Atuagagdliutit - 31.03.1993, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 38 1993

Brev fra Herstedvester
Af: De indsatte grønlændere i Herstedvester
Hermed vil vi redegøre for
de forhold, vi lever under, da
det nok er blevet nødvendig
at komme med en redegørel-
se. Grunden til beslutnin-
gen om at lave redegørelsen
er, at der i Grønland er udgi-
vet flere misvisende oplys-
ninger om os, efter TV-2’s
(meget forkortede) udsen-
delse startede debatten i
blandt andet Sermitsiaq og
Atuagagdliutit.
Som alle ved, startede de-
batten, da politikerne i Dan-
mark og Grønland indbyr-
des tog initiativ til forbed-
ringer. For det første skulle
kriminalloven ændres, såle-
des at indsættelse på ube-
stemt tid enten blev afskaf-
fet helt eller ændres. Ryg-
terne siger, at der i undersø-
gelserne indgår opførelse af
en lukket anstalt i Grøn-
land, og i den forbindelse
skal der undersøges mulig-
heder for at sende os, de ind-
satte i Herstedvester, til
Grønland.
Selvfølgelig håber vi på et
positiv udfald af disse un-
dersøgelser. Vi har jo fået
nok af blive behandlet på
den måde og være overset.
Vi kunne ønske, at man kom
til os og hørte vor mening,
der er jo en hel del ting, der
bør rettes op.
Vi grønlændere i Hersted-
vester er opmærksomme på
blandt andet de såkaldte
»eksperters« grundlæggen-
de vurderinger, der ikke al-
tid er sande. Det er naturlig-
vis vigtigt, at der kommer
nogen med udredninger der-
omkring, og derfor har vi la-
vet en redegørelse, så godt
som vi kan:
For det første
Den grønlandske kriminal-
lov er ikke længere hensigts-
mæssig på forskellige områ-
der. Det er blevet nødven-
digt med en ny lov for alvor-
ligere forbrydelser. Doms-
mænd og ikke mindst bisid-
dere bør have en speciel ud-
dannelse, især i sager, hvor
anklageren (politiet) kræver
varetægtsfængsling. Bisid-
deren bør kunne sætte sig
ned med anklagede og gen-
nemgå anklageskriften nær-
mere.
Vi kræver, at anklage-
skrifterne og retsagerne kø-
res på grønlandsk, og vi me-
ner, at det er nødvendigt
med dygtige tolke i retsager-
ne.
For det andet
Indsættelse på ubestemt tid
bør afskaffes, hvis dette er
muligt, og hvis nærmere un-
dersøgelser påkræves, bør
der fastsættes datoer for un-
dersøgelsen. Derefter bør
man kunne beslutte anbrin-
gelsens varighed, når der
fældes dom.
Alle domfældelser bør ef-
terfølges af retningslinier,
som skal være gældende
indtil løsladelsen. Der bør
laves klarere regler for nye
beslutninger, som evt. for-
beredes i samarbejde med
den indsatte.
For det tredie
I dag er der en hel del for-
hold, som blandt andet med-
virker til fordrejede menin-
ger om os i Grønland (som
blandt andet er oppisket af
kredsdommer Agnethe Da-
vidsen og landsdommer
Hans Chr. Raffnsøe). Det er
sådanne forhold, som bør
rettes op igen snarest, såle-
des at meninger, som er op-
stået på grundlag af et styk-
ke papir, undgås i fremti-
den.
For eksempel vil vi kræve,
at lægernes og øvrige invol-
veredes vurderinger, som
skal bruges til bedømmelse
af den indsatte, fremlægges
den indsatte og dennes bi-
sidder inden sagen kommer
videre. Det er jo ingen sær-
syn, at vurderingerne bru-
ges som forkert grundlag i
bedømmelsen, og at beslut-
ningerne bliver taget uden
at have undersøgt pågæl-
dendes forhold. Dommerne
bør være opmærksomme på
sådanne fejlbedømmelser.
Vor dagligdag er den rene
tortur, hvor man kun prøver
på at stemple os som dårlige
mennesker. Vi kan uden vi-
dere få medikamenter, som
vi end ikke får oplyst, hvad
det er. Der tages ikke hen-
syn til, om de kan være til
gavn for os.
Tine Biyld brugte en hel
del tid på at undersøge vore
forhold på nært hold, og hun
var en stor støtte for os, men
på grundlag af hendes inter-
esse for os, bespottede
Raffnsøe og Co. hende i hen-
des arbejde, og det var den
rene overdrivelse.
For det fjerde
Trods mange ikke støtter
grundlaget for anbringelse i
Danmark, er der også no-
gen, der ikke støtter ideen
med at opføre en lukket an-
stalt i Grønland, idet lukke-
de anstalter i realiteten ikke
hjælper nogen.
Anbringelse i ubestemt
tid bør løses mere fleksibelt,
og i den forbindelse bør man
ikke bruge boligmangelen i
Grønland som en klods om
benet. Der bør åbnes en mu-
lighed til flytning til et andet
sted ved løsladelsen (evt. til
en anden by eller Danmark).
Formålet har altid været
at forberede den indsatte, så
pågældende kan leve sam-
men med samfundet igen.
Dette kan løses bedre ved
uddannelse og tildeling af
arbejde. Vi er villige til at læ-
se videre, og dette kan ses
ved at flere indsatte går på
uddannelse med henblik på
en eksamen, og flere af os
går til grønlandsk.
For det femte
Det er nødvendigt, at krimi-
nalforsorgen i Grønland re-
organiseres. De ansatte i
kriminalforsorgen bør have
som vigtigste opgave lave
forberedende initiativer til
den ansattes fremtid, og det
bør ske i samarbejde med
den indsatte. Man kan ikke
sige, at den kriminalforsor-
gen i Grønland samarbejder
eller arbejder for de indsatte
i Herstedvester. For den
sags skyld kan man nævne,
at de indsatte aldrig har set
til sagsbehandlere eller an-
svarshavende. Rygterne si-
ger, at de ind imellem besø-
ger fængselsoverordnede
(som ser ned på os) for at
tale med dem.
Der er en masse forhold i
Herstedvester, som er util-
fredstillende, og det er:
- Der bør gives mulighed
for servering af grønlandsk
mad.
- Der bør åbnes en mulig-
hed for at besøge (og få be-
søg af) familie. Der bør åb-
nes mulighed for flere op-
ringninger til Grønland.
- Grønlændere i Hersted-
vester bør samles på et sted.
- Der bør ansættes flere
grønlandske fængselsbe-
tjente, tolke og andre invol-
verede, alle med uddannel-
se.
- Den indsatte bør oriente-
res mere i rettens (gerne i
Grønland) revurderinger og
beslutninger i samarbejde
med bisidderen, og den ind-
satte bør deltage i rettens
gang.
- Vi vil gøre opmærksom
på, at vi er indsat i et land,
hvor vi ikke er opvokset, og
at vi og vore forhold derfor
ikke kan sammenlignes med
syge patienter (for eksempel
i Vordingborg). Vi har ingen
læge her til dagligt, men de
giver os medikamenter i de-
res forsøg på at undertrykke
os - det er et liv uden lige.
Vi skal gøre opmærksom
på, at vi har indrømmet, at
vi afsoner straf, fordi vi har
lavet en forbrydelse. Vi øn-
sker retfærdighed, istedet
for at man ødelægger os
helt. Det eneste ønske vi
har, er at komme til at leve
blandt samfundet efter at
have afsonet dom i flere år.
Trods at vi gennem flere år
har følt straffen både fysisk
og psykisk, er vi rede til at
leve i samfundet igen. Hvis
formålet er at give os en hår-
dere straf, kan man lige så
godt sætte os af på en ø, som
forsvinder, når det er høj-
vande.
Vi står gerne til rådighed
for politiske ansvarlige og
journalister for at vise de
faktiske forhold, hvis dette
påkræves.
Allagaq ingasattajaartoq
Thorkild Høyer aamma Tine Bryld
8. marts 1993imi Philip
Lauritzenip Kalaallit Nu-
naata meerai kissaatigine-
qanngitsut pillugit pingaar-
nerutitami allaaserigamigit
assorsuaq sakkortusaarluni
misigissusersiorlunilu allaa-
serai.
Soorlu taannaassanngik-
kaluartoq tusagassiortoq
70sikkunni Informationimi
kalaallit maani Danmarkimi
atugaat sakkortoqisut pillu-
git allaaserinnittoq, al-
laanngivikkami tassa niaq-
qutta ajorteqaqisut qulaasi-
gut iperartuiinnartoq.
Akissuteqarpugut pissu-
tigalugu paasinerlunneqar-
sinnaasumik issuarneqarsi-
magatta isumaqarfigineqar-
sinnaallutalu tamatuma
tungaatigut sianigisaqann-
givissugut.
Arlarput, Tine Bryld, ka-
laallit pillagaasimasut atu-
gaat pillugit marlunnik atu-
akkiorsimavoq, ilaatigut ka-
laallit Danmarkimut aallar-
tillugit pillaatisiaminnik
atuisinneqartarnerisa inup-
palaanngissusia malugitin-
niarlugu ilaatigullu parnaa-
russaasut atugarisaat assi-
giinngiiaarnerusumik taku-
neqarsinnaassunngortinni-
arlugit pingaarnerutitamik
allattumiit - tamatumuuna
pinerluutigisimasaat sak-
kortoqisut illersornianngik-
kaluarlugit. Soorlu asser-
suutigalugu pingaartuuvoq
inuup taassuma aallakaati-
tami oqaluttuartup niviarsi-
aqqanik mikinerusunik
atornerluisarsimasup, nam-
mineq meeraagallarami
inersimasunit atornerlun-
neqartarsimavoq. Meeqqa-
nik atornerluisarneq pina-
veersaartissagutsigu, aam-
ma Kalaallit Nunaanni,
oqaatsinut tamakkununnga
allatut ajomartumik naa-
laartariaqarpugut ingerla-
tiinnarlugulu pillaaqqusiin-
narnata.
Aappaata, Thorkild Høye-
rip, arlaleriarluni kalaallit
pineqaatissinneqartut suli-
assaataat suliarisarpai taa-
maattumillu pinerluutit
imaannaannginnerusut tå-
rn akkua suliassartaannik
suliarinninneq ilisimallugu.
Tamakkulu tunngavigine-
rullugit oqaaseqarsimavoq -
imaanngitsoq annertuumik
isigalugu eqqunngitsumik
pineqartarsimammata.
Kalaallit qjomartorsiu-
taasa aaqqiissutissaannik
tunniussiniartussatut misi-
gisimanngilagut, taamaal-
laalli ajomartorsiutinut ua-
gut maani Danmarkimi atu-
garilikkatsinnut, kalaallit
pinerluuteqarsimasut
maanga aallartinneqartar-
nerisigut - namminneq nu-
naminnit kilometerit tusin-
tilinnik ungasissuseqartu-
mut.
Kalaallit eqqartuusseri-
aasiat qanga pitsaalluinnar-
simagaluarpoq, Kalaallit
NUnaannili nalinginnaasu-
mik ineriartornermi nagga-
taanut ileqquliutiinnarne-
qarsimavoq, inatsisilerituu-
tut ilinniagaqarsimanani
suleriaatsitut aalajangiun-
neqartoq eqqaasanngik-
kaanni. Aalajangiunneqar-
simasoq taanna ilaatigut eq-
qarsarnartoqarpoq sulias-
saatit imaanaanngeqisut
paasiuminaatsullu Uaanni,
soorlu unnerluussisup spe-
cialistit ilinniagaqarluarsi-
masut naapikkaangagit il-
lersuisut (bisidder) illua
tungiliullugit, qanorluun-
niit pitsaatigisunik pigin-
naaneqaraluarunik taakku-
nunnga iluamik nallersuus-
sinnaassanatik.
Kalaallit eqqartuusseri-
aasiata aammattaaq aala-
jangersimasumik killili-
gaanngitsumik pineqaatis-
siisameq annertoorujussu-
armik atortoraa, tassaasoq
pillaasarneq pisoqalisoq
inuppalaanngitsorlu, ka-
laallinut qallunaanullu.
Pingaarnerutitami allaa-
serinnittup aammattaaq
Herstedvesterimi pissutsit
pitsaanerusumik misissor-
simasariaqaraluarpai iserti-
taasimasut asseqanngitsu-
mik qanoq atugarissaartigi-
neraxmik allaaserilersinna-
git. Ukioq kingulleq kalaalli-
mik socialrådgiveqarsi-
manngilaq! Aammalu oqat-
siaataannaavallaaqaaq
oqassagaanni betjentit pin-
gasut sulisussaralugit.
Qujanartumilli kalaallit
beijentit Herstedvesterimut
tikittarput ilinniartussaaga-
milli aamma tamatigorluin-
naq kalaallit afdelingianiin-
neq ajorput.
Neriuutigaarput tamar-
mik uatsitulli Uuarisimaas-
sagaat aallakaatitaq kingu-
neqartussanngormat inatsi-
sitigut atortitsinermut mi-
nisterip oqaatigimmagu
ajornartorsiutip tamatuma
aaqqiiffiginiarneqalemissaa
tassa kalaallit pinerluute-
qarsimasut piffissarisamin-
nut inissinneqartalernis-
saannik - tassa Kalaallit Nu-
naanni.
Nuannaarutigiinnarsin-
naavarput pingaamerutita-
mi allattoq landsdommerilu
imminnut assammiinnar-
sinnaanngormata kissaati-
galugulu inuit akomanni si-
amasissumik oqallittoqar-
nissaa inuiaqatigiinni ka-
laallini aalqjangiisumik ma-
leruagassat tam akku pillu-
git. Tamanna ujartortuarsi-
mavarput.
Pinngitsuuinnermit kin-
gusinaartumik pitsaaneru-
voq.
Tusagassiortut akissu-
taat:
Ila isumatoorsuartut ilissin-
nut saqqummiuttarpusi.
Ukiuni kingulliunerusuni
Kalaallit Nunaanni pin er li t-
saalisitsinermut inatsit sak-
koortuumik oqallisigineqar-
tarsimavoq, aammalumi
AGmi, taamaammallu ajor-
nartorsiutitut taakkartuk-
kasi tamarmik Kalaallit Nu-
naanni sivisuumik ilisima-
neqarsimallutik.
ÅG’p Tine Bryldip atuak-
kiaanut TVkkullu aallakaa-
tigassiamut isomartorsiui-
voq taakku illuatungaan-
narsorpallaart umik aam-
malu inuiaqatigiit kalaallit
misissuiiligeqqaarnagit saq-
qummiunneqartarsimam-
mata. Annertunerusumik
paasiniaaqqaarasi ajornar-
torsiutit isiginiartarsimava-
si, tamaanhi Kalaallit Nu-
naanni inuit pillugit ajor-
nartorsiuterpaalussuit aaq-
qiissutissaannut soorunami
tulleriiaarisariaqarpugut.
AG isumaqarpoq inuit
pissuussutiginngisaminnik
ajornartorsiutaasa aaqqin-
niarneqarnissaat pinerlussi-
masut arlaleriarlutik alla-
nik pinerliisartut ajornar-
torsiutaannit salliutinne-
qartariaqartut.
Ilissi namminneerlusi eq-
qortuusorisasi naleqqutinn-
gilluinnarpoq, inunnillu
oqallitsitsiniarnersi pissu-
sissaamisuunngilluinnarlu-
ni. Tassani pinerlussimasu-
nut aamma uanga immaqa
ukiut 20it matuma siornati-
gut allaatiginnissimaninnut
tunngatillugu. Aallaaseri-
saq pingaarneq nammineer-
lunga allakkusussimagalu-
arpara, kisiannili uanga-
luunniit nammineerlunga
allassimagaluarukku ta-
manna apeqqutaanngilaq.
Pingaarnerpaasorli tassaa-
voq oqallisigineqarnissaa,
Kalaallit Nunaannilumi pif-
fissami sivisuumik oqallisi-
gineqareerpoq. Ilissi nam-
mineq silarsuassi avataani
malinnaasimagunanngilasi.
Philip Lauritzen (akisuss.)