Atuagagdliutit - 11.09.1992, Side 6

Åbne spørgsmål til
Hovedledelsen
Hvad mener du?
Siulersuismmemnt
apeqqutit ammasut
Garanti for hvad?
Jeg har som medarbejder i KNI via
pressen set og hørt politikerne garante-
re sikkerhed for ansættelse under om-
struktureringen af KNI. Den garanti er
tilsyneladende brudt med henvisning
til en fuldmægtigsag i Maniitsoq, og
den af SIK rejste sag omkring flere an-
satte i Ilulissat. Derfor vil jeg spørge
Hovedledelsen, hvordan man adskiller
en ansættelsessikkerhed under en kort-
varig omstrukturering og det, man
fortsat kalder tilpasning.
En kortvarig garanti for sikkerhed i
ansættelsen er meget godt, men hvad
skal der ske, når omstruktureringen er
overstået? Hvilket omfang får det, man
fortsat kalder tilpasning, hvor man
uden skelen til sikkerheden for ansæt-
telse kan afskedige ansatte?
Og hvem afgør, hvad der er dækket af
garantien i forbindelse med omstruktu-
reringen og den såkaldte tilpasning?
Forskel på at skabe og aflæse
resultater
Af de sidste halvårsregnskab fremgår
det, at KNI for første gang må se sig
præsenteret for et ringere resultat end
budgetteret. Jeg vil mene, at det hæn-
ger sammen med, at ledelsen på det sid-
ste har lagt for meget vægt på at aflæse
resultater og ikke har brugt kræfterne
på at skabe resultater.
Hvilken ledelsespolitik - og dermed
medarbejderpolitik - vil Hovedledelsen
fremover lægge an på? Vil man fortsat
focusere på aflæsning af resultater
fremfor at skabe resultater?
Mener I virkelig, at det at kunne af-
læse resultater også er ensbetydende
med at kunne skabe resultater? Spørgs-
målet skal forstås i forbindelse med
topudskiftningen og en fortsat fasthol-
delse af den nuværende chefer. Det er
ikke spor nemt at få svar på spørgsmål
Svar:
Det er med stor interesse, jeg har læst
dit indlæg, som jeg hilser velkomment.
Dels af hensyn til de væsentlige spørgs-
mål, du berører. Og dels af hensyn til
løbende at formidle mest mulig infor-
mation til medarbejderne under om-
dannelsen. Et forhold vi blandt andet
har søgt at sikre gennem artikler i
KNI-nyt.
I dit indlæg stiller du for det første
spørgsmålet, hvordan vi sikrer, at den
afgivne beskæftigelsesgaranti i praksis
efterlever intentionerne.
Som understregning af den vægt, der
er lagt på denne problematik, har ho-
vedledelsen som bekendt nedsat en
særlig arbejdsgruppe med repræsen-
tanter for både medarbejdere, fagorga-
nisationer og ledelse. Gruppen skal ud-
arbejde en samlet uddannelses- og gen-
beskæftigelsesplan sådan, at alle ansat-
te i Grønland sikres beskæftigelse i et af
de nye selskaber.
Men at der foregår en omdannelse af
virksomheden, og at vi klart og utvety-
digt har meldt ud, at KNIs omdannelse
ikke må føre til afskedigelser i Grøn-
land, er naturligvis ikke det samme
som, at virksomheden handlingslam-
mes i denne periode. Tværtimod.
Det er vigtigt, at vi hele tiden er på
højde med den markedsmæssige udvik-
ling for KNI, og det er vigtigt, at vi fra
ledelsens side er handlingsdygtige nok
til i det daglige at forestå den nødvendi-
ge ledelse.
Vi må ikke lade virksomheden i stik-
ken under omdannelsen, men skal være
i stand til at handle på samme måde,
som vi ellers ville have gjort, hvis om-
dannelsen ikke fandt sted. Og herunder
også være i stand til at foretage en til-
pasning af virksomheden i markedet,
hvis dette skulle vise sig nødvendigt.
Med andre ord må for eksempel en
større omsætningstilbagegang føre til
omkostningstilpasninger og herunder
til reduktion i personaleomkostninger.
Men det har ikke noget med omstruk-
tureringen at gøre.
For det andet stiller du spørgsmålet,
om ledelsen ikke lægger for megen vægt
på at aflæse resultater i stedet for at
skabe dem.
6
om KNIs og ens egen fremtid, når man
retter sine spørgsmål til sine foresatte.
Er det som cheferne og lederne »tilba-
geholder« af viden udtryk for manglen-
de tillid til medarbejderne eller er så
meget bare så hemmeligt; eller er det
mon fordi, ingen i topledelsen ved så
meget om fremtiden, bortset fra, at
man klamrer sig til cirkatal og formod-
ninger på basis af konsulentrapporter?
Jeg mener, at man lige så godt kan bru-
ge de ansattes inside-viden og deres ev-
ner til at skabe det nye KNI i stedet for
at holde dem udenfor.
Hvad angår os øvrige medarbejdere
daler vores kreativitet i takt med et
usikkerhedsmoment, som vi bliver præ-
senteret for ovenfra. Det usikkerheds-
monent dækker alle områder: sammen-
holdet, salgspersonalet og administra-
tionspersonalet. Så der er egentligt in-
tet mærkeligt i, at KNIs salgsenhed me-
re eller mindre står i stampe.
For mit eget vedkommende mangler
jeg at blive præsenteret for de nye mål-
sætninger, da jeg helst vil være fri for at
få fortalt, hvordan jeg skal løse mine
opgaver. Det er ikke nok at få at vide, at
man fortsat skal arbejde med sine ting.
Målsætningen mangler!
Endelig vil jeg påpege, at det er ret
svært at leve med at ens ledergruppe
offentligt blev kaldt konger og alle an-
dre kaldt for nikkedukker. Til syvende
og sidst må vi have 100 procent tillid til
vores ledere og chefer, ligesom vores
ledere og chefer må have 100 procent
tillid til os.
Det er ikke ligefrem tillid man sår,
når man offentligt hænger en persona-
legruppe ud. Især ikke når det sker
uden nogen forklaring.
Med venlig hilsen
Steffen Petrussen
bygdekonsulent
Du anfører her et helt korrekt ud-
gangspunkt for virksomhedsledelse,
nemlig at man konstant bør overveje de
mål, som man har sat for virksomhe-
den, og at man ligeledes konstant bør
overveje de mest hensigtsmæssige stra-
tegier for at realisere målene.
Man må aldrig blive helt tilfreds med,
hvad man ahr nået og bare læne sig
tilbage. Eller som du siger: man bør
ikke bare aflæse resultater, man bør
også søge at skabe resultater. Ellers
mister virksomheden sin dynamik og
går i stå.
Men er omdannelsen ikke netop det
bedste eksempel på, at det er det, vi
forsøger? For mig at se er jele denne
komplicerede proces akkurat udtryk
for, at vi ikke står stille. Men at vi sæt-
ter os nye mål og nye strategier til at
indfri målene. Eller med dine ord: vi
forsøger at skabe resultater.
Endelig fremkommer du undervejs i
dit indlæg yderligere med et udsagn,
som jeg ønsker at knytte en kommentar
til.
Det er rigtigt, når du påpeger, at
manglende information kan give anled-
ning til usikkerhed blandt medarbej-
derne og herigennem være grobund for
mistillid.
I fuld erkendelse af dette problem sø-
ger vi efter bedste evne at informere
grundigt undervejs, - blandt andet i
form af en medarbejderavis, den almin-
delige presse, personlige breve til samt-
lige fastansatte og gennemførelsen af
mere end 800 medarbejdersamtaler.
Dog må vi til tider acceptere, at ud-
viklingen kan ske så hurtigt, at det kan
være vanskelligt at nå at svare på samt-
lige spørgsmål, fordi nogle af de detalje-
rede svar først gives undervejs. Til gen-
gæld arbejder vi intensivt frem til den
endelige politiske behandling af KNI-
omdannelsen ved landstingets samling
i oktober, så den samlede usikkerheds-
periode for medarbejderne gøres så kort
som overhovedet mulig.
Med venlig hilsen
Ole Møller,
adm. direktør
Sumut qularnaveeqqut?
KNI-mi sulisutut tusagassiuutit aqqu-
tigaligalugit takusarlugulu tusartarsi-
mavara KNI-p allanngortiterneqarne-
rata nalaani sulisunik soraarsitsiso-
qannginnissaanik politikerit qulaqqu-
sinngitsut. Taamatut qularnaveeqqu-
siineq soorluuna Maniitsumi suliassa-
mi fuldmægtigimut tunngasumi kiisa-
lu Ilulissani sulisut arlallit pillugit
SIK-p suliassiissutaani unioqqutinne-
qarsimasoq. Taamaattumik siulersui-
suunerit aperiniarpakka piffissap sivi-
skinnerusup ingerlanerani allanngorti-
terinermi kiisalu nåleqqussamermik
taasartagaata nalaani sulisunik soraar-
sitsisoqannginnissaanik qulamaveeq-
qusiisimaneq immikkoortinneqarsin-
naanersoq.
Suliffimmit soraarsitaannginnissaq
pillugu piffissami sivisikitsuni isuman-
naallineqarsimaneq ajunngikkalua-
qaaq, kisianni allanngortiterineq qaan-
giuppat qanoq pisoqassava? Naleqqus-
sarnermik taasagaata ingerlanerani so-
raarsitaannginnissamik qulamaveeq-
qusigaaneq apeqqutaatinnagu sulisu-
nik soraarsitsisarneq qanoq annertuti-
gissava?
Kialu aalajangissavaa allanngortite-
rinerup naleqqussarnerullu nalaani
suut qularnarveeqqummut atanersut?
Angusaqarluarniarneq angusa-
nillu
paasiniaaneq assigiinngillat
Ukiup affakkaartumik naatsorsuutiti-
gut kingullertigut takuneqarsinnaavoq
Aldssut:
Assut soqutigalugu ilanngussat atuar-
para tikilluaqqunartillugu. Ilaatigut
apeqqutit attukkatit pingaaruteqartut
eqqarsaatigalugit. Ilaatigullu allann-
gortiterinerup nalaani sapinngisamik
amerlanerpaanik sulisunut ingerlaa-
vartumik paasissutissiisamissaq eq-
qarsaatigalugu. Pissutsit tamakku ilaa-
tigut KNI-Nutaakkut allaaserisatigut
qulakkeemiarsimavarput.
Ilanngutanni siullermik apeqqute-
qarputit qanoq ililluta qulakkiissane-
ripput sulifflssaqartitsiinnarnissamik
uppemarsaataareersut qanoq ilillutik
piviusunngortinneqarsinnaanersut.
Ajornartorsiutip tamatuma aaqqin-
niamissaa siunertarerpiarlugu siuler-
suisuunerit naluneqanngitsutut sule-
qatigiissitaliorsimapput sinniissuuffi-
gineqartumik suleqataasunit, peqati-
giiffinnit siulersuisunillu. Suleqatigiis-
sitap suliarissavaa ataatsimut ilinniar-
titaanermut suliffissaqaqqilemissa-
mullu pilersaarut aqqutigalugu Kai.
Nunaanni sulisorineqartut tamarmik
selskabit nutaat ilaanni suliffissaqar-
nissaasa qulakkeemeqamissaat.
Suliffeqarfimmili allanngortiteriso-
qarpoq, uagullu erseqqissumik nalu-
naaruteqareemikuuvugut KNIp al-
lanngortiterneqarnerani Kai. Nunaan-
ni soraarsitsisoqanngitsoq, soorunami
tamatuma assiginngilaa piffissami ta-
matumani suliffeqarfik soriarsinnaa-
junnaarsimasoq. Akerlianilli.
Pingaaruteqarpoq niuemikkut pis-
sutsit KNImi ineriartomikkut malin-
naavigiuartariaqarnerat, pingaartuu-
vorlu uagut siulersuisut tungaanniit
periuseqarluarsinnaanissarput ulluin-
KNI missingersuutaasimasunit kiisa-
mi ikinnerusunik angusaqarsimasoq.
Isumaqarpunga tamanna pissuteqar-
toq siulersuisut piffissami kingullermi
angusanik paasiniaaneq pingaartippal-
laarlugu angusaqarluamiarnermut nu-
kinnik atuinikippallaarsimanerannik.
Siulersuisuunerit siulersuinerminni
- taamaalu sulisut eqqarsaatigalugit -
politikki suna ingerlanniarpaat?
Imaassava angusanik paasiniaannersu-
aq nanginneqarniartoq angusaqarluar-
niamissaq tunulliullugu?
Isumaqartusiuna angusanik paasini-
aaneq tassaasoq angusanik pitsaasunik
pilersitsinaasoq? Apeqqut taanna pi-
sortat qullersaannik taarsiinermut
massakkullu pisortanngortinneqartu-
mik atatitsiinnarniamermik aalajan-
gemermut atatinneqarpoq. KNI-p
namminerlu siunissami qanoq pineqar-
nissaq pillugu aperigaluarluni qulleri-
sarisanit iluamik akissutisineq ajomar-
tarpoq. Imaappa pisortat qullersallu ili-
simasassat »noqikkaat«, taamaalillutil-
lu suleqatinik tatiginninnginnermik
takutitsillutik, imaluunniit paasissu-
tissaaniartut tamakku isertuussaaqi-
neramik? Imaluunniit imaappa siuler-
suisuunerit siunissami susoqarnissaa-
nik ilisimasaqangaanngitsut, kisitsisit
missiliuutit siunnersortit nalunaarusi-
aanni taamaassangatitat kisiisa tunn-
gaviginiartuannguarlugit? Isumaqar-
punga sulisut suliffimminni pissutsinik
ilisimasaqamerat piginnaassuseqarne-
rallu KNI-mik nutaamik pilersitsiniar-
nermi atorluaannameqartariaqaralu-
artut avataanit isiginnaartuutiinnar-
nagit.
narni pisariaqartumik siulersuisin-
naassagutta.
Allanngortiterinerup nalaani suliffe-
qarfik imminiiginnarsinnaanngilarput,
periarsinnaasariaqarlutali soorlu al-
lanngortiterisoqarsimanngitsutut piso-
qarsimagaluarpalluunniit. Tassunga
atatillugu suliffeqarfiup niuernermi
pissutsinut naleqqussarnissaa taman-
na pisariaqassappat.
Allatut oqaatigalugu soorlu kaavii-
aartitat annikillerianngaatsiarsimap-
pata aningaasartuutit naleqqussarne-
qarsinnaapput tassungalu ilanngullu-
gu sulisorisanut aningaasartuutit anni-
killilerlugit. Tamannah allanngortiteri-
nermut attuumassuteqanngilaq.
Apeqqutit aappaattut aperivutit
naammassisaqarnissaq siulersuisut
annertuallaamik isiginiannginneraat
pilersitsiniaratilli.
Tassani suliffeqarfimmik siulersui-
nermi aallariaqqaafissaq eqqorluinnar-
toq allappat, tassa suliffeqarfimmi an-
guniagassatut siunnerfigineqarsima-
sut tamatigut eqqarsaatigineqartaria-
qarnerat kiisalu siunnerfigisat pivi-
sunngortinniaraanni periusissat naleq-
quttut eqqarsaatigineqartuartariaqar-
nerat.
Suut anguneqarsimanersut naam-
magiinnalertariaqanngillat tassalu ii-
gaannarluni ilorrisimaalerluni. Imalt.
soorlu oqartutit: Naammasisat isigini-
aannartariaqanngillat, aammali naam-
massisaqarniamissaq pilersinniartari-
aqarpoq. Taamaanngippat suliffeqar-
fiup pisinnaassutsi annaassavaa unit-
toorlunilu.
Kisiannili allangortiterineq takussu-
tissarpiaannginnerpa taamatut iliuuse-
qamiamitsinnut? Uanga tunginnit isi-
Uagut sulisut allat eqqarsaatigaluta
nalornisoorneq qullersarisatsinnit saq-
qummiunneqartartoq alliar tort illu gu
sulerusussuserput milliartorpoq. Na-
lornisoomerup suut tamaasa eqqorpai:
Ataqatigiinneq, niuertitsisut allaffim-
milu suhsut. Taamaattumik KNI-p tu-
niniaaveqarfiata annikinnerusumik
annertunerusumilluunniit unittoorsi-
manera tupinnartoqanngilaq.
Uanga imminut eqqarsaatigalunga
anguniakkanik nutaanik paasitinne-
qarnissara amigaatigaara, suliamami
qanoq suliarineqamissaannik ilitser-
suunneqarnissara piumanerunagu su-
liassakka uanga nammineerlunga
naammasserusunnerugakkit. Suliat in-
gerlateqqiinnamissaannik oqarfigine-
qarneq naammanngilaq. Anguniakkat
amigaataapput!
Naggataatigut oqaatigerusuppara
naammaginanngikuloqisoq qullersari-
sat tamanut ammasunik kunngeeqqa-
nik tanneqartarnerat, sinnerilu ann-
gaaginnartunik taaneqartarlutik.
Imaanniartussaagaluarmammi uagut
pisortatisinnut qullersarisatsinnullu
100 procentimik tatiginnittugut, illua-
tungaatigullu pisortattta qullersarisat-
talu uagut aamma 100 procentimik ta-
tigaluta.
Tatiginninnermimmi pilersitsisoqar-
sinnaanngilaq suleqatigiikkuutaat ta-
mamut ammasumik pasillerfiginerisi-
gut. Pingaartumik taamaaliorneq nas-
suiaatitaqartinneqanngitsumik pisa-
raangat.
Inussiarnersumik inuulluaritsi
Steffen Petrussen
nunaqarfiit pillugit siunnersorti
galugu taamatut pileriartomeq ajoma-
kusooqisoq tamanna tamarmi takussu-
tissaavoq uninngaannarsimannginnit-
sinnut. Nutaanilli anguniagaqartugut
anguniakkallu piviusunngortinniarlu-
git nutaanik periuseqartartugut. Ilit-
tulluunniit oqarluni: Naammasisaqar-
niarsaraagut.
Ilanngussavit ilaani aamma oqaatigi-
saqarputit oqaaseqarfigilaarusannik.
Ilumoorpoq oqaravit paasissutissii-
neq ajoraanni suleqataasut akornanni
qulartoqalersinnaasarmat tatiginninn-
ginnermullu tunngavissaqalersinnaal-
luni.
Ajornartorsiut tamanna nassueruti-
gilluinnarlugu sapinngisatsinnik ilisi-
matitsiniartarpugut, - ilaatigut sulisut
aviisiatigut, tusagassiuutit nalingin-
naat, kiisalu aalajangersimasumik
atorfilinnut allakkatigut aamma sule-
qataasut 800it sinneqartut oqaloqatigi-
sarnerisigut.
Ilaannikkulli akueriinnartariaqassa-
varput ineriartomeq ima sukkatigim-
mat apeqqutit tamaasa akinissaat ajor-
nakusoorsinnaasarluni, tassa akissutit
ilai erseqqissaatitallit piffissap ingerla-
nerani aatsaat akineqartarsinnaamma-
ta. Akerlianilli ilungersorluta suliuar-
pugut KNIp allanngortitemeqamissaa
pillugu inatsisartuni oktoberimi politi-
kkikkut aalajangiisumik oqallisigine-
qarnissaa naammassiniarlugu, tassa
piffissaq qularfiusoq suleqataasunut
sapinngisamik sivikillisarniaraluarlu-
gu-
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga
Ole Møller,
adm. direktør
i

i
/
1
t
r