Atuagagdliutit - 26.08.1993, Page 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 84 1993
- Kalaallit nunaannipinerluttulerinermi eqqartuussisarnermilu inatsisit oqaluuserilluarta-
riaqalersimapput, statsminister Poul Nyrup Rasmussen Siumup Nuummi ataatsimeersu-
arnerani oqarpoq.
- Tiden er inde til at revurdere den grønlandske kriminallov og retsplejelov i bredeste
forstand, sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen på Siumuts landsmøde i Nuuk.
(Ass./Foto: Knud Josefsen).
Statsministeren:
• Kommission vil
se på kriminallov
Regeringen vil revurdere det grønlandske retsvæsen
Pinerluttulerineq
pillugu inatsit
kommissionimut
Kalaallit eqqartuussiveqarnerat qallunaat
naalakkersuisuisa naliliiffigissavaat
NUUK(KK) - Statsminister
Poul Nyrup Rasmussen og
den danske regering finder,
at der er god grund til at re-
vurdere det grønlandske
retsvæsen i bredeste for-
stand.
- Men det skal naturligvis
ske med respekt for, at vi er
inde på områder, som er
centrale for dét at være
dansk statsborger, sagde
statsministeren på partiet
Siumuts landsmøde mandag
eftermiddag.
Dermed gav Poul Nyrup
Rasmussen sin støtte til ju-
stitsminister Erling Olsen
forslag overfor landsstyret
om at nedsætte en bredt
sammensat kommission. En
kommission som skal over-
veje den grønlandske krimi-
nallov og retsplejeordning i
lyset af de kolossale omvælt-
ninger, som det grønlandske
samfund har gennemgået i
de første 40 år med »Ver-
dens mest liberale kriminal-
lov«.
Kritikken bider
Det kom bag på Siumuts
landsmøde, at statsminister
Poul Nyrup Rasmussen
havde en kommission til ku-
legravning af den grøn-
landske kriminallov og rets-
plejelov med i bagagen.
Landsmødet havde hellere
set, at statsministeren hav-
de en fremskyndelse af Rå-
stofforvaltningens placering
i Grønland og en grønlandsk
deltagelse i Atlantbeflyvnin-
gen med i tasken.
Statsministeren kom selv
ind på baggrunden for sit
forslag: - Den grønlandske
kriminallov og retsplejelov
og dermed retsmaskineriet -
politiet, kredsretterne og
kriminalforsorgen - har i sti-
gende grad været i offentlig-
hedens og pressens søgelys.
- De nuværende love re-
præsenterer en særlig grøn-
landsk ordning, som nød-
vendigvis også må være tæt
forbundet med den danske
ordning, sagde Poul Nyrup
Rasmussen. Kritikken har
især gået på forvaringen af
særligt farlige kriminelle i
Herstedvester og på, hvor-
vidt kredsretternes sagsbe-
handling er i overenstem-
melse med de almindelige
menneskerettigheder.
- Mere betydningsfuldt er
det imidlertid, at Grønland
har gennemgået en enorm
udvikling, som stiller helt
nye og komplicerede krav til
kredsretterne, ikke mindst
når det drejer sig om indvik-
lede økonomiske sager, sag-
de statsministeren.
Dårligt bytte
Det vakte undren på Siu-
muts landsmøde, at statsmi-
nisteren rejste spørgsmålet
omkring de grønlandske
indsatte i Herstedvester
uden samtidig at komme ind
på de 60 millioner kroner,
som det vil koste den danske
stat at bygge et lukket fæng-
sel i Grønland. Politi, dom-
stole og kriminalforsorg i
Grønland er stadig et stats-
ligt anliggende, og proble-
met med de grønlandske
indsatte i Herstedvester kan
vel næppe løses på andre
måder end med en dansk be-
villing til en meget kostbar
grønlandske bygge- og an-
lægsopgave.
Det vakte også undren, at
statsministeren finder det
problematisk med læg-
mandssystemet i de grøn-
landske kredsretter. Dan-
mark er blevet skudt i skoe-
ne, at landet ikke opfylder
de basale menneskerettig-
hedsprincipper, når de an-
klagede i de grønlandske
kredsretter har en ikke-juri-
disk uddannet bisidder som
forsvarer. Og denne kritik
bider øjensynligt mere på
Danmark end på Grønland,
hvor dette spørgsmål ikke er
af afgørende betydning i
dag.
Flyfriske jurister
Alternativet i dag til bisid-
derne er en massiv import af
flyfriske danske jurister til
de grønlandske kredsretter,
hvor de anklagede i stedet
for en bisidder, dybt foran-
kret i samfundets sproglige
og kulturelle baggrund, vil
få en dansk jurist med en
helt anden sproglig og kul-
turel baggrund end den an-
klagede selv.
Størsteparten af kredsret-
ternes sager i dag er tilståel-
sessager indenfor berigel-
ses- og voldsforbrydelser,
mens hensynet til de kom-
plicerede økonomiske sager
bliver taget af Grønlands
Landsrets stab af juridisk
uddannede dommere.
Derfor fandt flere på Siu-
muts landsmøde, at statsmi-
nisterens løfte om en kom-
mission var en ringe trøst
for afvisningen af en debat
her og nu omkring Råstof-
forvaltningen og for stats-
ministerns larmende tavs-
hed omkring SAS-monopo-
let på ruten København-
Kangerlussuaq.
NUUK(KK) - Statsminister
Poul Nyrup Rasmussen qal-
lunaallu naalakkersuisui
isumaqarput kalaallit eq-
qartuussiveqamerat ataat-
simut isigalugu naliliiffigi-
sariaqalersoq.
- Soorunalimi suliassa-
qarfiit qallunaatut innut-
taasut pisinnaatitaaffiinut
tunngassuteqartut ilann-
gullugit atussagatsitigit ta-
makku aamma ataqqisaria-
qarpavut, statsminister
Poul Nyrup Rasmussen Siu-
mup ataatsimeersuarnerani
ataasinngormat ualikkut
taama oqarpoq.
Taamaalilluni Poul Ny-
rup Rasmussenip inatsisit
atortitaanerannut ministe-
rip Erling Olsenip kommis-
sionimik assigiinngisitaar-
luartunik ilaasortalimmik
pilersitsinissamik naalak-
kersuisunut siunnersuutaa
taperserpaa. Kalaallit Nu-
naata ukiuni 40-ni kingul-
lerni ineriartupiloorfiusi-
maqisup »nunarsuarmi pi-
nerluttulerinermi nutaali-
aanerpaamik inatsiseqarfiu-
sup« eqqartuussiveqarnera
kommissionip taassuma
isumaliutersuutigissavaa.
Annernaq
Siumumi ataatsimeersuar-
tut tupaallapput statsmini-
ster Poul Nyrup Rasmussen
kalaallit eqqartuussiveqar-
nerata misissuiffigineqar-
nissaa pillugu kommissioni-
liornissamik siunnersuum-
mik nassataqarluni tikim-
mat. Ataatsimeersuartut
Aatsitassat pillugit Allatto-
qarfiup Kalaallit Nunaanni
inissinneqarnissaata siuar-
tinneqarnissaanik kiisalu
Atlantiku ikaarlugu timmi-
sartuussisarnermi peqataa-
lernissaq pillugu siunner-
suutinik tusarusunnerusi-
magaluarput.
Taamatut siunnersuute-
qarnini pillugu statsmini-
steri nammineq imatut
tunngavilersuivoq: - Kalaal-
lit Nunaanni pinerluttuleri-
nermi inatsit eqqartuussi-
veqarnerlu - taamaalilunilu
politiit, eqqartuussiviit pi-
ner luuteqarsimasunillu isu-
maginnittoqarfik - innut-
taasunit tusagassiuutinillu
soqutigineqaleraluttuinnar-
simapput.
- Inatsisit massakkut
atuuttuut tassaapput Ka-
laallit Nunaanni pissutsit
immikkut ittut tunngaviga-
lugit suliarineqarsimasut,
qalluunaalli aaqqissuussi-
nerannut aamma attuumas-
suteqarluinnartut, Poul Ny-
rup Rasmussen oqarpoq.
Isornartorsiuinermi sakkor-
tuunik pinerluuteqarsima-
sut Herstedvesterimi par-
naarussimaneqarnerat
aammalu eqqartuussiviit
inuit pisinnaatitaaffiinut
nalinginnasunut naleqqut-
tuunersut apeqquserneqar-
tarput.
Pingaarnerpaasorli
unaavoq Kalaallit Nunaat
ineriartupiloorfiusimaqim-
mat, eqqartuussivinnut an-
nertoorujussuarnik piuma-
saqaateqarfiusunik, minne-
runngitsumik suliassat pi-
sariusut aningaasaqarner-
mut tunngassutillit eqqar-
saatigalugit, statsministeri
oqarpoq.
Pitsaanngilaq
Siumup ataatsimeersuar-
tuinit tupigusuutigiineqar-
poq statsministerip kalaallit
Herstedvesterimi parnaa-
russat apeqqusermagit Ka-
laalit Nunaanni parnaarus-
siviliornissaq qallunaat naa-
lagaaffiannut 60 mililioner
koruuninik akeqartussaq
eqqaanaguluunnit. Politiit,
eqqartuussiviit pinerluute-
qarsimasunillu isumagin-
ninneq naalagaaffiup suli
akisussaaffigai, kalaallillu
Herstedvesterimi parnaa-
russat ajornartorsiutaane-
rat alla tut aaqqinneqarsin-
naagunanngilaq kisianni
Kalaallit Nunaanni akisoqi-
sumik sanaartortitsinissa-
mut qallunaat akuersissute-
qamerisigut aatsaat.
Aamma tupigusuutigine-
qarpoq kalaallit eqqartuus-
siviini eqqartuuuseqataa-
sartut inatsilerituutut ilin-
niarsimanngitsut statsmini-
sterip aj ornartorsiutitut isi-
gimmagit. Inuit pisinnaati-
taaffiini tunngaviusut Dan-
m ar kip eqqortinngimmagit
isornartorsiorneqartarpoq,
tassa kalaallit eqqartuussi-
viini unnerluutigineqartut
inatsisilerituutut ilinniarsi-
manngitsunit illersorteqar-
tinneqartarmata. Taamatut
isornartorsiuineq Kalaalliit
Nunaannut pinnani Dan-
markimulli annernameru-
simagunarpoq, taannami
ullumikkkut maani pingaa-
ruteqannginnerummat.
Inatslsllerituut
nutaavilt
Ullumikkut periarfissaq alla
tassatuaavoq kalaallit eq-
qartuussiviinut inatsisileri-
tuunik nutaavinnik tikerar-
titsiuarneq, ullumikkut il-
lersuisuusartunut inuiaqa-
tigiinni oqaatsitigut kultur-
ikkullu tunngaviusunik
paasisimasaqarluartunut
taarsiullugit, taavalu qallu-
naat inatsilerituut unner-
luutigineqartumit oqaatsiti-
gut kulturikkullu allarluin-
narnik tunuliaqutallit ator-
lugit.
Eqqartuussiviit ullumik-
kut suliassaasa amerlaner-
paartaat tassaapput tillinni-
arnerni annersaanernilu pi-
suutinneqartut nassuerlu-
tik eqqartuunneqartarneri,
aningaasanulli tunngasut
pisariusut Landsrettimi in-
atsilerituutut ilinniarsima-
sunit isumagineqartarlutik.
Taamaattumik Siumumi
ataatsimeersuartut arlaqa-
qisut isumaqarput statsmi-
nisterip kommissionilior-
nissamik neriorsuutaa Aat-
sitassat pillugit Allattoqar-
fiup nuunneqarnissanik iti-
gartitsinermut København-
imiillu Kangerlussuarmut
uterlugulu SAS-ip kiser-
maassilluni timmisartuussi-
sarnera pillugu oqallinnis-
sap nipangiulluinnarnera-
nut taarsiullugu tuppaller-
saatipalaajusoq.
Siumup ataatsimeersuarnerani statsminister Poul Nyrup Rasmussenip naalakkersuisullu
siulittaasuata Lars Emil Johansenip oqalugiaataannut tusarnaarluartut marluk tassaap-
put Lone Dypkjær aamma Ivalu Egede.
To, der lyttede spændt til statsminister Poul Nyrup Rasmussens og landsstyreformand Lars
Emil Johansens indlæg på Siumuts landsmøde, var Lone Dybkjær og Ivalu Egede. (Ass./Fo-
to: Knud Josefsen).