Atuagagdliutit - 03.03.1993, Blaðsíða 5

NR. 26 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5

Atuakkiorneq nungugaluttuarpa?
All. Hans A. Lynge, Kalaallit Atuakkiortut-ni siulittaasoq
Nunatsinni an galas arninni
arlaleriarlunga naapittar-
pakka inuit atuakkianik so-
qutigisallit. Atuakkanik
saqqummertoqarnissaanik
alaatsinaattuartuullutillu
arajutsisaqarumanngiUuin-
nartut, inuit atuarujoorner-
mik nuannarisaqarlutik im-
mersorneqarnissamik kaju-
mittuartut. Aammattaaq
naapittarpakka inuit atuak-
kiorniarnermik soqutigisal-
lit, allallutik aallartereersi-
masut, ingerlaqqeriarnissa-
minnut siunnersulaaqqu-
sartut, taamalu atuakkiore-
ersimasumik naapitaqaru-
masartut. Taanngitsooru-
manngilaralu inuit arlallit
allakkatigut saaffiginnittar-
mata atuakkiamik qanoq
iliornissaanut siunnersor-
neqarumallutik.
Taama iliortut, naapit-
takkakka saaffiginnittartul-
lu, tamaasa nuannarisar-
pakka, isumaliutigisarakku
inuiaagatta atuakkiortoqar-
nissaanik atuakkiaqarnis-
saanillu pingaatitsisut. An-
niaatiginngitsoornerli ajor-
para atuakkiorsimagaluit
ilaasa atuakkiarigaluatik
nassiukkaluarlugit immin-
nut utertinneqartarnerinik
misigititaasarneri, suna pil-
lugu utgertineqarnerinik ili-
simatinneqaratik. Taama it-
toqartillugu auusaarna-
qaaq, tassa atuakkiortut
saqqummernissamik neriu-
gisallit isumallualussinnar-
nermik misigitittoortarsi-
massagakkit, ajorneruvorli
uannit salloqittagaasutut
misigisarnissaat. Assakkali
asattariaqarpakka - naqiti-
gassanik aalajangiisuuneq
ajorama.
Isumaqarpunga inuit
namminersorluinnarlutik
atuakkiorniartartut, takor-
luukkatut allatanik - tassa
romaninik, taallianik oqa-
luttualianillu, amerliartoru-
saartut. Inuit allakkumasut
tamatigut ammasumik pis-
suseqarfiginissaat pingaar-
torujussuuvoq nunatsinni
oqartaratta demokrati
tunngavigalugu ingerlasu-
gut. (Eqqarsaatit killilersor-
neqassanngillat, oqaatigiu-
masat mattussorneqas-
sanngillat, tassa demokra-
tiip ilisarnaataasa ilaat, kisi-
annili soorunami akisus-
saassusilimmik ingerlanis-
sarput aamma eqqaamallu-
gu.)
Takorluukkatulli allata-
nik atuakkiat arlallit pisisu-
kittarput, taamalu immin-
nut akilersinnaanerat kille-
qalersarluni. Atuakkiortu-
tut pitsaasumik ilisimane-
qarneq immini iluarpoq, ki-
siannili tamatuma atuak-
kiortaleqqaaq ilisimaneqar-
pianngitsoq saqqummernis-
saanut assersortariaqanngi-
laa, ilimagisariaqarmat atu-
akkiortaleqqaaq aamma
pingaarutilinnik inuiaqati-
minut oqaasissaqartoq.
Nunatsinni atuakkiortup
kialuunniit ilisimavaa atu-
akkiap tunniunneranit saq-
qummernissaanut qanoq si-
visusartigisoq. Ilaat ukiut
qulit sinnerlugit utaqqisin-
naasarput. Tamanna ilu-
anngilaq qaangerniarneqar-
tariaqarlunilu. Utaqival-
laarnerup sunniutai arla-
qartarput, soorlu atuak-
kioqqinniarnissamut nikal-
lulerneq, imminnut tati-
giunnaariartorneq ajorner-
paagaangamilu allakkuma-
junnaarneq. Atuakkiorto-
qarnerput unigani ingerla-
juassappat naqiterisitsiniar-
nermi ajornaqutit misissor-
neqartariaqarput qulaajar-
neqarlutillu ajoqutaat piiar-
tussanngorlugit. Aningaa-
Hans A. Lynge. (Ass.:/Foto: Knud Josefsen)
Er det snart slut med at
udgive bøger?
Af Hans A. Lynge, formand for Den grønlandske Forfatterforening
Jeg har i mange rejser truf-
fet en del mennesker, der er
litterært interesserede. De
er mennesker, som altid ny-
der at læse en bog og som
aldrig vil gå glip af en bogud-
givelse. Ligeledes har jeg
truffet mennesker, der er
kommet i gang med at skri-
ve og som blot ønsker at
spørge om råd. I den forbin-
delse vil jeg også gerne næv-
ne, at mange mennesker har
henvendt sig til mig skrift-
ligt for at få råd om, hvordan
man gør, når man skriver.
Sådanne mennesker er jeg
glad for at træffe. De får mig
til at tro, at vi er et folk, der
finder det vigtigt, at vi har
forfattere iblandt os og at vi
har grønlandsk litteratur.
Men det har altid pint mig,
at nogle af dem på et eller
andet tidspunkt har fået de-
res manuskripter retur,
uden at man meddelt en be-
grundelse hvorfor. Det er
meget beklageligt, når det
sker; måske har jeg skuffet
nogle folk, der har haft en
forhåbning om at blive for-
fatter, og ikke mindst er det
beklageligt, hvis de har følt,
at jeg har løjet overfor dem.
Men jeg må vaske mine
hænder, jeg bestemmer ik-
ke, hvilke titler, der skal ud-
gives, når det drejer sig om
skønlitteratur.
Jeg tror, at der er stigende
antal mennesker, der gan-
ske frivilligt ønsker at skri-
ve, det være sig romaner,
digte og noveller. Det er al-
tid vigtigt at være åben over
for skrivende folk. Vi siger,
at vi er et demokratisk land
(der skal ikke sættes græn-
ser for tanker, enhver har
ytringsfrihed, det er nogle
alf demokratiets kendetegn,
men selvfølgelig skal vi hel-
ler ikke glemme, at det skal
ske under ansvar).
At skrive skønlitteratur
er meget risikofyldt foreta-
gende rent forretningsmæs-
sigt, der er kun få købere af
disse værker. At være en
kendt forfatter er selvfølge-
lig udmærket, men det bør
ikke forhindre en debutant i
at komme frem, man må jo
forestille sig, at vedkom-
mende også har noget vig-
tigt at sige sine landsmænd.
Enhver forfatter her i lan-
det ved, hvor lang tid det ta-
ger fra den dag, man afleve-
rer sit manuskript indtil den
dag det udkommer som bog.
Der er flere, der har ventet
op til 10 år eller mere. Dette
er ikke godt og bør gøres no-
get ved. At vente for meget
påvirker forfatteren nega-
tivt, så han ikke går i gang
med den næste bog, hans
selvtillid daler og værst af
alt for en forfatter - at holde
op med at skrive. Hvis man
ikke skal stoppe den skønlit-
terære produktion, må man
undersøge, hvad der er galt
og komme med løsningsfor-
slag bagefter. Hvis det dre-
jer sig om penge, må man
kunne påvise det overfor po-
litikerne, og disse må være
villige til at give støtte.
Vi kan vist ikke være ue-
nige om vores stolthed som
folk. Vi finder det væsent-
ligt, at vi har vore sagn og
eventyr, sange og salmer,
erindringer og fangstberet-
ninger og andre udtryk for
vores identitet på tryk, men
det er ikke nok. Vi må også
have andre udgivelser, der
er fremkommet ved anderle-
des tankevirksomhed end
den gængse på tryk. Disse
giver vores identitet som
grønlændere ny næring og
dimension, de får vores tan-
ker til at bevæge sig og søge
nye veje, hvilket beviser, at
vor tanke ikke kender nogle
grænser. Hvis man holder
op med at udgive sådanne
bøger, fordi de ikke kan be-
tale sig, vil nye tanker, ny
forståelse af vort liv, nye ud-
tryksformer med sproget al-
drig komme frem, og dette
vil sætte alvorlige begræns-
ninger for enhver grønlæn-
der, der også gerne vil be-
tragte verden udover sin
egen næsetip.
sat aporfiussappata naalak-
kersuinermik suliallit piu-
massuseqartariaqarput ta-
piissuteqarnissamut.
Inuiattut immitsinnut
pingaartinnerput assor-
tuussutaasinnaanngilaq,
naak ullutsinni oqallittartut
ilaasa qitornatik puigorlugit
ingasaassisaraluartut. Pin-
gaartippavut oqaluttuaati-
vut, piniarnilersaarutaati-
vut, erinarsuutivut, tussiu-
tivut, eqqaamasalersaaru-
taativut, piniarnilersaaru-
taativut allallu kalaaliusut-
sitsinnut ersiutaativut atu-
aganngorlugit pigissallugit,
kisiannili tamakku naam-
manngillat. Ilanngullugit
pigisariaqarpavut isumaliu-
tersornikkut, anersaakkut
inuunikkut ersiutit taane-
qartunit allaanerusumik eq-
qarsaatigisaallutik saqqum-
merumaartussat. Tamakku
kalaaliusutut inuunerput
pisuunngorsartarpaat unif-
fimmi ataatsimi uninnga-
tiinnarata anersaakkut kil-
lissaatsussuserput upper-
narsartaramikku. Taama it-
tut saqqummisaarpata im-
minnut akilersinnaanngin-
nerat peqqutigalugu, isuma-
liutit nutaat, inuiaassutsit-
sinnik paasinninnerit nu-
taat, oqaatsinik atuilluni eq-
qumiitsulioriaatsit nutaat
ersikkunnaassapput, ta-
mannalu kalaallimut kimul-
luunniit imminuinnaq eq-
qarsaatiginani isumaliuter-
sorniartumut killiliinerus-
saaq ilassunnanngilluinnar-
toq.
NYT
MINITRANSPORT
IGEN
OG PÅ NUUSSUAQ:
L 2-2202 J
For dødsbo sælges:
Mekanikerforretningen Juhls Auto
Forretningen er beliggende i lejede lokaler på adressen
Eqqavik, 3912 Maniitsoq og salget omfatter maskiner og
inventar samt varelager.
Forretningen sælges for højestbydende acceptable kon-
tante tilbud, som den foreligger og som beset, uden
ansvar for dødsboet, bortset fra vanhjemmel.
Forretningen kan overtages straks.
Yderligere oplysninger fås hos nedenstående.
Tilbuddet fremsendes i lukket kuvert eller pr. telefax
mærket Autoværksted med ankomst senest den 10.
marts 1993 til:
REVISOREN I MANIITSOQ
v/Knud Oxenvad, registreret revisor FRR
Box 8, 3912 Maniitsoq, tit.: 1 20 11, fax: 1 20 31
U r mager *1
ure * guld * sølv
. Rinksvej 33
Box 1400, 3900 Nuuk
2 34 40, Fax 2 48 30