Atuagagdliutit - 22.01.1993, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 09 1993
msmmmmm
mssmsmsmm
Qaammatisiutit
Kalaallisut
All: Jens Peter Lange, Ilulissat
Isumassarsiaq pitsavik Jakob Manassen-p Aappilat-
tumiik qaammatisiutit kalaallisut saqqummiussaa
pillugu uanga aamma ilanngussilaarniartunga. Ja-
kob-p isumai aammalu nassuiaasersuutai ajunngil-
luinnarmata uanga nassuiaasersuutai naatsumik
oqaatiginiassavakka, tassa uanga pinngortitaq tunn-
gavigalugu sanarfigakkit.
Januar:............................ Seqinniarfik
Februar:........................... Qaammalerfik
Marts:..............................Upernalerfik
April:.............................. Aattulerfik
Maj:................................. Aasalerfik
Juni:...............................QaammarifTik
Juli:............................... Sikkerarfik
August:.............................. Aasariffik
September:.........................Asinngalerfik
Oktober:..............................Ukiulerfik
November:......................... Kaperlalerfik
December:.............................Ullukiffik
Har du lederevner?
dynamisk virksomhed for den ansøger, der med
gå-på-mod, initiativ & overblik har lyst til et job, deri
ikke er fra 8 -16. Et job, der i perioder stiller store krav
til det personlige engagement. Et job, der indebærer
aktiv & praktisk indsats. Et job, der medfører en plads i
hotellets daglige ledelse.
Den Tekniske Chef har ansvaret for ledelsen og
koordinationen af følgende funktioner:
* Styring af anlægsprojekter fra planlægnings- til af-
slutningsfasen.
* Opbygning og gennemførelse af programmer for ved-
ligeholdelse af såvel hotel- som beboelsesejendomme,
samt installationer og inventar i samme.
* Udvendig arealtilpasning.
* Tilsyn med sikkerhedssystemerne i hotellerne og
samarbejdet med myndighederne.
* Styring af transportsystemet og vedligeholdelse af
hotellernes bilpark.
Vi forventer, at du:
* Som udgangspunkt er uddannet maskinmester eller
el-installatør og kan opnå autorisation.
* Har en bred erfaring med service og vedligeholdel-
sesarbejde.
* Har erfaring med ledelse- & koordinerende styring
af bygge-/anlægsprogrammer.
Løn efter aftale, og kvalifikationer. Der kan stilles bolig
til rådighed for hvilken der betales husleje efter
gældende regler. Ansøgningsfrist den 15. februar 1993 *
tiltrædelse snarest
Por flere oplysninger vodrorende stillingen, venligst
kontakt; Økonomidirektør Bent Jensen,: tlf. 2 42 22.
I Postboks289.3900Nuuk
. Tlf,24222.Fax24487

Hotelplanen viste sig ikke at være en hotelplan med sigte på at hjælpe kriseramte, private hoteller. Tværtimod havde
direktoratet barslet en storstilet plan om at nationalisere hotelerhvervet.
Hotelplan ■ uden
hotellernes medvirken
Af: Formanden for Centralforeningen af hoteller og restauranter i Grønland,
Jørgen Mylliin Lings
AG bragte den 11. januar et
interview med landstyre-
medlem Ove Rosing Olsen
vedrørende dennes planer
om et offentligt ejet hotel-
driftsselskab.
I interviewet fremgår det,
at CHR, brancheforeningen
for hoteller og restauratio-
ner, skulle have været med i
forhandlingerne og udarbej-
delsen af planer - og dermed
have godkendt denne.
Det er ikke korrekt. CHR
har på ingen måder været
involveret som forhand-
lingspartner i direktoratets
planer.
Hotelplanen er udarbej-
det af et dansk konsulentfir-
ma som bestillingsarbejde
for direktoratet for Industri
og Handel. Planen udarbej-
det uden, at CHR eller bran-
chen i det hele taget er hørt.
Planen var derfor helt uden
branchemæssige relationer
til det grønlandske hoteler-
hverv.
CHR fik på eget initiativ
arrangeret et møde med Di-
rektoratet for Industri og
Handel, idet branchefore-
ningen ad omveje var blevet
orienteret om hotelplanen,
og at direktoratet ville frem-
lægge denne for landstyret,
den 17. december 1992.
Dette møde blev afholdt
den 15. december! - Tirsda-
gen før direktoratet skulle
fremlægge hotelplanen for
det samlede landsstyre.
Hotelplanen viste sig ikke
at være en hotelplan med
sigte på at hjælpe kriseram-
te, private hoteller. Tværti-
mod havde direktoratet
barslet en storstilet plan om
at nationalisere hoteler-
hvervet.
Planen var endnu kun på
skitseplan, ufuldstændig og
uden økonomiske beregnin-
ger. Der var ingen analyser,
budgetter eller andre drifts-
mæssige forudsætninger,
der kunne anskueliggøre be-
rettigelsen af et nationalt
hoteldriftsselskab.
Planen indeholdt endvi-
dere ordet »hyoteloperatør«,
hvem eller hvad der skjulte
sig bag denne betegnelse
kunne CHR ikke få oplyst.
CHR er dog vidende om, at
konsulenterne bag planen
har tilknytning til et hotel-
selskab i Skandinavien. Vi
kan derfor frygte, at direk-
toratet arbejder på, at et
udenlandsk hotelselskab,
via konsulentfirmaet, skal
overtage dirften af de grøn-
landske hoteller.
CHR meddelte landssty-
remedlemmet, at hverken
de eksisterende kriseramte
hoteller, et nyt nationalt ho-
teldriftselskab eller en
udenlandsk hotelkæde kan
drive rentabel hotelvirk-
somhed uden, at hotellerne
først opnår en gældssane-
ring.
Det er ikke driftsmæssige
forhold, der er skyld i hotel-
lernes økonomiske vanske-
ligheder. Det er den almin-
delige økonomiske afmat-
ning hele samfundet ople-
ver, med færre gæster min-
dre omsætninger end for-
ventet, der er grunden til, at
hotellerne ikke kan betale
afdrag og renter på deres
lån.
CHR foreslår derfor, at i
stedet for direktoratets løs-
ning med et fordyrende
overordnet, bureaukratisk,
administrationsselskab med
en udenlandsk hotelopera-
tør, (der må forventes, at vil-
le koste det grønlandske
samfund et tocifret million-
beløb hvert år) skal de nødli-
dende private hoteller - ud
fra individuelle driftsmæssi-
ge anlayser - tilbydes rente
og afdragsfrie lån, ansvarlig
lånekapital, mod et forplig-
tende netværkssamarbejde.
En støtteordning i lighed
med den, der tilbydes fiske-
rierhvervet.
Det vil sikre opretholdel-
sen af den nuværende hotel-
kapacitet, og det vil sikre, at
offentlige midler, til hotel-
drift, ikke siver ud af landet.
I dette forpligtende net-
værkssamarbejde vil hotel-
lerne fuldt ud kunne opnå
de samme stordriftsfordele
som de, der skulle ligge til
grund for at oprette et natio-
nalt hoteldriftsselskab.
Der kan endvidere i et så-
dan netværkssamarbejde
indlægges bestemmelser om
uddannelser af grønlandske
arbejdskraft. Et område, der
i forvejen har branchens sto-
re bevågenhed.
Denne løsning vil i læng-
den være langt billigere for
samfundet end den af direk-
toratet foreslåede. Den vil
endvidere tilgodese de
igangsættere, der i god tro
har investeret formuer og
arbejdskraft i grønlandske
hoteller, og den vil leve op til
de intentioner, der må ligge
i landsstyreformandens ord
om, »at gi’ de private en
chance.«
CHR har meddelt Direk-
toratet for Industri og Han-
del, at vi gerne deltager i for-
handlinger om en løsning på
hotellernes problemer. Men
for indeværende har sådan-
ne forhandlinger ikke været
ført. Vi er ligesom offentlig-
heden blot blevet orienteret
om direktoratets planer.