Atuagagdliutit - 31.03.1993, Blaðsíða 5

NR. 38 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5

mmssmsssmsmsm
Parnaarussanit allakkat
All.: Herstedvesterimi kalaallit parnaarussat
Pisariaqalerunarmat matu-
muuna atugarisagut pillugit
erseqqissaateqassaagut.
Taamatut erseqqissaateqar-
nermut pissutaavoq, TV2-p
(qiortangaatsiarlugu) aalla-
kaatitassiornerata kingune-
risaanik ilaatigut Sermitsi-
aq Atuagagdliutillu aqquti-
galugit nunatsinni oqallitto-
qalersimanermi paatsoortit-
siniutinik ilaterisoqartua-
lersimammat.
Naluneqanngitsoq oqal-
littoqalersimaneranut aam-
ma tunngaviuvoq Dan-
mark-imi nunatsinnilu naa-
lakkersuisut akornanni su-
liniuteqartoqalersimam-
mat, siullermik pinerlittaa-
lisitsinermut inatsisip al-
lanngortinneqarsinnaanera
eqqarsaatigalugu, tamatu-
mali kingoma ukiut siumut
aalajangerneqareersimann-
gitsuni misissomeqartussa-
tut pineqaatissiisamerit
atorunnaanngikkunik al-
lanngortinneqarsinnaane-
rat eqqarsaatigalugu. Misis-
sugassanunngooq ilaapput
nunatsinni matoqqasumik
isertitsiviliortoqarsinnaane-
ra, tamannali ilutigalugu
misissorneqassalluni Her-
stedvester-imi iser titsi vim-
miittugut qanoq iliornikkut
nunats innukartussanngor-
tinneqarsinnaanersugut.
Soorunami neriuutigaar-
put, suliniutit tamakku ilu-
amik inerneqarumaartut.
Ilami uagut pineqarnerput
qarsupinneqartuartarner-
Det var dog en utrolig agres-
siv og følelsesladet leder,
Philip Lauritzen den 8.
marts 1993 skrev om Grøn-
lands uønskede børn.
Man skulle ikke tro, at det
var den samme journalist,
der i Information i 70’erne
skrev om grønlændernes
barske skæbne her i landet
og som svang pisken over
vore syndige hoveder.
Når vi svarer, er det fordi,
at vi refereres manipuleren-
de, og på en måde så man
skulle tro, at vi er de rene
amatørryttere på feltet.
Den ene af os, Tine Bryld,
har skrevet to bøger om de
grønlandske dømte, dels for
at henlede opmærksomhe-
den på de umenneskelige i at
sende grønlændere til afso-
ning her i landet, dels for at
give et lidt mere nuanceret
billede af de indsatte end le-
derskribenten - uden der-
med at forsvare de meget al-
vorlige forbrydelser. F. eks.
er det vigtigt, at den person,
der har misbrugt mindreåri-
ge piger, i udsendelsen for-
tæller, at han selv i sin barn-
dom har været udsat for
misbrug af voksne. Hvis vi
skal forebygge seksuelt mis-
brug af børn, også i Grøn-
land, er vi nødt til at lytte til
disse udsagn og ikke bare
mekanisk kræve straffe.
Den anden, Thorkild Høy-
er, har i flere omgange vare-
pullu naammaleqaaq. Kis-
saatiginarluinnarpoq uagut
tikilluta isumasiorneqarta-
lernissarput, aaqqittaria-
qartummi amerlalluinnaq-
qissaaraluarmata. Kalaallit
Herstedvesterimi isertitsi-
vimmiittugut maluginiarsi-
mavarput, ilaatigut tu sagas-
siuutitigut »ilisimasallit«
tunngavilersuutaat eq-
qunngitsortaqartut. Sooru-
nalimi tamakku erseqqis-
saavigineqarnissaat pingaa-
ruteqarmat, sapinngisamik
tunngaviusut erseqqissaati-
gineqassapput:
Siullertut
Nunatsinni pinerlittaalisit-
sinermut Inatsit amerla-
suutigut naleqqukkunnaar-
simavoq. Pinerluutaasima-
sut anginerit (sakkortunerit
aningaasatigullu naleqarne-
rit) nutaamik aaqqiivigine-
taget grønlandske dømtes
sager og kender derfor til
sagsbehandlingen af de me-
re alvorlige forbrydelser.
Det var alene omkring disse,
at han ytrede sig - ikke at
der generelt forekommer ju-
stitsmord.
Vi har ikke følt os kaldet
til generelt at komme med
løæsninger på grønlandske
problemer, men alene de
problemer, som vi i Da-
namrk konfronteres med,
fordi grønlandske kriminel-
le sendes hertil - tusinde af
kilometer fra deres eget
land.
Det grønlandske retssy-
stem var engang eneståen-
de, men er med den alminde-
lige udvikling i Grønland ef-
terhånden temmelig tradi-
tionel, bortset fra læg-
mandsprincippet. Dette
princip frembyder nogle be-
tænkeligheder i meget al-
vorlige om komplicerede sa-
ger, hvor anklagemyndighe-
den møder med højt uddan-
nede specialister over for en
bisidder, der uanset alle go-
de intentioner kan have
vanskeligt ved at hamle op
hermed.
Det grønlandske retsy-
stem anvender desuden i
uforholdsmæssigt omfang
tidsubestemt straf, som er
en antikveret og umenne-
skelig straf, både for grøn-
lændere og danskere.
J
qartariaqarlutik. Ingammik
unnerluussisut (politiit)
isertitsivimmiitinneqarnis-
saq siunertaralugu unner-
luussissumminni piumasa-
qaateqarsimappata, eqqar-
tuusseqataasussat mikinn-
gitsumillu illersuisut im-
mikkut ilinniarsimasuusa-
riaqarput. Illersuisup un-
nerluutigineqartoq suleqa-
tigalugu unnerluussutit
misissorluaqqaarsimanis-
saanut periarfissaqartinne-
qartariaqarlutik.
Unnerluussinerit eqqar-
tuussinerillu tamatigut ka-
laallisut ingerlanneqartar-
nissaat piumasaqaatigaar-
put, pisariaqartutigullu
nutserisuutinneqartut eq-
qortumik nutserisuusin-
naasariaqarlutik.
Aappaattut
Siumut aalajangersimann-
gitsumik pineqaatissiisar-
Lederskribenten skulle
også undersøge forholdene i
Herstedvester bedre, inden
han kaster sig ud i sine ma-
geløse beskrivelser om, hvor
godt de indsatte har det. Der
har ikke været en grøn-
landsk socialrådgiver i det
sidste år! Og det er lidt af en
påstand, at der er tre betjen-
te til rådighed.
Heldigvis kommer der
grønlandske betjente til
Herstedvester, men de skal
også uddannes og kan derfor
ikke hele tiden være på den
grønlandske afdeling.
Vi håber, at alle glæder sig
med os over, at et umiddel-
bart resultat af udsendelsen
har været, at justitsministe-
ren har givet udtryk for, at
der nu skal findes en løsning
på problemet med at få pla-
ceret de grønlandske krimi-
nelle der, hvor de hører til -
nemlig i Grønland.
Vi kan kun glæde os over,
at lederskribenten og lands-
dommeren kan tage hinan-
den i hånden og ønske en
bred folkelig debat omkring
disse afgørende spilleregler i
det grønlandske samfund.
Det har vi hele tiden efter-
lyst.
Bedre sent end aldrig.
Redaktionelt svar:
Det er dog en utrolig betyd-
ning, I tillægger jer selv. Der
har været meget kraftig fo-
nerit ajornanngippat ato-
runnaarsinneqartariaqar-
put, misissueqqissaarnerlu
pisariaqarsorineqarsimas-
sappat misissuinissamut
piffissaliisoqariarluni tama-
tuma kingorna aalajangiivi-
gineqartariaqarpoq pine-
qaatissiisoqassappat, qanoq
qanorlu sivisutigisumik pi-
neqaatissiisoqartussaaner-
soq.
pineqaatissiinerit tamar-
mik malitseqartinneqartari-
aqarput pineqaatissinne-
qarsimasup pillarneqareer-
luni »anigueqqinnissaata«
tungaanut aqqutissat qanoq
isikkoqartariaqarnersut.
Nutaamik aalajangiiniarne-
rit qanoq (pineqaatissinne-
qarsimasorlu suleqatigalu-
gu) piareersarneqartassa-
nersut ersarissumik male-
ruagassiorneqartariaqar-
put.
kus på kriminalloven i
Grønland og i AG gennem de
senere år, ogalle i Grønland
har længe været klare over
de problemer, I nævner.
AG’s kritik af både Tine
Brylds bøger og TV-udsen-
delsen er, at problemerne
fremstilles ensidigt og uden
indsigt i det grønlandske
samfund. I ser problemerne
isoleret og snævert, mens
spørgsmålet her i Grønland
naturligvis må være, hvor-
dan man skal prioritere løs-
ningen af en række alvorlige
menneskelige problemer.
Her er det AG’s opfattel-
se, at løsningen af uskyldige
menneskers problemer må
gå forud for de problemer,
som skyldige kriminelle kan
få efter gentagne voldelige
overgreb på andre.
Jeres selvretfærdige kors-
tog er ude af proportion, og
jeres forsøg på gøre debatten
personlig er dybt usaglig.
Både hvad angår de krimi-
nelle og hvad angår, hvadjeg
måske har skrevet for 20 år
siden. Lederen ville jeg ger-
ne have skrevet, men det er
helt ligegyldigt, om jeggjor-
de det. Det er argumenter-
ne, der skal diskuteres, og
det er de blevet længe i
Grønland. I følger tilsynela-
dende slet ikke med i andet
end jeres egen virkelighed.
Philip Lauritzen (ansv.)
Pingajuattut
Massakkut pissusiviusut
amerlasuutigut naammagi-
nartuunngillat, ilaatigullu
nunatsinni innuttaasut
kukkusumik isumaqartin-
niarneqartarlutik (soorlu
Agnethe Davidsen-imit
Raffnsøe-millu). Tamakku
piaartumik aaqqiivigineqar-
tariaqarput, soorlu pappiaq-
qat ilaatigut eqqunngitsu-
mik imallit tunngavigalugit
kisiat isummerniartarnerit
pinaveersaartinneqartaria-
qarlutik.
Aamma assersuutigalugu
nakorsat allallu sullissinia-
raluit naliliiniameranni
tunngavilersuutigineqartut
parnaarussamut taassuma-
lu illersortaanut nalilersin-
neqaqqaartamissaat piu-
masaqaataavoq, takomar-
taanngimmat eqqunngitsu-
nik - pineqartorluunniillu
qanimut misissuiffigisi-
manngikkaluarlugu - tunn-
gavilersortoqartarnera. Ta-
makku eqqunngitsumik
tunngavilersuinerit eqqar-
tuussisut eqqumaffigineru-
sariaqarpaat.
Ulluinnarni inuttut pine-
qarnerput naalliutsitsiniaa-
ginnarneruvoq naqitsiniaa-
nerinnartullu kisiat taane-
qarsinnaalluni. Katsorsaa-
tit suugaluarnersulluunniit
nalusavut qanoq piallallutil-
lu uagutsinnut atortarpaat -
qanoq uagutsinnut iluaqu-
taasinnaanerat siunertari-
neqarani.
Ingasattajaarinerit ila-
giinnarpaat Tine Bryld-i -
piffissaq annertooq qanimut
paasiniaavigalutalu anner-
tuumik qiimmassaaniartar-
simasoq - pineqarnerput pil-
lugu soqutiginninnera pat-
sisigiinnarlugu Raffnsøe-
kkut ilaasalu mitallernias-
sagunikku.
Sisamaattut
Naak Danmark-imut pine-
qaatissinneqartarneq tunn-
gaviatigut akerlerineqaralu-
artoq, orniginartinneqann-
gilaq nunatsinni matoqqa-
sumik isertitsiviliortoqar-
sinnaanera, parnaarussiviit
matoqqasut naliginnaasu-
mik iluaqutaaneq ajormata.
Parnaarussaareersima-
sup qaqugukkut anisinne-
qarsinnaanera eqaanneru-
sumik aaqqiiviginiarneqar-
tariaqarpoq, soorlu nunat-
sinni inissaaleqineq uniffigi-
tinniarneqartariaqarani.
Najugaqarfimmut allamut
anisussanngorsinnaaneq
(soorlu illoqarfimmut alla-
mut DK-mulluunniit) am-
maffigineqartariaqarpoq.
Siunertaajuartariaqarpoq
pineqaatissinneqareersima-
nerup inuiaqatigiit akor-
nanni inuuleqqinnissaan-
nut piareersartinneqamis-
saa. Tamannali pitsaaner-
paamik anguniarneqarsin-
naavoq ilinniartitaanikkut
sulisarnikkullu. Ilinniaru-
sussusitsinnut takussutis-
saavoq arlalht soraarumme-
ersinnaanissartik anguniar-
lugu atuartarmata, amerla-
nerilli kalaallisut atuariar-
tortuartarlutik.
Tallimaattut
Nunatsinni kriminalfor-
sorg-ip nutaamik aaqqis-
suuteqqinneqamissaa pisa-
riaqarluinnartuuvoq. Tas-
sani sulisuusut pingaarner-
paatillugu suliniutigisus-
saavaat, pineqaatissinne-
qarsimasut ammasumik su-
leqatigalugillu ingerlariaq-
qinnissamut piareersaasior-
tuarnissaq. Herstedvesteri-
miittut nunatsinni krimi-
nalforsorg-imit suleqatigi-
neqarlutillu sulissunneqar-
tartutut oqaatigineqarsin-
naanngillat, aammami nu-
natsinni sulisut akisussaa-
sullu danmark-imiikkalua-
raangata parnaarussanit
takuneqarneq ajormata.
Ilaatigut pulaarsimasaraat
pamaarussivimmi qullersat
(uagutsinnik ammut isigin-
nittaqisut) kisiat oqaloqati-
giniaannarlugit.
Herstedvester-imi pissut-
sit naammaginanngitsut
amerlaqaat, soorlu:
Kalaaliminertortinne-
qartamerup annertusaavi-
gineqartariaqarnera.
- Ilaquttat tikeraarnis-
saannut (tikeraartoqarnis-
samullu) ammaassisoqar-
nissaa. Nunatsinnut sianer-
sinnaanerit annertusarne-
qartariaqarnerat.
- Kalaallit nakkutilliisut,
nutserisut allatigullu sullis-
sisut immikkut ihnniartin-
neqarsimasut amerlaneru-
ler sinneqar tar iaqarpu t.
Pineqaatissinneqarsi-
masup eqqartuussivimmi
(sapinngisamik nunatsinni)
kingumut aalajangiivigine-
qannginnerani illersuisoq
suleqatigalugu suliaq pillu-
gu sukumiisumikilisimatin-
neqartalertariaqarneq, eq-
qartuussinermilu najuut-
sinneqartariaqarluni.
- Erseqqissassavarput ua-
gut nunami perorfigisi-
manngisatsinni mattunne-
qarluinnarluta inuugatta,
taamaattumik ulluinnarni
atugaqarnerput imaaliin-
narlugu napparsimasunut
(soorlu Vordingborg-imiit-
tunut) assersuunneqarsin-
naanngilaq. Ulluinnarni
maani nakorsarneqarneq
ajorpugut, naqinniaannar-
lutali nakorsaatitortinne-
qartarluta - ila ilungersun-
gaartaraluaqaagut.
Erseqqissaatigissavarput
ajortuliorsimaneq pissutiga-
lugu pineqaatissinneqarsi-
manerput assortorneqann-
gimmat. Aserorsaannarnata
eqqortumilh pineqamissaq
kissaatigineqaannarpoq.
Ukiorpassuit pillagaareerlu-
ni inuiaqatigiit akornanni
inuulersinnaanissamut pe-
riarfissinneqarnissaq kis-
saatigisatta pingaarnersa-
riinnarpaat. Uldorpaalussu-
arni timikkut tarnikkullu
pineqaatissinneqarsim aner-
put misigipilooreersimaga-
luarlutigu, nutaamik aallar-
teqqinnissamut piareersi-
mavugut. Siunertarineqar-
simappat suh sakkortune-
rusumik pineqaatissinne-
qarnissarput, immaqa assi-
giinnarpaa qeqertamut uli-
guttartumut niuteriarluta
qimaannaraluarunitigut.
Naalakkersuinikkut akisus-
saasut aammalumi tusagas-
siortut qanimut takullugit
pissusiviusunik paasitinnis-
saat piareersimafTigaarput.
Herstedvester.
Agressiv og følelsesladet leder
Thorkild Høyer og Tine Bryld