Atuagagdliutit - 30.04.1993, Qupperneq 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 49 1993

| i 1 g i i i msmm mssm
Allattoq Aaqqissuisoq Philip Lauritzen
ISUMAQ ARPUNGA ittuu-
allannartuusoq, allaammi
nikalluallannarluniluunniit
naalakkersuisunut ilaasor-
tap Marianne Jensenip akis-
sutaa (AG 28.4.93), AGp
Kujataata Naqiteriviatalu
akunnerminni akerleriissu-
taat pillugu allaaserisannut.
Nalunngilluinnarpara aker-
leriissut paasiuminaailunilu
tupaallannartortaqarmat
tassami inuit akisussaasor-
passuit sinissimanngikku-
nik akisussaaffimminnil-
luunniit naammassinnissi-
manavianngimmata. Aam-
ma ilisimavara Marianne
Jensenip attuumassuteqar-
nera kusanarsagaanngitsoq,
tamannalu taassumunnga
sakkortusaataannaasoq
naalakkersuisut politikkik-
kut arnartarisarigaat piu-
massutsinik ulikkaartoq,
qulamanngivissumimmi,
eqqissisimaniarsariganili.
Naatsor suu tigisimagalu-
arparali allassimasunik atu-
arsinnaassasoq.
UNAMMILLERNIKKUT
equtitsineq, naqiteriviup
AGmut Sermitsiamullu aki-
gititaminik isertortunik po-
htikeqarnerata pilersitaa
pillugu naqiterivimmi suli-
sut, Sermitsiaq eqqartuus-
sissuserisulluunniit assua-
risimanngisaannarpakka.
Taamani allappunga taa-
manikkut naqiterivimmi di-
rektøriusoq akisussaasuu-
soq, taakkulu paasisimasa-
qartussaagaluit sinissima-
sut imaluunniit suliamut
tamatumunnga paasinnin-
nerunissaminnik pinngit-
suuisimasut naak ukiuni ar-
lalinni kajumissaarneqarta-
raluarlutik. Tamanna an-
nermik atuuppoq taamanik-
kut naqiterivimmut siuler-
suisuusut tassalu Marianne
Jensenip pisortaqarfia, In-
atsisartut sinnerlugit naqi-
terivimmik nakkutilliisuu-
soq.
MARIANNE JENSENip
tunngavilersuutiginiarsa-
raa inuit ataasiakkaat paasi-
simasalinnillu taaneqartar-
tut taama amerlatigisut su-
liamut tamatumunnga paa-
sinnereersimammata ta-
manna nammineq upper-
narsaatissaasoq pasinerluu-
tinut uppernarsaatigissallu-
gu itigartitsissutigissallugu-
luunniit. Uangali oqaatsi-
nut taakkununnga pikkun-
naqqutsiussara tassa tu-
paallannartuummat tupin-
naqaluni suliamilu tamatu-
mani mikinngitsumik qiiaa-
misaarnarluniluunniit tas-
sami taama amerlatigisut si-
nilluavissimammata. Tassa-
mi naqiteriviup akinut allat-
tuiffiani AGmut Sermitsia-
mullu akigititai imminnut
naleqqersuutiinnarlugit
takuneqarsinnaammat pi-
aarisumik assigiinngisitsi-
soqarsimasoq. Sooq arlaan-
naaluunniit ukiuni taama
amerlatigisuni soriarsi-
manngila - sooq Mariannep
atorfihttaasa, taama atsigi-
sumik tatigisaasa, akit pillu-
git naqiteriviup pisortaqar-
JEG SYNES det er beskæm-
mende, ja næsten trist, at
læse landsstyremedlem Ma-
rianne Jensens svar (AG
28.4.93) på min gennem-
gang af konflikten mellem
AG og Sydgrønlands Bog-
trykkeri. Jeg er helt klar
over, at konflikten er både
indviklet og meget overra-
skende, fordi så mange an-
svarlige personer har enten
sovet eller ikke villet leve op
til deres ansvar. Jeg er også
klar over, at Marianne Jen-
sens rolle ikke er flatteren-
de, og at den er med til at
cementere et billed af hende
som landsstyrets politiske
ju-hu pige, der har masser af
god vilje, givetvis, men som
ikke holder hovedet koldt.
Jeg havde dog forestillet
mig, at hun kunne læse in-
denad.
DEN konkurrenceforvrid-
ning, som trykkeriets hem-
melige prispolitik har skabt
mellem AG og Sermitsiaq,
har jeg aldrig bebrejdet
hverken trykkeriets medar-
bejdere, Sermitsiaq eller ad-
vokater.
Jeg skrev, at det er tryk-
keriets forhenværende di-
rektør, der er ansvarlig, og
at de, der skulle have ind-
sigt, har sovet eller afstået
fra at sætte sig ind i sagen
trods utallige opfordringer
gennem flere år. Dette gæl-
der først og fremmest den
daværende bestyrelse for
trykkeriet, og det gælder
Marianne Jensens direkto-
rat, der på Landstingets veg-
ne har tilsynet med trykke-
riet.
MARIANNE JENSEN for-
søger at argumentere med,
at eftersom så og så mange
enkeltpersoner og såkaldte
eksperter har været inde i
sagen, så er det i sig selv et
bevis på viljen til at be- eller
afkræfte mis tankerne. Min
pointe er netop, at det over-
raskende, fantastiske og ik-
ke så lidt uhyggelige i sagen
er, at så mange har sovet så
godt. Det viste sig jo, at blot
ved at sammenligne to pris-
lister på trykkeriet, den for
AG og den for Sermitsiaq, så
var det oplagt, at der blev
gjort bevidst forskel. Hvor-
for har ingen gjort sig den
ulejlighed i alle de år.- hvor-
fia qinnuigisimanngilaa
paasiniaalaaqqullugu?
Tassa sinissimagamik
imaluuniit direktørimut
»tappiillillutik« tatiginnin-
gaarsimagamik imaluunnit
piumasimannginnerput?
Qanorluunniit ikkaluar-
pat: Tamanna tatiginniler-
sitsinngilaq.
ALLASSIMANN GIL AN GA
Marianne Jensen sumil-
luunniit ilisimasaminik ni-
pangiussiinnarsimanerarlu-
gu. Tikkuaannarparali
taanna politikkikkut akisus-
saassuusoq aammalu ilisi-
massasanik pisariaqartunik
paasitinneqarsimanngitsoq,
taamaattumillu akisussaas-
sutsimut naammassinnis-
sinnaasimanani. Mannami
pineqarpoq soorlu assersuu-
tigalugu suut tamarmik pis-
susissamittut innerarlugit
oqarpat taava Inatsisartut
upperissavaat, soorunami.
Suliarli taanna pissusissa-
misuunngivippoq, taman-
nalumi Marianne Jensenip
nammineq aamma nassue-
rutigaa, taamaattumik qivi-
aannariaavoq kina akisus-
saasuunersoq unammiller-
nermut equtitsinermut
nammineq ilaatigullu qan-
gali tamatuma qulaarneqar-
simannginneranut, akerlia-
nilli akisussaasunit ajanne-
qaannartarsimalluni.
Taamaattumik aamma
pineqarpoq, soorlu aamma
allaatiginiarsarisimagalua-
riga, tassa siulersuisunut
ilaasortaasut pisortaneer-
sut, atorfillit politikerillu
akisussaafTigisaminnut qa-
noq qaapiartigisumik inger-
latsisinnaasarnerat, taman-
nalu ajornartorsiutaavoq
akerleriissut pineqartoq
qaangerluguluunniit.
PAASILLUARSINNAAVA-
RA Marianne Jensenip ajor-
nartorsiutit asserniarmagit
periuserlu illersorlugu. Poli-
tikeri sanngiitsoq kinaluun-
niit taamaaliortarpoq nam-
mineq paasinninnissaminut
takunnissinnaanngitsoq.
Allaammi nammineq allap-
poq nassuiaammini: »Taa-
maalillunga suliami uani pi-
neqartumi attuumassute-
qartunit tamanit paasissu-
tissat tunngavilersorluak-
kat pisarsimavakka. Paasis-
sutissat, innersuussutit ta-
makku kiisalu nakerisar-
siunngitsumik eqqartuus-
sissuserisunit naliliinerit
tunngavigalugit inaarutaa-
sumik nalakkersuisumut
Kujataata Naqiteriviani siu-
lersuisuni sinniisussatigut
taarsiisoqarnissaanik inner-
suussu teqarsimavunga.«
Suna tamakkiisumik
tunngavilersorluagaaner-
soq, nakerisarsiortuunngin-
nersorlu aalajangemiassal-
lugu paasiuminaalluinnar-
sinnaavoq. Quianaannarne-
ruvorluunniit oqaatsit ta-
makku kusanartorpassuit
pissusiviusunut makku-
nunnga nassuiaatigissallu-
git, tassa Marianne Jense-
nip ilisimanngilluinnarsi-
magaa qanoq iliornini - tas-
sa namminerpiarmi - siul-
lermik, qaammatialuit sior-
natigut aviisit taakkua mar-
luk aaqqissuisuunerinut
sinniisussat toqqaramigit,
tassalu kingornatigut »si-
lammut igillugit«, tassa ua-
gut (uanga) akuleruttus-
saanngimma tassami AGp
naqiterivik unammiler-
suummagu.
Ajunngilaq anisitaagutta,
tunngavilersuutaali, paasis-
sutissaavoq politikerimik
ullormi siullermi ataatsimik
ilioriarluni ullup aappaani
allatorluinnaq. Uagut anne-
rusumik minnerusumil-
luunniit akuleruttussaassu-
seqanngilagut iseratta, ani-
sitaagattalu, aperineqarsi-
manngisaannarpugullu sin-
niisuujumanersugut taa-
m aakku mannginner sugu 1-
luunniit qanorluunniit aku-
liuttussaanngissuserput
isumaqarfigineripput. Tas-
sa tamannaavaattuumassu-
teqartunik tamaginnik ape-
risimaneq?
MARIANNE JENSEN aam-
ma allappoq toqqaannartu-
mik sallusunga allakkama
siulersuisunut ilaasortaq
Lars Sandgreen ilaasortaa-
neranit anisinniaraa. Paa-
silluarsinnaavara saqqum-
miunneqarnera nuanna-
rinngikkaa, illersorniaan-
narlunih ajammagit taman-
na toqqaannartumik silaat-
suliorneruvoq.
Marianne Jensenip piviu-
sorsiortumik pasilligaasu-
tut eqqartuussisutigut suli-
assanngortitsiniarpat ta-
manna eqqissisimallunga
orniinnarsinnaavara. Tas-
sami suut tamarmik saq-
qummissammata, taavalu
tamarmik oqaaseqaateqas-
sallutik sallunatillu oqalus-
sallutik.
Marianne Jensenimulli
pasilliutitut eqqartuussisu-
tigut suliassanngortitassa-
qanngilaq allanngortitsini-
artoqaranilu - taamaallaal-
liuna pisarnertut tusagas-
siornerpalaartumik allaase-
rinninneq qanoq pisoqarsi-
maneranik inuttaasalu pin-
gaarnerit qanoq iliorsima-
nerinik.
Neriunarporlu peqarluas-
sasoq »aviisinik marlunnik
nuna tamakkerlugu siam-
martartunik pitsaasunik
atuagassaqqissunik«, soorlu
Marianne Jensen kissaate-
qarneratut. Taamaattorli
imminut asuliinnaq isuma-
qalersinniartariaqanngilaq
aviisi qanoq ittoq pitsaaner-
paajunersoq qaqugumul-
luunniit isumaqatigiissuti-
gineqalivinnissaa. Taamaat-
tumik pingaaruteqarluin-
narpoq aviisit attaviitsuu-
ginnarnissaminnut pissa-
qarnissaat.
Taavalu oqaannartaria-
qarpunga qujanaq »akiuun-
nermut«. Ilinniarfissaallu-
arpoq, ajunngitsumillu
naalluni.
Tak for kampen
Af chefredaktør Philip Lauritzen
for har Mariannes embeds-
mænd, som hun har så stor
tillid til, åbenbart ikke så
meget som ulejliget sig til at
bede trykkeriets direktion
om priserne?
Fordi de sov, eller fordi de
havde en blind tillid til di-
rektøren, eller fordi de ikke
ville?
Uanset hvad: Det er ikke
tillidsvækkende.
JEG HAR ikke skrevet, at
Marianne Jensen havde no-
gen som helst viden, som
hun fortiede. Jeg har blot
peget på, at hun er politisk
ansvarlig, og at hun ikke
sikrede sig den nødvendige
viden, så hun kunne leve op
sit ansvar. Sagen er jo, at for
eksempel Landstinget na-
turligvis tror hende, når
hun siger, at alt er i orden.
Sagen viste sig at være alt
andet end i orden, det erken-
der Marianne Jensen også
selv, og derfor er det logisk
at se på, hvem der har an-
svaret for dels selve konkur-
renceforvridningen, dels for
at den ikke blev afsløret for
længst men tværtimod blev
afvist gang på gang af de an-
svarlige.
Det handler derfor, som
jeg også forsøgte at skrive,
om, hvor overfladisk offent-
lige bestyrelsesmedlemmer,
embedsmænd og politikere
kan forvalte, hvad de har an-
svaret for, og det er en pro-
blematik, der rækker langt
ud over selve konflikten.
JEG FORSTÅR sådan set
godt, at Marianne Jensen
forsøger at sløre problemer-
ne og forsvare systemet. Det
gør enhver svag politiker,
der ikke selv har indsigten
til at forstå. Hun skriver det
faktisk selv, når hun forkla-
rer: »I den konkrete sag ind-
hentede jeg således på et
objektivt grundlag fyldest-
gørende oplysninger fra alle
involverede parter. Disse op-
lysninger, indstillinger samt
en uvildig juridisk bedøm-
melse resulterede sluttelig i
en indstilling fra mig til
landsstyret om udskiftning
på suppleantniveau i Syd-
tryk’s bestyrelse.«
Hvad der er objektivt, fyl-
destgørende og uvildigt kan
være meget indviklet at af-
gøre. Men det er mere end
pudsigt, at alle disse fine ord
altså skal forklare den
kendsgerning, at Marianne
Jensen slet ikke vidste hvad
hun gjorde, da hun - og det
var netop hende selv - i før-
ste omgang, nogle måneder
tidligere, udpegede de sup-
pleanter, de to avisers chef-
redaktører, som hun bagef-
ter så smed ud igen, fordi vi
(jeg) var inhabile, for AG
konkurrerer med trykkeri-
et.
Det var ok at smide os ud,
men argumentationen, den
siger noget om en politiker,
der gør ét den ene dag og
noget helt andet den næste.
Vi var hverken mere eller
mindre inhabile, da vi kom
ind, end da vi blev smidt ud,
og vi blev aldrig spurgt,
hverken om vi ville være
suppleanter, eller hvad vi
mente om, hvorvidt vi var
inhabile. Er det virkelig at
spørge alle involverede par-
ter?
MARIANNE JENSEN skri-
ver også, at jeg direkte lyver,
når jeg skrev, at hun ville
smide bestyrelsesmedlem
Lars Sandgreen ud af besty-
relsen. Jeg forstår godt, at
hun ikke kan li’ det kommer
frem, men at afvise det for at
forsvare sig, det er direkte
uklogt.
Hvis Marianne Jensen se-
riøst overvejer en injuriesag,
så imødeser jeg den med
sindsro. Så kommer alt jo
frem, så skal alle jo udtale
sig, og de skal tale sandt.
Men der er ingen injurier
mod Marianne Jensen og in-
gen manipulation - kun en
ganske traditionel journali-
stisk beskrivelse af et forløb
og dets hovedpersoner.
Det kommer der forhå-
bentlig masser af i de »2 go-
de, læseværdige landsdæk-
kende aviser«, som Marian-
ne Jensen ønsker sig. Man
skal dog ikke forlede sig selv
til at tro, at man nogensinde
bliver helt enige om, hvad en
god avis er. Derfor er det så
vigtigt, at aviserne har res-
sourcer til at være uafhæn-
gige.
Og så vil jeg i øvrigt sige
tak for »kampen«. Den var
lærerig, men den endte godt.