Atuagagdliutit - 22.03.1993, Side 10

Qaqutiguulaarunaramik
Aasiammiorpiaat rockimik
nipilersortartutoqannguler-
sut, Inneruulat 70-ikkut qi-
teqqutilernerannili nipiler-
soqatigiittarsimasut,
»Qaartartut«, namminneq
Sisimiuni immiussaat,
ukiortaarsimaariilaartoq
ULO-mit saqqummersinne-
qarpoq. Taakku nipilersoqa-
tigiit taamani 70-ikkunni
IA-kut pileruttorneranni
Aasiaat katersortarfianni,
kingoma ungdomsklubbi-
mi, kiisalu Aasiveqarfiusar-
simasuni allanilumi appisi-
maartarsimapput. Taallia-
mikkut pissutsinik isorisa-
minnik uparuartuisuto-
qaapput, taamaalillutillu
ilaatigut inuusukkaluarluni
politikkimut akuliuttoqar-
sinnaanera taanna aqquti-
galugu, takutippaat.
Inneruulat-ni, aallaq-
qaammuUi ilaajuarsimap-
put Kaaleeraq Reimer, nipi-
lersornerup saniatigut aali-
sarluartamermigut piniar-
luartarnermigullu inuusu-
qataanit ilisimaneqarluar-
toq, Angut Clasen, aasit eri-
narsornermut akunnattoor-
feqanngiusartoq, kiisalu Ju-
aansi Lynge, aamma nipiler-
sullammanngulersoq eri-
narsoriataarsinnaasorlu.
Aallartinnerisa kinguninn-
gua ilanngupput baserneru-
sartoq Aqqaluk Fleischer,
ULO-mi immiusseqataasar-
tutoqaasimasoq, kiisalu tu-
merparpaartartoq Jakob
Larsen aamma Keybordi-
mik pattannermik nuanna-
risalik Leif Immanuelsen.
SumuUiuku tunnganeru-
•sut taakku atortaraat? Isu-
maqarpunga Inneruulakkut
qanga siulivut sapiitsorsuit
malittariaqakkallu nipiliuu-
tiginerusaraat, naak isuma-
qatigigaluarlugit uanga ta-
makku sammineqarpallaar-
tutut ilaanni isigisarpakka,
taamaattumillu uani saq-
qummiussaanni »Qaartar-
tut«-ni ilanngutaat soorlu
Golfip Kangerliumanersua-
ni sorsunneq amiilaarnar-
toq ilanngummassuk iluari-
simaarpara, aammami In-
neruulakkut sorsuttunik,
allanillumi inoqatinut sak-
kortuuliortunik qangali ka-
laaleqaterpassuarmisulli
isumaqataanngitsutoqaaga-
mik, qujanartumik.
Siusinnerusukkut saq-
qummiuttagaannut naleq-
qiullugu una saqqummersi-
taat alutornaquteqarpoq:
Sallaaqqinnaannguanik ila-
qarpoq, soorlu Juaansip ar-
naminut taalliaa, Leifi Aq-
qartartorlu ilaliuteriarlugit
appisimaarsimasaat.
Taanngitsoorsinnaanngila-
ralu uani atugaanni nipiler-
sorneqamermigut taallarta-
migullu torraUataasoq tu-
saqqoornaqimmat, Anguk-
kut Juaansillu sanaa-
vat: »Inuit ilannguat«. 92-
imi Inneruulakkut Sisimiu-
ni nammineerlutik immius-
simmata Eigel Peterseniaa-
sit aamma tapertaalluarsi-
mavoq, ikiortiserineqarsi-
magami.
Una saqqummersitaq pi-
vallaarnagu Inneruulakkut
annikikkaluamik ilisaritik-
kakkit pissutigineruara oqa-
reernittut gruppi, inuttami-
gut allanngujuilluni, ukiut
20-inngungajalersut, Aasi-
anni, sumiiffinnilumi allani,
inuusuttut akornanni nu-
annarineqarluni nipaajuar-
simammat. Taamaattut qa-
qutiguulaarunaramik.
ULO 84: Inneruulat »Qaar-
tartut«, CD aamma MC
All: Arnajaraq, Nuuk
Malbt angisuut
imarmi pinnguarput
kianngap anoraa
kissalaartoq
ingerlaqatigalugu
nunami aasami
nikuillunga sissami
qilaap qalipaatai
tunguusat - tungujortut
allanngorartut
immamut tungutsorissumut
tunuliaqutaasut
isiginnaarpakka
anorip maliillu
nipaat tusaavakka
oqaluttuartut
nunap immallu
tikki eqqaasaqartitsisut
naavakka
anorillu nukiisa
nikorfaflinnit nikisilaartarpaanga
anaanaga isumakkeerfigaakkit
inuugavit akueraakkit
Nutaarsiassanik pilersuisoq —
— leverer friske nyheder
Studierejse til
Tanzania og Nepal
NUUK - Mellemfolkeligt
Samvirke har oprettet en
fond, der giver grønlændere
mulighed for at deltage i
Mellemfolkeligt Samvirkes
internationale arbejde, især
den del, der foregår i den 3.
verden. Fonden er økono-
misk støttet af Det Kongeli-
ge Grønlandsfond og søger
tilskud fra Grønlands Hjem-
mestyre, Grønlandsbanken,
Nuna-fonden og andre.
I 1993 bevilges to studie-
rejser til Tanzania. Det fore-
går i perioden 10. juli til 1.
august. Derudover bliver
der en til to studierejser til
Nepal i perioden 15. oktober
til 7. november.
Alle hjemmehørende i
Grønland, som er over 18 år
og som kan klare sig på en-
gelsk, kan søge deltagelse i
studierejserne til Tanzania
og Nepal. Derudover skal
man være indstillet på at
stille sig til rådighed for me-
dierne og arrangere fore-
drag lokalt.
Mellemfolkeligt Samvirke
meddeler dog, at de har haft
så godt et samarbejde med
Narsaq Kommune, Ilulissat
Kommune og Upernavik
Kommune, at ansøgninger
fra uddannelsesesøgende el-
ler andre, der har tilknyt-
ning til disse kommuner vil
blive foretrukket.
Der anvendes ikke noget
særligt ansøgningsskema.
Ansøgningen sendes direkte
til Mellemfolkeligt Samvir-
ke, så den er fremme inden
1. april.
Provokerende og
tidsvarende musik
Rock-gruppen Inneruulat er
rigtig Aasiaats rockgruppe,
som har eksisteret siden
midten af 70-erne. De star-
tede dengang, da ungdom-
men gjorde befolkningen op-
mærksom på, at de unge og-
så kan blande sig i politik, og
samtidig med at de under-
stregede, hvor hårdføre vo-
res forfædre har været.
Gruppen har så vist deres
meninger på en ret rimelig
måde om disse ting gennem
deres tekster og musik i
snart 20 aar.
De tre af gruppens med-
lemmer, som alle kommer
fra Egedesminde, dagens
Aasiaat, er Angut Clasen,
Juaansi Lynge og Kaaleeraq
Reimer. Til gruppen indlem-
medes Aqqaluk Fleischer,
som i øvrigt havde erfarin-
ger med mange af ULO pro-
duktioner af grønlandsk ny-
ere musik. Så er der jo Leif
Immanuelsen, der for det
meste beskæftiger sig med
keybord og leslie, og trom-
meslageren Jakob Larsen;
De to sidstnævnte kom med
i gruppen noget senere efter
at gruppen blev etableret.
Hvad er det så en genre,
gruppen dyrker? Jo, efter
min mening elsker gruppen
at synge om datidens ene-
vældige fangere, om vores
enorme, flotte land og om li-
vevilkårene her i landet og i
andre lande. Det kan jo være
lidt træls at høre igen og
igen, hvordan det har været
i Grønland i gamle dage.
Derfor synes jeg det er på
tide, at gruppen i deres nye
musiksamling »Qaartartut«
tager en verdensproblema-
tik op, i dette tilfælde,
GOLFkrigen! »Qaartartut«,
som består af 9 numre, er
igen præget af Inneruulat’s
egne, gode rockgenre, som
mange unge, specielt fra Aa-
siaat, kender fra det gamle
forsamlingshus, fra ung-
domsklubben og fra Aasivi-
karrangementer. Gruppen
har, måske til afveksling til
de foregående musikfrem-
stillinger, vist meget blide,
ja, hvor mærkeligt end det
lyder, nærmest sentimenta-
le numre med i denne
»Qaartartut«.
Spillerne er rutinerede
både i brug af instrumenter-
ne og er ret gode sangere.
Medens de stod og selv ind-
spillede deres nye cd/mc i Si-
simiut, var der selvfølgelig
et par andre kendte musike-
re, nemlig Karl Sivertsen
(Aqqartartoq) og Eigel Pe-
tersen, stukket hovedet ind
og og har givet deres bidrag.
Her har jeg, med min egen
gode vilje, kort fortalt om
selve gruppen, idet den er af
sin art ret usædvanlig: Den
har »kørt« som en musik-
gruppe med de faste med-
lemmer i snart 20 år. Selve
CD-eren eller MC-eren, som
er ULO’s nummer 84, kan
De selv købe i forretningen.
INNERUULAT’s »Qaar-
tartut«: Dejlig provokeren-
de og tidsvarende musik, bå-
de i tekst og i selve fremstil-
lingen.
ULO 84: Inneruulat »Qaar-
tartut«, CD eller MC
Oqaluttuaq
talligaluttuinnartoq
All: Hans A. Lynge
Akamalilersaarut siulleq
naqinneqartoq 1859-imi ka-
laallit oqaluttualiaanni na-
qitaaqqani allassimavoq
Amerlumi ajoqersuisuuga-
luamit Albrecht Bechimit
naqitassiaasimalluni. Taan-
na 1913-imi aviisip matuma
tamanut atuagalliissutigaa
Saattuni Andr. Henriksenip
allakkatigut saaffiginninne-
rata kingoma.
Sunaaffali oqaluttuaq
taanna taamanili oqaluttua-
rineqartarnermigut assi-
giinngereerpoq. 1915-ip in-
gerlanerani Avangnåmioq
aqqutigalugu Kangerlup
ajoqia Hendrik Storch allaa-
serisaqarpoq Atuagagdliuti-
ni allaaserinera amigaate-
qartillugu, taamalu nammi-
neq tusarsimasani najoqqu-
taralugit nutaamik allallu-
gu. Hendrik Storchimut
oqaluttuartarsimasut tas-
saapput anaanaa aammalu
Andreas Lamakseni taama-
nikkut kujataamiutut isigi-
saasut, naak Sisimiut eq-
qaani Uummannaarsummit
kingoqqiisuugaluarlutik.
Maanna Akamalilersaar-
tunut ilannguppoq Otto
Sandgreeni. Atuakkiaraa
taallugu »Usuligssuarmik
Akamalingmigdlo«. Siule-
qutsiummini taavaa Illor-
pammioq Otto Mouritzeni
oqaluttuartissimallugu,
taassumalu oqaluttuaa atu-
akkiaminut tunngaviutillu-
gu. Taamaakkaluartorli
akunnerisigut nammineq
takorluuisinnaanini atorlu-
gu immersuisarsimalluni.
Inuk Akamali Albrecht
Bechip taavaa aalassarissu-
tut piniarluartutullu, Hen-
drik Storchilli Otto Sand-
greenillu »anguterlunngua-
kasimmik« taallugu. Oqa-
luttuap nutaanngortinne-
qarluni atuakkiarineqarne-
rani Akamalip siuaasai
ilanngullugit eqqartorne-
qarput, tusaamasartaat
siulleq Ukkiaavissuaq aal-
laqqaatigalugu. Taassuma
ernertaaraa Usulissuaq,
kingorna piniarluartorsuu-
nini pissutigalugu sinngagi-
saalluni toqutaasoq. Al-
brecht Bechip Hendrik Stor-
chillu allakkaminni Akama-
li toqutsinipalaamut tas-
sunga akuusimanerarpaat
ilaqutarinninneranik ma-
lunnartulernagu. OttoMou-
ritzenilli Sandgreenillu taa-
vaat inuusuttuunermini qu-
nunerinnarmit toqutsisor-
suarnut ilanngutiinnarsi-
masoq, taamagooq piu-
manngikkaluaqaluni ilaqu-
tarigamiuk asasorsuullugu-
lu.
Aammattaaq oqaluttuani
taaneqartuni pisoqaaneru-
suni nutaanerusunilu Aka-
malip nunaa assortuussu-
taavoq. Bechip Storchillu
Nuummut qanittumi nuna-
qamera taavaat, Mouritzen-
nilli kujataamiuutillugu al-
laat Qaqortup Nanortallillu
akornanni qeqertami Qin-
gaami nunaqartillugu.
Sandgreenip kingulleq up-
peraa, tassagooq Mouritze-
nip siuaasaanut ilaammat
aammalu »kalaallit ilaasa
siuaasaminnik eqqaamal-
laqqissusiat« upperigamiuk.
Oqaluttualli pilerfia Sisi-
miut eqqaat qanormi taava
nassuiaatissaqarpa.
»Usuhgssuarmik Akama-
lingmigdlo« atuarlugu ilaa-
tigut imminnut atavinngit-
sutut ittunik siumugassa-
qarpoq. Ukkiaavissuakkut
kinguaavi malittariuminar-
put, Akamalili inuusuttoq
inersimasorlu - illualumi -
malittariuminaakujupput.
Unuu su ttuaraaneranit
inersimasunngorneranut
nooriarneq akunneqanngit-
sutut ippoq. Soorlumi aam-
ma inuk ataaseq pineqarani
inuit marluk imminnut pal-
limanngitsut pineqartut.
Akamalip sinnattornera
Otto Mouritzenip oqaluttu-
arisimasaa Storchip allagaa-
nut qaninneruvoq, taamalu
Bechip allassimasaanit tan-
nerungaatsiarluni. Ilisi-
manngilara Noorliit allagaa-
taannit misissorneqarsima-
nersoq ilumut Akamali
inuusimasoq aammalu oqa-
luttuarineqartutut misigi-
saqarsimanersoq.
Ilumummi oqaluttuaq
taanna pisoqaliartorluni tal-
ligaluttuinnarpoq, tassaasi-
manerporlu upperisamut
nutaamut ikaarsaalernerup
ilisarnartuisa ilaat - angu-
terlussuugaluit allamik isu-
mataarsinnaanerinik oqari-
artuutilik.
Otto Sandgreen: Usuligs-
suarmik Akamalingmigdlo,
qupp. 76, akia 110,00 kr. Ot-
to Sandgreenip atuakkioriia
1992. Allaasitoqqamik alla-
gaavoq.