Atuagagdliutit - 05.04.1993, Blaðsíða 10

. PRIVAT ERHVERV
7 Huutmisiutit uamhiinelsoitut
PROKLAMA
Ved generalforsamling den 15. marts 1993 i Niisa
Trawl ApS, reg.nr. ApS 26.395 er det vedtaget at
nedsætte selskabets kapital fra kr. 17.559.600,00
til kr. 100.000,00. Nedsættelsesbeløbet kr.
17.459.600,00 udbetales kontant til anpartsha-
verne til kurs 100.
I anledning heraf indkaldes enhver, der måtte ha-
ve fordringer mod selskabet, til i medfør af an-
partsselskabslovens § 28 inden 3 måneder fra da-
to at anmelde krav i selskabet. Anmeldelse skal
ske til advokat Kield-Gustav Erichsen.
Kønig, Homann & Erichsen
ADVOKATFIRMA
FJELDVEJ 16 • POSTBOKS 59 • DK-3900 NUUK
TELEFON (299) 2 13 70 • TELEFAX (299) 241 17
PI N N GITSAALIINIKKUT
TUNINIAANEQ
Hotel Maniitsoq A/S-ip akiliisinnaajunnaartutut suli-
arineqartup pigisaamk nakkutilliisuusup advokat
Wilhelm Malling, Postbox 1046,3900 Nuuk, piumasa-
qaateqareratut pinngitsaaliinikkut tuniniarneqarpoq
illu B 1150, Ajoqinnguup Aqq. 19, Maniitsoq.
Pinngitsaaliinikkut tuniniaaneq ingerlanneqassaaq
nalunaarummi nr. 201 majip 3-ni 1978-meersumi aala-
jangersakkat naapertorlugit.
Illu atorneqarpoq angalasunut najugaqarfittut aam-
ma sutorniartarfittut, taamallu diskotekeqarluni.
Illup tunngavia annertusseqarpoq 582 m2 missaanik,
angissusialu tamakkerluni 1.225 m2 missaaniilluni.
Illu tuniniarneqarpoq atortui ilanngullugit, ingerlan-
neqamerani atortuutittaaq ilanngullugit, taamaallaat
biili pigineqartoq ilanngunnagu.
Kikkulluunniit soqutiginnissinnaasut illup pisiarini-
arneranut neqerooruteqarnissaminnut kajumissaar-
neqarput. Pinngitsaaliinikkut tuniniaanissami malit-
tarineqartussat aammalu tamatuma qanoq ilusilerne-
qarneranik akuerisaasut assilineqarneri uunga pini-
arneqarsinnaapput:
Advokat Wilhelm Malling, Postbox 1046,3900 Nuuk.
Telf. nr. 2 34 00, Telefax nr. 2 38 68.
Taamatuttaaq illumi pisassalittut nalunaarsorneqar-
simasut, nalunaarsorneqanngitsullu kajumissaarne-
qarput pinngitsaaliinikkut tuniniaaneq pisinnagu na-
lunaaruteqaqqullugit.
Ilisimaneqanngitsut, nalunaarsornecjarsimanngitsul-
lu pinngitsaaliinikkut tuniniaaneq pisinnagu nalunaa-
ruteqanngitsut pisassarisinnaasatik annaassavaat. Pi-
sassaqartut allat pisassaat pinngitsaaliinikkut tunini-
aanermi matussutissarsineqanngitsut qatangiinnas-
sapput. Pinngitsaaliinikkut tuniniaavissaq ingerlan-
neqassaaq Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviam, Tjal-
fesvej 1, 3900 Nuuk:
Pingasunngornermi, aprilip 7-ni 1993 nal. 13.15.
Allakkatigut neqeroorutit nassiunneqssapput advo-
kat Wilhelm Malling-imut tiguneqareersimassallutik
kingusinnerpaamik aprilip 6-ni 1993 nal. 16.00.
Allakkatigut neqeroorutaasoq allanngortinneqarsin-
naanngilaq, aalajangersimasumillu aningaasartaqas-
salluni.
Pinngitsaaliinikkut tuniniaanermi allakkatigut neqe-
roorutaasimasinnaasut saqqummiunneqassapput,
najuuttullu periarfissaqassallutik annertunerusumik
neqerooruteqarnissaminnut.
Nuummi, martsip 31-ni 1993
Kalaallit Nunaanni landsdommeri
Box 1040 • 3900 Nuuk
Tlf. 2 42 00 ■ Fax 2 39 75
Oddami borgmesterip allaffimminit isikkivia taamaappoq.
Aqqusinersuup illuatungaani Odda Smelteværk inissisima-
voq illoqarnilu Lamaat mingutsitaralugu, ilaatigullu tiper-
suaq narlarmgunaannartoq mannimmut asiunikumut eq-
qaanartoq malunniutaavoq.
Sådan er udsigten fra borgmesterens kontori Odda. På den
anden side af hovedgaden ligger Odda Smelteværk og foru-
rener hele byen, blandt andet med en ganske karakterisk
svovllugt, der mest af alt minder om rådne æg.
Byen der lugter af rådne æg
De 8.200 indbyggere i Odda må på godt og ondt leve med tre store metalværker
ODDA(KK) - Efter en fire
timer lang køretur i snetyk-
ningen ad smalle og hullede
veje, som klamrer sig til stej-
le fjeldsider, ankom lands-
styremedlem for sundhed og
miljø Ove Rosing Olsen for-
leden til en lille norske by i
det naturskønne Hardan-
ger-vidda efter en mellem-
landing i Haugesund.
En ram lugt af rådne æg
slog landsstyremanden i
møde: Han var ankommet
til Sørfjorden, som har haft
den tvivlsomme ære at blive
kaldt »Verdens mest forure-
nede fjord«. Her ligger tre
store metalværker, og det
var Odda Smelteværk, som
sendte en hilsen til Ove Ro-
sing Olsen i form af svovl-
dunster gennem skorste-
nen.
Turistmål og
Industricenfer
Omkring århundredeskiftet
havde Odda sin glansperio-
de som turistmål. Odda blev
omtalt som »et stykke Euro-
pa, hvor snakken gik på en-
gelsk, tysk og fransk«. De ty-
ske kejsere holdt hvert år
sommerferie i Odda. De gør
de ikke længere.
I begyndelsen af århund-
rede tæmmede nordmænde-
ne vandkraften, men dati-
dens teknologi formåede ik-
ke at eksportere elektricite-
ten. Derfor måtte de energi-
krævende metalindustrier
placeres ved vandkraftvær-
kerne, og vandkraft var der
nok af i Odda. Tre store fa-
brikker, raffinaderierne
Norzink og Tinfos Titan &
Iron og smelteriet Odda
Smelteværk byggede deres
egen kraftstation Tyssesal.
Med de tre store industri-
virksomheder kom frem-
skridtet til Odda, men også
forureningen. I dag repræ-
senterer de tre virksomhe-
der 1.100 arbejdspladser, og
de dominerer dermed fuld-
stændig den lille kommune
med 8.200 indbyggere.
Og i dag er Odda fanget i
en fælde. De tre virksomhe-
der har forurenet Sørfjor-
den og slået alt liv ihjel, og
byen er vokset helt sammen
med det stinkende smelte-
værk, men uden industri -
ingen by. Og presser byen de
tre virksomheder til selv at
rydde op efter 50 års kon-
stant forurening, har ejerne
allerede truet med at lukke
fabrikkerne og lade Odda til-
bage som en spøgelsesby.
Derfor er industri og by i
færd med at finde et samliv,
som betyder begge parters
overlevdelse.
Udsigten
- Miljø er det som er om-
kring os, det som er mellem
os, det vi har fået, og det vi
skal give videre.
Sådan udtrykte Odda
kommunes miljøchef Rolf
Bøen sig ret så poetisk, da
han snakkede miljø med Ove
Rosing Olsen. Og Rolf Bøen
ved, hvad han taler om. Han
kan bare se ud af sit vindue
på rådhuset i Odda. På den
anden side af gaden ligger
Odda Smelteværk og domi-
nerer som en grå og stinken-
de kaserne hele bybilledet.
Som den første kommune
i Norge satte Odda i 1973 en
gennemgribende status over
miljøet. Men denne status
har kommunen kunnet føl-
ge udviklingen meget nøje,
selv om der ikke er blevet
iværksat folkeundersøgel-
ser af kræft- og luftvejssyg-
domme i området.
Til gengæld er der opstået
en aktiv miljøbevidsthed i
kommunen, og de mest akti-
ve er dem, der arbejder på de
tre virksomheder og kender
til forurening.
Åbenhed
- Hvordan vil Du gribe god-
kendelsen af en ny virksom-
hed an, spurgte Ove Rosing
Olsen.
- Hvis jeg var myndighe-
den i lokalsamfundet, og en
ny virksomhed skulle starte
i kommunen, ville jeg stille
en række krav til etablerin-
gen, før produktionen bliver
igangsat, svarede Rolf Bøen.
- Jeg vil gøre status over
miljøsituationen i luften, i
jorden, i fjorden og i fersk-
vandssøerne. Jeg vil gøre
status over sundhedssitua-
tionen for at kortlægge be-
folkningens luftvejslidelser
og allergi.
- Med baggrund i miljøet
og befolkningens sundhed
vil jeg kræve af en ny virk-
somhed, at den gennemfø-
rer et årligt undersøgelse,
som efter produktionens
start følger udviklingen på
disse områder.
- Allerede i planlægnings-
fasen vil jeg organisere en
gruppe, som består af lokale
og regionale miljøorganisa-
tioner sammen med virk-
somheden for hele tiden at
spille med åbne kort i for-
hold til lokalmiljøet og al-
menhedens interesser.
- Denne miljøgruppe kan
efter produktionens start
blive en permanent organi-
sation, hvor miljøsituatio-
nen bliver tages op til debat
med faste mellemrum.
- En ny virksomhed i Od-
da skal søge sin koncession
hos Statens Forureningstil-
syn, men ansøgningen bli-
ver sendt til høring i såvel
miljø- som sundhedskonto-
ret i Odda kommune, lige-
som Norges Naturvemsfor-
bunds lokalafdelingen, mil-
jøaktivistgruppen Bellona,
folkebevægelsen Aktion Ren
Fjord, landsbrugskontoret,
Odda Jagt- og Fiskerifore-
ning og fiskerimyndigheden
i Hordaland amt bliver hørt.
- Statens Forureningstil-
syn vil kræve en »Fra-vug-
ge-til-grav«-dokumentation
af virksomheden og stille
krav til dens udslip af foru-
rening. Dermed sikrer vi os
mod ubehagelige overra-
skelser under opstarten, i
produktionsperioden og ef-
ter virksomhedens ophør.
Ove Rosing Olsen var
overrasket over, at græs-
rodsbevægelserne i den grad
bliver inddraget i arbejdet,
at de på en måde bliver en
del af det etablerede system.
- En interessant tanke,
indrømmede han. Det viser
ihvertfald nødvendigheden
af at spille med åbne kort i
Nuuk og inddrage alle loka-
linteresser i beslutningen
omkring zinkraffinaderiet.