Atuagagdliutit - 11.09.1992, Blaðsíða 7

At agn tusassavat*««
KNI-Nutaat kingullermik saqqummermat suleqataasut apeqquteqaataat direktør Ole Møllerip oqaaseqarfigai ima qulequtalimmik
»Tusagaqarpit? «
Sarfaq Ittummi naalagaq Ole Jen-
sen ernumavoq isumaqatigiissutit ar-
laalluunniit naammassineqarsiman-
ngimmat. Tusagassiuutini ullut ilaanni
tusartarparput umiarsuit ilaasortaati-
taat taakku pingasut tunineqassasut,
ullorlu alla umiarsuaq ataasiinnaq. Er-
numaneq pissutigalugu sulisut inuu-
sunnerit umiarsuaateqarfinnut allanut
qinnuteqartalerput. Ole Jensenip nam-
mineq 1. januar 1993ip kingornatigut
qanoq pissanerluni naluvaa.
Siunissami ilaasut qanoq angallan-
neqartamissaat pillugu naluneqan-
ngitsutut inatsisartut upemaaq ataat-
simiinneranni oqaluuserineqarpoq,
tassani naalakkersuisut Nunatsinni si-
unissami angallanneq qanoq ittuussa-
nersoq isumaliutisiissuteqarluni. Siu-
nissami angallannerup qanoq innissaa
pillugu aamma ukiakkut ataatsimiin-
nermi oqaluuserineqaqqissaaq, tassa-
nilu aatsaat aalajangiisoqarpat sineris-
sami ilaasut angallanneqartarneranni
suliaqarneq pillugu qanoq ittuussaner-
soq takuneqarsinnaalissaaq. Tassami
takorloomeqarsinnaanngivippoq Kai.
Nunaanni timmisartuinnakkut ilaasu-
nik angallassisoqartamissaa.
Ole Jensenip tusagassiuutit aqquti-
galugit paasissutissinneqartarneq pil-
lugu oqaaseqaataanut oqarsinnaavu-
nga uagut siulersuisut tungaanniit su-
leqataasut sapinngisamik sukkaner-
paamik pitsaanerpaamillu ilisimatinni-
artaratsigik, taavalu suleqataasut ilisi-
matitsissutit taakku pingaartinnerusa-
riaqarmatigik tusagassiuutit tusagassi-
aat ilaannikkut ilaannakuusumik ma-
tussusiisartut pinerunagit.
Maskinmester Ivan Savizki-
Bøhm Sarfaq Ittummiit isumaqar-
poq Umiarsuaateqarfik suli ilisimatin-
neqarsimanngitsoq KNImi suliniutit
suut aallartinneqarsimanersut pillugit.
Paasilluarpara allanngortiterineq
taama atsigitillugu sulisut akornanni
toqqissisimanginneqalissappat. Isuma-
qarpungattaaq suleqataasut pitsaaner-
paamik ilisimatinniarlugit sapinngisat-
sinnik iliuuseqarsimasugut.
Ilumoorpoq Umiarsuaateqarfimmi
atorfillit eqqarsaatigalugit neriorsuu-
taasimasumit kingusinaamerusumik
ilisimatinneqarsimammata. Tamanna
pissuteqaannarpoq umiarsuaatileqatis-
samik qinersilluni aalajangiisoqamis-
saanik, tassami umiarsuaatillit assi-
giinngitsut tamarmik periarflssamik
piffissamillu imminnut naleqquttumik
periarfissaqarumammata.
Naluneqanngitsutut umiarsuaate-
qarfik J. Lauritzen umiarsuaatileqatis-
satut qinerneqarpoq aalajangiisoqarni-
ariartorlu Aalborgimi marloriarluni ili-
simatitsiniummik ataatsimiittoqartar-
poq. Ataatsimiinnermi siullermi umi-
arsuaateqarfik J. Lauritzen sinniisuu-
titaqarpoq Cilius Nielsenikkut, taassu-
malu eqqartorpaa siunissami qanoq
iluseqarnissaa taakkulu piviusunngor-
tinnissaannut pilersaarutit pillugit.
Bent Nielsen, Sarfaq Ittummi
aquttoq, oqarpoq, malinnaarpiarsi-
manani namminerlu atukkat nutaat
pillugit ilisimatinneqarsimanani.
KNIp allanngortiterneqarnissaa pil-
lugu SU-p - Suleqatigiissitaliat ataatsi-
miititaat - ataatsimiinnerini kinguller-
ni Danmarkimi eqqartomeqartuarpoq,
ataatsimiinnernilu taakkunani imaqar-
niliat INTERNT aqqutigalugu suleqa-
taasunut nassiussuunneqarput. Ta-
manna peqatigalugu KNI-Nytimi pis-
sutsit pillugit erseqqilluinnartumik
paasisitsiniutigineqarlutik.
Inummut toqqaannartumik ilisima-
titsineq pissagaanni taava 29. julimi
nassiussuunneqarput ilisimatitsissuti-
tut allakkiaq qaammammusialinnut
tamanut, tassani eqqartorparput siu-
nissami qanoq pisoqassanersoq. Erseq-
qinnerusumik nassuiaanissaq utaqqi-
neqarallarpoq ilaatigut sulisut peqati-
giiffiinik isumaqatiginninniareernissa-
mut.
Piitaaraq Jeremiassen oqarpoq,
piffissami kingullermi qallunaarpassu-
it atorfitik qimagaraat, tamatumunnga
oqaannarsinnaavunga tamannarpiaq
KNIp iliuuseriniarmagu nunaqavissut
sapinngisamik amerlanerpaat ilinniar-
tinniarlugit sulisorilerniarlugillu. Ka-
laalinngorsaanermi KNI taamaalilluni
siuarsimasortaavoq KNIp kalaallit im-
mikkoortoqarfiini suleqataasut 94,4
procentiummata
Ane Stockholm, Nuummi Pisini-
arfissuup atisaarniarfiani assi-
stenti oqaluttuarpoq suleqataasut as-
sut annilaarsimasut KNIp agguataar-
neqarnissaa eqqartorneqalermat. Qu-
laraa pisisartunut pisiassat akikinne-
rulemissaat oqarlunilu nioqqutissanik
inniminniinermi sulisut tusaaniartari-
aqamerugaluartut.
Selskabit nutaat pilersinnerinut ata-
tillugu Danmarkimi nunanilu allani
grossistit niuertarfissuillu pisiniartar-
fissuillu saaffigisarsimavavut isumaqa-
tigiissuteqarfiginiarlugit food- & non-
food-it (nerisassat nerisassaanngitsul-
lu) iluanni pilersuinnissaq eqqarsaati-
galugu. Nioqqutissanik pisiortornermi
suleqatigiinnermut isumaqatigiissut
annertuumik ingerlatsinikkut iluaqu-
taassaaq tamannalu aamma atuisut
iluaqutigissallugu.
Kiisalu aamma KNIp iluatigut allat-
sitsisamissaq pilersinniarsaraarput,
taamaattumik qularutissaanngilaq
atuisut arlaatigut iluaqutigissammas-
suk nioqqutissat assigiinngitsorpassuit
qinemissaannut taamatullu akitigut
iluaqutaasumik.
Sofie Jensen, Nuummi Pisiniar-
fissuup isenkramiani assistent,
oqarpoq tamatigut assut ulapittarlutik
inuit KNImi pisiniarumanerusarmata.
Neriuutiginerarpaa piginneqatigiiffik
aallartinneqarpat sulisut tamarmik su-
liinnarumaartut.
Inatsisartut upernaaq ataatsimiine-
rannut atatillugu politikkikkut aalaja-
ngemeqarpoq KNIp allanngortiterne-
qarneranut atatillugu soraarsitsisoqas-
sanngitsoq.
Erseqqissarumavara soorunami in-
atsisartut aalajangigaat pisussaaffigi-
gatsigik, kalaallillu arlaannaalluunniit
soraarsinneqassanngitsoq allanngorti-
terineq pissutigiinnarlugu.
Imaasinnaavoq suleqataasut ilaat il-
loqarfimminni immikkoortoqarfinnut
pisiniarfinnulluunniit allanut nuutsin-
neqassasut niutarfiit maannakkut ittut
pisiassallu iluarsaannerinut atatillugu.
Neriuutigaara suleqataasut allatoor-
sinnaaneq paasinnissinnaanerlu taku-
tissinnaassagaat suliniutinut pisaria-
qarluinnartunut taamaattunut.
Holdleder Villads Sandgreen
Nuummi quersuup nillataartitsivi-
aneersup annikillilerinissat annilaa-
ngatigai. Annilaanganeq taanna quer-
suarmi suleqataasut allarpassuit aam-
ma pigaat, taannalu isumaqarpoq qa-
noq kinguneqamissaannik »sulisut na-
linginnaat« ilisimatinneqartarnerat
annikippallaartoq.
Allanngortiterinerup kingunerisaa-
nik soraarsitsisoqannginnissaanik in-
atsisartut qulakkeerinerat aamma qu-
ersuami sulisunut atuuppoq, aammali
allanut nuussinissaq quersuarni pisari-
aqarsinnaavoq.
Sofie Thomassen, Nuummi Pisi-
niarfissuarmi SBmi fuldmægtig,
oqarpoq peqqaataani allangortiterinis-
saq emummatigisimagaluarlugu, siu-
nissali pillugu ilisimatitsissutitigut eq-
qissisameqarsimalluni. KNIp allanut
namminersortunut unammillertussaa-
nera eriniginerarpaa.
Nuannaarutigaara suleqataasut
akornanni siunissaq eqqarsaatigalugu
isumalluartoqarmat. Tassalu suleqa-
taasut Sofietut isumallit KNIp allan-
ngortiterneqarnerani aningaasatigut
inuiaqatigiillu atugaasigut iluatsilluar-
nissamut pilersitseqataasussaat.
Allaffimmi pisortaq Jeremias
Broberg, niuemikkut allaffiup
naatsorsuuseriveqarfiani Nuum-
mi, KGH/KNImi 1965imiilli sulisima-
voq, KNImiinnini nuannaraa. Isuma-
qarpoq nutaarpassuamik pisoqartar-
toq suleqataasullu ilisimatinneqarluar-
tartut.
Aamma Jeremiasimut oqarumavu-
nga allanngortiterinermut isumalluar-
nera nuannaarutigigakku. Allanngor-
nerit tamarmik ajortuinnaasariaqan-
ngillat. Nutaanik periarfissiisoqartar-
poq aammalu suleqataasut naammassi-
niagaqanngippata allanngortiterineq
pilersaarutigineqartutut naammassi-
neqarsineqarsinnaanngilaq.
Nikolqj Lennert, Pisiniarfissuup
atisaarniarfia Nuummi, oqarpoq:
Pissanganaq. Isumaqarpoq KNIp san-
ngeequtigigaa suliffeqarfissuaq assi-
giinngitsorpassuarnik sammisaqarpal-
laarmat pisiniarfiillu illoqarfinni ataa-
siakkaani pisariaqartinneqartut naa-
pertorlugit naleqqussarneqarsiman-
ngimmata. Nikolaj unammillernissa-
mut erinisuppoq.
Nikolaj isumaqatigaara KNIp sulias-
sat assigiingitsorpassuit suliarisimam-
magit suliffeqarfimmi tassani isumagi-
neqartussaanngikkaluanut allaat.
Maannakkut KNI aktieselskabinut
namminersortunut pingasunut aggua-
taameqassaaq, taakkunani oqaatsit aq-
qutissiuisussat tassallutik, tamakker-
lugit takuneqarsinnaasut, paasiumi-
nartut patajaassuserlu.
Allanngortiterineq aamma uanga
pissanganartippara, erinigaaralu KNI-
mi sulisut peqatigalugit niuertarfeqar-
nerup iluani patajaallisaanissamut
unammillemissamullu.
KNI-mi atorfillit - soorlu Sarfaq Itttummi - apeqqutitik aqutsisutut direktørimit Ole Mølleri-
mit akitippaat. (Ass.: Knud José feen)
Ansatte i KNI, - blandt andet på Sarfaq Ittuk - får svar på deres spørgsmål af administrerende
direktør Ole Møller. (Foto: Knud Josefsen)
Au skal du høre
Direktør Ole Møller kommenterer medarbejderne spørgsmål i sidste udgave af KNI-nyt under overskriften »Har du hørt noget?
Skibsfører på Sarfaq Ittuk, Ole
Jensen, føler sig usikker, fordi ingen
aftaler er faldet på plads. I pressen for-
lyder det den ene dag, at de tre nye
passagerskibe skal sælges, og den næ-
ste dag, at kun et skib skal sælges. Usik-
kerheden gør, at de yngre medarbejdere
søger ind i andre rederier. Ole Jensen
ved ikke noget om sin egen situation
efter 1. januar 1993.
Spørgsmålet om den fremtidige pas-
sagertransport blev som bekendt be-
handlet på landstingets forårssamling i
år, hvor landsstyret fremlagde en be-
tænkning om den fremtidige trafik-
struktur i Grønland. De fremtidige tra-
fikstrukturer skal behandles igen på ef-
terårssamlingen, og først når der er
truffet beslutning her, vil arbejdssitua-
tionen på kystpassagerskibene kunne
belyses. Der er vel ingen i Grønland, der
kan forestille sig passagertransport ud-
ført udelukkende per fly.
Til Ole Jensens bemærkninger om
information via pressen vil jeg sige, at vi
fra ledelsens side søger at informere
medarbejderne så hurtigt og så godt
som overhovedet muligt, og at medar-
bejderne bør tillæge denne information
den største betydning, fremfor pres-
sens ikke altid fuldt dækkende reporta-
ger.
Maskinmester Ivan Savizki-
Bøhm fra Sarfaq Ittuk mener, at Re-
deriet ikke har fået noget at vide om,
hvilke tiltag der er i gang i KNI.
Jeg forstå godt, at der i forbindelse
med så stor en omstrukturering kan
opstå usikkerhed blandt medarbejder-
ne. Men samtidigt mener jeg også, at vi
har gjort, hvad vi kunne for at holde
personalet på velinformeret som mu-
ligt.
Det er korrekt, at vi for så vidt angår
tjenestemændende i Rederiet er senere
ude med information end lovet. Det
skyldes alene det faktum, at der først
skulle træffes beslutning vedrørende
valg af rederipartner, idet de forskellige
rederier havde hver deres handlings- og
tidsplan.
Som bekendt blev rederiet J. Laurit-
zen foretrukket som samarbejdspart-
ner, og så snart den beslutning var truf-
fet, blev der afholdt to informationsmø-
der i Aalborg. På det ene møde var rede-
riet J. Lauritzen repræsenteret ved Jan
Cilius Nielsen, og han informerede om
den fremtidige struktur og planerne for
realiseringen af dem.
Bent Nielsen, styrmand på Sar-
faq Ittuk, siger, at han ikke har fulgt
ret meget, og at han personligt ikke har
fået nogen information om den nye si-
tuation.
Omstruktureringen af KNI har væ-
ret drøftet op alle de seneste SU-møder
i Danmark, og referatet af disse møder
udsendes til medarbejderne gennem
INTERNT. Samtidigt orienteres der
udførligt om situationen i KNI-nyt.
For så vidt angår personlig informa-
tion har vi den 29. juli sendt en infor-
mationsskrivelse til samtlige måneds-
lønnede medarbejdere, hvor vi redegør
for den fremtidige situation. En nær-
mere redegørelse må afvente forhand-
lingerne med blandt andet de ansattes
organisationer.
Piitaaraq Jeremiassens siger, at
mange danske ansatte i den senere tid
har forladt deres job, og dertil kan jeg
kun sige, at det netop er en del af KNIs
strategi at uddanne og beskæftige flest
muligt hjemmehørende. Det er ikke
uden grund, at KNI fører an i grønland-
iseringen med 94,4 procent hjemmehø-
rende medarbejdere i KNIs grønlands-
ke afdelinger.
Ane Stockholm, som er assistent
i Pisiniarfissuaq-manufaktur i
Nuuk, fortæller, at medarbejderne
blev meget forskrækkede, da opsplit-
ningen af KNI kom på tale. Hun tvivler
på, at varerne bliver billigere for for-
brugerne og siger, at der bør lyttes mere
til medarbejderne ved varebestillinger.
I forbindelse med etablering af de nye
selskaber har vi rettet henvendelse til
en række store grossister og butiks- og
indkøbskæder i Danmark og udlandet
med henblik på at indgå aftale om leve-
rander på food- og nonfood-området.
En samarbejdsaftale om vareindkøb vil
medføre stordriftsfordele, hvilket også
vil komme forbrugerne til gode.
Vi arbejder endvidere på etablering af
en postordreservice inden for KNIs
rammer, så der er ingen tvivl om, at
forbrugerne på den ene eller anden må-
de vil komme til at nyde godt af såvel et
bredt udvalg som et gunstigt prisni-
veau.
Sofie Jensen, assistent i Pisini-
arfissuaq-isenkram i Nuuk, siger, at
de altid har meget travlt, fordi folk
helst vil handle i KNI. Hun håber, at
alle ansatte kan blive i KNI efter sel-
skabsdannelsen.
I forbindelse med landstingssamlin-
gen i foråret blev der truffet politisk
beslutning om, at der ikke sker afskedi-
gelser på grund af omstruktureringen
af KNI.
Jeg vil gerne slå fast, at vi naturligvis
vil leve op til landstingets beslutninger,
og at ingen grønlandske medarbejdere
bliver fyret alene som følge af omstruk-
tureringen.
Det er muligt, at nogle medarbejdere
i forbindelse med tilpasning af de nu-
værende butiksarealer og sortiment vil
blive placeret i andre afdelinger eller
butikker i hjembyen. Jeg håber, at med-
arbejderne vil vise fleksibilitet og for-
ståelse for sådanne nødvendige tiltag.
Holdleder Villads Sandgreen fra
køleafdelingen på hovedlageret i
Nuuk flygter for nedskæringer. Denne
flygt deler han sammen med mange an-
satte på hovedlageret, og han mener, at
medarbejderne nok er informeret for
lidt om konsekvenserne for »de almin-
delige medarbejdere«.
Også for medarbejderne på hovedlag-
rene gælder landstingets garanti om, at
der ikke vil ske afskedigelser som følge
af omstruktureringen, men også på ho-
vedlagrene kan det være nødvendigt at
foretage rokeringer.
Sofie Thomassen, fuldmægtig i
SB’en i Pisiniarfissuaq i Nuuk, gi-
ver udtryk for, at hun i starten var lidt
ængstelig ved omstruktureringen, men
at hun via information er blevet beroli-
get med hensyn til fremtiden. KNI skal
ud og konkurrere med de privatem og
det glæder hun sig til.
Jeg er glad form at der blandt medar-
bejderne også findes optimisme med
hensyn til fremtiden. Det er medarbej-
dere med en indstilling som Sofies, der
skal være med til at gøre omstrukture-
ringen af KNI til en økonomisk og sam-
fundsmæssig succes.
Kontorfuldmægtig Jeremias
Broberg, regnskabsafdelingen på
handelskontoret i Nuuk har været
ansat i KGH/KNI siden 1965, og han
kan godt lige at være i KNI. Han finder,
at der sker meget nyt, og at medarbej-
derne informeres godt.
Også til Jeremias vil jeg sige, at jeg er
glad for hans positive indstilling til om-
struktureringen. Forandringer behø-
ver ikke altid at være af det onde. Det
giver også nye muligheder, og uden
medabejdemes indsats vil omstruktu-
reringen ikke kunne gennemføres som
planlagt.
Nikalqj Lennert, Pisiniarfissu-
aq-manufaktur i Nuuk, siger: Det er
spændende. Han mener, at det er KNIs
svaghedm at virksomheden har været
for vidtfavnende, og at butikkerne ikke
har været tilpasset behovet i de enkelte
byer. Nikolaj glæder sig til at skulle
konkurrere.
Jeg er enig med Nikolaj i, at KNI har
varetaget en lang række forskellige op-
gaverm som ikke allesammen naturligt
hører hjemme i samme virksomhed. Nu
deles KNI op i tre selvstændige aktie-
selskaber, hvor overskuelighed, gen-
nemskuelighed og effektivitet vil være
nøgleord.
Også jeg finder omstruktureringen
spændende, og jeg giseder mig til sam-
men med KNIs medarbejdere at effekti-
visere og konkurrere på butiksområdet.
s t
7