Atuagagdliutit - 05.04.1993, Blaðsíða 8

8_________________________________________ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 40 1992
QINEQQUSAARLUNI
NEQEROORUTIT
KALAALLIT NUN AAT tuniniaanermut inat-
siseqarpoq tassuunalu innuttaasut illersorne-
qartussaapput ussassaarutitigut tuniniaanik-
kullu allatigut sianiinaameqarsinnaaneran-
nut. Inatsisikkut aalajangerneqarpoq »oqaat-
sit eqqunngitsut, allamut saassaatit amigar-
tulluunniit, piserusussutsimut sunniuteqar-
sinnaasut atorneqassanngitsut«.
ASSERSUUTAASINNAASOQ ulluni mak-
kunani Nuummi pisoq taaneqassappat, taava
aperisoqarsinnaavoq tuniniaanermut inatsit
naapertorlugu unioqqutitsinerunnginnersoq
Hotel Godthåb ussassaarippat »enkebal«er-
nermi millionit affaat eqqorneqarsinnaasut.
Tassami imaanngimmat Hotel Godthåb eq-
quiniartitsisoq millionit qeqqinik eqquiffiu-
sinnaasumik. Tassaliuna pineqartoq imemi-
artarfiup Dansk Tipstjenestep skrabekortiisa
ilaannik pisisarmat pulaartunullu agguaattar-
lugit.
AGp atuartartorpassui sianiinaagaasutut
misigisimassannginnerput AG millioninik
eqqugassaqartitsilluni eqquiniaanersuarmik
aallartitsigaluarpat - eqquisorli bankbogimini
100 kroniinnarnik pissarsippat millionærkon-
tomi imaluunniit nunani tamalaani eqquiniar-
titsisunit arlaannit lodseddelimik ataatsimik?
Allamut saassaarutaannginnerluni?
POLITIKERIT, tuniniaanermut inatsimmik
akuersissuteqarsimasut, ulluni makkunani
nuannaarutigiinnarsinnaavaat inuutissarsiu-
tigalugit suliffeqarfiit kisimik inuit sianiin-
naariniarfigalugit neriorsuuteqarfigissann-
gimmatigik. Tassami kommunimut qineqqu-
saamermi unioqqutinneqarluinnartarmat
»tuniniaariaatsimut pissutsinut kusanartu-
nut akerliusumik iliuuseqartoqartannginnis-
saq«.
NUUMMI POLITIKERIT neriorsuuteqarput
naluttarfittaamissamik. 80sikkut qiteqqusi-
malersut ilaatigut taamatut neriorsuuteqar-
lutik Siumukkut qineqqusaarput, siumukkul-
li qinigaaniutaa naluttarfik pillugu kommuni-
mi oqaatigineqaqqinngilaq. Taamanili nam-
minersortumik komitep ataatsip pilersaarut
taanna ingerlateqqinniarsimagaluarpaa.
Ullumikkut Atassutip programimini nalut-
tarfik ilannguppaa. Tunngaviginiagarpassuit
pitsaasut inuusuttut utoqqaallu, timersortar-
tut innarluutillillu aamma atomeqaqqipput,
oqaluttuunneqanngilluinnarpulli aningaasat
suminngaaniit pissarsiarineqassanersut.
Allamut saassaariniamerunngila?
NAALAKKERSUISUT SIULITT AASUAT
Lars Emil Johansen issaq tupaallannartumik
siunnersuuteqarpoq tassa namminersorne-
rusut allaffissomerata avammut siammariar-
tortinneqarnissaanik. Qulamanngitsumik
kommunit arlaqaqisut tamanna nuannaajal-
laatigaat. Suliffissanik neriuuteqalersitsivoq
kiisalu aamma kommunini Siumukkormiut
politikerit tatisimaneqartut arlallit qinigaaq-
qinnissaminnik neriuuteqalersimassallutik.
Pilerinarpaseqaaq. Qanorli akeqarpa?
Aningaasatigut naatsorsorneqarsimanera-
nik ataasinnguamilluunniit taasaqartoqanngi-
laq naalakkersuisut siulittaasuata siunner-
suutaanut piviusunngortitsinissamut qula-
runnaarsitsisinnaasumik.
Allamut saassaainerunngila?
ATUAKKIT politikerit tallimat ullumi aviisi-
mi oqaluttuartut qanoq iliorniamerminnik.
Tassami - taakku ilaat - tupinnaannartunik
annerusunik minnerusunilluunniit nerior-
suuteqarput qinersisartunut tunniukkusuta-
minnik. Aningaasat sumit pissarsiarissavaat?
Nipaatsumik qaangiinnarneqarput.
Allamut saassaarinerunngila?
QANGATUT QINEQQUSAARNERIT ila-
gaat politikerit neriorsuuteqartarmata am-
manerulernissamik, paasissutissiinerusaler-
nissamik, innuttaasut oqaloqatigineqameru-
salemissaannik. Piviusuusorli tassa kommu-
nalpolitikerit amerlaqisut inissilluariaraanga-
mik saqqumisumik pinissartik ersigisutullu-
sooq ittarmassuk. Radio Nuummiunumi,
Nuup lokalradioani, soorlu ukiut arlallit ma-
tuma siornatigut Nuummi politikerit siun-
nersuuteqarput sap. akunnikkaartumik ud-
valgit assigiinngitsut siulittaasuinut pro-
grammeqalissasoq taamaalillutik innuttaasut
toqqaannartumik attaveqarfigineqartalissam-
mata.
Taamaaliorusussimanngillalli. Taamaalio-
raluarunimmi qineqqusaarlutik neriorsuuti-
gisimasatik tamaasa akisussaagamikkik.
Ajornannginnerujussuuginnarpoq ammane-
rulemissaq neriorsuutigigaanni, taavalu ni-
pangiinnarluni.
Allamut saassaarinerunnginnerluni?
AAMMALU ajomartorsiutaasoq tassa qiner-
sisartut nalulluinnarmassuk politikeri qiner-
simasartik kommunalbestyrelsemut isersin-
naanersoq - imaluunniit, tuniniaanermut in-
atsit atussagaanni qinersisartut pisassartik,
qineqqusaarutaasumiittoq ilumut pissanerlu-
gu.
Tassami marlunngorpat qinikkat tamar-
mik qinigaasinnaanermut ataatsimiititaq aq-
qusaartussaammassuk uppernarsarniarlugu
ilumut kommunalbestyrelsemut isersinnaa-
nerlutik.
Ataatsimiititap politimesterimit qinigaasi-
masut aqqinut allattuivik pisussaavaat ullor-
mi qinersivimmiit ukiuni kingullemi tallima-
ni pinerluuteqarnermut pineqaatinneqarsi-
manersut imaluunniit ukiuni kingullemi pin-
gasuni pinerluuteqarsimanermut arlaatigut
pineqaatissinneqarsimanersut. Suliassaatit
ataasiakkaarlugit suliarineqartarput, erseq-
qissunillu maleruagassaqanngilaq. Sakkor-
tuunilli persuttaasimagaani ingerlaannartu-
mik kommunalbestyrelsemut isersinnaann-
gillat. Pisuunngomiuteqarluni pinerluutit pii-
aanerillu aamma taamatut, kiisalu imigassar-
torsimanermik 1,5 promille sinneqartillugu
pineqaatissinneqamerit.
KALAALLIT PINERLUTTAALISITSINER-
MUT inatsisaani aalajangiisuulluinnartumik
tunngaviusoq tassa uagut tamatta inuiaqati-
giinnguatsinni nalunnginnatsigu kikkut pi-
nerluuteqarlutik iliuuseqarsimanersut. Ta-
mannarpiaavoq tunngaviusoq pillaaniviit
atortorinnginnatsigik. Nalunnginnerparpulli
politikerit sorliit qinigaasinnaanermut ataat-
simiititami tattoqisinneqarsinnaanersut?
Naamik, qinigassanngortitat partiillu ta-
manna qinersisartunut piaaralutik isertuut-
tarpaat. Allamut saassaarinerunngila?
Aviisillu inuit ajortuliortarsimanerat eq-
qartorpassuk taava aviisit pasinerlunneqar-
tarput pissusissamisoortuunnginnerarlugit
inuppalaartuunnginnerarlugillu.
Tamanna aamma allamut saassaarinerunn-
gila?
IMALUUNNIIT UAGUT qinersisartut ilu-
mut nuannariinarnerparput allamut saatsin-
niameqartarneq taamalu nuannersunik kusa-
nartunik piviusuunngitsunik tuniniaavigine-
qarneq iluariinnartarlugu taamalu upperalu-
gu suut tamarmik pitsaanerulerumaartut -
aqagumiit qinersisoqareerpat?
Tamanna atuisut ataasiakkaat aalajangis-
savaat. Politikkikkut supermarkedimi qiner-
silluarisi, qineqqusaamermut orsut neqeroo-
rutit imaaginnavipput!
VALGSPÆK PÅ TILBUD
GRØNLAND har en markedsføringslov, der
skal beskytte borgerne mod at blive ført bag
lyset af reklame og andet salgsarbejde. Lo-
ven fastslår, at der »må ikke anvendes urigti-
ge, vildledende eller mangelfulde angivelser,
som er egnet til at påvirke efterspørgsel«.
HVIS MAN skal tage et aktuelt eksempel i
Nuuk, så kan man spørge, om det er lovligt
efter markedsføringsloven, når Hotel Godt-
håb annoncerer med, at man til enkebal kan
vinde en halv million. Der er nemlig ikke tale
om, at Hotel Godthåb har en konkurrence,
hvor man kan vinde en halv million. Der er
blot tale om, at værtshuset køber nogle af
Dansk Tipstjenestes skrabekort og deler
dem ud til gæsterne.
Mon ikke mange af AG’s læsere ville føle
sig snydt, hvis AG startede en stor konkur-
rence om en million - og så fik man blot en
bankbog med 100 kroner på en millionærkon-
tor eller en lodseddel til et eller andet inter-
nationalt lotteri?
Vil det ikke være vildledning?
POLITIKERNE, der har vedtaget markeds-
føringsloven, kan netop i denne tid glæde sig
over, at det kun er erhvervsvirksomheder,
der ikke må føre folk bag lyset med vildleden-
de løfter. For den kommunale valgkamp le-
ver langt fra op til, at der ikke må »foretages
handlinger, der strider mod god markedsfø-
ringsskik«.
I NUUK LOVER politikerne en svømmehal.
Midt i 80’eme var det Siumut, der gik til valg
på blandt andet dette løfte, men i det øjeblik
siumutteme var valgt, døde enhver kommu-
nal tale om svømmehal. Lige siden er det kun
en privat komité, der har forsøgt at arbejde
videre med projektet.
I dag er det Atassut, der har taget svøm-
mehallen med i sit program. De mange gode
argumenter for både unge og gamle, sports-
folk og handikappede bliver brugt igen, men
ingen fortæller, hvor de vil få pengene fra.
Er det ikke vildledning?
LANDSSTYREFORMAND Lars Emil Johan-
sen kom forleden med et overraskende for-
slag om at decentralisere hjemmestyrets ad-
ministration. Det har givetvis glædet mange
kommuner. Det giver håb om arbejdspladser,
og det giver håb om genvalg for de mange
trængte kommunale Siumut-politikere.
Det lyder jo besnærende. Men hvad koster
det?
Der er ikke blevet forelagt een eneste øko-
nomisk beregning, der sandsynliggør, at
landsstyreformandens forslag overhovedet
er realistisk.
Er det ikke vildledning?
LÆS de fem politikere, der i dagens avis
fortæller om, hvad de vil. Det er jo - fra nogle
af dem - mere eller mindre eventyrlige løfter
om en masse, man vil forære vælgerne. Men
hvor skal pengene komme ffa? Det forbigås
i tavshed.
Er det ikke vildledning?
EN AF KLASSIKERNE i en valgkamp er, at
politikerne lover mere åbenhed, mere infor-
mation, mere dialog med borgerne. Men
kendsgerningen er, at mange kommunalpoli-
tikere er nærmest bange for offentlighed, når
de først er sikkert på plads. På Radio Nuum-
miunut, Nuuks lokalradio, foreslog man for
eksempel for flere år siden Nuuks kommu-
nalpolitikere, at man kunne lave ugentlige
telefonprogrammer med diverse udvalgsfor-
mænd og -kvinder, så de kunne komme i
direkte dialog med borgerne.
Det ville man i hvert fald ikke. Så skulle
man jo kunne svare på alle sine valgløfter.
Det er meget nemmere at love åbenhed, og
så tie stille.
Men er det ikke vildledning?
ENDELIG er der det problem, at vælgerne
faktisk slet ikke ved, om den politiker, de
stemmer på, overhovedet kan komme i kom-
munalbestyrelsen - eller, hvis man skulle
bruge markedsføringsloven, om vælgerne
overhovedet får den vare, der står på etiket-
ten/valgplakaten.
Alle dem, der bliver valgt tirsdag, skal
nemlig gennem valgbarhedsnævnet for at få
checket, om de overhovedet må komme i
kommunalbestyrelsen.
Nævnet får af politimesteren en liste over
alle de valgte, der enten har fået dom for
kriminelle handlinger inden for de seneste
fem år fra valgdagen eller som i de sidste tre
år har afsonet en eller anden foranstaltning
efter en kriminel handling. Hver sag behand-
les individuelt, og der er ingen klare regler.
Men alvorlige voldssager fører næsten auto-
matisk til, at man ikke kan sidde i kommunal-
bestyrelse. Berigelsesforbrydelser og røveri-
er kan føre til det samme, ligesom spriritus-
domme med en promille på over 1,5.
EN AF DE HELT afgørende forudsætninger
for hele den grønlandske kriminallov er, at i
vore små samfund ved alle, hvem der har
begået hvilke kriminelle handlinger. Det er
selve begrundelsen for, at vi ikke har egentli-
ge straffe. Men ved vi, hvilke opstillede poli-
tikere, der kan komme i klemme i valgbar-
hedsnævnet?
Nej, og både kandidater og partier skjuler
det bevidst for vælgerne. Er det ikke vildled-
ning?
Og hvis aviserne omtaler folks kriminelle
fortid, så beskyldes aviserne for at være
usaglige og umenneskelige.
Er det ikke også vildledning?
ELLER KAN vi vælgere faktisk godt lide at
blive vildledt og få markedsført et smukt men
urealistisk eventyr, så vi kan bevare troen
på, at alt bliver bedre - fra i morgen efter
valget?
Det er op til den enkelte forbruger. Godt
valg i det politiske supermarked, hvor der er
masser af valgspæk på tilbud!