Atuagagdliutit - 02.11.1992, Blaðsíða 3

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
NR. 127 1992

mmmeemsmm

■ Pinngortitap
isumassarsisippaanga
Ukioq manna julemærki sooq taamatut ilusilersimanerlugu Einar Heilmann
nassuiaavoq
NUUK(KK) - Eqiasuissuseq
tamatigoortuunerlu ukioq
manna julemaerkip ilisar-
naatigai.
Hans A. Hansen kalaallit
Julemærkekomitéani ilaa-
sortaq taama oqarpoq ukioq
manna 1992-imi julemær-
kissamik titartaasoq Einar
Heilmann tallimanngormat
30. oktober ilisaritikka-
miuk.
Suummiuku assiliarta-
liunniassavakka? Einar
Heilmann ukioq manna ju-
lemærkilioqquneqarami
taama imminut apereqqaar-
poq. Meeqqat, inersimasut,
timmissat uumasullu ka-
laallit ukiuata unnuaani ta-
marmik titameqartareere-
simapput, taavali aputit ul-
loriaasartaat kalaallillu
amernit akisaasiarisarta-
gaat isumassarsiarai.
Killingusaami nuissat qa-
lipaataasa nunani issittuni
ukiorlualernera kaperlaler-
neralu takutittarpaat, taa-
maalilgaangallu inunnut ni-
kallornarsisinnaasarpoq
taarsuup ataani juullip qila-
naarnartua piginngikkaan-
ni. Taamaalinerani seqineq
pukkilisimalluni niullatsi-
aannartalersorlu qalipaatit
sakkortuut killingusaaq
alutornarsisittarpaat isigi-
suni alagassaajunnaarlugu.
Juullilernerup tassa nalu-
naaqutaa, meeraallutali ilit-
soqqussarput - »Juullia-
raq«.
Taava appittaraarput eri-
narsuut juulleriartornera-
nik eqqaasitsiuartoq una:
Apummit matugaapput
naasunnguit.
Taamaattorli nitaattuar-
li!
Apummimi ulloriaasann-
guit
takkupput qanillimmat
juulli.
Akisaasannguit
Aputip aligutut qaammaris-
sup kusanassusia assigalu-
gu akisaasannguit illugiissi-
taartut eqqaasissavaatigut
arnnartatta ammerillaqqis-
susiannik. Juulleriartorne-
rani mersorlutik avittarlu-
tillu kusanarsaakkanik suli-
aqartarput, ilaanni allaat si-
nik igillugu. Arnaq pikkoris-
soq aamma taamaalilluni
ilaminut tapertaasaraaq,
sulinini ersiutaatittarlugu
inoqutigiilluni peqatigiinne-
rup inuulluarnassusianut.
Atugassat
Eqqarsaatit tamakku eqqar-
saatigalugit Einar Heil-
mannnip ukioq manna fri-
mærki assilialiarisimavaa.
Einar Heilmann ilinniar-
titsisuuvoq - 1952-imi ilinni-
artitsisunngornermi kin-
gornali. 1981-imiit 1983-
imut Eqqumiitsuliortunn-
gorniat Atuarfianni Nuum-
mittumi pisortaavoq. Suli-
arpassuaqarpoq, atugassal-
lu mikisunngorlugit suliari-
nissaat sungiusimasuullu-
gu. Ilisarisimaneqaatigine-
rusaali tassa Nuup illoqar-
fittut ilisarnaataanik sulia-
qarsimanini.
Massakkulli ukioq manna
julemærki aamma tassa su-
liaraa. - Neriuppunga jule-
mærki soqutigineqarluassa-
soq siunertanut kusanartu-
nut taperseeqataaniassam-
mat, Einar Heilmann oqar-
poq. Suliani pillugu checki-
mik 11.000 koruuninikanin-
gaasartalimmik akissarsi-
sinnnaqarpoq.
Erinarsortartut NIPE-kkut Per Rosing siulersortigalugu
tallimanngormat 30. oktober Julemærkekomitép ukioq
manna julemærki saqqummiunneqarmat juullisiutinik eri-
narsortuupput. (Ass.: Knud Josefsen).
Sangkoret NIPE under ledelse af Per Rosing sang julen ind,
da Den grønlandske Julemærkekomité præsenterede årets
julemærke fredag den 30. oktober. (Foto: Knud Josefsen).
- Qujanaq kusanartumik julemærkiliannut, Hans A. Han-
sen Kalaallit Julemærkekomitéanni siulitttaasoq ukioq
manna julemærkiliortumut Einar Heilmannimut oqarpoq.
(Ass.: Knud Josefsen).
■ Tak for dit flotte julemærke, siger Hans A. Hansen fra Den
grønlandske Julemærkekomité til årets julemærkekunst-
ner Einar Heilmann. (Foto: Knud Josefsen).
NAIP-p meeqqat kalattoortartui NAIP julemærkip nersor-
naasiuttagaanik nersornaaserneqarmat nuannivissumik
kalattoorlutik takutitsipput. (Ass.: Knud Josefsen).
NAIP har også en børneafdeling, hvis medlemmer gav en
fejende grønlandsk polka, da foreningen havde fået årets
julemærkepris. (Foto: Knud Josefsen).
■ Naturen inspirerede mig
Einar Heilmann forklarer, hvorfor han tegnede årets julemærke, som han
gjorde
NUUK(KK) - Flid og alsidig-
hed er kendemærket for det-
te års julemærkekunstner.
Det sagde Hans A. Han-
sen fra Den grønlandske Ju-
lemærkekomité, da han fre-
dag den 30. oktober præsen-
terede manden bag jule-
mærker 1992, Einar Heil-
mann.
- Hvad skal jeg dog finde
på? Det spørgsmål stillede
Einar Heilmann sig, da han
blev opfordret til at tegne et
julemærke. Alle de oplagte
emner med børn og voksne,
fugle og dyr i den grønlands-
ke vinternat er jo allerede
brugt, men så kom ideen
med at sammenstille sne-
krystallerne og de grøn-
landske sofapuder af skind.
Om de enkelte elementer i
julemærket har Einar Heil-
mann denne forklaring:
Farvelægningen af skyer-
ne i kimingen hentyder til,
at når vinteren i de arktiske
egne stunder til, og dagene
bliver korte, ja så ville det
hele virke dystert for men-
neskesindet - hvis ikke julen
kommer som et lyspunkt i
mørket. Omkring dette tids-
punkt, hvor solen står lavt
og kun kommer til syne for
en liden stund, så sker der
det usædvanlige, at et kraf-
tigt farvespil dannes i ki-
mingen. Vi kender det godt
og siger, at det er »Juleaf-
ten«.
Snekrystaller
Om snekrystallerne vil jeg
bruge en grønlandsk efter-
årssang med denne ordlyd:
Sneen dæker og skjuler
blomsterne.
Trods det lad da sneen fal-
de.
For i sneen tegner der sig
snekrystaller.
De er der, ogjulen er nær.
De små sofapuder, som ér
med til at pryde årets jule-
mærke, har mønstre, som
minder meget om snekry-
staller. Det er ikke en tilfæl-
dighed. Naturen spiller en
stor rolle i vor grønlandske
kunstverden.
Mange grønlandske syere
er rene kunstnere, når de
sætter sig ned med sytøj og
skindbroderier og fremstiler
de yndigste dragter og nytte-
ting af skind. Ved juletid går
de op i deres gøremål i en
sådan grad, at de gerne
springer nattesøvnen over.
Til deres ros skal det også
siges, at deres stræbsomhed
bunder i respekten for en
fælleseje, som en hel hus-
stand er med til at skaffe.
Det er med denne ånd og
disse tanker, at Einar Heil-
mann har skabt billedkom-
positionen i årets julemær-
ke.
Brugskunst
Af profession er Einar Heil-
mann lærer - lige siden
1952, hvor han blev færdig-
uddannet. Fra 1981 til 1983
var han leder af Grafisk
Værksted i Nuuk. Han en en
lang produktion bag sig, og
han er ikke ukendt med at
lave brugskunst i det lille
format. Mest kendt er han
vel kom kunstneren, der
skabte Nuuk kommunes by-
våben.
Men nu gælder det årets
julemærke. - Det er mit håb,
at julemærket bliver modta-
get med interesse, så det kan
støtte det gode formål, sagde
Einar Heilmann, der fik
overrakt en check på 11.000
kroner for sit arbejde.