blaðsíða 8

saqqummiisoq/udgives af:
KALAALLIT NIUERFIAT,
KNI
Aaqqissuisoq/redaktion:
Brian Buus Petersen (akisuss./an-
svarsh.)
Box 1015, 3900 Nuuk.
Tlf. 2 30 00, 4631
Telefax 2 50 97.
Suliarinera/produktion:
Atuagassiivik/Eskimo Press,
Box 939,
Tlf. 2 10 83,
Telefax 2 54 83.
Amerlassusii/oplag:
13.500
Naqiterneqarfia/tryk:
Kujataata Naqiterivia
Sydgrønlands Bogtrykkeri
KNI-mit tullianik saqqummissaaq septemberip
naggataanni. Normumut tassunga allaaserisat
assilisallu ilanngunniakkat
aaqqissuisuneeriissapput 24. september!!!
Næste numer af KNI-nyt udkommer sidst i
september. Sidste frist for indlevering af både
artikler og billedstof er 24. september!!!
Ulluinnarnimioqqutissat pillugit isumaqatigiissutip atulerfissaa siuartinneqarpoq. 1. oktobereqaliinnartoq nioqqutissat nutaat KNI-p niuertar-
fiini saqqummissapput. (Ass.: Knud Josefsen)
Aftalen med Dagro fa om levering af dagligvarer bliver rykket frem. Allerede fra 1. oktober dukker der nye varer op i KNI-butikkerne. (Foto: Knud
Josefsen)
Den nærmeste fremtid
Ser man på den kommende tid i KNI, er
der to datoer der trænger sig på. Den
første og vigtigste er den - endnu ikke
fastlagte - dag, hvor Landstinget skal
behandle KNIs omstrukturering. I dag
regner ingen med, at omdannelsen af
KNI bliver stoppet. Men som den kloge
danske humorist, Storm P, sagde, så er
det sværest at spå om fremtiden.
Den anden dato er den 1. januar 1993.
Siger Landstinget OK til ændringerne i
KNI, som hovedledelsen anbefaler, så
er det fra denne dato at KNI bliver til
tre helt nye selskaber. Et rederi, et de-
tailselskab og et bygdeforsyningssel-
skab.
Hovedledelsen har ikke siddet på
hænderne indtil nu. Mange af de store
og langsigtede planer om ændring af
KNI får også konsekvenser for KNI al-
lerede nu. Et eksempel er dagligvareaf-
talen med Dagrofa, som bliver sat i
værk allerede fra den 1. oktober. Også
selv om det utænkelige skulle ske, at
Landstinget siger nej til ændringerne.
Aftalen med Dagrofa er sat i værk,
fordi det er et driftsmæssigt anliggen-
de, og det er direktionens pligt at skabe
et godt resultat, som også kommer for-
brugerne til gode med lavere priser.
I dette virvar af kort- og langsigtede
ændringer kan det være svært at følge
med, og de fleste medarbejderes inter-
esse er naturligt nok at holde øje med,
hvad der sker med lige netop deres ar-
bejdsplads.
Hovedledelsen gør meget ud af at in-
formere medarbejderne så tidligt som
muligt, selv om nogle måske med mere
eller mindre ret sidder tilbage og ligner
store spørgsmåltegn i ansigterne.
Medarbejdermøder i Aalborg og Kø-
benhavn viser også, at medarbejderne
har spørgsmål til ledelsen, men viser
også, at den personlige kontakt »ansigt
til ansigt« har stor betydning for den
enkelte. Men netop det, at informatio-
nerne kommer så hurtigt som muligt,
kan også betyde, at der nogle gange må
mindre justeringer til på det, som man
først sagde. Og dette kan give forvirring
og uro. Når tingene bliver ændret er det
ikke udtryk for at hovedledelsen ikke
»har fod på tingene«, men kun for at
man ikke kan ændre en stor virksom-
hed som KNI på en eftermiddag.
Shmissaq
qauiiwcq
KNImi piffissaq qaninneq takugaanni
ullut marluk erseqqinnerupput. Siulleq
pingaamerlu - suli ullulerneqanngitsoq
- Inatsisartut KNIp allanngortiterne-
qarnissaa pillugu oqallinnissaat. Ullu-
mikkut kialluunniit naatsorsuutiginn-
gilaa KNIp allanngortiterneqarnissaa-
ta unitsinneqarnissaa. Qallunaarli qui-
asaarusiortartoq silatooq Storm P,
oqarsimavoq siunissaq pillugu eqqoria-
ruminaannerpaasoq.
Dato aappaat tassa 1. januar 1993.
KNIp allanngortitemeqamissaanik In-
atsisartut akuersippata, siulersuisuu-
nerit unnersuussutaannut, taava ullor-
mit tassannga KNI nutaarluinnarnik
pingasunik piginneqartigiiflmngus-
saaq. Umiarsuaateqarfik, annikitsuk-
kuutaanik piginneqatigiiflik nunaqar-
fiillu pilersorneqarnerannut piginneqa-
tigiiffik.
Maannamut siulersuisuunerit assa-
tik sarlissiullugit issiaannarsimanngil-
lat. KNIp allanngornissaanik ungasin-
nerusumut pilersaarutit annertuut
ilaat maannakkut KNImut sunniute-
qareerput. Assersuutigalugu ulluin-
narni atugassanik nioqqutinut Dagro-
famik isumaqateqameq aallartereer-
tussaavoq 1. oktoberimiit. Aamma naak
eqqarsaatigineqarsinnaanngitsumik
pisoqaraluarpalluunniit tassa Inatsi-
sartut allannguutinut naaggaassagalu-
arpataluunniit.
Dagrofamik isumaqatigiissut atuuti-
lersinneqassaaq pissutigalugu ingerlat-
sinermut taanna tunngassuteqarmat,
aammalu pisortaqarfiup pisussaaffi-
gimmagu naammassisaqarluarnissaq
akitiguttaaq atuisunut iluaqutaasussa-
mik.
Qaninnerusoq ungasinnerusorlu isi-
galugit tamakku allannguuterpassuit
malinnaaffigineq ajornakusoorsin-
naapput, sulisunullu amerlanemut so-
orunami pissusissamisuuinnassaaq
namminneq sullivimmik qanoq pinis-
saa nakkutigigunikku.
Sapinngisamim piaarnerpaamik siu-
lersuisuunerit sulisut ilisimatittamis-
saat pingaarteqaaq, naak ilaat anneru-
sumik minnerusumilluunniit kiinna-
mikkut apeqquterujussuaq assigisara-
luaraalluunniit.
Aalborgimi Københavnimilu sulisut
aamma takutippaat siulersuisuuner-
nut apeqqutissaqarnertik, aammalu
takutillugu »kiinamiit kiinamut« toq-
qaannartumik attaveqatigiinneq ataa-
siakkaanut pingaaruteqaqisoq. Aam-
mali piaarpallaamik ilisimatitsisarneq
kinguneqartarsinnaavoq kingusinne-
rusukkut siullermik oqarsimagaluar-
neq iluarsiivigineqartarsinnaammat.
Tamannalu aamma paatsiveerunner-
mik kinguneqaratarsinnaalluni. Al-
lanngortitsinermik pisoqartillugu
imaanngilaq siulersuisuunerit pisunik
sianigisaqannginnerannik, kisiannili
suliffeqarfissuaq KNItut atsigisoq ua-
lip ataatsip ingerlanerinnaani allann-
gortinneqarsinnaanngitsoq.
Aftale rykkes frem
KNI opretholder kontor i København med seks til 10
ansatte
Isnmaqatignssut siuartinneqarpoq
KNIp Københavnimi allaffmi atatiinnarpaa 6nit lOnut sulisoqarluni
24. august Aalborgi pisoqarneratut Kø-
benhavnimi KNImi sulisunut ilisima-
titsiniarluni ataatsimiittoqarpoq.
KNIp direktøriunerata Ole Møllerip
qallunaat grossistiannik Dagrofamik
ulluinnarni nioqqutissanik isumaqati-
giissuteqarnerup suut kingunerissane-
rai oqaluttuarai. Isumaqatigiissut 1.
oktober atuutilissaaq, tassalu pilersaa-
rutigineqarneraniit qaammatinik pin-
gasunik sioqqullugu. Piffissamik siuar-
titsineq peqquteqarpoq ukiup affaano-
ortumik KNIp naatsorsuutaasigut tak-
uneqarluarsinnaammat aningaasaqar-
nerup tungaatigut tassanngaannaq pi-
soqartariaqartoq 1992imi naammassi-
sat naammaginarsinnaassappata. Peri-
arfissat ilagaat Dagrofamik isumaqati-
giissutip siuartinneqamera, isumaqati-
giissut KNImut aningaasarpassuarnik
sipaarutaasinnaasoq.
80-85 procent allanngorput
Ole Møllerip aamma Københavnimi su-
lisunut oqaluttuarisinnaasimavaa
nioqqutissanik qinigassanik pilersui-
nissamut isumaqatigiittoqarnissaa
qaamaatip ataatsip ingerlanerani pissa-
soq. Tamatumuuna KNIp nioqqutis-
saatai qinigassat 80 85 procentii allann-
gortinneqassallutik. Kingulliit 15 20
procent nioqqutissaapput immikkut it-
tut, pissutsillu maannakkutut itillugit
nioqqutissanik taakkuninnga pisisar-
neq allanngortinneqanngikkallassaaq.
Nioqqutissat immikkut ittut pisiari-
nissaat suleqatigiiffimmi minnerusumi
Københavnimiittumi pisassaaq, tassa-
ni KNI Detail mikisumik allaffeqas-
sammat pisiniartartunik 6 lOnik suliso-
qassalluni.
- Pissutsit taamaatillugit soorunami
suleqatigiiffimmut arlalinnik kingune-
qartussaassaaq, Ole Møller oqarpoq.
Ullumikkut Københavnimi KNIp pi-
lersuisoqarfiani inuit 55it sulipput, pif-
fissamili 1. oktoberimiit aasaaneranut
1993imi ikiliartuaassapput 6 10-llu
akomannut.
Ullumikkut KNI suliaqaqaaq sulisut
KNImi atorfissaqartikkunnaakkat su-
lifflssarsiuullugit. KNIp misilinniarpaa
sulisut ilai ulluinnarni atugassanut
grossistimut Dagrofamut nuunneqar-
nissaat, ilaat nuunniarneqarput piler-
sinneqartussamut KNI/Superbygimut,
kiisalu inuit 45 missaaniittut suliffis-
saannik nassaarunniarneqarput Kø-
benhavnimi grossistimi siunissami
nioqqutissanik qinigassanik pilersui-
sussami.
Amerlasuut attorneqarput
Ole Mølleri ataatsimiinnermi erseqqis-
sarpaa KNIp pinera politikkikkut al-
lanngortitsinerusoq, tamarmillu attor-
neqarsimallutik. Naak suleqataasut
ukiorpassuarni KNImi sulisimasut
inuulluaqqunissaat artornaraluaqisoq,
taamaattoq maannakkut allanngortit-
sineq ersiutaanngitsoq suleqataasut
suliarisimasaannut naammaginninn-
ginnermik.
KNI annertoorujussuarmik iliuuse-
qarpoq sapinngisamik amerlanerpaat
atorfissaannik nassaarsiuullugit. Ilaa-
tigut tamanna pivoq sulisut ilinniarteq-
qinnerisigut siunnerfeqarluniluunniit
atorfissarsiorneranni ikiorlugit.
Maannakkut suleqatigiissitaliorto-
qarpoq siunnersuuteqartussamik,
gruppellu suliassaasa ilagissavaat sule-
qataasunit siunnersuutinik katersinis-
saq sulisut tamakku suliffissarsiuun-
neranni KNI qanoq iliorsinnaanersoq.
Suleqatigiissitat siunnersuutaat siuler-
suisuunerit septemberimi ataatsimii-
nissaani eqqartomeqarnissaa ilimagi-
neqarpoq.
Den 24. august blev der i lighed med i
Aalborg holdt et orienteringsmøde for
KNIs personale i København.
KNIs administrerende direktør, Ole
Møller, fortalte om konsekvenserne af
den dagligvareaftale, der er indgået
med den danske grossist, Dagrofa. Afta-
len træder i kraft den 1. oktober, og det
er tre måneder før oprindeligt planlagt.
Det tidligere tidspunkt skyldes, at
KNIs halvårsregnskab tydeligt viste, at
det er nødvendigt at gøre noget drastisk
ved økonomien for at skabe et accepta-
belt resultat for 1992. En af måderne er
at fremskynde den aftale med Dagrofa,
en aftale der kan spare KNI mange pen-
ge.
80 til 85 procent omlagt
Ole Møller kunne også fortælle medar-
bejderne i København, at en aftale med
en leverandør af udvalgsvarer ville væ-
re på plads inden for en måneds tid.
Dermed vil mellem 80 og 85 procent af
KNIs sortiment være omlagt. De sidste
15 til 20 procent er specialvarer, og som
tingene ser ud nu bliver indkøbet af
disse varer ikke lagt om foreløbigt.
Indkøbene af specialvarer sker i en
mindre organisation i København, hvor
KNI Detail far et mindre kontor med
seks til 10 indkøbere.
- Når tingene ser sådan ud, så får det
selvfølgelig også nogle konsekvenser
for organisationen, sagde Ole Møller.
I dag arbejder 55 mennesker i forsy-
ningsdelen af KNI i København, men i
perioden fra 1. oktober og frem til som-
meren 1993 vil de blive reduceret til
mellem seks og 10.
KNI gør i dag et stort arbejde for at
finde nye jobs til de ansatte, der ikke
længere er brug for i KNI. KNI prøver
at få nogle omplaceret til den nye dag-
ligvaregrossist, Dagrofa, nogle forsøges
overført til det kommende KNI/Super-
byg, og endelig forsøger man at finde
arbejde til nogle af de omkring 45 men-
nesker i København hos den grossist,
som i fremtiden kommer til at levere
udvalgsvarer.
De fleste bliver berørt
Ole Møller understregede på mødet, at
det er en politisk ændring, der sker med
KNI, og som alle bliver berørt af. Selv
om det er hårdt at sige farvel til medar-
bejdere, som gennem mange år har ar-
bejdet for KNI, så er de nuværende æn-
dringer ikke et udtryk for utilfredshed
med medarbejdernes indsats.
KNI har i høj grad viljen til at hjælpe
så mange som overhovedet muligt med
at finde nye jobs. Det sker blandt andet
ved at tilbyde medarbejdere efterud-
dannelser eller at hjælpe dem med mål-
rettet jobsøgning.
Der er nu oprettet en arbejdsgruppe,
som skal udarbejde forslag, og en af
gruppens opgaver bliver at indsamle
forslag fra medarbejderne til, hvad KNI
kan gøre for at hjælpe de ansatte til nye
jobs. Arbejdsgruppens forslag forventes
diskuteret på hovedledelsens møde
midt i september.
8
V
i
f