Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.08.1993, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 24.08.1993, Blaðsíða 19
NR. 83 1993 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 19 Tvunget til at voldtage Under en vinterferie var vi et selskab, der så en deserte- ret, jugoslavisk soldat for- tæller i TV, at han havde voldtaget muslimske kvin- der. Han havde nægtet at gøre det; men så havde man tvunget ham til at voldtage to. Derefter blev der hentet yderligere tre kvinder, som han voldtog, og sluttelig to til. Efter udsendelsen disku- terede vi, om det kunne væ- re rigtigt. Mændene i selska- bet sagde, at de var ren pro- paganda. De hævdede, at man ikke kunne få rejsning under tvang, og da slet ikke til voldtægt, og så af syv kvinder på stribe. Men de tilstedeværende kvinder mente, at det godt kunne lade sig gøre. Hvad siger de? Pensionisten. Jeg slutter mig til dem, der har skrevet signaturen un- der brevet. Man skal selvføl- gelig aldrig sige aldrig. Men penis’ reaktion er ikke en viljesakt. Rejsningen hæm- mes tværtimod under tvang og frygt, fordi det så er en anden del af legemets nerve- system, der overtager sty- ringen. I det hele taget ville jeg stille mig meget skeptisk, hvis en mand hævdede, at han havde gennemført sam- leje med syv kvinder lige ef- ter hinanden, selv om de havde gjort alt for at stimu- lere ham. Operation mod snorken Jeg snorker så meget, at jeg holder min mand vågen, og naboen banker på væggen. Det er blevet værre de sene- re år. Jeg læste engang om en operation mod snorken. Har du nogen erfaring med, om den hjælper? Jeg er 62 år og meget overvægtig. Men takket væ- re fedtfattig kost har jeg tabt ni kilo på lire en halv måned, og jeg fortsætter ku- ren. K.S. Det er glædeligt, at det går så godt med vægttabet, for en væsentlig årsag til rigtig slem snorken er fedme. Der- for er det muligt, at man på hospitalet i stedet for at ope- rere vil anbefale, at De fort- sætter med vægttabet. Det er et fint resultat, De har opnået på den tid, og det er et godt bevis på, at væg- ten kan holdes nede, bare man sparer meget på fedt- stofferne i kosten. Ved operation for snorken bortskæres drøbelen og no- get af den bløde gane og un- dertiden også mandlerne. Det er disse anatomiske strukturer, som giver snor- kelyden ved at blafre frem og tilbage i takt med vejr- trækning gennem munden. Det er Deres læge eller en øre-næse-halsspecialist, som kan henvise Dem til un- dersøgelse med henblik på operation. Resultatet er blevet godt i mange tilfælde. Men det sker også, at personen efter nogen tid begynder at snor- ke igen. Derfor tror jeg, at man i dag er noget mere til- bageholdende med at opere- re, end man var i den første tid efter, at indgrebet blev opfundet. Qannguisartunik pilaaneq Qannguisagaarama uiga eqeersoortit tarpara, aam- malu sanilitta iikkakkut ka- suttortarpaatigut. Ukiuni kingullemi ingasannerule- riarpoq. Qannguisartut pi- lanneqarsinnaasut arlaanni atuarnikuuara. Iluaqutaa- sinnaanersoq paasinikuu- viuk? 62-inik ukioqarpunga pu- alasoorujussu ullungalu. Ki- siannili orsukitsunik neri- sarnerma kingunerisaanik qaammatit sisamat affallu ingerlanerini 9 kilomik oqi- livunga, sanigorsarneralu ingeriatiinnassavara. K.S. Oqiliartornerpit ingerlallu- arnera nuannaarutissaa- voq, pualanermi qanngue- rujussuartarnermut peqqu- taanerusarpoq. Napparsi- mavimmiit pilatsinnissan- nut taarsiullugu sanigorsar- nerpit ingerlatiinnarnissaa innersuussutigineqassasoq ilimanarpoq. Sanigorsarnerpit nalaani angusimasat pitsaasorujus- suuvoq, taamannami neri- sassanik orsoqarpallaann- gitsunik nerisarnerup ilua- qutaaneranut takussutis- saavoq. Qannguisartunik pilat- taanermi nerilittaq qilaallu aqinnersaata ilaa peerne- qartarput, ilaannikkullu aamma neqaajartittoqartar- luni. Timimmi sananeqaa- taanik taakkua qanikkut aners aar torneq malillugu issulittarput. Nakorsavit imaluunniit siutit-qinngap- toqqusaat nakorsaata pilat- sinnissannut misissorne- qarnissannut innersuuttus- saavaatit. Suliaritinneq arlalinnut iluaqutaasarpoq. Kisiannili aamma inuk suliaritittoq qaanguisaqqilersinnaavoq. Taamaammat isumaqar- punga pilatsinnissaq tunu- arsimaarfigineqarallartari- aqartoq. Nyresten - afsløring Findes der andre måder at opdage en nyresten på end den gamle med røntgenfoto- grafering efter indsprøjt- ning af et kontraststof? Ældre kvinde Over 90 procent af stenene er røntgenfaste. Derved for- stås, at de kaster skygge på et almindeligt røntgenbille- de. De resterende går rønt- genstrålerne igennem, så de kun kan ses, hvis der er ind- sprøjtet et kontraststof. Så ses stenen som en skygge i kontraststoffet, som stråler- ne ikke kan passere igen- nem. Men man kan også afsløre sten med moderne skan- ning, f.eks. med ultralyd. På den måde kan man se sten, der er 5 mm eller større. Det er en metode, som ikke kræ- ver, at patienten får sprøjtet kontrastindgift i en blodåre. 30 års forkel Efter at have været enke i 15 år uden samlejer har jeg nu fået mig en ung elsker. Han er 40 år, og jeg er 70. Men vi har det fint sammen, og han siger, at han er meget til- freds med mig. Jeg synes bare selv, at min skede er for stor, ogat køns- læberne hænger for slapt ned. Jeg er også mere mørk i huden dernede, end jeg var som yngre. Er det helt nor- malt for en kvinde, som har fået fem børn? Det er kun mig selv, det generer, for min elsker sy- nes, at jeg er dejlig forneden. Den store Når det er sådan, synes jeg, at det hele er fryd og gam- men. Der er intet sygeligt ved de nævnte anatomiske forhold. Fødslerne og alde- ren er årsag til de nævnte forandringer. Måske kan De blive noget snævrere ved dagligt at lave knibeøvelser. Men det kræver jo en vis energi, og med Deres vens yderst positive indstilling til sagen, er De næppe motive- ret for det. Tartukkut ujarattaqalerneq Tartukkut ujarattaqalerneq allatut iliuuseqarnikkut paasin eqarsinnaava, mas- sakku t imaarsivigiteqqaar- luni tarrarsortittarnermit allaanerusumik? Amaq utoqqasaaq Ujarattaninnerit 90 procen- tii sinnerlugit tarrarsuinik- kut paasineqarsinnaapput. Tassa imaappoq; nalingin- naasumik tarrarsuinikkut ersertarput. Sinneruttut tarrarsuinikkut takuneqar- sinnaasanngillat, aatsaalli takuneqarsinnaallutik imaarsivigiteqqaarluni tar- rarsortinnikkut. Kisiannili aamma mas- sakku t nutaaliaasumik qinnguartaanikkut, soorlu maligaasat atorlugit ujarat- taninnerit paasineqarsinaa- lerput. Taamaalilluni misis- suinikkut ujarattaninnerit 5 mm annerusulluunniit paasineqarsinnaapput. Taa- matut qinnguartaanermi taqqakkut immaarsivigitin- nissaq pisariaqameq ajor- poq. Nuummi Inuusuttut Inaat Assistentissarsiorpoq Nuummi Inuusuttut Inaat-niit pissarsiorpugut Assistentimik, sapinngisamik piaartumik, isu- maqatigiinnikkut imaluunniit oktoparip aallaq- qaataaninngaaniit atorfinittussamik. Nuummi Inuusuttut Inaat: Illu namminersornerullutik oqartussat ilaani isumaginninnermut pisortaqarfiup ingerlatari- va, qiqqanilu immikkoortortaqarfik suleqatiga- lugu. Najugaqarfiuvoq inuusuttuaqqanut 14-18-nut ukiulinnut, naatsersuussaallunilu 12 najuga- qarfigineqarsinnaasutut. Taakkunannga sisa- mat illoqarfimmi immikkoortortaqaritsinnut in- gerlariaqqiffimmut innersuuttarpavut. Inuusuttuaqqat najugaqartuutigisartakkagut amerlanertigut angerlarsimaffimminniissinnaa- junnaamikuusarput, annertuumillu pisariaqar- titsisarlutik namminiilernissaamut tapersersor- tiqarnissamminnik. Sulisut ilinniarsimasut 8-mut naatsorsuunne- qarnikkuupput: Ningiu, tullersorti, 1.assistent marluk, kiisalu assistentit sisamat, taakkunann- galu assistenti ataaseq kisiat amigaatigaarput. Atorfik: Atorfimmut inuttaliinissamut piumasaraarput, ilinniagaqarsimasumik suleqateqamissaput, tassani pingaartipparput ulloq unnuarlu naju- gaqarfiusuni sulineq misilittagaqarfiusimanis- saa. Atorfik akissarsiat immikkoortitaanerini 12- miippoq ukiumoortumik tapeqarluni, ilinniarsi- masut peqatigiiffii Oqartussallu isumaqatigis- saataat malillugu ingerlanneqarluni. Naatsersuutigineqassaaq suleqatitulli nikeratu- mik sulisamissaq (unnuarsiomeq,- sap.ak. naa- rerini nalliuttunilu.j. Atorfimmut atatillugu najugaqarfissaqartitsi- sinnaavugut. Tamannalu malittarisassat atuu- tut malillugit akilersorneqartassaaq. Paasissutissanik annerunerusunik paasisaqaru- sukkuvit oqarasuaat 2 16 09-mut saaffiginnis- sinnaavutit. Qinnuteqaat kingusinnerpaamik septemberip 15-ni 1993 nassiunneqareersimassapput. llann- gunneqassallutillu suliffigisimasap oqaaseqaa- tai, ilaqutaqaraannilu annertussusia. Nuummi Inuusuttut Inaat Box 999 3900 Nuuk Telefax 2 26 04 Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Direktoratet for Sundhed og Miljø — søger Sagsbehandlere til Afdelingen for Forebyggelse og Sundhedsfremme Afdelingen har ansvaret for, at den forebyggende og sundheds- fremmende indsats styrkes og integreres ved rådgivning, oplysning og samordning såvel eksternt som internt mellem direktoratets afdelinger. Afdelingens opgaver er: — kortlægning af og løbende indsamling af information om de sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aktiviteter i og udenfor sundhedsvæsenet. — planlægning af den sundhedsfremmende og sygdomsforebyg- gende indsats, herunder påpegning af behov for iværksættelse af forsknings-, udviklings- og forsøgsarbejde. — koordinering af forebyggelses- og sundhedsfremmende aktivi- teter på sundheds- og miljøområdet, det sociale område og uddannelsesområdet m.v. såvel centralt som lokalt. — rådgivning overfor offentlige myndigheder, organisationer, m.fl. — tilrettelæggelse og gennemførelser af sundhedspædagogisk arbejde bl.a. omfattende kampagner, informationsmateriale m.v. — sekretariat for Det forebyggelsespolitiske råd og Inuuneq Na- kuuneq Puljen. — udarbejdelse af bidrag til finanslov. Stillingen ønskes besat med en person der: — har erfaring indenfor børn- og ungeområdet — gerne har erfaring fra oplysnings- og mediearbejde — er kreativ og iderig — er samarbejdesorienteret — har god formuleringsevne — er dobbeltsproget — har evnen til at fange tendenser og strømninger, og omsætte disse til handlinger — forstår at formidle budskaber — har godt humør. Generelt: afdelingen er normeret med en kontorchef, en fuldmægtig, 2 sags- behandlere og en assistent. Løn- og ansættelsesforhold, sker i henhold til den på tiltrædelses- tidspunktet gældende overenskomst mellem offentlige arbejdsgi- vere og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Der kan evt. anvises bolig, møbleret eller umøbleret, for hvilken der betales efter gældende regler. Nærmere oplysning om stillingen kan indhentes hos kontorchef Frank Senderovitz på tlf. nr. 2 30 00, lokal 4919 eller hos fuldmægtig Martin Ben Shalmi på tlf. nr. 2 30 00, lokal 4917. Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigel- se, bilagt kopier af eksamensbevis m.v., fremsendes til: Direktoratet for Sundhed og Miljø Box 1160 . 3900 Nuuk Ansøgningerne skal være direktoratet i hænde senest den 31. august 1993. Fremsendelse pr. fax er mulig på fax nr. 2 55 05.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.