Atuagagdliutit - 05.04.1993, Blaðsíða 16

g88ffi»Ba88Mga88g88g S g gagv avv% m ^ vj ggaagg il .PRIVAT ERHVERV
llkuulm’ismd naMininelS6itur
Norskit avatangiisinut ministeriata Torbjørn Berntsenip
Kalaallit Nunaanni Peqqinnissamut Avatangisinullu Naa-
lakkersuisoq Ove Rosing Olsen neriorsorpaa, Norgep misi-
littagai Kalaallit Nunaannut oqaluttuariniarlugit.
Den norske miljøminister Torbjørn Berntsen har lovet det
grønlandske landsstyremedlem for sundhed og miljø Ove
Rosing Olsen, at Norge vil dele sine store erfaringer med
Grønland.
pengeI^apir
2. april 1993
AKTIE TOPUSTE FORLØBNE UGE
Nr Snhlrah Oms. Bert Ofl. kurs %-»
1 C & N 50 kr 440 1 100.0 33.3
2 Nørhaven B100 kr 530 1 119.0 19.0
3 Rasm. & Schiøtz B 600 1 379.0 18.4
4 Rasmussen & Schiøtz 2000 1 370.0 15.6
5 Unidanmaik A 14085 1 141.0 13.7
6 Bonusbanken 70 1 1550.0 12.3
7 Baltica Holding 9395 1 63.9 11.7
8 Bilspedition B 25 SEK 4950 1 12.7 11.4
Bemærk I Toplisten er ikke nødvendigvis vor recommendabon.
Udvalgte pengeinstitutter, noteret pr. 2. april 1993:
Den Danske Bank 324-325
Unidanmaik 142-144
Bikuben 225-227
Grønlandsbanken 124-127
OBLIGATIONER, TOP 10
Nr. Rente Papir Kurs E40%
1 9.00 Nobel Industreis 1993 98.65 12.67
2 9.00 Dansk Statsgældsbevis 93 99.65 8.18
3 10.00 Dansk Statslån 93 99.70 7.43
4 7.50 Danmarks Skibskredit 93 98.25 7.42
5 12.00 Nykredit A<S 2A 2014 100.40 7.37
6 8.00 Dansk Statsgældsbevis 93 99.05 7.36
7 12.00 KRF Danmark 23 S 2020 100.90 7.32
8 8.00 Danmarks Skibskredit 93 98.50 7.31
9 12.00 KRF Danmark 22 S 2010 101.00 7.26
10 12.00 KRF Danmark 22 S 2007 101.00 7.25
UDVALGTE VALUTAKURSER PR. 02.04.93
Valuta Notering kontant kontant Rejsechecks
Køb Salg Køb
USD 613.05 603.05 628.05 611.40
GBP 939.93 924.93 962.93 937.08
DEM 384.74 380.74 388.99 383.74
SEK 80.57 77.57 82.07 80.29
NOK 90.33 87.33 91.83 90.18
FRF 113.20 110.70 116.20 112.85
CHF 414.87 406.87 423.37 414.77
m. 0.3830 0.3530 0.4030 0.3800
ESB 5.3760 5.1760 5.5260 5.3060
CAD 486.90 471.90 511.90 484.70
JPY 5.3743 5.1743 5.4943 5.3613
Gebyr for keb/salg af kontant valuta DKK 30.00
Gebyr for salg af rejsechecks 2.0% min. DKK 150.00
Gebyr for køb af rejsechecks - pr. eksp. DKK 50,00
Rente på konto 200 i kommende uge:
Saldo Kr. 500.000,- og højere 900% pjL af hele saldoen
Saldo under Kr. 500.000,- 800% pa. af hele saldoen
Saldo under Kr. 200.000,- 400% pa.
GRØNLANDSBANKEN
Aktieselskab
- Nammineq pinngortitaq
paarisassaraarput
Norskit avatangiisinut ministeriata Torbjørn Berntsenip zinkimik
akuiaaviliomissaq isumanerluutissaqarsorinngilaa - namminneerluta
pinngortitamik illersuinissamut pisariaqartitat eqqarsaatigissagutsigit
OSLO(KK) - Kalaallit Nu-
naannut Nuummi zinkimik
akuiaaviliorfissamik piler-
sitsinissaminik nalornisoor-
tumut siunnersuutissaqar-
pit?
- Kalaallit Nunaata nam-
mineerluni tamanna aala-
jangissavaa, kisiannili nor-
skit avatangiisit mingutsin-
neqannginnissaannut sulif-
fissuullu mingutsitsisinnaa-
neranut tunngasutigut mis-
ilittagai Ove Rosing Olseni-
mut ingerlateqqikkusup-
pakka.
Taamatut oqarpoq nor-
skit avatangiisinut ministe-
riat Torbjørn Berntsen,
Peqqinnissamut Avatangii-
sinullu Naalakkersuisoq ila-
galugu Oslop qeqqaani sak-
kutooqarfikumut pulaarat-
sinni.
Misilittagaqarluartoq
Aammattaaq Torbjørn
Berntsen misilittagarpassu-
ar minit oqaluttuassanik
ulikkaarpoq.
Aatsitassanik tunisassior-
neq Norgemi sivisoorujus-
suarmik ileqquusimavoq.
Sølvimik tunisassiorfik
Kongsbergimiittoq 1624imi
aallartissimavoq, ukiullu
20it qaangiutiinnartut Rø-
rosimi kanngussammik tu-
nisassiorfik aallartilluni.
1900kkut aallartittut nor-
skit erngup nukinga atorlu-
gu nukissiorfimmik pilersit-
siortulersimapput, taman-
nalu aatsitassanik tunisas-
siorfinni innaallagissamik
atuiflloqisuni ussaffiusima-
qaaq.
Norge nunarsuarmi inui-
aat pinngortitap illersorne-
qarnissaanik aallussaqartut
nuimanersaattut inissisi-
mavoq. Norskit statsmini-
steriat Gro Harlem Brund-
land FNimut avatangiisit
pillugit nalunaarusiamik
kusanaqisumik ersareqisu-
millu saqqummersitsisuu-
ginnarani, aammattaaq
Norgemi avatangiisit pillu-
git politikkimik patajaatsu-
mik atulersitsisimavoq.
mingutsitslnissamut
illersornlssaq
- Namminneerluta pinngor-
titaq paarisassaraarput,
taamaammallu mingutsitsi-
nissamit illersortussaallu-
gu, Torbjørn Berntsen oqar-
poq, taamatullu oqarnermi-
ni isumaqanngilaq pinngor-
titaq aalariartitassaanngi-
vissoq.
- Nunarsuaq ineriartor-
tinneqassappat tunniussas-
saasa atorluarneqarnissaat
pisariaqarpoq. Nunarsuup
inuisa tamarmik iluaqutigi-
sinnaasaasa pilersiortorsin-
naanissaat pisussaaffigaar-
put. Aammattaaq ernutta-
gut periarfissatta ullumik-
kut pissarsiarisinnaasatta
assiginik periarfissaqartis-
sagutsigit pinngortitap paa-
rinissaa pisussaaffigaarput.
Oqimaaqatigiissitsiniassaa-
gut, »orlunata« ingerlassin-
naasatsinnik.
- Ullumikkut teknikkik-
kut ineriartortissimasatsin-
nik mingutsitsineq annikil-
lisisinnaalersimavarput,
taannalu atorluarsinnaa-
varput, Torbjørn Berntsen
oqarpoq. Avatangiisit pillu-
git piumasaqaatit sulifie-
qarflnnut saqqummiukkaa-
gatsigit, taakku namminne-
erlutik teknikkikkut pissar-
siarineqarsinnaasut atorlu-
git piumasaqaatit taakku
naammassiniarsinnaavaat.
Ajomartorsiutit angajoq-
qaatta sorsuffigisarsima-
saat ulklumikku t teknikkik-
kut aaqqinneqareersimap-
put, taamaammallu apeqqu-
taaginnalerpoq suliassamut
tassunga pisariaqartitanik
aningaasartuuteqarusun-
nersugut.
Aalisakkat uullalu
- Norgemi avatangiisit pillu-
git arlalissuarnik isummer-
tarsimavugut, Torbjørn
Berntsen oqarpoq.
- Uuliamik Nordsømi pii-
aaleratta norskit aalisartui-
sa Toornaarsuk iikkanut qa-
lipallugu imatut oqaaserta-
lertarpaat: Uuliap aalisak-
kat nungutissavai. Kisianni-
li aalisartut tamatumuu-
nakkut ilumoorsimapput:
Aalisarneq ajutoorpoq, - uu-
liamik mingutsitsinermik
peqquteqanngitsumik, aali-
sartulli namminneq pium-
martunersuannik peqqute-
qartumik. Massakkullu aali-
sarneq annaanniarlugu mil-
liarderpassuit uuliamit iser-
titagut atulerpagut...
- Oqaluttuap taassuma
takutippaatigut sukanga-
suunik piumasaqaateqar-
nitsigut misissuilluarnitsi-
gullu pisuussutsigut tamat-
ta pigisagut isumannaatsu-
mik atorluarsinnaallugit,
aammalu piummartunersu-
aq uungaannarlu isiginersu-
aq tamatta siunissatsinnik
aseruinaveersaartittussaal-
lugit, Torbjørn Berntsen
oqarpoq.
Oqaluttuarlu taanna
aamma Kalaallit Nunaata
ilinniarfigisinnaavaa.
- Namminneerluta pinngortitaq paarisassaraarput, taa-
maammallu mingutsitsinissamit Hier sort ussaallugu, Tor-
bjørn Berntsen oqarpoq, taamatullu oqarnermini isuma-
qanngilaq pinngortitaq aalariartitassaanngivissoq.
- Vi er naturens advokater, og derfor må vi forsvare den mod
overgreb, siger Torbjørn Berntsen, men det betyder ikke, at
naturen er urørlig.
- Vi er naturens advokater
Den norske miljøminister Torbjørn Berntsen er ikke betænkelig ved et nyt
zinkraffianderi - når vi tager det nødvendige hensyn til miljøet
OSLO(KK) - Har Du et godt
råd til Grønland, som står
overfor valget »Skal - Skal
ikke« i sagen omkring et
zinkrafTinaderi i Nuuk?
- Grønland må træffe sit
eget valg, men jeg vil meget
gerne dele de norske erfarin-
ger omkring miljøbevaring
og industriforurening med
Ove Rosing Olsen.
Det siger den norske mil-
jøminister Torbjørn Bernt-
sen til »Privat Erhverv«, da
vi sammen med landsstyre-
medlemmet for sundhed og
miljø besøgte ministeren i
en nedlagt kaserne i hjertet
af Oslo.
Erfaren mand
Og Torbjørn Berntsen er en
erfaren mand at gæste.
Norge har en meget lang
tradition for metalproduk-
tion. Sølvværket i Kongs-
berg kom i gang i 1624, og
blot 20 år senere åbnede
kobberværket i Røros. I be-
gyndelsen af dette århund-
rede begyndte nordmænde-
ne at tæmme vandkraften,
og det medførte et gevaldigt
boom i etableringen af de
stærkt energikrævende me-
talværker.
Norge hævder sig flot
blandt det internationale
samfunds miljøbeskyttere.
Den norske statsminister
Gro H arlem Brundtland har
ikke alene lagt navn til FN’s
flotte og visionære miljø-
rapport, men har også af
gavn gennemført en sikker
miljøpolitik i Norge.
Forsvar mod overgreb
- Vi er naturens advokater,
og derfor må vi forsvare den
mod overgreb, siger Tor-
bjørn Berntsen, men det be-
tyder ikke, at naturen er
urørlig.
- Skal verden udvikle sig,
er det nødvendigt at udnytte
dens ressourcer. Vi skylder
os selv at skabe en verden,
hvor alle dens beboere har
adgang til de goder, som vi
er i stand til at fremstille. Vi
skylder også naturen at pas-
se på den, så vore børnebørn
får de samme muligheder,
som vi har haft til rådighed.
Det er en balanceakt, som er
muligt at gennemføre uden
at snuble.
- Vi har i dag udviklet en
teknologi, som gør det mu-
ligt at nedbringe forurenin-
gen til et niveau, som vi vil
leve med, siger Torbjørn
Berntsen. Opstiller vi disse
mi^økrav til virksomheder-
ne, kan de med den bedst til-
gængelig teknologi også leve
op til disse krav. Problemer-
ne, som vore forældre måtte
slås med, er i dag løst tekno-
logisk, så det er kun et
spørgsmål, om vi også vil
ofre de nødvendige midler
på sagen.
Fisk og olie
- Vi har haft mange holdgan-
ge om miljøet i Norge, for-
tæller Torbjørn Berntsen.
- Da vi begyndte at udnyt-
te olieressourceme i Nord-
søen, malede de norske fi-
skere Fanden på væggen:
Olien ville udrydde fiskebe-
standene. På sin vis fik fi-
skerne ret: Fiskeriet er øde-
lagt, - ikke af olieforurening,
men af fiskernes egen grisk-
hed. Og nu bruger vi så vore
olie-milliarder til at redde
fiskeriet...
- Denne historie fortæller
os, at vi med strenge krav og
nøje kontrol kan tillade os
en bæredygtigt udnyttelse
af vore fælles ressourcer, og
at vi ikke må lade griskhed
og kortsynethed ødelægge
vor fælles fremtid, siger
Torbjørn Berntsen.
Og denne histroie kan
Grønland også lære af.