Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 30.04.1993, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 30.04.1993, Blaðsíða 4
4 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 49 1993 | i 1 g i i i msmm mssm Allattoq Aaqqissuisoq Philip Lauritzen ISUMAQ ARPUNGA ittuu- allannartuusoq, allaammi nikalluallannarluniluunniit naalakkersuisunut ilaasor- tap Marianne Jensenip akis- sutaa (AG 28.4.93), AGp Kujataata Naqiteriviatalu akunnerminni akerleriissu- taat pillugu allaaserisannut. Nalunngilluinnarpara aker- leriissut paasiuminaailunilu tupaallannartortaqarmat tassami inuit akisussaasor- passuit sinissimanngikku- nik akisussaaffimminnil- luunniit naammassinnissi- manavianngimmata. Aam- ma ilisimavara Marianne Jensenip attuumassuteqar- nera kusanarsagaanngitsoq, tamannalu taassumunnga sakkortusaataannaasoq naalakkersuisut politikkik- kut arnartarisarigaat piu- massutsinik ulikkaartoq, qulamanngivissumimmi, eqqissisimaniarsariganili. Naatsor suu tigisimagalu- arparali allassimasunik atu- arsinnaassasoq. UNAMMILLERNIKKUT equtitsineq, naqiteriviup AGmut Sermitsiamullu aki- gititaminik isertortunik po- htikeqarnerata pilersitaa pillugu naqiterivimmi suli- sut, Sermitsiaq eqqartuus- sissuserisulluunniit assua- risimanngisaannarpakka. Taamani allappunga taa- manikkut naqiterivimmi di- rektøriusoq akisussaasuu- soq, taakkulu paasisimasa- qartussaagaluit sinissima- sut imaluunniit suliamut tamatumunnga paasinnin- nerunissaminnik pinngit- suuisimasut naak ukiuni ar- lalinni kajumissaarneqarta- raluarlutik. Tamanna an- nermik atuuppoq taamanik- kut naqiterivimmut siuler- suisuusut tassalu Marianne Jensenip pisortaqarfia, In- atsisartut sinnerlugit naqi- terivimmik nakkutilliisuu- soq. MARIANNE JENSENip tunngavilersuutiginiarsa- raa inuit ataasiakkaat paasi- simasalinnillu taaneqartar- tut taama amerlatigisut su- liamut tamatumunnga paa- sinnereersimammata ta- manna nammineq upper- narsaatissaasoq pasinerluu- tinut uppernarsaatigissallu- gu itigartitsissutigissallugu- luunniit. Uangali oqaatsi- nut taakkununnga pikkun- naqqutsiussara tassa tu- paallannartuummat tupin- naqaluni suliamilu tamatu- mani mikinngitsumik qiiaa- misaarnarluniluunniit tas- sami taama amerlatigisut si- nilluavissimammata. Tassa- mi naqiteriviup akinut allat- tuiffiani AGmut Sermitsia- mullu akigititai imminnut naleqqersuutiinnarlugit takuneqarsinnaammat pi- aarisumik assigiinngisitsi- soqarsimasoq. Sooq arlaan- naaluunniit ukiuni taama amerlatigisuni soriarsi- manngila - sooq Mariannep atorfihttaasa, taama atsigi- sumik tatigisaasa, akit pillu- git naqiteriviup pisortaqar- JEG SYNES det er beskæm- mende, ja næsten trist, at læse landsstyremedlem Ma- rianne Jensens svar (AG 28.4.93) på min gennem- gang af konflikten mellem AG og Sydgrønlands Bog- trykkeri. Jeg er helt klar over, at konflikten er både indviklet og meget overra- skende, fordi så mange an- svarlige personer har enten sovet eller ikke villet leve op til deres ansvar. Jeg er også klar over, at Marianne Jen- sens rolle ikke er flatteren- de, og at den er med til at cementere et billed af hende som landsstyrets politiske ju-hu pige, der har masser af god vilje, givetvis, men som ikke holder hovedet koldt. Jeg havde dog forestillet mig, at hun kunne læse in- denad. DEN konkurrenceforvrid- ning, som trykkeriets hem- melige prispolitik har skabt mellem AG og Sermitsiaq, har jeg aldrig bebrejdet hverken trykkeriets medar- bejdere, Sermitsiaq eller ad- vokater. Jeg skrev, at det er tryk- keriets forhenværende di- rektør, der er ansvarlig, og at de, der skulle have ind- sigt, har sovet eller afstået fra at sætte sig ind i sagen trods utallige opfordringer gennem flere år. Dette gæl- der først og fremmest den daværende bestyrelse for trykkeriet, og det gælder Marianne Jensens direkto- rat, der på Landstingets veg- ne har tilsynet med trykke- riet. MARIANNE JENSEN for- søger at argumentere med, at eftersom så og så mange enkeltpersoner og såkaldte eksperter har været inde i sagen, så er det i sig selv et bevis på viljen til at be- eller afkræfte mis tankerne. Min pointe er netop, at det over- raskende, fantastiske og ik- ke så lidt uhyggelige i sagen er, at så mange har sovet så godt. Det viste sig jo, at blot ved at sammenligne to pris- lister på trykkeriet, den for AG og den for Sermitsiaq, så var det oplagt, at der blev gjort bevidst forskel. Hvor- for har ingen gjort sig den ulejlighed i alle de år.- hvor- fia qinnuigisimanngilaa paasiniaalaaqqullugu? Tassa sinissimagamik imaluuniit direktørimut »tappiillillutik« tatiginnin- gaarsimagamik imaluunnit piumasimannginnerput? Qanorluunniit ikkaluar- pat: Tamanna tatiginniler- sitsinngilaq. ALLASSIMANN GIL AN GA Marianne Jensen sumil- luunniit ilisimasaminik ni- pangiussiinnarsimanerarlu- gu. Tikkuaannarparali taanna politikkikkut akisus- saassuusoq aammalu ilisi- massasanik pisariaqartunik paasitinneqarsimanngitsoq, taamaattumillu akisussaas- sutsimut naammassinnis- sinnaasimanani. Mannami pineqarpoq soorlu assersuu- tigalugu suut tamarmik pis- susissamittut innerarlugit oqarpat taava Inatsisartut upperissavaat, soorunami. Suliarli taanna pissusissa- misuunngivippoq, taman- nalumi Marianne Jensenip nammineq aamma nassue- rutigaa, taamaattumik qivi- aannariaavoq kina akisus- saasuunersoq unammiller- nermut equtitsinermut nammineq ilaatigullu qan- gali tamatuma qulaarneqar- simannginneranut, akerlia- nilli akisussaasunit ajanne- qaannartarsimalluni. Taamaattumik aamma pineqarpoq, soorlu aamma allaatiginiarsarisimagalua- riga, tassa siulersuisunut ilaasortaasut pisortaneer- sut, atorfillit politikerillu akisussaafTigisaminnut qa- noq qaapiartigisumik inger- latsisinnaasarnerat, taman- nalu ajornartorsiutaavoq akerleriissut pineqartoq qaangerluguluunniit. PAASILLUARSINNAAVA- RA Marianne Jensenip ajor- nartorsiutit asserniarmagit periuserlu illersorlugu. Poli- tikeri sanngiitsoq kinaluun- niit taamaaliortarpoq nam- mineq paasinninnissaminut takunnissinnaanngitsoq. Allaammi nammineq allap- poq nassuiaammini: »Taa- maalillunga suliami uani pi- neqartumi attuumassute- qartunit tamanit paasissu- tissat tunngavilersorluak- kat pisarsimavakka. Paasis- sutissat, innersuussutit ta- makku kiisalu nakerisar- siunngitsumik eqqartuus- sissuserisunit naliliinerit tunngavigalugit inaarutaa- sumik nalakkersuisumut Kujataata Naqiteriviani siu- lersuisuni sinniisussatigut taarsiisoqarnissaanik inner- suussu teqarsimavunga.« Suna tamakkiisumik tunngavilersorluagaaner- soq, nakerisarsiortuunngin- nersorlu aalajangemiassal- lugu paasiuminaalluinnar- sinnaavoq. Quianaannarne- ruvorluunniit oqaatsit ta- makku kusanartorpassuit pissusiviusunut makku- nunnga nassuiaatigissallu- git, tassa Marianne Jense- nip ilisimanngilluinnarsi- magaa qanoq iliornini - tas- sa namminerpiarmi - siul- lermik, qaammatialuit sior- natigut aviisit taakkua mar- luk aaqqissuisuunerinut sinniisussat toqqaramigit, tassalu kingornatigut »si- lammut igillugit«, tassa ua- gut (uanga) akuleruttus- saanngimma tassami AGp naqiterivik unammiler- suummagu. Ajunngilaq anisitaagutta, tunngavilersuutaali, paasis- sutissaavoq politikerimik ullormi siullermi ataatsimik ilioriarluni ullup aappaani allatorluinnaq. Uagut anne- rusumik minnerusumil- luunniit akuleruttussaassu- seqanngilagut iseratta, ani- sitaagattalu, aperineqarsi- manngisaannarpugullu sin- niisuujumanersugut taa- m aakku mannginner sugu 1- luunniit qanorluunniit aku- liuttussaanngissuserput isumaqarfigineripput. Tas- sa tamannaavaattuumassu- teqartunik tamaginnik ape- risimaneq? MARIANNE JENSEN aam- ma allappoq toqqaannartu- mik sallusunga allakkama siulersuisunut ilaasortaq Lars Sandgreen ilaasortaa- neranit anisinniaraa. Paa- silluarsinnaavara saqqum- miunneqarnera nuanna- rinngikkaa, illersorniaan- narlunih ajammagit taman- na toqqaannartumik silaat- suliorneruvoq. Marianne Jensenip piviu- sorsiortumik pasilligaasu- tut eqqartuussisutigut suli- assanngortitsiniarpat ta- manna eqqissisimallunga orniinnarsinnaavara. Tas- sami suut tamarmik saq- qummissammata, taavalu tamarmik oqaaseqaateqas- sallutik sallunatillu oqalus- sallutik. Marianne Jensenimulli pasilliutitut eqqartuussisu- tigut suliassanngortitassa- qanngilaq allanngortitsini- artoqaranilu - taamaallaal- liuna pisarnertut tusagas- siornerpalaartumik allaase- rinninneq qanoq pisoqarsi- maneranik inuttaasalu pin- gaarnerit qanoq iliorsima- nerinik. Neriunarporlu peqarluas- sasoq »aviisinik marlunnik nuna tamakkerlugu siam- martartunik pitsaasunik atuagassaqqissunik«, soorlu Marianne Jensen kissaate- qarneratut. Taamaattorli imminut asuliinnaq isuma- qalersinniartariaqanngilaq aviisi qanoq ittoq pitsaaner- paajunersoq qaqugumul- luunniit isumaqatigiissuti- gineqalivinnissaa. Taamaat- tumik pingaaruteqarluin- narpoq aviisit attaviitsuu- ginnarnissaminnut pissa- qarnissaat. Taavalu oqaannartaria- qarpunga qujanaq »akiuun- nermut«. Ilinniarfissaallu- arpoq, ajunngitsumillu naalluni. Tak for kampen Af chefredaktør Philip Lauritzen for har Mariannes embeds- mænd, som hun har så stor tillid til, åbenbart ikke så meget som ulejliget sig til at bede trykkeriets direktion om priserne? Fordi de sov, eller fordi de havde en blind tillid til di- rektøren, eller fordi de ikke ville? Uanset hvad: Det er ikke tillidsvækkende. JEG HAR ikke skrevet, at Marianne Jensen havde no- gen som helst viden, som hun fortiede. Jeg har blot peget på, at hun er politisk ansvarlig, og at hun ikke sikrede sig den nødvendige viden, så hun kunne leve op sit ansvar. Sagen er jo, at for eksempel Landstinget na- turligvis tror hende, når hun siger, at alt er i orden. Sagen viste sig at være alt andet end i orden, det erken- der Marianne Jensen også selv, og derfor er det logisk at se på, hvem der har an- svaret for dels selve konkur- renceforvridningen, dels for at den ikke blev afsløret for længst men tværtimod blev afvist gang på gang af de an- svarlige. Det handler derfor, som jeg også forsøgte at skrive, om, hvor overfladisk offent- lige bestyrelsesmedlemmer, embedsmænd og politikere kan forvalte, hvad de har an- svaret for, og det er en pro- blematik, der rækker langt ud over selve konflikten. JEG FORSTÅR sådan set godt, at Marianne Jensen forsøger at sløre problemer- ne og forsvare systemet. Det gør enhver svag politiker, der ikke selv har indsigten til at forstå. Hun skriver det faktisk selv, når hun forkla- rer: »I den konkrete sag ind- hentede jeg således på et objektivt grundlag fyldest- gørende oplysninger fra alle involverede parter. Disse op- lysninger, indstillinger samt en uvildig juridisk bedøm- melse resulterede sluttelig i en indstilling fra mig til landsstyret om udskiftning på suppleantniveau i Syd- tryk’s bestyrelse.« Hvad der er objektivt, fyl- destgørende og uvildigt kan være meget indviklet at af- gøre. Men det er mere end pudsigt, at alle disse fine ord altså skal forklare den kendsgerning, at Marianne Jensen slet ikke vidste hvad hun gjorde, da hun - og det var netop hende selv - i før- ste omgang, nogle måneder tidligere, udpegede de sup- pleanter, de to avisers chef- redaktører, som hun bagef- ter så smed ud igen, fordi vi (jeg) var inhabile, for AG konkurrerer med trykkeri- et. Det var ok at smide os ud, men argumentationen, den siger noget om en politiker, der gør ét den ene dag og noget helt andet den næste. Vi var hverken mere eller mindre inhabile, da vi kom ind, end da vi blev smidt ud, og vi blev aldrig spurgt, hverken om vi ville være suppleanter, eller hvad vi mente om, hvorvidt vi var inhabile. Er det virkelig at spørge alle involverede par- ter? MARIANNE JENSEN skri- ver også, at jeg direkte lyver, når jeg skrev, at hun ville smide bestyrelsesmedlem Lars Sandgreen ud af besty- relsen. Jeg forstår godt, at hun ikke kan li’ det kommer frem, men at afvise det for at forsvare sig, det er direkte uklogt. Hvis Marianne Jensen se- riøst overvejer en injuriesag, så imødeser jeg den med sindsro. Så kommer alt jo frem, så skal alle jo udtale sig, og de skal tale sandt. Men der er ingen injurier mod Marianne Jensen og in- gen manipulation - kun en ganske traditionel journali- stisk beskrivelse af et forløb og dets hovedpersoner. Det kommer der forhå- bentlig masser af i de »2 go- de, læseværdige landsdæk- kende aviser«, som Marian- ne Jensen ønsker sig. Man skal dog ikke forlede sig selv til at tro, at man nogensinde bliver helt enige om, hvad en god avis er. Derfor er det så vigtigt, at aviserne har res- sourcer til at være uafhæn- gige. Og så vil jeg i øvrigt sige tak for »kampen«. Den var lærerig, men den endte godt.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.