Atuagagdliutit - 11.09.1992, Blaðsíða 5

»Kista Dan«-ip norskit kilisaataat Tunumi sikorsuarsiortoq ikiorserpaa. (Ass.: Knud Josefsen) »Kista Dan« kommer en norsk trawler til
undsætning i den tykke pakis på østkysten.
■ »Kalaallit l'iiiiarsiiaateqarfiat«
aallaqqaataaiwaavoq
Ukiut arlaqanngitsut qaangiuppata umiarsuuatileqatignffik
aningaasarsiortinniarlugu nunanut allanut ingerlaartinneqartalissaaq
I. januarimit Jan Cilius Nielsen »Ka-
laallit Umiarsuaateqarfianni« siuller-
saalluni pisortanngussaaq. Ullumikkut
J. Lauritzenip umiarsuaatileqatigiiffia-
ni allaffimmi pisortat ilagaat. J. Laurit-
zen Namminersornerullutik Oqartus-
sat peqatigalugit »Kalaallit Umisuaate-
qarfiannik« piginnittuuvoq. Jan Cilius
Nielsen 37-nik ukiulik 1993-ip aallar-
tinnerani nulii ilagalugu Nuummut
nuussaaq, umiarsuaateqarfik tassani
angerlarsimaffeqartussaammat.
Jan Cilius Nielsen 1982-imiilli J.
Lauritzenikkunni atorfeqarsimavoq,
edb-programøritullu aallartissimallu-
ni. Atorfmmu qaffariartorfissat nali-
nginnaasut aqqutigalugit massakut al-
laffimmi pisortanut ilanngussimavoq,
atorfillu taanna inuata »immikkoortor-
taqarflmmi pisortat nuimanerusut
atorfiattut« taavaa. Immikkut akisus-
saafittut atorfia tassaavoq logistik,
taannalu ordbogimi nassuiarneqarsi-
mavoq tassaasoq »sakkutuut nooqat-
taameqamerini naatsorsuinermik iHsi-
masaqarneq«. Jan Cilius Nielsenilli
sakkutuut nooqattaameri isumagina-
git Danmarkip Kalaallillu Nunaata
akomanni assartugaasat ingerlanne-
qartarneri isumagisussaallugit.
Namminersornerullutik Oqartussat
J. Lauritzenillu akornanni isumaqati-
giissut 12. august saqqummiunneqar-
poq, kisianni Namminersornerullutik
Oqartussat umiarsuaatileqatigiillu as-
sigiinngitsut akomanni isumaqatigiin-
niamerit sivisoorujussuarmik inger-
lanneqarsimapput.
Nuimanianngissuseq
Jan Cilius Nielsenip nuimanianngissu-
siata oqamaveersaartippa »Kalaallit
Umiarsuaateqarfianni« pisortassattut
piukkunneqarsimaqisuni. Toqqavillu-
gu tamatuminnga aperineqarami
akiinnarpoq:
- Qullersarisakka aperiniakkit.
Namminersornerullutik Oqartussa-
nik isumaqatiginninniarnerit tamavii-
sa Jan Cilius Nielsenip peqataaffigisi-
mavai.
- Pilersaarutit taakku qangarsuarli
ukkatarisimavakka, siusinnerusukkul-
lu suliarisimasannik aamma nangitsi-
nerullutik. Tassani Kalaallit Nunaan-
nut assartueriaatsip nutaap pilersinne-
qarnissaa pineqarpoq, tamannalu peq-
qutaanerpaasimagunarpoq, Jan Cilius
Nielsen oqarpoq.
- Pingaarnerpaasoq tassaavoq Ka-
laallit Nunaanni umiarsuaateqarfim-
mik Kalaallit Nunaannit ingerlanne-
qartumik pilersitsinissaq, massakkut
ingerlanneqartumit allaanerusoq. Siu-
sinnerusukkut pisimasut annertuneru-
sumik eqqartunngikkaluarlugit mas-
sakkut ingerlatsinermi Danmarkimiit
pilersuinissaq tunngavigineqarpoq.
Uagut anguniagarput tassaavoq umiar-
suuateqarfimmik assartuinermilu aaq-
qissuussaanermik Kalaallit Nunannit
ingerlanneqartumik pilersitsinissaq.
Tamatumalu saniatigut Kalaallit Nu-
naannit umiartornerup ingerlanneqar-
nerani assartuinermilu oqartussaaffe-
qarfiup pilersinnissaa aamma ilanngul-
lugu. Tassa ullumikkut pissutsit mu-
minniartussaavagut. Avataanit isigalu-
gu Kalaallit Nunaanni umkiartomik-
kut ingerlatsisoqannginnera eqqumii-
ginarpoq. Savalimmiuni umiartortor-
passuaqarpoq umiartomikkullu anner-
tuumik ingerlatsisoqarluni, tamannalu
Kalaallit Nunaanni aamma pissusissa-
misoorluinnartussaavoq, Jan Cilius
Nielsen oqaarpoq.
Aallaavik ataasiinnaq
- Danmarkip Kalaallillu Nunaata sine-
riasssuata umiartorfigineqamera aal-
laavittut ataasiinnaavoq. Annertusaa-
nissamut periarfissat paasisimavagut,
taamaattumillu annertussaanitsigut
suliffeqarfik annertunerusoq pilersin-
neqarsinnaasoq takorloorluarsinnaa-
varput.
- Periarfissaalluartut tassaapput
USA-mit Canadamillu Skandinavia-
mut Europallu avannaanut. Kalaallit
Nunaata Danmarkillu akornanni
ingerlaartarfut annertungaanngitsu-
mik tallineqamerisigut Amerikap
avannaa anguneqarsinnaavoq, taamaa-
lilluni ingerlaartarfik aalajangersima-
soq Nordamerika, Kalaallit Nunaat,
Danmark uterlugulu pissarsiarereer-
neqarsinnaavoq. Taamaalilluni Kalaal-
lit Nunaat ilannguteriataarlunilu
ingerlaartarfimmi tassani qitiusumik
inissisimalersussaavoq.
- Tassaniipput aningaasarsiomissa-
mut periarfissat pitsaanerujussuit, ul-
lumikkut ingerlatsineq sinnerlugu
ingerlatanik pilersitsiviusinnaasut.
Isumaqarpugut pilersaarutit taamaat-
tut piviusorsiorpalaartorujussuullutil-
lu piaakannersumik aallartinneqarsin-
naasut.
- Kalaallit Nunaannut assartuinermi
isertitarineqarsinnaasut killeqangaat-
siartorujussuupput, taamaattumik
anguniagarilluinnarparput aningaa-
sarsiornikkut periarfissat suli annertu-
nerulersinneqarnissaat. Aamma Ka-
laallit Nunaat eqqarsaatigalugu, taa-
maalilluni assartuinermi akit appartin-
neqarsinnaapput, ullumikkummi
ingerlaartarfimmi tassani akit qaffa-
sippallaamjusBuaqimmata. Assartui-
nermi aningaasartuutinut sunniute-
qartussaavoq assartugassanik allanik
ilallugit assartuineqartalerpat. Ullu-
mikkut umiarsuit assartuisinneqartut
taama equngatigisumik atorneqarne-
rat ajornartorsiuterujussuuvoq. Ukiup
ilarujussuani umiarsuit useqaratik
Danmarkimut utertarput. Useqaratik
uternissaraluannut taarsiullugu ator-
luaaneqamerulissaaq Nordamerikamit
assartugassanik usitillugit Europaliar-
tinneqartalerpata.
Kalaallit Nunaat
inissilluarsimavoq
- Atlantikup avannaani Kalaallit Nu-
naat inissisimalluarpoq, oqaluttuari-
saanerlu eqqarsaatigalugu miserratigi-
sinnaanngisatsinnik soqutigasaqarfi-
gaarput. Nassuerutigilluaannarlugu
oqaatigisariaqarpoq misigissuserpas-
suit tassaniimmata. Tamanna suliassa-
mik aallartitsisimanitsinni ingerlatsi-
suuvoq, misissorluamerujartorlugulu
suli pissanganarpasinneruleriartorpoq.
Taavalu naggataatigut neqeroorute-
qarluaannaqaagut.
1995-ip tungaanut piffissaq umiarsu-
aateqarfiup aaqqissuussaanerata pior-
sarneqarnissaanut Kalaallillu Nunaan-
ni containerit atorlugit assartuinerup
eqqunniarneqameranut atorneqas-
saaq.
- Ukiut siulliit marluk ilummut isiga-
luni suliffiussapput. 1995 tassaassaaq
ukioq avammut pimoorullugu isiginiar-
luta aallartiffissarput. Aammaluni
’93-imi ’94-imilu naammattorsuarnik
suliassaqareerpoq. Suliassat Aalborgi-
miissimagaluartut tamarmik Kalaallit
Nunaannut nussomeqassaput.
Namminersornerullutik Oqartussat
J. Lauritzenillu akornanni suleqati-
giinnermi najugaqavissut ilinniartin-
neqarnissaat pingaartinneqartorujus-
suuvoq. Umiarsuit najugaqavissunik
inuttalersorneqarnissaanni aningaasa-
nik sipaaruteqarnissaq pingaamerpaa-
tinneeqarpoq.
- Umiarsuaateqarfimmik Kalaallit
Nunaannit ingerlatsineq siunertaqar-
navianngilaq najugaqavissunik suliso-
qanngikkaanni. Tamanna uagut politi-
kerilluunniit eqqarsaatigiinnarlugit pi-
ngaartunngortinneqarsimanngilaq.
Umiarsuaateqamerup pisariitsumik
imminullu akilersinnaasumik inger-
lanneqarnissaani piumasaqaataavoq.
Sulisussat Danmarkimiit nunanilluun-
niit allanit timmisartukkut tikisinne-
qartamissaat sianiilliornerullunilu aki-
soorujussuussaaq. Aammalu isuma-
qarpugut siunertaq pitsaasoq siunerta-
ralugu. Kisiannili aamma oqartariaqar-
punga anguniakkat aningaasaqamer-
mit aqunneqarluinnartuusut.
- »Grøiilaudsrcderict«
er kun en begyndelse
Efter få år skal det nye rederi ud i verden og tjene
penge
Den 1. januar bliver Jan Cilius Nielsen
»Grønlandsrederiet «s første chef. I dag
er han prokurist hos J. Lauritzen-rede-
riet, som sammen med hjemmestyret
står bag »Grønlandsrederiet«. Jan Ci-
lius Nielsen er 37 år, og i begyndelsen af
1993 flytter han sammen med sin kone
til Nuuk, hvor rederiet får hjemsted.
Jan Cilius Nielsen har været ansat
hos J. Lauritzen siden 1982, hvor han
begyndte som edb-programør. Via al-
mindelige avancementer er han nu ble-
vet prokurist, en stilling, han selv kal-
der »en større afdelingschef-titel«.
Hans specielle ansvarsområde har væ-
ret logistik, som i fremmedordbogen
forklares som »beregningskunst ved
flytning af tropper«. Nu er det ikke sol-
dater, Jan Cilius Nielsen skal flytte,
men gods mellem Danmark og Grøn-
land.
Aftalen mellem hjemmestyret og J.
Lauritzen blev offentliggjort den 12. au-
gust, men forhandlingerne mellem
hjemmestyret og forskellige rederier
havde stået på gennem lang tid.
Naturlig beskedenhed
Naturlig beskedenhed forhindrer Jan
Cilius Nielsen i at sige, at han var et
meget godt bud på jobbet som chef for
»Grønlandsrederiet«. Spørger man
ham direkte, er svaret:
- Det må du spørge min chef om.
Jan Cilius Nielsen har været med he-
le vejen gennem forhandlingerne med
hjemmestyret.
- Jeg har arbejdet lang tid med pro-
jektet, og det ligger naturligt i forlæn-
gelse, af det, jeg tidligere har arbejdet
med. Det handler om at opbygge et nyt
transportsystem i Grønland, og det tror
le, det er USA og Canada til Skandina-
vien og Nordeuropa. Sejladsen mellem
Grønland og Danmark skal jo ikke for-
længes særligt meget for at komme
over til Nordamerika, så har du jo fak-
tisk en fast rute, der går Nordamerika,
Grønland, Danmark og tilbage. Så er
Grønland lige pludselig integreret og
centralt placeret i sejladsen.
- Det er der, hvor der bliver væsent-
ligt bedre muligheder for at tjene pen-
ge, og hvor du virkelig begynder at ska-
be noget ud over den sejlads, der er i
dag. Det mener vi er meget realistisk og
noget, vi kan komme i gang med rime-
ligt hurtigt.
- Indtjeningen i selve Grønlandssej-
ladsen er rimeligt begrænset, så det er
bestemt vores ambition, at der skal ska-
bes yderligere forretning. Også af hen-
syn til Grønland, så man kan få nogle
lavere fragtrater, for det er alt for dyrt
at sejle på ruten. Det vil have en enorm
betydning for fragtomkostningerne,
hvis fragten indgår som en del af anden
fragt. Et stort problem i den grønlands-
ke besejling er skævheden i udnyttelsen
af skibene. En stor del af året sejler
skibene tomme til Danmark. I stedet
for at sejle tomme tilbage vil det være
en god udnyttelse at tage fragt med til
Europa fra Nordamerika.
Grønland ligger godt
- Grønland ligger godt i Nordatlanten,
og vi har en historisk interesse, som vi
ikke kan fornægte. For at være ærlig er
der mange føleleser i det her. Det er den
drivende kraft i, at vi ér gået i gang med
sagen, og jo mere du ser på den, jo mere
spændende bliver den. Og så slutter du
med at have givet et tilbud.
Jan Cilius Nielsen »Kalaallit Umiarsuaateqarfianni« pisortanngussaaq. (Ass.: Louise-Inger
Lyberth)
Jan Cilius Nielsen skal være chef for »Grønlandsrederiet«. (Foto: Louise-Inger Lyberth)
jeg er den væsentligste baggrund, siger
Jan Cilius Nielsen.
- Det væsentligste er at få etableret et
rederi i Grønland, som er drevet fra
Grønland i modsætning til det nuvæ-
rende system. Uden vi skal trække for-
tiden frem, så er det nuværende system
funderet på en forsyningstjeneste fra
Danmark. Vores ambition er at få etab-
leret et rederi og en transportorganisa-
tion med alt, hvad det medfører i Grøn-
land. Og at få opbygget den kompeten-
ce, der skal til, for at drive skibsfart og
transport ud fra Grønland. Vi skal have
vendt bøtten på hovedet. Set udefra vir-
ker det unaturligt, at der ikke er skibs-
fart i Grønland. På Færøerne er der jo
utroligt mange søfarende og meget sø-
fart, og det samme ville være helt na-
turligt i Grønland, siger Jan Cilius
Nielsen.
Kun et udgangspunkt
- Besejlingen mellem Danmark og
Grønland og den kystlange besejling er
kun et udgangspunkt. Vi ser mulighe-
der for vækst, så vi vil ekspandere, og vi
ser en voksende virksomhed.
- Der hvor vi virkelig ser et potientia-
Perioden frem til 1995 skal bruges til
at få rederiets organisation på plads og
at få gennemført containeriseringen i
Grønland.
- De første to år går med internt ar-
bejde. 1995 bliver året, hvor vi virkelig
begynder at se udaf. Der bliver også
rigeligt at se til i 93 og 94. Alle opgaver-
ne sked flyttes til Grønland, hvor det
hele kører fra Aalborg.
I samarbejdet mellem hjemmestyret
og J. Lauritzen er der lagt stor vægt på
uddannelse af hjemmehørende. Den
vigtigste grund til at få bemandet skibe-
ne med lokale medarbejdere er, at der
er penge at spare ved at bruge lokale.
- En drift af et rederi ud fra Grønland
giver ikke mening, hvis man ikke har
arbejdskraften lokalt. Det ikke for vo-
res eller politikernes blå øjnes skyld at
vi har gjort det til en meget væsentlig
del. Det er en nødvendig betingelse for
at kunne drive rederiet rationelt og
økonomisk. Det bliver det glade vanvid
omkostningsmæssigt, hvis du skal flyve
folk op fra Danamrk eller andre steder.
Og så mener vi, alt andet lige, at det er
i en god sags tjeneste. Men desværre må
jeg sige, at motiverne er drevet af øko-
nomien.
5
V
V
\
i
r