Atuagagdliutit - 02.11.1992, Blaðsíða 8

Ingerla tseqatigiiffiup » Greenchar «-ip juullilerpaat Qorlortorsuup eqalui misiligutigalugit Selskabet »Greenchar« vil op til jul sende et ton Ijeldørreder fra Qorlortorsuaq på markedet
JSuummi tuniniarmarpai.Eqaluit oonaannaat Allan Idd Jensenip uiluinnut tunisassiami- i Nuuk for at se forbrugernes reaktion. Portionsørreder vil blise solgt i den form for
nut poorisartagai atorlugit poortorneqassapput. Oriaannaat ataatsit 775 grammiusassap- emballage, som Allan Idd Jensen også bruger til sine kammuslinger. Denne pakke vejer 775
put.AllanIdd Jensenip poortugaq taamaattoq 80koruunit missaanni akeqassasoq naatsor- gram. Allan Idd Jensen regner med udsalgspris i butikkerne på omkring 80 kroner pr kilo
suutigaa (Ass.: Knud Josefsen) (Foto: Knud Josefsen).
Fersk fisk er sagen for »Greenchar«
Det private selskab bag Qorlortorsuaq bryder med traditionerne for den grønlandske fiskeeksport
NUUK(KK) - En af det
grønlandske hjemmestyres
største satsninger indenfor
erhvervslivet var fjeldørred-
projektet i Qorlortorsuaq.
Projektet kuldsejlede totalt
og er nu overgivet til private
investorer, som forsøger at
skabe et rentabelt dambrug
med helt andre midler og
med et helt andet ambi-
tionsniveau, end det offent-
lige stod for.
- Jeg bryder mig bestemt
ikke om AG’s udlægning af
salget i fredagsavisen, siger
formanden for aktieselska-
bet »Greenchar«, fiskeskip-
per Allan Idd Jensen. Vi har
ikke fået foræret noget som
helst af Grønlands Hjemme-
styre, - og slet ikke 44 mil-
lioner kroner. »Greenchar«
har overtaget et kuldsejlet
offenligt projekt, som vi tror
kan blive rentabelt i privat
regi. Hvad var hjemmesty-
rets alternativ? At lade de
allerede investerede anlægs-
midler ruste op! Det kan
samfundet under ingen om-
stændingheder have fornø-
jelse af, og derfor var det rig-
tigt set i den aktuelle situa-
tion at kaste håndklædet i
ringen og lade private er-
hvervsfolk komme til.
- Jeg har en tyrkertro på,
at private erhvervsfolk kan
gøre tingene både bedre og
billigere end offentligt an-
satte skrivebordsgeneraler,
siger Allan Idd Jensen. Et
bevis for min påstand er det
halve år, som er gået siden
den ekstraordinære lands-
tingssamling i foråret, som
kostede Kaj Egede posten
som landstingsmedlem. I
dette halvår har Royal Gre-
enland efter regning drevet
ljeldørredprojektet, og det
har kostet en pæn del af de
fem millioner kroner, som
landstinget for en uge siden
gav Qorlortorsuaq på en til-
lægsbevilling.
- Det kan vi gøre billigere!
Bankerne sagde nej
- Men det er heller ikke så
nemt, som man umiddelbart
skulle tro, når man i AG læ-
ser, at vi har fået det hele
foræret, siger Allan Idd Jen-
sen. Vi er i dag fire aktionæ-
rere, som har skudt 825.000
kroner ind i projektet. Det er
ikke nok til at komme i
gang. Derfor har syv andre
hovedsageligt private er-
hvervsfolk vist interesse for
projektet, så vi forhåbenligt
kan nå op på en aktiekapital
på to millioner kroner.
- Det er nødvendigt med
denne udvidelse af aktieka-
pitalen for at kunne færdig-
gøre projektet, blandt andet
ved at installere et ørred-
slagteri i Qorlortorsuaq, for-
tæller Allan Idd Jensen.
Men det er da ingen hemme-
lighed, at det er svært for
det private selskab »Green-
char« at rejse penge til den
sidste finish i Qorlortorsu-
aq. De to grønlandske pen-
geinstitutter Grønlands-
banken og Nuna Bank vil ik-
ke gå ind i en finansiering,
og det er da ret tankevæk-
kende, ikke... Vi regner med
at have udgifter på fire til
fem millioner kroner om
året, og tallene i regnskabet
bliver nok også røde i de før-
ste par år, men der er fanta-
stiske perspektiver i Qorlor-
torsuaq.
Fersk fisk
På mandag rejser Allan Idd
Jensen til Frankrig med
prøver af frosne ørreder
slagtet i Qorlortorsuaq, men
der er indenfor den ferske
fisk, at selskabet ser de store
muligheder i dambruget i
Sydgrønland.
- Alle muligheder skal
selvfølgelig prøves af, siger
Allan Idd Jensen, men mar-
kedet for frosne portionsfisk
er ved at være mættet af bil-
ligere fiskearter. Derfor vil
omkostningerne til en mar-
kedsføring af frosne fisk
næppe stå mål med vor por-
duktionskapacitet i Qorlor-
torsuaq, hvor der i dag er
knap en halv million fjeldør-
reder.
- Nej, der er indenfor de
ferske fisk, at vi satser. Der-
for har Kaj Egede og jeg net-
op været på Island, som
sammen med Norge har en
længere tradition for disse
dambrug end Grønland. Ved
at besøge dambrug på Island
så vi, at Qorlortorsuaq-pro-
jektet simpelthen er genialt
bygget fra naturens hånd,
og det giver os et forspring,
som vi skal vide at udnytte.
Samtidig fik vi en samar-
bejdspartner, som har lang
erfaring med salg af fersk
fisk til vedrensmarkedet.
- Vi vil simpelthen hægte
os på de islandske distribu-
tionskanaler, som først og
fremmest afsætter deres ør-
reder til markeder i Holland
og Canada. Og vel at mærke
fersk ørreder. Dermed biy-
der vi med alle traditioner
for den grønlandske fiskeek-
sport, siger Alklan Idd Jen-
sen.
Der har været mange tal
fremme om, hvor man ørre-
der, der rent faktisk gik i
bassinerne i Qorlortorsuaq.
Selv regnede selskabet
»Greenchar« med omkring
800.000 ørreder, men en fin-
tælling viste, at der rent fak-
tisk kun var 418.558 ørre-
der. Det har betydet en re-
vurdering af produktionen
af ørreder. I 1993 og 1994
regner »Greenchar« med at
producere 100 tons ørreder
og i 195 Og 1996 200 tons
ørreder. Der er kapacitet
med de nuværende invetse-
ringer at komme op på en
produktion på 300 tons. Og
der er vandreserver i Qor-
lortorsuaq til en produktion
på 600 tons, men det vil
kræve store nye investerin-
ger.
- Når der er færre fisk,
end vi regnede med, vil dam-
bruget nok give et mindre
underskud i de tre første år,
men så skulle tallene i 1995
heler ikke være røde længe-
re.
- Vi skal slagte ørrederne i
Qorlortorsuaq, lægge dem
på is, transportere dem med
helikopter til Narsarsuaq,
som bliver springbrædtet til
markederne ude i verden.
Alle vore undersøgelser ty-
der på at salgspris på otte
amerianske dollars pr. kilo
fersk fisk. Med en startpro-
duktion på 200 tons ørreder
vil det give en indtægt på 1,6
million dollars. Med en dol-
larskurs svingende mellem
5,50 og 6,00 kroner giver det
indtægter mellem 8,8 og og
9,6 millioner kroner.
- De friskslagtede ørreder
skal pakkes i særlige veliso-
lerede kasser, som vil kunne
holde fisken frisk i op til en
halv snes dage. Det skulle
være rigeligt til at bringe fi-
sken frem til aftageren i for
eksempel Holland og Cana-
da. Vi har laet et meget for-
delagtigt tilbud fra Grøn-
landsfly, hvis S-61 maskiner
kan tage to tons fisk og flyve
dem til Narsarsuaq på et
kvarter. Det kan også om
sommeren blive aktuelt at
lægge skibet »Bjal« til Qor-
lortorsuaq, hvor der er 10 ti-
mers sejlads til Narsarsuaq.
Et familiebrug
Dambruget skal køre som et
familiebrug, der skal styre
vandtilførslerne og - tempe-
raturer, fodre fiskene (der
går 240 tons foder til at ska-
be 200 tons ørreder), slagte
dem og pakke dem.
Det giver ikke de mange
arbejdspladser, men det gi-
ver rentabilitet: Der bliver
vel skabt fire arbejdsplad-
ser, men det bliver ikke »8-
16 jobs«. Det bliver jobs for
folk, som kan se en mening i
at arbejde med dambruget i
det smukke, men isolerede
Qorlortorsuaq.
- Det er ikke mange jobs i
forhold til de flyvske visio-
ner, som landsstyret og
landstinget ofte luftede si-
den starten på Qorlortorsu-
aq-projketet i 1986, men det
virkelig arbejdspladser og
ikke blot drømme, siger Al-
lan Idd Jensen. Vi vil behol-
de ørreden i Qorlororsuaq,
for ellers går ideen om den
ferske fisk fløjten. Derfor
bliver der ikke skabt ar-
bejdspladser på de nærlig-
gende Royal Greenland-an-
læg.
Ved en nøje tilrettelagt
produktion vil dambruget
kunne producere slagtefær-
dige ørreder meget jævnt
fordelt over hele året. Der-
ved undgår »Greenchar« at
skulle investere i lager- og
fryseanlæg, men til gengæld
vil selskabet være leverings-
dygtig i den ferske fisk året
rundt. - Og derved er vi til-
bage ved mit udgangspunkt,
siger Allan Idd Jensen: Det
private erhvervsliv kan dri-
ve sambruget bedre og billi-
gere end det offentlige sy-
stem. Blandt andet fordi det
handler om holdninger.