Atuagagdliutit - 26.08.1993, Síða 8

8
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 84 1993
Stor styrke at være
dobbeltsproget
Intentionerne med grønlandske klasser er gode - men
lærerne mangler, mener to undervisere
NUUK(KB) - For sidste
gang har forældre til børn,
der skal starte i skolen, i år
skullet træffe det svære valg
mellem grønlandsk- og
dansksprogede klasse. Og
det er godt, mener Gitte
Hertling og Pia Rosing Heil-
mann, der begge underviser
på GU i Nuuk, og først i en
sen alder har lært sig grøn-
landsk.
- Det er et naturligt
skridt, at skolen i Grønland
fuldt ud bliver grønlandsk. I
stort set alle lande undervi-
ses på det nationale sprog i
skolen. Man kan snarere sy-
nes, at det er mærkværdigt,
at for eksempel danske ud-
sendtes børn har kunnet
fortsætte deres skolegang
her i et andet dansk skolesy-
stem, siger Gitte Hertling.
- Jeg tror, skolen kan blive
rigtig god, hvis folk tager po-
sitivt imod tilbudet, siger
Pia Rosing Heilmann og
fortsætter:
- Det er en stor styrke at
være dobbeltsproget. At læ-
re et sprog er jo også at lære
om en kultur og et lands hi-
storie. Derfor betragter jeg
det som en stor rigdom at
være to-sproget og som alle
tiders chance, at skolen til-
byder en to-sproget op-
vækst.
Dansk ikke i fare
Hverken hun eller Gitte
Hertling mener, at den nye
skoleforordning med indfø-
relse af udelukkende grøn-
landske klasser vil forringe
elevernes kundskaber i
dansk. Dansk har stadig en
meget fremtrædende plads
på skemaet, og sproget er så
mange steder i samfundet,
at eleverne hele tiden støder
på det og nok skal få det
lært, argumenterer de. Des-
uden vil der i mange år
fremover stadig være behov
for danske lærere i folkesko-
Pia Rosing Heilmann (saamerleq) aamma Gitte Hertling aatsaat inersimalerlutik kalaalli-
sut oqalussinnaalerput.
Både Pia Rosing Heilmann (til venstre) og Gitte Hertling har som voksne lært sig grøn-
landsk. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
len. Problemet er snarere, at
skolen endnu ikke er gearet
til at starte med grønlandsk
som undervisningssprog,
(^) Nuna Bank
Resultatopgørelse for 1. halvår 1993
Renteindtægter m.v.................
Renteudgifter m.v...................
Netto renteindtægter................
Udbytte af aktier m.v.
og andre kapitalandele..............
Gebyrer og provisionsindtægter m.v. ..
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter
Netto rente- og gebyrindtægter .....
Kursreguleringer af værdipapirer
og valuta m.v.......................
Andre ordinære indtægter ...........
Resultat af finansielle poster......
Aktiver:
Kassebeholdning og anf. tilgodehavender
hos centralbanker m.v....................
Gældsbeviser, der kan refinansieres
i centralbanker..........................
Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v. .
Udlån....................................
Aktier m.v...............................
Kapitalandele i associerede virksomheder
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder ...
Immaterielle aktiver.....................
Materielle aktiver.......................
Egne kapitalandele ......................
Andreaktiver ............................
Periodeafgrænsningsposter ...............
1993 (1.000 kr.) 1992 (1.000 kr.)
86.452 99.372
50.792 55.708
35.660 43.664
100 50
4.151 5.612
419 384
39.492 48.942
+10.799 +1.834
1.700 1.340
•51.991 48.448
alance pr.
1993 (1.000 kr.) 1992 (1.000 kr.)
17.293 15.766
0 0
212.429 419.565
846.146 1.029.015
169.843 160.069
10.247 780
0 0
5.640 5.739
511 726
79.287 84.776
11.896 13.593
1.908 3.392
10.480 12.188
1.365.680 1.745.609
Udgifter til personale m.v.
og administration ...................
Afskrivninger på immaterielle
og materielle aktiver................
Andre driftsudgifter ................
Afskrivninger og hensættelser
på debitorer (netto) ................
Kursreguleringer af kapitalinteresser
Ordinært resultat ...................
Ekstraordinære indtægter.............
Ekstraordinære udgifter..............
Resultat før skat....................
1993 (1.000 kr.) 1992 (1.000 kr.)
19.167 22.407
2.323 2.406
7.597 6.548
14.914 14.790
0 0
7.990 2.297
7.823 42
17 10
15.796 2.329
Ikke-balanceførte poster:
Garantier m.v.......
Andre forpligtelser.
Passiver: 1993 1992
(1.000 kr.) (1.000 kr.)
Gæld til kreditinstitutter 346.981 509.523
Indlån 825.646 1.003.533
Udstedte obligationer m.v 0 0
Andre passiver 13.104 8.691
Periodeafgrænsningsposter 13.053 15.521
Hensættelser til omkostninger 564 1.235
Efterstillede kapitalindskud 0 10.000
Resultat år til dato 15.796 2.329
Egenkapital 150.536 194.777
Passiver I alt........................... 1.365.680 1.745.609
1993 1992
(1.000 kr.) (1.000 kr.)
164.808 265.106
15.961 2.775
180.769 267.881
mener de:
-1 dag findes faktisk ikke
lærere, der har baggrund for
at undervise i grønlandsk
som fremmedsprog. Der er
stor forskel på at skulle un-
dervise i grønlandsk som
modersmål og fremmed-
sprog - det kræver helt for-
skellige teknikker. Derfor er
der i den grad brug for, at
lærere sendes på kursus, si-
ger Pia Rosing Heilmann, og
Gitte Hertling supplerer:
- Materialer til undervis-
ningen mangler man også.
Desuden er det absurd, at
det er det eneste fag, der al-
drig har haft en læseplan og
lærervej ledning.
De to frygter også, at poli-
tikerne ikke har gjort sig
klart, hvor meget den nye
skoleforordning vil kræve af
lærerne. Elever, der har vidt
forskellige kundskaber i de
to sprog, skal undervises
sammen af bare én lærer,
bortset fra i første klasse,
hvor der er to lærere til hver
af klasserne.
- På GU underviser vi ele-
verne i grønlandsk på fire
forskellige niveauer. De små
hold og elevernes nogenlun-
de jævnbyrdige forudsæt-
ninger gør, at de lærer en
masse. Hvis de havde været
i samme klasse, ville de ikke
nå nær det samme, siger Pia
Rosing Heilmann.
Huller I sproget
Selv kæmper Pia Rosing
Heilmann stadig for at dæk-
ke de sidste huller i sit grøn-
landske. Hun har gået i
dansk klasse i folkeskolen,
og selv om hun har talt
grønlandsk i hjemmet med
sin far og med legekamme-
raterne på vejen, har den
dansksprogede skolegang
efterladt store huller i hen-
des grønlandske.
Først da hun som nyud-
dannet lærer fik ansvaret
for grønlandske klassers un-
dervisning i blandt andet
modersmålet, fik Pia Rosing
Heilmann for alvor selv lært
sproget.
- Opdelingen i danske og
grønlandske klasser er ble-
vet opfattet som en slags A-
og B-klasser, hvor de danske
har haft højest status. Det
er godt, vi kommer væk fra
det. Måske fører det også til
større accept - større for-
nemmelse af, at man er lige-
værdige og kan lære af hin-
anden, uanset om ens bag-
grund er dansk- eller grøn-
landsksproget, siger Pia Ro-
sing Heilmann.
Gitte Hertling siger:
- Nu får alle noget at
kæmpe med. Hidtil har de
grønlandsksprogede skulle
kæmpe for at lære dansk.
Jeg tror på, at det får en po-
sitiv virkning på samfundet,
at danskerne nu også får no-
get at kæmpe med, ved at de
skal lære sig grønlandsk.
Ville tale med familien
Gitte Hertling er selv vokset
op og har gået i skole i Dan-
mark. Faderen er grøn-
landsk, og da hun i gymnasi-
etiden besøgte sin familie i
Sisimiut og fandt ud af, at
hun stort set ikke kunne ta-
le med dem, besluttede hun
sig for at lære sig grøn-
landsk.
Gitte Hertling meldte sig
til eskimologi på universite-
tet, og efter fem års studier
vidste hun alt om udtale og
grammatik. Herefter rejste
hun til Grønland for at lære
at tale sproget. Det lærte
hun efter blandt andet et år
som timelærer i Ukkusissat
i Ummanaq kommune.
- For mig var det at lære
grønlandsk i høj grad en sø-
gen efter en del af min egen
baggrund. Jeg ser det sam-
me hos de dansksprogede
studerende i dag på GU. De
er vokset op her i Grønland
uden at lære sproget. Når de
så tager til Danmark for at
læse videre, finder de hur-
tigt ud af, at de ikke har
samme baggrund som de
danske studerende, og så
melder savnet af at kunne
grønlandsk sig for alvor, si-
ger Gitte Hertling.
Sprog tager tid
Hun vil gerne på baggrund
af sine egne erfaringer aflive
myten om, at grønlandsk er
et specielt vanskeligt sprog
at lære.
- Når folk hævder det, tror
jeg ikke de har gjort sig
klart, hvor meget det kræ-
ver at lære et hvilket som
helst fremmedsprog. Det er
ikke noget, man gør på én
sæson på en aftenskole.
- Grønlandsk har en an-
den sprogstamme end euro-
pæiske sprog, men der er
altså ikke længere fra dansk
til grønlandsk end den an-
den vej, smiler hun og fort-
sætter:
- For mit eget vedkom-
mende tog det seks år på
halv tid at lære grønlandsk,
og det er vel ikke galt i for-
hold til andre sprog. Det al-
ler mest afgørende for at læ-
re det er motivationen, og
den har de fleste danskere i
Grønland manglet - det har
været anset for lidt spild af
tid. Men med afskaffelsen af
de danske klasser bliver
holdningen nok en anden,
mener Gitte Hertling.