Atuagagdliutit - 22.01.1993, Blaðsíða 5

NR. 09 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN

Import af
sælskind
bør ikke ske
Af: Ove Rosing Olsen
Det bliver stadigt vanskeli-
gere at opretholde et er-
hverv som fanger i dagens
verden. Selvom politiske
mellemnatipnale manifester
efterhånden virker mere
forstående overfor bæredyg-
tig udnyttelse af levende re-
sourcer, så er holdninger
imod fangst af vilde dyr i de
store industrielle forbruger-
samfund blevet så rodfæste-
de, at det stadigt er uhyre
vanskeligt at sælge produk-
ter fra fangst. Dette vises
blandt andet i en undersø-
gelse af eksportmuligheder
for sælskindspelse udført af
Great Greenland i efteråret
1992.
Denne tilstand afsted-
kommer en række krav om
tiltag og udvikling, ikke kun
af landstyret, men afalle der
beskæftiger sig med udvik-
lingen af fangstrelaterede
erhverv i Grønland. Disse er
blandt andet:
Bestræbelserne for at
fremme en mere fangstven-
lig holdning i udlandet må
være strategisk bedre tilret-
telagt og forstærkes.
Produktudvikling af salg-
bare sælskindsprodukter
må intensiveres og være me-
re nuanceret.
Produktudvikling af an-
dre produkter fra sælen, så-
som kød og spæk skal for-
stærkes.
Produktion af sælskind-
sprodukter må gøres mere
effektiv. Der må tilstræbes
lavere produktionsomkost-
ninger samt højere produkt-
kvalitet for at forbedre pro-
dukternes salgbarhed og
konkurrencedygtighed.
Endelig skal vi være bedre
til at sælge vore produkter.
Vi må arbejde med disse
krav, fordi vi lever i en hård
konkurrenceverden. I kon-
kurrencen om at sælge sæl-
skind og sælskindsproduk-
ter er Norge den hårdeste
konkurrent til Grønland.
Når jeg tænker på disse
krav til udvikling og det be-
hov for samarbejde i bran-
chen som dette afstedkom-
mer, er det oftest med stor
undren og egentlig skuffel-
se, jeg lytter til branchens
diskussion og uenighed. Det
er oftest udladninger, der
for mig lyder som konkur-
rence om at være bedre vi-
dende grænsende til egent-
lig nedrakning af hinanden,
der kommer fra branchen.
Jeg mener, at branchen
har brug for at samarbejde
om at forbedre det fælles
forretningsgrundlag. Man
må skabe fælles udviklings-
mål og en bedre handelsor-
ganisering. Og man må rea-
lisere dem. Herved gavner
man den enkelte virksom-
hed og ikke mindst fange-
rerhvervet. Det er åbent for
alle at tage initiativet.
I det sidste år har Great
Greenland indhandlet ca.
70.000 sælskind og kun
30.000 skind er gået i pro-
duktionerne. Resten skulle
før i tiden sælges på pel-
sauktioner. Vi har derfor ri-
geligt af produktionsskind i
Grønland. Hvis og når der er
problemer med skind, der
skal sælges til skindsystuer-
ne skal problemet løses i
samarbejde. Forsøg på at
løse problemet ved at impor-
tere skind, hvad enten pri-
serne er højere eller lavere,
er en eklatant tanketorsk.
Hjemmestyret yder årligt
et tilskud på 20 millioner kr.
til indhandling og behand-
ling af sælskind. Til produk-
tionssteder og skindsystuer
ydes andre 13 millioner kr.
udover et stort millionbeløb
som kommunerne yder til
skindsystuer. Det grøn-
landske samfund yder sit
yderste for at bibeholde et
fangererhverv. Det er alles
håb, at de mange initiativer
og aktiviteter i denne be-
stræbelse i fremtiden vil
medføre, at erhvervet igen
kan stå på egne økonomiske
ben.
Udfra disse forhold mener
jeg, at systuer og skindpro-
duktionssteder i Grønland
ikke skal importere sæl-
skind. I tilfælde af, at de gør
det, bør det offentliges til-
skud bortfalde. Dette fordi
en sådan handling går imod
bestræbelsen på at bibehol-
de et fangererhverv i Grøn-
land, hvilket netop er hoved-
hensigten med det offentli-
ges støtte til skindsystuer og
produktionssteder for sæl-
skind.

' *å$&**~
.m
Puisip amianik nunatsinnut
eqqussuisoqassanngiiaq
All: Ove Rosing Olsen
Piniartuunermik inuuniu-
teqarneq nunarsuaq tamaat
isigalugu suli ajornakusuu-
leriartorpoq. Naak nunat ta-
malaat akornanni naalak-
kersuinikkut aaliangersar-
takkani paasinninneq an-
nertuneruleraluartoq inui-
assuit pisisartut piniarner-
mut akerliusumik sunner-
neqarsim anerat ima sakkor-
tutigaaq nioqqutissianik tu-
niniaaniarneq ajornakuso-
ortorujussuartut oqaatigi-
neqartariaqarluni. Taman-
na Nunatta Ammeriviata
Great Greenland-ip ukiaq
1992-mi tuniniaavinni mis-
issuinerata takutippaa.
Pissutsit taamaannerat
piniarnermut tunngasunik
nioqqutissiortunut niuertu-
nullu imaattunik piumasa-
qarpoq: Nunani allani pini-
arnermut inussiarnerneru-
sumik isumataartitsiniar-
nerput suli tamaviaarunne-
rusariaqaripput. Nioqqutis-
sianik puisip amiinik aallaa-
veqar tunik tunineqarsin-
naasunillu ineriartortitsi-
nissarput pisariaqarpoq.
Puisimit nioqqutissiassaa-
sinnaajunnartut allat ineri-
tittariaqarpagut soorlu neqi
orsorlu eqqarsaatigalugit.
Nioqqutissiorfitsinni nioq-
qutissioriaasigut ineriartor-
tittariaqarpagut aningaa-
sartuutigut annikillilemiar-
lugit taamatullu avammut
tunisassatta unammiller-
sinnaaneri pitsaaneruler-
sinniarlugit. Niuffarinneru-
lertariaqarpugut.
Taamaaliortariaqarpugut
silarsuarmi unammilliorfiu-
sumik inuugatta. Puisinik
inuutissarsiuteqameq eq-
qarsaatigalugu Norge-mi
niuertunit unammillerne-
qamerput malunnaateqar-
nerpaajuvoq.
Taamatut anguniagaqar-
tilluta tupigusuutiginngit-
soorneq ajorpara ammeri-
viit akornanni tamakku-
ninngalu suliaqartut akor-
nanni assortuunnerit, pik-
korinniunnertut nipillit
ilaatigummi ajortisaariner-
tut paasineqarsinnaasut
tutsiukkaangata atuagassi-
atigulluunniit saqqumme-
raangata.
Isumaqarpunga ineria-
tortitsinikkut niuernikkul-
lu suleqatigiinnikkut niuer-
nermik pitsaanerusumik
angusaqartoqarsinnaasoq
nioqqutissiorfinnut piniar-
tunullu iluaqutaasinnaasu-
mik.
Ukioq kingulleq nunat-
sinni puisit amii 70.000-it
missaani Great Greenland-
imut tunineqarsimapput
30.000-illu missaannai
nioqqutissiarineqarlutik tu-
nineqarsimallutilluunniit.
Taamaattumik nioqqutissi-
anik naammattunik peqar-
pugut qangaasuuppat amer-
nut akitsorteruffinni tuni-
neqartussaagaluartunik.
Puisit amii mersortarfin-
nut tunisat ajoquteqarsi-
mappata taava ajoqutai su-
leqatigiinnikkut iluarsiniar-
tariaqarput. Iluarsiinngit-
soorluni puisit amiinik nu-
nanit allanit pisiniarnissaq
isum£ialliorneruvoq anniki-
gisassaanngitsoq.
Puisit amiisa tunisaaneri-
nut Namminersornerullu-
tik Oqartussat ukiumut 20
mio.- kr.-ninik tapiissute-
qartarput. Mersortarfut in-
gerlanneqarnerinut katillu-
git 7 mio.kr.-nit missaanni
tapiissuteqartarpugut kom-
muunit aningaasaliissutaat
ilanngunnagit. Inuiaqatigiit
kalaallit tamaviaarpugut pi-
niartutut inuutissarsiute-
qarneq atatinniarlugu. Ta-
mattalu neriuppugut suli-
niuteqarnerit amerlaqisut
piffinnilu amerlaqisuni in-
gerlanneqartut kinguneqas-
sasut inuutissarsiutip anin-
gaasatigut imminut nam-
massinnaaqqilernissaanik.
Tamanna tunngavigalu-
gu isumaqarpunga mersort-
arfiit amminik nunanit alla-
neersunik atorlutik nioqqu-
tissiortut pisortanit anin-
gaasatigut tapersersorne-
qartariaqanngitsut taman-
na nunatsinni piniartuune-
rup annaanniarneranut
akerliusumik iliornertut isi-
gisariaqarmat. Tapersersor-
tariaqanngitsut.
5
PROKLAMA
1 konkursboet
Grønlands Fryse Økonomi ApS
reg. nr. 169.558
opfordres enhver, der har fordring eller andet
krav, til inden 4 uger efter denne bekendtgørelse
til boets kurator
Advokat Jens Albert sen
Postbox 249, 3900 Nuuk
skriftligt at anmelde deres krav, opgjort med
eventuelle renter pr. konkursdagen den 4. de-
cember 1992.
Dokumentation for kravet og genpart af anmel-
delsen bør medsendes.
Der indkaldes til skiftesamling:
onsdag, den 10. marts 1993 kl. 09.30,
til prøvelse af fordringerne og eventuelt andre
krav. En fortegnelse herover med kurators indstil-
linger og anmeldelserne ligger til eftersyn i lands-
retten 2 uger før skiftesamlingen.
Skiftesamlingen afholdes i Grønlands Landsret,
retssal 3, Tjalfesvej 1, 3900 Nuuk.
Grønlands Landsret
den 14. januar 1993.
Grønlands Fiskeriundersøgelser
søger
Fiskeribiolog
Ved Grønlands Fiskeriundersøgelsers afdeling i
Nuuk er en stilling som fiskribiolog ledig til besæt-
telse 1. marts 1993 eller snarest derefter.
Arbejdet omfatter primært assessment af reje-
og fiskebestande ved Grønland, undervisning af
biologassistenter under uddannelse ved institutio-
nen samt forefaldende administrative og tekni-
ske opgaver ved afdelingen i Nuuk. Hovedopga-
verne kan ændre sig i takt med udviklingen i det
grønlandske fiskeri - og fangsterhverv.
Tjenestestedet er Grønlands Fiskeriundersøgelsers
afdeling i Nuuk, men en del rejseaktivitet i forbin-
delse med feltarbejde og internationale møder
(ialt 1-3 mdr./år) må påregnes.
Grønlands Fiskeriundersøgelser er Grønlands
Hjemmestyres sektorforskningsinstitution for de le-
vende marine ressourcer (fisk, rejer, havpattedyr
m.v.) og sorterer under Landsstyreområdet for
Sundhed og Miljø. Institutionens afdeling i Køben-
havn er under hjemtagning. Institutionen er i Dan-
mark alene normeret med seniorforskere. I Grøn-
land er sektorforskingsordningen endnu ikke ind-
ført, men ansættelse med tilhørende løntillæg
sker på tilsvarende niveau (forsker/seniorforsker)
efter kvalifikationer.
Ved besættelse af stillingen på forskerniveau for-
ventes det, at ansøgeren er cand. scient, i marin-
biologi eller har tilsvarende kvalifikationer, mens
stillingen på seniorforskerniveau forudsætter kvali-
fikationer som Ph.D. el. lign.. Kendskab til meto-
der til vurdering af marine ressourcer, herunder
de nødvendige hjælpediscipliner statistik, mate-
matiske modeller og EDB, samt kendskab til feltar-
bejde til søs vil være en fordel. Evne til formidling
af forskningsresultater og kendskab til grønlands-
ke forhold vil indgå i bedømmelsen.
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirej-
se og bohaveflytning, sker i henhold til gældende
overenskomst af 2. januar 1992 med tilhørende
protokollater og aftaler mellem Grønlands Lands-
styre og Dansk Magisterforening for magistre i
Grønland. Der kan anvises bolig, for hvilken der
betales efter gældende regler.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til
direktør Klaus Nygaard, Nuuk, tlf. (009-299)
2 lO 95 eller kst. statsbiolog Finn O. Kabel, Kø-
benhavn, tlf. 31 85 44 44.
Ansøgning med bilag stiles til Direktøren og skal
være institutionen i hænde senest mandag den
15. febiuar 1993. Den sendes til:
Grønlands Fiskeriundersøgelser
Box 570.3900 Nuuk