Atuagagdliutit - 24.08.1993, Blaðsíða 19

NR. 83 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
19
Tvunget til at
voldtage
Under en vinterferie var vi
et selskab, der så en deserte-
ret, jugoslavisk soldat for-
tæller i TV, at han havde
voldtaget muslimske kvin-
der.
Han havde nægtet at gøre
det; men så havde man
tvunget ham til at voldtage
to. Derefter blev der hentet
yderligere tre kvinder, som
han voldtog, og sluttelig to
til.
Efter udsendelsen disku-
terede vi, om det kunne væ-
re rigtigt. Mændene i selska-
bet sagde, at de var ren pro-
paganda. De hævdede, at
man ikke kunne få rejsning
under tvang, og da slet ikke
til voldtægt, og så af syv
kvinder på stribe.
Men de tilstedeværende
kvinder mente, at det godt
kunne lade sig gøre. Hvad
siger de? Pensionisten.
Jeg slutter mig til dem, der
har skrevet signaturen un-
der brevet. Man skal selvføl-
gelig aldrig sige aldrig. Men
penis’ reaktion er ikke en
viljesakt. Rejsningen hæm-
mes tværtimod under tvang
og frygt, fordi det så er en
anden del af legemets nerve-
system, der overtager sty-
ringen.
I det hele taget ville jeg
stille mig meget skeptisk,
hvis en mand hævdede, at
han havde gennemført sam-
leje med syv kvinder lige ef-
ter hinanden, selv om de
havde gjort alt for at stimu-
lere ham.
Operation mod
snorken
Jeg snorker så meget, at jeg
holder min mand vågen, og
naboen banker på væggen.
Det er blevet værre de sene-
re år. Jeg læste engang om
en operation mod snorken.
Har du nogen erfaring med,
om den hjælper?
Jeg er 62 år og meget
overvægtig. Men takket væ-
re fedtfattig kost har jeg
tabt ni kilo på lire en halv
måned, og jeg fortsætter ku-
ren.
K.S.
Det er glædeligt, at det går
så godt med vægttabet, for
en væsentlig årsag til rigtig
slem snorken er fedme. Der-
for er det muligt, at man på
hospitalet i stedet for at ope-
rere vil anbefale, at De fort-
sætter med vægttabet.
Det er et fint resultat, De
har opnået på den tid, og det
er et godt bevis på, at væg-
ten kan holdes nede, bare
man sparer meget på fedt-
stofferne i kosten.
Ved operation for snorken
bortskæres drøbelen og no-
get af den bløde gane og un-
dertiden også mandlerne.
Det er disse anatomiske
strukturer, som giver snor-
kelyden ved at blafre frem
og tilbage i takt med vejr-
trækning gennem munden.
Det er Deres læge eller en
øre-næse-halsspecialist,
som kan henvise Dem til un-
dersøgelse med henblik på
operation.
Resultatet er blevet godt i
mange tilfælde. Men det
sker også, at personen efter
nogen tid begynder at snor-
ke igen. Derfor tror jeg, at
man i dag er noget mere til-
bageholdende med at opere-
re, end man var i den første
tid efter, at indgrebet blev
opfundet.
Qannguisartunik
pilaaneq
Qannguisagaarama uiga
eqeersoortit tarpara, aam-
malu sanilitta iikkakkut ka-
suttortarpaatigut. Ukiuni
kingullemi ingasannerule-
riarpoq. Qannguisartut pi-
lanneqarsinnaasut arlaanni
atuarnikuuara. Iluaqutaa-
sinnaanersoq paasinikuu-
viuk?
62-inik ukioqarpunga pu-
alasoorujussu ullungalu. Ki-
siannili orsukitsunik neri-
sarnerma kingunerisaanik
qaammatit sisamat affallu
ingerlanerini 9 kilomik oqi-
livunga, sanigorsarneralu
ingeriatiinnassavara.
K.S.
Oqiliartornerpit ingerlallu-
arnera nuannaarutissaa-
voq, pualanermi qanngue-
rujussuartarnermut peqqu-
taanerusarpoq. Napparsi-
mavimmiit pilatsinnissan-
nut taarsiullugu sanigorsar-
nerpit ingerlatiinnarnissaa
innersuussutigineqassasoq
ilimanarpoq.
Sanigorsarnerpit nalaani
angusimasat pitsaasorujus-
suuvoq, taamannami neri-
sassanik orsoqarpallaann-
gitsunik nerisarnerup ilua-
qutaaneranut takussutis-
saavoq.
Qannguisartunik pilat-
taanermi nerilittaq qilaallu
aqinnersaata ilaa peerne-
qartarput, ilaannikkullu
aamma neqaajartittoqartar-
luni. Timimmi sananeqaa-
taanik taakkua qanikkut
aners aar torneq malillugu
issulittarput. Nakorsavit
imaluunniit siutit-qinngap-
toqqusaat nakorsaata pilat-
sinnissannut misissorne-
qarnissannut innersuuttus-
saavaatit.
Suliaritinneq arlalinnut
iluaqutaasarpoq. Kisiannili
aamma inuk suliaritittoq
qaanguisaqqilersinnaavoq.
Taamaammat isumaqar-
punga pilatsinnissaq tunu-
arsimaarfigineqarallartari-
aqartoq.
Nyresten -
afsløring
Findes der andre måder at
opdage en nyresten på end
den gamle med røntgenfoto-
grafering efter indsprøjt-
ning af et kontraststof?
Ældre kvinde
Over 90 procent af stenene
er røntgenfaste. Derved for-
stås, at de kaster skygge på
et almindeligt røntgenbille-
de. De resterende går rønt-
genstrålerne igennem, så de
kun kan ses, hvis der er ind-
sprøjtet et kontraststof. Så
ses stenen som en skygge i
kontraststoffet, som stråler-
ne ikke kan passere igen-
nem.
Men man kan også afsløre
sten med moderne skan-
ning, f.eks. med ultralyd. På
den måde kan man se sten,
der er 5 mm eller større. Det
er en metode, som ikke kræ-
ver, at patienten får sprøjtet
kontrastindgift i en blodåre.
30 års forkel
Efter at have været enke i 15
år uden samlejer har jeg nu
fået mig en ung elsker. Han
er 40 år, og jeg er 70. Men vi
har det fint sammen, og han
siger, at han er meget til-
freds med mig.
Jeg synes bare selv, at min
skede er for stor, ogat køns-
læberne hænger for slapt
ned. Jeg er også mere mørk
i huden dernede, end jeg var
som yngre. Er det helt nor-
malt for en kvinde, som har
fået fem børn?
Det er kun mig selv, det
generer, for min elsker sy-
nes, at jeg er dejlig forneden.
Den store
Når det er sådan, synes jeg,
at det hele er fryd og gam-
men. Der er intet sygeligt
ved de nævnte anatomiske
forhold. Fødslerne og alde-
ren er årsag til de nævnte
forandringer. Måske kan De
blive noget snævrere ved
dagligt at lave knibeøvelser.
Men det kræver jo en vis
energi, og med Deres vens
yderst positive indstilling til
sagen, er De næppe motive-
ret for det.
Tartukkut
ujarattaqalerneq
Tartukkut ujarattaqalerneq
allatut iliuuseqarnikkut
paasin eqarsinnaava, mas-
sakku t imaarsivigiteqqaar-
luni tarrarsortittarnermit
allaanerusumik? Amaq
utoqqasaaq
Ujarattaninnerit 90 procen-
tii sinnerlugit tarrarsuinik-
kut paasineqarsinnaapput.
Tassa imaappoq; nalingin-
naasumik tarrarsuinikkut
ersertarput. Sinneruttut
tarrarsuinikkut takuneqar-
sinnaasanngillat, aatsaalli
takuneqarsinnaallutik
imaarsivigiteqqaarluni tar-
rarsortinnikkut.
Kisiannili aamma mas-
sakku t nutaaliaasumik
qinnguartaanikkut, soorlu
maligaasat atorlugit ujarat-
taninnerit paasineqarsinaa-
lerput. Taamaalilluni misis-
suinikkut ujarattaninnerit
5 mm annerusulluunniit
paasineqarsinnaapput. Taa-
matut qinnguartaanermi
taqqakkut immaarsivigitin-
nissaq pisariaqameq ajor-
poq.
Nuummi Inuusuttut Inaat
Assistentissarsiorpoq
Nuummi Inuusuttut Inaat-niit pissarsiorpugut
Assistentimik, sapinngisamik piaartumik, isu-
maqatigiinnikkut imaluunniit oktoparip aallaq-
qaataaninngaaniit atorfinittussamik.
Nuummi Inuusuttut Inaat:
Illu namminersornerullutik oqartussat ilaani
isumaginninnermut pisortaqarfiup ingerlatari-
va, qiqqanilu immikkoortortaqarfik suleqatiga-
lugu.
Najugaqarfiuvoq inuusuttuaqqanut 14-18-nut
ukiulinnut, naatsersuussaallunilu 12 najuga-
qarfigineqarsinnaasutut. Taakkunannga sisa-
mat illoqarfimmi immikkoortortaqaritsinnut in-
gerlariaqqiffimmut innersuuttarpavut.
Inuusuttuaqqat najugaqartuutigisartakkagut
amerlanertigut angerlarsimaffimminniissinnaa-
junnaamikuusarput, annertuumillu pisariaqar-
titsisarlutik namminiilernissaamut tapersersor-
tiqarnissamminnik.
Sulisut ilinniarsimasut 8-mut naatsorsuunne-
qarnikkuupput: Ningiu, tullersorti, 1.assistent
marluk, kiisalu assistentit sisamat, taakkunann-
galu assistenti ataaseq kisiat amigaatigaarput.
Atorfik:
Atorfimmut inuttaliinissamut piumasaraarput,
ilinniagaqarsimasumik suleqateqamissaput,
tassani pingaartipparput ulloq unnuarlu naju-
gaqarfiusuni sulineq misilittagaqarfiusimanis-
saa.
Atorfik akissarsiat immikkoortitaanerini 12-
miippoq ukiumoortumik tapeqarluni, ilinniarsi-
masut peqatigiiffii Oqartussallu isumaqatigis-
saataat malillugu ingerlanneqarluni.
Naatsersuutigineqassaaq suleqatitulli nikeratu-
mik sulisamissaq (unnuarsiomeq,- sap.ak. naa-
rerini nalliuttunilu.j.
Atorfimmut atatillugu najugaqarfissaqartitsi-
sinnaavugut. Tamannalu malittarisassat atuu-
tut malillugit akilersorneqartassaaq.
Paasissutissanik annerunerusunik paasisaqaru-
sukkuvit oqarasuaat 2 16 09-mut saaffiginnis-
sinnaavutit.
Qinnuteqaat kingusinnerpaamik septemberip
15-ni 1993 nassiunneqareersimassapput. llann-
gunneqassallutillu suliffigisimasap oqaaseqaa-
tai, ilaqutaqaraannilu annertussusia.
Nuummi Inuusuttut Inaat
Box 999
3900 Nuuk
Telefax 2 26 04

Namminersornerullutik
Oqartussat
Grønlands Hjemmestyre
Direktoratet for Sundhed og Miljø — søger
Sagsbehandlere
til Afdelingen for Forebyggelse og
Sundhedsfremme
Afdelingen har ansvaret for, at den forebyggende og sundheds-
fremmende indsats styrkes og integreres ved rådgivning, oplysning
og samordning såvel eksternt som internt mellem direktoratets
afdelinger.
Afdelingens opgaver er:
— kortlægning af og løbende indsamling af information om de
sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter i og
udenfor sundhedsvæsenet.
— planlægning af den sundhedsfremmende og sygdomsforebyg-
gende indsats, herunder påpegning af behov for iværksættelse
af forsknings-, udviklings- og forsøgsarbejde.
— koordinering af forebyggelses- og sundhedsfremmende aktivi-
teter på sundheds- og miljøområdet, det sociale område og
uddannelsesområdet m.v. såvel centralt som lokalt.
— rådgivning overfor offentlige myndigheder, organisationer, m.fl.
— tilrettelæggelse og gennemførelser af sundhedspædagogisk
arbejde bl.a. omfattende kampagner, informationsmateriale
m.v.
— sekretariat for Det forebyggelsespolitiske råd og Inuuneq Na-
kuuneq Puljen.
— udarbejdelse af bidrag til finanslov.
Stillingen ønskes besat med en person der:
— har erfaring indenfor børn- og ungeområdet
— gerne har erfaring fra oplysnings- og mediearbejde
— er kreativ og iderig
— er samarbejdesorienteret
— har god formuleringsevne
— er dobbeltsproget
— har evnen til at fange tendenser og strømninger, og omsætte
disse til handlinger
— forstår at formidle budskaber
— har godt humør.
Generelt:
afdelingen er normeret med en kontorchef, en fuldmægtig, 2 sags-
behandlere og en assistent.
Løn- og ansættelsesforhold, sker i henhold til den på tiltrædelses-
tidspunktet gældende overenskomst mellem offentlige arbejdsgi-
vere og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Der kan evt. anvises bolig, møbleret eller umøbleret, for hvilken der
betales efter gældende regler.
Nærmere oplysning om stillingen kan indhentes hos kontorchef
Frank Senderovitz på tlf. nr. 2 30 00, lokal 4919 eller hos fuldmægtig
Martin Ben Shalmi på tlf. nr. 2 30 00, lokal 4917.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigel-
se, bilagt kopier af eksamensbevis m.v., fremsendes til:
Direktoratet for Sundhed og Miljø
Box 1160 . 3900 Nuuk
Ansøgningerne skal være direktoratet i hænde senest den 31.
august 1993. Fremsendelse pr. fax er mulig på fax nr. 2 55 05.