Atuagagdliutit - 24.02.1993, Blaðsíða 3

Toqqaannartumik Ottawamut
Grønlandsflyp pilersaarutaasa Canadap niueqatiginissaanut nutaanik periarfissaqalerpoq
Suna tamarmi iluatsissappat Grønlandsfly Canadamilu su-
leqataa First Air Kangerlussuup Canadallu illoqarliisa pin-
gaamersaata Ottawap akornanni toqqaannartumik timmi-
sartortitsisarnissaq ammaassapput. Aana Ottawami inatsi-
sartut illorsuat.
Hvis alt går vel, vil Grønlandsfly sammen med sin canadiske
samarbejdspartner First Air åbne en direkte rute mellem
Kangerlussuaq og den canadiske hovedstad Ottawa. Her er
det parlamentsbygningen i Ottawa.
sartup angissusaa niueqati-
giinnermut killilersuisoru-
jussusoq Kangerlussuup Ot-
tawallu akornanni timmi-
sartortitsisalernitsigut an-
nerujussuarmillu timmisar-
toqalernitsigut qaangerne-
qartussaavoq, Ole Bjerre-
gaard AGmut oqarpoq.
- 1992imi ilaasut 1800t
Davis Stræde qulaallugu
timmisartuunneqarput, ki-
siannili aqqut nutaaq ilua-
naaruteqarfiussappat Ka-
laallit Nunaata Canadallu
akornanni ilaasut 2.400inn-
gortariaqarput. Grønlands-
flyp ilaasut amerlinissaat
ilimagaa, tassami aqqutip
nutaap nunani pineqartuni
takornarissat periarfissa-
qarnerulersittussaavai.
Inuit Ottawamut toqqaan-
nartumik ingerlasinnaale-
runik Amerikami Avannar-
lermi angallatsitsiviit eqite-
ruffiat ingerlaannarlutik ti-
kissinnaalissavaat, illuatun-
gaatigullu Amerikamit
Avannarlermit takornaris-
sat Nunatsinnut ussatsin-
neqalissallutik. Billetimmi
akii qanoq ilissappat? Ullu-
mikkut Nuup, Frobisher
Bayip Ottawallu akornanni
siumut utimullu timmisar-
torneq 8.000 koruunit mis-
saanni akecarpoq. Oktober-
illu aallaqqaataaniit Nuup,
Kangerlussuup Ottawallu
akornanni siumut utimullu
timmisartorneq 6.000 ko-
ruunit ataallugit akeqaler-
sussaavoq.
Assart uineq
annertusissaaq
Oqaatigineqareersutut ullu-
mikkut Ottawamiit Nuum-
mut Frobisher Bay aqqu-
saarlugu usinik timmisar-
tuussinermi kiilumut akigi-
tinneqartoq 15 koruuniu-
voq. Oktoberip aallaqqaa-
taaniit Ottawamiit Nuum-
mi Kangerlussuaq aqqu-
saarlugu usinik timmisar-
tuussinermi kiilumut akigi-
tinneqartoq 24 koruunimut
qaffanneqartussaavoq. Taa-
maammallu Ole Bjerre-
gaard akikinnerusunik eer-
tasisinnaanavianngilaq.
- Ilumut, Ole Bjerregaard
oqarpoq. Ottawamiit toq-
qaannartumik timmisar-
tuussisalernikkut pisiassat
aserujanerusut, soorlu naa-
titat, Kalaallit Nunaannut
pisarnermit sukkanerujus-
suarmik annguttalissapput.
Taamaalilluta nutaaneru-
sunik pisiassaqalissaagut,
kaaviiaar ti tallu anneruler-
nerisigut akikinnerusunik
pisisinnaalissalluta. Assar-
tuinerup annertusinissaa
ilimagaarput, massakkullu
ilaatigut KNImi Kaj Egedel-
lu Qorlortorsuarmi eqalun-
nik tukertitsiviani niuerne-
rup qanoq ingerlasinnaane-
ra misissuiffigaarput. Paasi-
sagut ajunngeqaat, First Ai-
rillu timmisartuata atorlu-
arneratigut assartuinermi
kiilumut akigitinneqartoq
20 koruuniinnanngortissin-
naavarput.
- Kangerlussuarmut tim-
misartortitsisalernitsigut
taamatullu usinik assartui-
nerup annertusineqarnera-
tigut Canadap niueqatigine-
qarnera Kalaallit Nunaan-
nut tamanut iluaqutaaler-
nissaa isumagisussaavar-
put, Ole Bjerregaard oqar-
poq.
Direkte rute til Ottawa
Grønlandsflys planer åbner nye muligheder for samhandel med Canada
NUUK(KK) - Grønlandsflyp
direktøria Ole Bjerregaard
eertanngersuuvoq. Eertat
ammallorissut, qorsooqqis-
sut isseqarluartullu. Ole
Bjerregaardillu mamarillu-
akkani pissarsiarisinnaa-
sarpai. Nuummi pisiniarfin-
ni itummani ulikkaaginnar-
lugu 20 koruunit missaanni
akilinnik pisisinnaavoq, eer-
tallu taakku »Flyfrisk«imik
nalunaaqutsersimasut kii-
lumut 66 koruuneqarput.
- Pisiniarfmni nillataar-
titsiviup naatitanik imallip
saavani qeqarlunga eertatsi-
alarsuarnik pisinissannut
ussernartorsiulersillunga
niaqqumoorlunga naatsor-
suipallanngitsoortanngilan-
ga. Canadamiit Nuummut
timmisartukkut assartorne-
ri kiilumut 15 koruuneqar-
put. Taamaalillutik pisini-
arfimmi tunineqarnerminni
timmisartukkut kiilumut 51
koruuneqalersarput. Eqqar-
saatigalugu ingasappallaa-
rujussuarpoq.
Taamatut Ole Bjerre-
gaard oqarpoq KNImiit Ole
Møller, Royal Arctic Line-
miit Jan Cilius Nielsen
FANGimiillu Benny Rei-
ding peqatigalugit »Kitaa-
nut ammaanissaq« Kalaallit
Nunaanni Teknikkikkut
Suliaqatigiinni oqallisigiga-
mikku. Naak akisukujukka-
luaqisut Ole Bjerregaard
ataatsimiinngitsiarlutik
eertanik puussiamik pisinis-
saminut ussernartorsior-
nerminut nakkaannarsima-
voq, nerisassatsialaallu tuk-
koqaluni ataatsimeeqataa-
sunut agguaassimallugit.
KNI-Detailip direktøriata
Ole Møllerip Ole Bjerre-
gaard isumaqatigaa eerta-
nik nutaanik kiilumut tim-
misartukkut nassiussineq
51 koruuneqassappat inga-
saginaraluartoq: - Kisianni-
mi pisiniarfiit naatitanik
timmisartukkut tikisinne-
qartartunik tunisaqarner-
minni annaasaqartarput,
annaasatillu tunisinermi
akigitinneqartutigut aaq-
qiiffiginiartar iaqartarpaat.
Kalaallit Nunaanni tamar-
mi akigititaasut annertual-
laaqaat, kisiannili tamanna
KNIp agguarneqarnerati-
gut neriorsuutaasut atorlu-
arnerisigut pingaartumik
KNImi aaqqiiffiginiarne-
qarpoq.
Aqqut nutaaq
Kisiannili Ole Bjerregaard
aaqqiissutaasinnaasumik
allamik siunnersuuteqar-
poq, taamaalillunimi eertat
mamareqisani naammagi-
nartumik akilerlugit pisiari-
sinnaalissavai, Kalaallit Nu-
naanniillu tamanit sanilitta
Canadap niueqatigineqar-
nissaa annertusineqassallu-
ni.
Suliami pissanganartumi
aaqqittariallit tamarmik
aaqqissappata, Grønlands-
flyp canadamilu timmisar-
tortitseqatigiiffiup First Ai-
rip suleqatigiiUutik oktober-
ip aallaqqaataani Kanger-
lussuup Canadamilu illo-
qarfiup pingaarnersaata Ot-
tawap akornanni toqqaan-
nartumik timmisartuussi-
sarneq ammassavaat.
Ullutsinni Grønlandsfly
First Airilu timmisartuto-
qarsuaq atorlugu Nuup Fro-
bisher Bayilu akornanni
timmisartortitsis arput.
Taamatullu timmisartortit-
sisarnermi ilaasunik usinil-
lu assartuisarneq eqqarsaa-
tigalugu killilerujussuusar-
luni.
Isumaqatiginninniutigi-
neqartut iluatsissappata
Grønlandsflyp First Airillu
Nuup Frobisher Bayilu
akornanni timmisartortitsi-
sarnerat matuneqassaaq,
tassungalu taarsiullugu
Kangerlussuup Ottawallu
akornanni timmisartortitsi-
sarneq ammaanneqassallu-
ni. Aqqut nutaasaq First Ai-
rip timmisartuanit Boeing
727 SemiCargomik taaguu-
tilimmit timmisartorfigine-
qartalissaaq, ullumikkullu
Kalaallit Nunaata Canadal-
lu akunnerminni niueqati-
giinnikkut periarfissaareer-
sunit pitsaanerusunik peri-
arfissaqalissaaq.
Ilaasut amerlanerusut
- Ullumikkut Nuup Frobis-
her Bayillu akornanni tim-
misartortitsinermi timmi-
NUUK(KK) - Grønlandsflys
direktør Ole Bjerregaard
kan godt li’ ærter. Store
runde ærter i en saftig grøn
bælg. Og Ole Bjerregaard
kan godt få sin lyst styret. I
butikkerne i Nuuk finder
han ofte en håndfuld ærter
til en snes kroner, og det gi-
ver en kilopris på 66 kroner
for ærter mærket »Fly-
frisk«.
- Når jeg står ved butik-
kernes køledisk med frugt
og grønt og lader mig friste
af de dejlige ærter, kan jeg
alligevel ikke lade være med
at lave et hurtigt stykke ho-
vedregning. Luftfragtprisen
pr. kilo fra Canada til Nuuk
er 15 kroner. Butikkens »re-
ne« salgspris for et kilo ær-
ter er altå 51 kroner. Det ly-
der voldsomt, meget vold-
somt.
Det sagde Ole Bjerregaard
forleden, da han forleden
sammen med KNI’s Ole
Møller, Royal Arctic Line’s
Jan Cilius Nielsen og
FANG’s Benny Reiding dis-
kuterede ȁbning mod
Vest« i Grønlands Teknolo-
gisk Selskab. På trods af den
pebrede pris var Ole Bjerre-
gaard alligevel faldet for fri-
stelsen og havde kort før
mødet købt en pose ærter,
og denne kostelige spise del-
te han rundhåndet ud til de
øvrige paneldeltagere.
Direktøren for KNI-De-
tail Ole Møller medgav Ole
Bjerregaard, at en pris, ren-
set for luftfragt, på 51 kro-
ner for et kilo friske ærter
lyder voldsomt: - Men butik-
kerne har netop på flyfrisk
frugt og grønt et voldsomt
svind, som skal indarbejdes i
salgsprisen. Generelt er
prisniveauet i Grønland og-
så højere end nødvendigt,
men det prøver i hvert fald
KNI at løse ved at udnytte
de fordele, som KNI’s op-
splitning giver løfte om.
Ny rute
Grønlandsflys Ole Bjerre-
gaard havde imidlertid en
anden løsning på problemet,
så han kan få sin elskede ær-
ter til en rimelig pris, og hele
Grønland kan få en øget
samhandel med vor nabo
mod Vest, Canada.
Hvis alle brikkerne i et
spændende puslespil falder
på plads, vil Grønlandsfly i
samarbejde med sin canadi-
ske partner First Air den 1.
oktober åbne en direkte rute
mellem Kangerlussuaq og
den canadiske hovedstad
Ottawa.
I dag beflyver de to part-
nere Grønlandsfly og First
Air ruten Nuuk - Frobisher
Bay, og efter mange års un-
derskud hviler ruten i dag
økonomisk i sig selv. Ruten
bliver betjent med en alder-
stegen propelmaskine af ty-
pen HS-748. Det giver en
række klare begrænsninger,
både hvad angår passagerer
og fragt. Maskinen kan med-
tage 3,5-4 tons fragt og 20
passagerer. Om vinteren er
der en ugentlig afgang,
mens der fra maj er to
ugentlige afgange over Da-
vis Strædet.
Fra 1. oktober vil Grøn-
landsfly og First Air, hvis de
igangværende forhandlin-
ger falder på plads, lukke ru-
ten Nuuk - Frobisher Bay og
i stedet åbne en ugentlig ru-
te Kangerlussuaq - Ottawa
året rundt. Denne nye rute
skal beflyves med First Airs
jetmaskine af typen Boeing
727-100 C, og det vil give
helt anderledes muligheder
end i dag for en øget sam-
handel mellem Grønland og
Canada: Denne maskine
kan nemlig medtage 10-11
tons fragt sammen med 27
passagerer. Maskinen er
indrettet til at modtage frag-
ten i containere og paller, og
det være alt fra knappenåle
til snescootere.
Flere passagerer
- På den nuværende rute
Nuuk - Frobisher Bay sæt-
ter flyvemaskinens størrelse
en klar begrænsning på
samhandlen, som vi over-
vinder ved at flytte ruten til
Kangerlussuaq - Ottawa og
indsætter en langt større
maskine, siger Ole Bjerre-
gaard til AG.
11992 fløj 1800 passagerer
over Davis Strædet, men for
at gøre den nye rute lønsom,
skal passagertallet mellem
Grønland og Canada stige til
2.400. Grønlandsfly tror på
en passagerstigning, også
fordi den nye rute giver helt
nye muligheder for turisme,
- begge veje. Ved at flyve di-
rekte til Ottawa er folk i
Grønland straks inde på det
vidt forgrenede nordameri-
kanske rutenet, og omvendt
kan ruten trække nordame-
rikanske turister til Grøn-
land.
Hvad så med billetpriser-
ne? I dag koster en returbil-
let Nuuk - Frobisher Bay -
Ottawa omkring 8.000 kro-
ner. Fra 1. oktober vil en re-
turbillet Nuuk - Kangerlus-
suaq - Ottawa koste under
6.000 kroner. Flyvetiden
mellem Kangerlussuaq og
de to byer København og Ot-
tawa er på omkring de fire
timer, idet der kun er 300
kilometer længere fra Kan-
gerlussuaq til Køebnhavn
end fra Kangerlussuaq til
Ottawa.
Øget fragt
Fra Frobisher Bay til Nuuk
bkv der i 1992 fløjet 190 tons
fragt, men dette tal skal sti-
ge til 500 tons for at gøre
ruten rentabel.
I dag koster det som sagt
15 kroner at flyve et kilo
luftfragt fra Ottawa til
Nuuk via Frobisher Bay.
Fra 1. oktober vil prisen sti-
ge til 24 kroner for et kilo
luftfragt fra Ottawa til
Nuuk via Kangerlussuaq.
Det giver vel ikke billigere
ærter til Ole Bjerregaard.
- Jo, det gør, siger Ole Bje-
regaard. Ved at flyve direkte
på Ottawa kan vi få bragt
følsomme varer som frugt
og grønt til Grønland langt
hurtigere end i dag via Fro-
bisher Bay. Det giver friske-
re varer og større omsæt-
ningshastighed - og dermed
også billigere priser. Vi tror
på en øget fragtmængde, og
derfor sonderer vi markedet
hos blandt andet KNI og hos
Kaj Egedes ørredfarm i Qor-
lortorsuaq. Signalerne er
positive, og ved en optimal
udnyttelse af First Airs jet-
maskine kan vi endda kom-
me ned på en fragtpris på 20
kroner pr. kilo.
- Ved at flyve på Kanger-
lussuaq og derved øge fragt-
mængden meget væsenligt
sørger vi også for, at Cana-
da-samhandlen bliver til
gavn for hele Grønland, si-
ger Ole Bjerregaard.
Ja til oget samhandel
Og KNI har allerede meldt
sin interesse for den nye ru-
te mellem Kangerlussuaq og
Ottawa.
- Der vil jævnt hen over
året komme nye kataloger
fra vor canadiske venner i
Noith West Compagny, og
vi har netop indgået en ny
aftale med firmaet National
Grocer, siger Ole Møller fra
KNI. Vi har afgivet ordrer
på en lang række varer, som
vil være på KNIs hylder til
april og maj. Det drejer sig
om fødevarer, kolonialvarer,
bleer og va-kepulver. Ikke
de kendte mærkevarer, men
gode varer til en pris, som
ikke tidligere er set i Grøn-
land.
- Vor import af frugt og
grønt vil også få et lift, for
fragttiden mellem for ek-
sempel Californien og de
grønlandske byer bliver væ-
senligt forbedret via Ottawa
og Kangerlussuaq. Mindre
svind giver mindre priser, -
også på ærterne.
- KNIs første mål er at kø-
be mellem 30 og 40 procent
af sine varer i Canada og
USA, mens 60 til 70 procent
fortsat vil blive indkøbt i
Danmark. Denne balance
kan sagtens blive forrykket
til Canadas fordel, men vi
må ikke gå stærkere, end vo-
re kunder kan følge med, si-
ger Ole Møller. KNIs gene-
relle opfattelse er, at Canada
og USA ligger særdeles godt
for os. Vi kan med fordel bå-
de flyve og sejle billigere va-
rer hjem til de grønlandske
forbrugere.
!