Atuagagdliutit - 02.11.1992, Blaðsíða 14

14
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 127 1992
ANGUTERALAK
(21. marts -19. april):
Anguniakkavit pingaarner-
saat suli angusinnaasi-
manngikkukku allatut
iliuuseqartariaqalerpu tit.
Ileqquliutiinnakkatit qi-
manniakkit.
LØVEQ
(23. juli - 22. aug.):
Uisakajaarnak pissaatit,
suut tamarmik iluarsissap-
pata. Allalli ilittut sukkati-
gisumik paasinnissinnaann-
ginnerat ajoraluartumik
paasiuminaatsippat.
IGERIALLAQQI
(23. nov. - 21. dec.):
Massakkut aningaasanuus-
saguit ajugaanissat qulak-
keerluinnaqqaaruk - taa-
maanngippat ajutooqinaa-
tit.
VÆDDEREN
(21. marts - 19. april):
Hvis du stadig ikke har nået
dit vigtigste mål, er det på
tide at lægge strategien om.
Kom væk fra de gamle ruti-
ner.
ANGUTIKULOOQ
(20. april - 20. maj):
Suleqatit pasillerajutttut
suliassanik kinguarsaagin-
nartarput. Ilittut imminn-
nut pilliutigisinnaasunik
suleqateqartariaqarputit.
TYREN
(20. april - 20. maj):
Samarbejde med mistænk-
somme medarbejdere sinker
arbejdet. Du behøver selvop-
ofrende medarbejdere som
dig selv.
LØVEN
(23. juli - 22. aug.):
Skynd dig langsomt, så tin-
gene kan nå at modnes. Des-
værre har du svært ved at
forstå, at andre knap fatter
så hurtigt som dig selv.
NIVIARSIAQ
(23. aug. - 22. sep.):
Annikitsualunnik pingaar-
titsinniarnersuit ingasaak-
kaluttuinnarukku tusaama-
nerlunneqaatigilersinnaa-
vat.
JOMFRUEN
(23. aug. - 22. sep.):
Pedanteri skader dig selv,
idet det giver dig et dårligt
omdømme, hvis det tager
overhånd.
SKYTTEN
(23. nov. - 21. dec.):
Hvis du satser penge nu, så
skal du være sikker på, at
alle dine vilkår er opfyldt -
ellers kan det gå galt.
SAVAASAQ
(22. dec. -19. jan.):
Aningaasat piinnarlugit as-
sortuunneq imminut akiler-
sinnaanngilaq. Eqqisillusi
oqaloqatigiinnissigut aaq-
qiiniarniaritsi allat akuliun-
nagit.
STENBUKKEN
(22. dec. -19. jan.):
Uenighed om et økonomisk
spørgsmål er ikke livet om at
gøre. Sæt jer sammen og få
løst problemet uden at blan-
de andre ind i det.
MARLULIS SAT
(21. maj - 20. juni):
Kisaatigisatit saqqummiun-
nialeraangakkit peqqissaar-
tarit. Pisariaqartitatit naa-
pertorlugit ikiomeqanngit-
sooqinaatit.
TVILLINGERNE
(21. maj - 20. juni):
Du bør være omhyggelig
med at formulere dine øn-
sker. Ellers kan du ikke reg-
ne med at få den hjælp, som
du gerne vil have.
PEQQUK
(21. juni - 22. juli):
Suut tamaasa ataqatigiissil-
lugit pingaarnerpaavoq, mi-
kisualuttai piffissap ingerla-
nerani naqqissorsinnaava-
tit. Siunertarpiaasorli eq-
qaamagiuk
KREBSEN
(21. juni - 22. juli):
Helheden er det vigtigste,
detaljerne får du mulighed
for at korrigere hen ad ve-
jen. Husk at holde dig ho-
vedformålet for øje.
OQIMAALUTAAVIK
(23. sep. - 23. okt.):
Misigissutsititit naalagaa-
tiinnakkit, silatusaarniar-
neq pivallaanngikkaluarlu-
gu. Uummativit nipaa allan-
nut tunissutaalluarsinnaa-
voq.
VÆGTEN
(23. sep. - 23. okt.):
Lad bare dine følelser domi-
nere, du behøver ikke altid
at være så rationel. Hvad
hjertet siger, kan være mere
givende.
SKORPIOONI
(24. okt. - 22. nov.):
Ilaquttanik »niueqateqar-
neq« immaqakkunnik kisi-
annikkunnillu kingune-
qaannartussaavoq. Sulias-
sat nammineq suliaralugit
iluaqutaanerusarpoq.
SKORPIONEN
(24. okt. - 22. nov.):
Forretninger med nære
slægtninge kan medføre
mange »hvis’er« og »men-
’er«. Det er bedre at udføre
opgaverne selv.
IMERTARTARTOQ
(20. jan. -19. feb.):
Allat takusinnaanngisaat il-
lit takusinnaavatit, imma-
qali tamanna taamaasorin-
ninnerinnaava? Aningaasa-
noorninni tamanna tatigi-
vallaarniaqinagu.
VANDMANDEN
(20. jan. - 19. feb.):
Du ser, hvad andre ikke ser,
men måske er det bare en
ønskedrøm? Lad det ikke
lokke dig til at satse penge.
AALIS AKKAT
(20. feb. - 20. marts):
Taarsigassarniaqqinnaveer-
saarit. Pisiariaqartitavit
pinngitsoorsinnaasavillu
immikkoortisimalluinnar-
nissaat eqqumaffigittuinna-
ruk. Ilinnut tamanna ilua-
qutaanerussaaq.
FISKENE
(20. feb. - 20. marts):
Lad dig ikke fristes til at ta-
ge flere lån. Sørg for nøje at
skelne mellem det, du behø-
ver, og det, du ikke kan und-
være, så klarer du det.
NAKORSAQ
UE6EI 1

Erik Miimter
Issulunneq
Akuttunngitsumik isssun-
nik talerpUlermik assorsuaq
anniartarpunga. Qaarsi-
mannginnerpa? Nakorsi-
aannissaa ornigivallaanngi-
lara, atsigalugu kisigigakku.
Ateqanngitsuusaaq
Piumanngikkaluaruilluun-
niit taamaaliussaatit. Anni-
arisaq nakasummiippat
qinngamiippalluunniit na-
korsamut immikkoortinne-
qarsinnaanngillat. Ajuunu-
na aaqqinniagassaq.
Issunguna pinngortitaas-
sutsitta malussarinnerpaat
ilaat, arlaannillu ippinnarsi-
gaangat timitta ilai qanittu-
aniittut aamma sunnertit-
tarput, assut annernartu-
mik.
Issuluutinngortartut ar-
lalissuit taakkartorsinnaa-
galuarpakka, kisianni taa-
maalioraluarumaluunniit
anniarisat aaqqitinnaviann-
gilara. Nakorsamut misis-
sortikkuit aatsaat paasinar-
sisinnaavoq. Allagaannarti-
gut nakorssaaneq ajoma-
qaaq.
Ondt i højre
testikel
Jeg har jævnligt forfærdelig
ondt i højre testikel. Kan det
være sprunget? Jeg er ikke
meget for at gå til læge med
det, da jeg føler, det er for
intimt.
Anonym i Grønland
Det må du se stort på. For
lægen er der ingen forskel
på, om symptomet kommer
fra testiklen eller næsen.
Det er blot et problem, der
skal løses.
Tektiklen er et meget føl-
somt organ, så der skal ikke
megen forandring til i den
selv eller i de nærmeste om-
givelser, før det gør mægtig
ondt.
Jeg kunne remse en lang
række lidelser op, der kan
give testikelsmerter. Men
det kommer ikke dit pro-
blem nærmere. Det kan du
kun få løst ved at blive un-
dersøgt hos lægen. Pr. brev
fra Grønland er det ikke mu-
ligt at finde ud af det.
Imminut
aalersorneq
Qingara inussannik qaqiler-
tuarlugu aalertissinnaavun-
ga?
O.F.
Aap, nakorsiartarfiutinni
taamaattut takornartarinn-
geqaakka. Qanittukkut
Frankrigimi illoqarfimmi
Dreuximi ajuvissumik piso-
qangaj alluinnarpoq, biiler-
tup qullermut aappalaartu-
mut utaqqisup qinngaminik
qaqilerisimanera pissutiger-
piarlugu.
Biilia tunuanit aporne-
qarsimavoq, angutillu taas-
suma inussani qinngami ilu-
anut ima torrussimatigaa
aattorujussuanngorsimallu-
ni. Aaleruttoramilu tupan-
nermik ilisimajunnaarsima-
voq.
Inuit ussattut una biiler-
toq aammi qeqqaniittoq to-
qussutigisinnaasaminik pis-
suteqarsoralugu ambulan-
cemik qaaqqusisimapput.
An gulli napparsimmavimmi
itermat paasineqarsimavoq
meeraagallarami inerteqqu-
tit ilaat puigorsimagaa:
Qinngat qaqilertarnagu.
Franskit taamaattuusi-
magunaramik. Ukiut qulit
tamatuma siornatigut mis-
issorneqarsimavoq Parisimi
aqqusinerni angaUafiiuner-
paani utaqqisut qassit qinn-
gaminnik qaqilererusaar-
tarnersut. Apersorneqartut
300-it 53 procentigooq taa-
maaliortaannarput.
Tupinnaqutigivaalu taak-
ku pingajuarterutaasa qin-
garsornertik unitsittarsi-
manngimmassuk isikkune-
qarlutik paasigaluarlugu-
luunniit. Biilertunngooq ta-
marmik taamaattarput,
apeqqutaatinnagu biilertik
folkevogniunersoq Rolis
Royceunersorluunniit.
Biilertut quliugaangata
taamaallaat arnat pingasut
taamatut »ileqqupiloqar-
put«. Angutimmi biilertar-
tut amerlanerummata ta-
manna pissutaasimasinnaa-
voq, kisianniligooq aamma
arnat qingarsorajunnginne-
rupput aaqqateqartaanna-
ramik.
Naak tamakkua ilisima-
tuussutsikkut misissuiffigi-
nerussallugit pisariaqarso-
rinanngikkaluartut, taa-
maattoq uppernarsaatissa-
qarpoq kikkuugaluit qanoq
ilisukkulluunniit qingartik
assut attulaarumasaraat.
Taamaattumik kulturitoq-
qap ilaa una eqqaasitsissuti-
gineqaannassaaq: Allat isi-
gitillugit sorluit qaqilerne-
qassanngillat.
Finger giver
næseblødning
Kan man lå næseblødning af
at pille næse?
O.F.
Ja, det ser jeg mange eksem-
pler på i min klinik. I den
franske by Dreux opstod der
for nylig et særligt drama-
tisk tilfælde, da en bilist pil-
lede næse, medens han
holdt for rødt lys.
Hans bil blev påkørt bag-
fra, og fingeren blev stødt så
hårdt op i næsen, at det be-
gyndte at bløde voldsomt.
Da manden så blodet sprøj-
te, besvimede han af skræk.
Tililende, der fandt den
bevidstløse bilist smurt ind i
blod, troede, at han var
kommet livsfarligt til skade
og tilkaldte en ambulance.
Men da manden vågnede op
på skadestuen, blev det op-
klaret, at han blot havde
glemt sin børnelærdom om
ikke at pille næse.
Det ligger åbenbart til
franskmænd, for da nogle
psykologer for en snes år si-
den undersøgte, hvor man-
ge, der pillede næse, når de
holdt for rødt lys i et stort
kryds i Paris, vidte det sig at
være 53 procent af 300 bili-
ster.
Mærkeligt nok fortsatte
en tredjedel af dem med næ-
sepilleriet, selv når de så, at
de blev iagttaget. Der blev
pillet i alle slags biler, fra fol-
kevagn til Rolis Royce.
Af hver 10 bilister med
denne »hobby« var der kun
3 kvinder. Men det kan skyl-
des, at der er langt flere
mandlige end kvindelige bi-
lister, og at kvinderne ofte
havde handsker på.
Selv om man rent viden-
skabeligt ikke skal tage for
alvorligt på en undersøgelse
af denne art, så bekræfter
den, at næsten alle piller
næser nu og da. Derfor den-
ne gamle definition på kul-
tur: Det er at undlade at pil-
le næse, når andre ser på
det.
TB tammavippa
Sullivitsinniuna tuberkulo-
se eqqartorsimagipput.
Nappaat taanna Danmarki-
mi nungutitaavippa?, sulli-
vinnimi tb-mut misissortit-
tarnerujussuit atugaajun-
naarmata.
KL.
Taamaaliortarnissat pisari-
aarussimapput. Kisianni TB
suli atugaasarpoq. 1991-imi
Danmarkimi inuit 333-t Ka-
laallit Nunaannilu 56-it tb-
qartut paasineqarsimapput.
Taakkunannga 125-it nuna-
nit allaniit nuuttuusimap-
put qimaasuusimallutillu.
Tuberkulose danskinut
naleqqiullugu nunani alla-
miut 20-riaammik atukula-
nerruaat. Nunanilu kingoq-
qiviini assorsuaq nappaati-
tut siaruaattarsimasoq paa-
sineqarsimalluni. Qujanar-
tumUlu nappaat ullumikkut
antibiotikamik ajorunnaar-
sinneqarsinnaavoq.
70-ilik 30-lillu
Angutaavunga 70-it qaan-
gerlugit ukiulik. Ukiut arfi-
neq marluk qaangiupput ti-
nusoorama inalugarsuarma
ilamerna peemeqarmat.
Taamanerniit kujannitsil-
lunga anisoorneq (peersi-
neq) sapilernikuuvunga.
Nakorsaq oqarpoq imma-
qagooq ujaloq piigartik an-
naarpallaarssimagaat. Suu-
ali, naammattunimmi qitor-
nioreersimagama. Ajornerli
tassa kujakka tikivillugit
anniartarama, arnerisima-
riarlunga.
Imam i anniartartigaanga
arnamik attuinissara orni-
giunnaarsimallugu, naak
inuussuppalunnera pissuti-
galugu angutitut halvtres-
seqaannartutut taattoqara-
luarlunga.
Kingullermik arnaatiga
30-iinnarnik ukioqarpoq;
maannali qatsuteriigara.
A.L.
Ilumummi, aammami inuu-
sugunnaarsimavoq... Ug-
gornaqaarli taamak pium-
manneqartigisimallutik
maangaannarnialeravit.
Anisoorneq sapilerninnut
pissutaasimassaaq anisuus-
saraluit usunnut pigani na-
katsunnut pisalersimam-
mat. Aamma tamanna an-
gutini utoqqalissuni takor-
nartaanngilaq, pingaartu-
mik nakasoqarfimmikkut
suliaritissimasuni.
Anniarisartakkatit misis-
sorsimatinnak suunersisin-
naanngilakka. Nakorsavit
paasisinnaassavai. Inalu-
garlussimanavianngilatit,
aamma pilattartissimanerit
pissutaasimanavianngilaqq.
Angutit utoqqalisut kujan-
nereernerminni anniarisa-
qartaannalersarput, soorlu
naggussamikkut imaluun-
niit ujallumikkut kitserner-
mik nappaateqalersima-
gaangamik.
Anniarisap suunera paa-
sitinnagu qanoq iliorfigineq
ajornaqaaq, tamanna na-
korsap suliassaraa.