Atuagagdliutit - 30.12.1992, Blaðsíða 4

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 150 1992

*::;tt::tt::tt™::^^
UKIORTAAMIPILLUARITSI!
AG-P NORMUA 150 saqqummerpoq, ukioq
manna normu kingulleq. Annonceliisartugut
juulleriartorneranut ukiortaallu tungaanut
ulapaartitsisimaqisut peqatigalugit atuartar-
tuvut ukiortaamut iserluarnissaannik kis-
saappavut!
UKIORTAAMUT ISERLUAQQUSISAR-
NEQ qanorpiaq-una isumaqartillugu atorne-
qartartoq? Ukiumut nutaamut iserluarneq
suua?
Amerlasoorpassuarnut ukioq 1992 ilunger-
sunartuusimavoq, naak Kalaallit Nunaat nu-
narsuarmi nunat pisuunerpaat ilagigaluaraat.
Namminersortorpassuit aningaasatigut aju-
toorsimapput, sulilu amerlanerit taamaaliar-
torlutik. Quppemerup uuma illuani Lands-
rettip »ukiortaami pilluaqqussutaa« imaan-
naanngeqisoq takuinnarsinnaavarsi.
Pisortat suliffeqarfiutaat qaqutiguinnaq an-
ingaassatigut ajutoortarput, taakkumi akile-
raarutinik qaffaanikkut, aningaasartuutinik
ikililerinikkut nunanillu allanit taarsigassar-
sinikkut annaanneqartarmata. 1992-imili
kommunerpassuit aningaasatigut ajutuun-
galluinnarput, ilarpassuilu annertunerusu-
mik annikinnerusumilluunniit avataanit
aqunneqalerlutik.
Namminersortut pisortallu suliffeqarfiisa
aningaasatigut ajornartorsiornerat pisuulluni
suliffissaaruttorpassuaqarpoq, taakkulu sani-
atigut saarulleerunneratigut nunarsuarmilu
tuniniaavinni Kalaallit Nunaata tuniniaavigi-
sartagaani rejet akiisa appariarnerat pissuti-
galugit aamma allat suliffissaarupput.
ILAQUTARIIPPASSUIT atukkamikkut na-
leqqussartariaqalersimapput. Ileqqorpassuit
taamani siuariartornerup imaluunniit siuari-
artorsorinerup nalaaneersut allanngortittari-
aqarsimapput, ileqqut pisortat ikiorsiissute-
qartarallarnerisa nalaaneersut.
1992 ukiuuvoq aalisakkat akiisa nunarsu-
armi tuniniaavinni appariartornerat pillugu
pisortat tapiissuteqartarunnaarnerannik aali-
sartut misillerfiat.
1992 ukiuuvoq pisortat imminnut allann-
gortiteriiat, KNT-p allanngortitemeqamis-
saanik piumasaqarfiusoq, akileraartartummi
ilusilersuinitoqqamik akilersuiinnarnissa-
minnut akissaarummata.
Naatsumik oqaatigalugu 1992 ukiuuvoq
uatsinnut innuttaasunut misigilerfiusoq nu-
nap ajornartorsiutaanik nammaqataasariaqa-
lernermik, aaqqissutissanillu pitsaanerpaa-
nik ujarleqataanissamut piumasaqarfigine-
qarnitsinnut akuersaartariaqalerfipput.
NUANNERSUINNAASANNGILAQ. Suut
tamarmik ingerlalluarallartillugit nammineq
aalajangiisinnaassuseqameq ajornanngitta-
qaaq. Pissutsillu ajorsigaangata allanik pis-
suutitsiniarneq aamma ajomanngittaqaluni.
Kisianni 1992-imi tamaaliomiarneqajomaku-
soorsimavoq.
1992-ip ingerlanerani politikeritta qassee-
riaqalutik oqarfigisarsimavaatigut akissaqas-
suserput naapertornerullugu inuunialeqqul-
luta, tassa pissusiviusunut naleqqussartaria-
qalersugut. Tamannalumi aamma ilumoor-
poq, naalakkersuisullu aningaasaqarnikkut
sukannersumik mianersortumillu politikke-
qarnermikkut landskarsi ajunngitsumik an-
ingaasatigut ingerlassinnaasimavaat. Innuut-
taasunut aningaasat pisassaritinneqartut alla-
tut ajornartumik ikinnerulertariaqarsimap-
put, tamatumali kingunerisaanik Kalaallit
Nunaata landskarsia - Savalimmiuni pinerup
akerlianik - ataqqineqalerpoq, nunanullu alla-
nut taarsigassarsiaminik akileraasinnaann-
gorluni.
Ajunngikkaluaqaaq. Ukiumut nutaamut
iserluarnissamut tamanna tunngavissaalluar-
poq, immaqali 1993-erpiaanngitsumut.
POLITIKERIGUMMI pissusiviusunut nam-
mineq naleqqussarniarnerminni oqitsuinnar-
siortanngillat, taakkuuppummi pissusiviusu-
nik pilersitsisuunerusartut. Ullumikkut nu-
nanut allanut taarsigassaqarnerput pissute-
qarpiarpoq politikeritta 80'-ikkut qitequnne-
rini akissaqarnertik naapertorlugu ingerlatsi-
niarsimannginnerannik. 1992-imilu akile-
raartartut akileraarutaannit 10 millioner ko-
ruunit atorlugit telefoninik angallattakkinik
pisariaqanngivikkaluanik akisoqisunillu (pi-
sortat sulisitsisutut akiliussinngippata!)
Nuummi atulersitsinerisa takutippaat akile-
raartartut aningaasaataat eqqarsaatigalugit
politikerit akissaqassuseq naapertorlugu in-
gerlatsinissartik suli sapersaatigipajaaraat.
1992 UKIUUVOQ amerikkamiut Kangerlus-
suarmi sakkutooqarfimminnik qimatsiviat,
Namminersornerullutillu Oqartussat mittar-
fimmik pingaaruteqaqisumik aserfallatsaalii-
nissaminnut ingerlatsinissaminnullu anin-
gaasatigut aamma ajornartorsiuteqalerfiat.
Isumaqatiginninniallaqqissoqarallartillugu
nnaalagaaffik ataatsimoortumik tapiissutit
saniatigut aningaasaliinissamut pisussaaffe-
qarneranik paasinnitsinneqarpoq. Nammi-
nersornerullutik Oqartussat ukiumut 70 mil-
lioner koruuninik siunertamut tassunga
ukiumut atugassaqartitaalerput.
Aningaasat taakku pissarsiarineqatsiaan-
naartut paasinarsimavoq Namminersome-
rullutik Oqartussat »pissusiviusunut« ima
naleqqussallaqqitsigisimasut Kangerlussuaq
40 millioner koruuniinnaat atorlugit ingerlas-
sinnaalerlugu.
Ajinngkaseqaat.
IMMAQALI pikkorippallaartuulaarneruvoq
aningaasat nikingassutaat (30 millionit) naa-
lakkersuisut pissarsiariinnarmatigit, naala-
gaaffillu qinnuigalugu Danmarkimi sipaarniu-
teqarnertut allatut Kalaallit Nunaannut ataat-
simoortumik tapiissutitigut sipaarniuteqaq-
qunagu (60 millioninik).
Danmarkimi atorfilittat politikerillu Nam-
minersornerullutik Oqartussat Kangerlussu-
aq pillugu kisitsisaataannik upperinnissima-
sut salloqittalaagaasutut misigisimanngitso-
ornavianngillat. »Pissusiviusut« taamaattut
Danmarkip ataatsimoortunik tapiissutaanik
ikilisaaqqusinnginnermik uppertitsiniarner-
mi naalakkersuisut tatigineqamerannut nu-
kittorsaataanavianngillat.
1993 1992-ITULLI ilungersunartigilluinnar-
tussaagunarpoq. Naleqqussartuartariaqas-
saagut, ileqquvut allanngortiterlugit pisuus-
sutivullu paarilluarnerullugit. Kisianni kik-
kut tamarmik taamaalioqataappata tamatu-
malu pisariaqassusia tamarmik upperippas-
suk ukioq nutaaq iserfikkuminarsisinnaallu-
arpoq - nunarsuarmi inooqataaffigisatsinni
Kalaallit Nunaata ataqqineqarnerulerneranik
kinguneqartumik.
GODT NYTÅR!
SÅ ER DET AG nummer 150, årets sidste
avis. Sammen med vore annoncører, som
heldigvis har været meget aktive her i julen
og nytåret, vil vi geme ønske alle læserne et
rigtigt godt nytår!
HVAD BETYDER det egentlig at ønske sig
selv og hinanden et godt nyt år? Hvad er et
godt nyt år?
1992 var for mange et hårdt år, selvom
Grønland er et af verdens rigeste lande. Vi
havde stribevis af konkurser i den private
sektor, og de fortsætter. Se blot modstående
sides barske »nytårshilsner« fra Landsret-
ten.
Det er sjældent, at der er konkurser i den
offentlige sektor, den redder sig ofte ved at
skrue skatterne op, skære udgifterne ned og
optage udenlandslån. Men mange kommuner
kom i 1992 tæt på konkurser og kom mere
eller mindre under administration.
Krisen både i den private og den offentlige
sektor førte mange ud i arbejdsløshed, og
dertil kom så alle dem, der blev arbejdsløse,
fordi torsken forsvandt og rejepriserne dyk-
kede på de internationale markeder, hvor
Grønland sælger.
MASSER af hjem har måttet omstille sig.
Masser af vaner har måttet lægges om, vaner
fra den tid, hvor alt enten gik fremad eller i
hvert fald virkede som om det gik fremad,
fordi det offentlige gik ind og ordnede proble-
merne.
1992 var et år, hvor fiskerne kunne mær-
ke, at verdensmarkedspriserne ikke var,
som de plejede, fordi det offentlige ikke be-
talte hele differencen.
1992 var et år, hvor det offentlige måtte
lave sig selv om og insistere på KNI's om-
strukturering, fordi der ikke mere er råd til,
at skatteborgerne betaler for en gammel, for-
ældet struktur.
1992 var kort fortalt et år, hvor vi borgere
mærkede, at vi selv skal leve med landets
problemer, og at vi er nødt til at tage den
udfordring op, at vi selv skal være med til at
finde de bedst mulige løsninger.
DET KAN være surt. Det er så nemt at
bestemme selv, når det går godt. Det er også
så nemt at give andre skylden, når det går
skidt. Men den gik ikke rigtig i 1992.
Gang på gang i 1992 fortalte politikerne os,
at nu må vi sætte tæring efter næring, nu må
vi tilpasse os de faktiske forhold. Det var
også rigtigt, og gennem sin påpasselige fi-
nanspolitik fastholdt landsstyret en god øko-
nomi for Landskassen. Det betød nødvendig-
vis færre penge til borgerne, men det betød
også, at Landskassen i Grønland - i modsæt-
ning til Færøernes - vandt respekt og kunne
betale sine afdrag på sin udenlandsgæld.
Såvidt så godt. Det er en vigtig forudsæt-
ning for et godt nytår, men måske ikke lige
i 1993.
POLITIKERNE har dog ikke altid lige let ved
selv at tilpasse sig de faktiske forhold, ja ofte
skabes de faktiske forhold jo af dem. Når vi
i dag har udlandsgæld, så skyldes det netop,
at politikerne i midten af 80'erne ikke ville
sætte tæring efter næring. Og når de i 1992
for eksempel bruger 10 millioner skattekro-
ner til indførelse af noget så unødvendigt
som mobiltelefoner i Nuuk med ekstradyre
apparater og takster, som næsten ingen al-
mindelige borgere har råd til (med mindre de
får deres telefon betalt af det offentlige!), så
er det udtryk for, at politikerne stadig har
svært ved at sætte tæring efter næring, når
det gælder borgernes penge.
1992 VAR også året, hvor amerikanerne for-
lod Kangerlussuaq og hjemmestyret stod
med det ekstra problem at financiere vedlige-
holdelsen og driften den livsvigtige landings-
bane. Gode forhandlere fik overbevist staten
om, at den havde en forpligtelse her, der lå ud
over bloktilskuddet. Hjemmestyret fik 70
millioner kroner årligt.
Næppe have man fået de ekstra penge, før
det viste sig, at hjemmestyret var så dygtig til
at tilpasse sig de »faktiske forhold«, at man
kunne drive Kangerlussuaq for kun små 40
millioner kroner.
Det var flot.
MEN MÅSKE er det lidt for dygtigt, at lands-
styret blot scorer differencen (30 millioner),
samtidig med at det appellerer til staten om
ikke at gennemføre besparelser i Grønland
(60 millioner) på linie med alle andre offentli-
ge besparelser i Danmark.
De embedsmænd og politikere i Danmark,
der troede på hjemmestyrets Kangerlussu-
aq-tal, må føle sig lettere snydt. Og det styr-
ker ikke tilliden til landsstyrets udlægning
for »de faktiske forhold«, der skal overbevise
dem om, at Danmark ikke kan tillade sig at
skære i bloktilskuddet.
1993 BLIVER sandsynligvis lige så hårdt og
barskt som 1992. Vi skal fortsat tilpasse os,
ændre vaner og passe bedre på vores rigdom.
Men hvis alle gør det, og alle har tillid til, at
det er nødvendigt, så kan det alligevel bliver
et godt nytår - med øget respekt for Grønland
i den verden, vi er en del af.