Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.02.1993, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 24.02.1993, Blaðsíða 8
8 ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 23 1993 Hjemmestyret ser meget positivt på zink-raffinaderiet - Vi bruger de næste fem uger til at beregne konsekvenserne af det store projekt, siger landsstyremedlem Kuupik Kleist WXWXwXwXvX NUUK(KK) - Landsstyret er grundlæggende positivt indstillet overfor Platinovas planer om at etablere et zink-raffinaderi ved Nuuk, også fordi landsstyret i lyser af fiskeriets tilbagegang og den voksende arbejdsløshed satser hårdt på at tiltrække nye arbejdspladser. Landsstyret ønsker imid- lertid ikke for enhver pris at sige ja til projektet, og slet ikke hvis de miljømæssige konsekvenser bliver, at ud- landet kan sætte spørgs- målstegn ved de grønlands- ke fiskeprodukters meget høje kvalitet. - Derfor bruger vi de næ- ste fem uger til så bredt som muligt at beregne konse- kvenser af milliard-projek- tet, siger landsstyremedlem Kuupik Kleist til AG. For der er jo mange uafklarede spørgsmål. - Først og fremmest skal Grønlands energiforsyning Nukissiorfiit undersøge, om det er muligt at levere den nødvendige mængde elektri- citet fra vandkraftværket i Buksefjorden til zink-raffi- naderiet ved Nuuk. Hvor meget skal vandkraftværket udbygges, og hvor meget vil det koste? - Dernæst skal vi undersø- ge hele den voldsomme ind- virken, som et milliardpro- jekt med 350 arbejdspladser får på en by som Nuuk med 12.500 indbyggere. Vil zink- raffinaderiet dominere by- en, og vil det være muligt at skaffe de nødvendige 350 ansatte i Nuuk, eller skal de hentes udefra? - Og så skal vi jo også se på pengene. Platinovas regne- stykke på den daglige drift ser jo pænt ud, men der er ikke tage højde for el-priser og opbygningen af den nød- vendige infrastruktur. Hvem skal så betale? jde for Narsaqs fremgang og trivsel, herun- etablering af et lokalt erhvervsråd, ERHVERVSCHEF Narsaq Kommune søger en erhvervschef med tiltræ- delse 1. april 1993. Erhvervschefen har følgende arbejdsopgaver: — etablering af virksomheder i Narssaq, — udvikling, rådgivning og vejledning af områ- dets erhvervsliv mea henblik på styrkelse af erhvervsudviklingen, — aktiv opsøgende virksomhed såvel internatio- nalt som nationalt med henblik på etablering af nye arbejdspladser i Narsaq, — samling og koordinering af de kræfter, der vil arbejde f der et; ’ — etablering af nye network mellem virksomhe- der i Narsaq med henblik på en fortsat udvik- ling, — udarbejdelse af en erhvervspolitik for Narsaq. Vi forventer, at ansøgeren: — har erfaring med forhandlingsvirksomhed, — har praktisk erfaring fra det private erhvervs- liv, — har gode sprogkundskaber og er vant til at begå sig i andre kulturer f.eks. Japan og USA. — er fleksibel og har gode samarbejdsevner, — er vant til at arbejde selvstændigt, — er visionær, udadvendt og initiativrig. Andet: — løn efter forhandling. Lønkrav kan fremsættes, — 1 års prøvetid, — bolig fremskaffes — fri til- og hjemrejse, — feriefrirejse hvert 2. år. Ansøgning, som vil blive behandlet fortroligt, bedes sendt til fg. kommunaldirektør Manfred Schrøder, senest den 8. 3. 1993. NARSAQ KOMMUNE Postbox 37 3921 Narsaq. - Der er mange spørgsmål, som vi skal have besvaret. Derfor bruger vi de næste fem uger til at kulegrave projektet, så vi kan give Pla- tinova et klart signal om hjemmestyrets holdning, si- ger Kuupik Kleist. Bolden ligger i dag hos hjemmesty- ret, og omkring den 1. april spiller vi den tilbage til Pla- tinova. Miljøet i fokus Netop de miljømæssige for- hold omkring zink-raffina- deriet spiller en væsentlig rolle for det grønlandske ac- cept af milliard-projektet. Det kom også frem, da Platinova A/S torsdag den 18. februar i Nuuk præsen- terede det foreløbige løn- somhedsstudie for en lang række inviterede institutio- ner. Direktør i Nuuk Imeq Nis Nissen og formanden for Royal Greenlands bestyrelse Josef Motzfeldt var begge bekymrede for miljøet og frygtede en eventuel forure- nings negative indvirkning på den lokale produktion af levnedsmiddler. - Jeg kan ikke lide tanken om at bruge Grønland som lodseplads for canadisk zink-affald, sagde Nis Nis- sen. Halvdelen af det zink- koncentrat, som bliver brugt til udvinding af zink, bliver tilbage som affald. Kan man ikke sejle det tilba- ge til Canada med de skibe, som kommer med zink-kon- centratet? En stor del af af- faldet består afsvovl, og det lugter jo ret så ilde. At place- re raffinaderiet i. Målene- bugten er simpelthen det dårligst tænkelige sted, når man tager den herskende søndenvind i betragtning. En placering for enden af landingsbanen ved Jern- dumpen synes umiddelbart at forekomme mere nartur- ligt. SANAARTORTITSIVTIT Grønlands Byggevæsen Suliarinnittussar- siuussinernik ilisimatitsissut Namminersornerullutik Oqartussat sinnerlugit Sa- naartortitsiviit/Grønlands Byggevæsen februarip naalerneraniit 1993 Nanortalimmi, Qaqortumi, Nar- sami, Maniitsumi, Sisimiuni, Qasigiannguani Ilulis- sanilu containerinut terminalit iluisa pisatsersornis- saannut entreprenørit ikkussuisartullu suliassaan- nut sulisussarsiorpoq. Suliarinnittussarsiuussineric ilimagineqarpoq pissa- sut 15. - 31. marts 1993. Suliassat, tamanut suliarinnittussarsiuussassat nam- minersuutigalugulu suliassatut arlariinnut agguataa- gassaasut, tassaapput qalliutit ikkussoriigaasimasul- lu atuuttut qajannaallisarnissaat kiisalu qaammaq- qutinut ilassutissat containerinullu nillataartitsivi- lersukkanut innaallagissamik pilersuutit ikkussor- neri. Sanaartornermut piffissaq: maj - oktober 1993. Entreprenørit soqutiginnittut suliassanut takussu- tissanik qularnaveeqqummik akiliillutik nassitsivigi- neqarsinnaapput pigineqartut nungutserlugit. Namminersuutigalugit suliassat ataasiakkaat anner- tussusiat, suliarinnittussarsiuussinermut piffissaq kiisalu suliassanut takussutissat inniminnerneqar- nerannut tunngasumik erseqqinnerusumik paasini- aasoqarsinnaavoq najukkami sanaartortitsivik, aam- ma tassani suliarinnittussarsiuussisussaq, saaffigalu- gu- SANAARTORTITSIVTIT Grønlands Byggevæsen Hovedkontoret Postbox 1044.3900 Nuuk Tlf. 2 44 66 Minimal forurening Engin Ozberk fra det cana- diske selskab Sherritt Gor- don Limited, som sammen med et andet firma Hatch Associates har udarbejdet lønsomhedsstudiet af zink- raffinaderiet, medgav Nis Nissen og Josef Motzfeldt, at det problemfrie industri- virksomhed endnu ikke er opfundet. Imidlertid har Sherrit Gordon Limited udarbejdet en ny generation af zink-raf- finaderier, som behandler zink-koncentratet i et luk- ket system fra lodsningen på kajen over selve produktio- nen i lufttætte højtryksbe- holdere til afskibningen af de færdige zink-barer. Der er i dag 80 zink-raffi- naderier i verden, og tre raf- finaderier er opbyget efter det nye lukkede system. To raffinaderier i Canada og et i Tyskland er i drift, mens et fjerde er ved at blive etable- ret i Canada. Et femte raffi- naderi vil blive begyndt op- ført om seks uger i et land, som har meget strenge mil- erne. sk ,' jømæssige krav, oplyser En- gin Ozberk. Affaldet skal blive Plationovas canadiske di- rektør Bob Gannicut finder det ikke økonomisk forsvar- ligt at sejle affaldet fra zink-produktionen tilbage til Canada. Affaldet skal nødvendig- vis deponeres ved fabrikken. Det kan enten ske i åbne damme eller i lukkede depo- ter, sprængt ind i fjeldet og foret med plastik, som for- hindrer en udsivning af tungmetaller som bly og cadmium. Denne teknik med at gemme affaldet i fjel- det er udviklet ved zink-raf- finaderiet i Hardanger-fjor- den i Norge, hvor de forelø- bige erfaringer er positive. Og det er ganske store mængder affald, vi taler om. Det er nødvendigt at produ- cere mindst 100.000 tons zink om året for at skabe økonomi i projektet. Et tons ren zink kræver to tons zink-koncentrat. Det mindst mulige raffinaderi ved Nuuk vil derfor kræve 200.000 tons koncentrat, hvoraf de 100.000 tons for- bliver i Nuuk som affald. Fra 1997, når det første koncentrat udskibes fra den nye mine i Isok Lake i ark- tisk Canada, vil i alt 600.000 tons koncentrat blive sejlet ned gennem Davis Strædet. Bygges raffinaderiet i Nuuk, så den kan producere hele denne mængde, vil der hvert år blive deponeret 300.000 tons affald. Til samenligning kan nævnes, at Nuuk med sine 12.500 indbyggere i dag pro- ducerer 13.000 tons affald. Deraf bliver 8.000 tons brændt på forbrændingsan- stalten, mens 5.000 tons bli- ve deponeret på Jerndum- pen. Dertil kommer mindre mængder af spildolie og ke- misk affald, som bliver de- strueret i Danmark. Vælger du gymnasium eller HF så er der mulighed for at komme på KOSTSKOLE I NYBORG • Oplysning om opholdsafgif- ten og ansøgningsskema til op- tagelse kan fås ved henvendelse på Kostafdelingen, tlf. 65 3118 31, fax 65 31 25 30. • Ansøgningsskemaet returne- res i udfyldt stand til rektor, NYBORG GYMNASIUM og HF, Skolebakken 13, 5800 Ny- borg, senest den 16. marts 1993. NB! Ansøgningen erstatter ik- ke den almindelige optagelses- ansøgning til gymnasiet og høj- ere forberedelseseksamen. Fristen herfor er også den 16. marts. Fyns Amt - forbereder fremtiden

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.