Atuagagdliutit - 07.10.1993, Side 2

Nr. 96 • 1993

GRØNLANDSPOSTEN
Suluit
Air
nutar-
terisoq
Timmisartortartoq Per Rosing Petersen.
Piloten Per Rosing Petersen.
Aatsaat kalaallimik flyvechef-inngortoqarpoq
NUUK(LRH) - Timmisar-
tortartoq Per Rosing Olsen
flyvechef-itut toqqarneqar-
poq, taamaalillunilu aatsaat
kalaallimik taamatut atorfi-
nitsitsisoqarluni.
Majip aallaqqaataani Per
Rosing Olsen allanik sisa-
manik aningaasaleqqate-
qarluni timmisartuutileqa-
tigiiffik Suluit Air pilersip-
paa. Pilersitsinermini Grøn-
landsfly-mut unammiller-
nissartik siunertarisimann-
gilaat, kisiannili inuiaqati-
giit timmisartornissamin-
nut allanik periarfissaqar-
nissaat siunertarisimallugu.
Timmisartuutileqatigiif-
fik aallartimmat qaammatit
sisam aannaat qaangiuttullu
Suluit Air allanngortiterile-
reerpoq. Oktoberip aallaq-
qaataani Per Rosing Peter-
sen Statens Luftfartssel-
skab-imit flyvechef-itut toq-
qarneqarpoq, tassanilu fly-
vechef-iusimasoq timmisar-
tortartuusimasorlu atorfim-
minit tunuarluni.
- Massakkut aamma Han-
gar 5 aserfallatsaaliineq pil-
lugu isumaqatigiissuteqar-
figisimalerparput, tamatu-
malu nassatarisaanik meka-
nikerimik ataatsimik ulloq
un nu ar lu piareersimasoqa-
lerpugut, flyvechef Per Ro-
sing Petersen oqarpoq.
- Tamatuma siornatigut
Aviatec isumaqatigiissute-
qarfigisimagaluar parput,
kisiannili Grønlandsfly-mi
sulinerata kingornagut aat-
saat atorsinnaasarsimavar-
put. Illua-tungeriinnut ta-
manut tam an na pitsaa-
suunngilaq. Atorfissaqarti-
leraagatsigu erngerlugu ag-
gersaannarsinnaaneq ajor-
parput.
- Ulloq unnuarlu mekani-
kerimit orninneqarsinnaa-
salernerput malugilereer-
parput. Aammalu siornati-
gut isumaqatigiissuteqarfi-
gisatsinnit akisunerugaann-
gilaq.
Kisimiippoq
Per Rosmg Olsen-ip ullu-
mikkut Suluit Air-ip ulluin-
narni ingerlanneqarnera ki-
simiilluni isumagisaraa, tas-
sanilu aamma timmisartor-
tartutut atuuppoq.
- Kisiannili qanittukkut
timmisartortartunik mar-
lunnik saniatigut ikiorteqa-
lertussaavugut. Atorfmit-
sinnginnerini ilinniarteqqit-
tussaavagut. Taamatut tim-
misartortartunik ikiorte-
qameq iluaqutaasarpoq,
tassami pisariaqartileraan-
gatsigit piffissami suliffigi-
simasaanni taamaallaat
akissarsiaqartittartussaa-
vagut.
Suluit Air majip aallaq-
qaataanili aallartikkami na-
lunaaquttap akunnerini
250-ini timmisartuussisi-
mavoq.
- Naak missingersuutigut
sinnersimanngikkaluarluti-
git tamanna annikippallaaq-
qaaq. Suli annertunerusu-
mik sullissisariaqarpugut.
Takornarissanik timmisar-
tuussisarnerit naatsorsuu-
tigisimasaraluagut pinngit-
soorput. Timmisartuussi-
sarnitta pingqjorarteru-
taanni takornarissanik an-
gallassisarnissarput naat-
sorsuutigisimagaluarpar-
put. Massakkut aalajanger-
simasumikk isumaqatigiis-
suteqarfigalugit sullissin-
naasatsinnik nassaarniar-
pugut, timmisartuussisar-
nigummi amerlanerulersin-
naappata akikinnerusumik
sullissis innaavu gut.
- Aammattaaq soorlu nu-
naqarfinnut timmisartuus-
sisarnerit eqqarsaatigalugit
Grønlandsfly isumaqatigiis-
suteqarfiginissaa kissaati-
gaara. Ullumikkut pisaria-
qalernerinnaatigut timmi-
sartuussisarpugut, taman-
nalu qularnaateqarpallaa-
qaaq, Per Rosing Petersen
oqarpoq, taassumalu aam-
ma takorloorpaa siunissami
Suluit Air kalaalinngorsaa-
vigineqarumaartoq.
- Tassani sulisut kisiisa
eqqarsaatiginngilakka, pi-
ginnittuusussalli aamma
eqqarsaatigaakka. Piginne-
qataasut qallunaat nikanar-
sarniarsarinngikkaluarpak-
ka, kisiannili nammineer-
lunga isumaga saqqummer-
sinniaannarpara.
Suluit Air fornyr sig
En grønlænder udnævnes for første gang til flyvechef
NUUK(LRH) - Piloten Per
Rosing Petersen er udnævnt
til flyvechef og er dermed
den første grønlænder, der
kan bryste sig af denne stil-
ling.
1. maj dannede Per Rosing
Petersen sammen med fire
andre aktionærer flyselska-
bet Suluit Air, som ejer en
enkelt maskine. Formålet
var ikke at konkurere med
Grønlandsfly, men at give
befolkningen alternative
flymuligheder.
Kun fire måneder efter
selskabets start er Suluit
Air igang med at omstruktu-
rere. 1. oktober blev Per Ro-
sing Petersen af Statens
Luftfartsselskab udnævnt
som flyvechef, og den tidli-
gere flyvechef og pilot blev
sagt op.
- Vi har nu også fået en ny
vedligeholdelsesaftale med
selskabet Hangar 5, som be-
tyder, at vi har en mekani-
ker til rådighed 24 timer i
døgnet, siger flyvechef Per
Rosing Petersen.
- Den tidligere aftale med
Aviatec indebar, at vi havde
en mekaniker til rådighed
efter hans arbejdstid i Grøn-
landsfly. Det var uholdbart
for alle parter. Vi kunne ik-
ke bare tilkalde ham, når vi
havde brug for ham her og
nu.
- Allerede nu kan vi mær-
ke, at vi har fået en mekani-
ker til rådighed døgnet
rundt. Og så er det ikke me-
get dyrere end den første af-
tale vi havde.
Alene
Per Rosing Olsen sidder i
dag alene i den daglige drift
af Suluit Air og fungerer og-
så som pilot.
- Men i løbet af kort tid
ansætter vi to freelance-pi-
loter. De skal igennem en
omskoling, før vi kan ansæt-
te dem. Fordelen ved free-
lance-piloter er, at de kan
sættes ind efter behov og får
kun løn for den tid de er til
rådighed.
Suluit Air har fløjet 250
timer siden selskabet be-
gyndte 1. maj.
- Det er for lidt, selvom
budgettet holder. Vi skal hø-
jere op. Den turistflyvning
vi havde regnet med er ude-
blevet. Vi havde regnet med
at en tredjedel af vores flyv-
ninger ville have været med
turister. Målet er nu at for-
søge at finde kunder, som vil
gå med til en fast kontrakt,
for jo mere vi flyver jo billi-
gere bliver det for kunderne.
- Jeg har også et ønske om
at komme i dialog med
Grønlandsfly for at skabe et
samarbejde omkring for ek-
sempel bygdebeflyvningen. I
dag flyver vi ad hoc, og det er
for usikkert, siger Per Ro-
sing Petersen, som iøvrigt
har en drøm om at Suluit
Air med tiden bliver grøn-
landsk.
- Ikke bare på personalesi-
den, men også ejermæssigt.
Jeg prøver ikke at kaste et
dårligt lys over de danske
medejere, men giver blot ud-
tryk for mine rent personli-
ge visioner.
Gardiner til debat
Bortset fra byder og gardiner var der ikke meget politisk
uenighed at spore ved 1. behandlingen af Finansloven for
1994
NUUK(LRH) - Tele måtte
vige for Finanslovsdebatten
mandag i landstinget.
Landstinget havde lagt op til
diskussion om, hvorvidt Te-
le skulle omdannes til et ak-
tieselskab, men debatten
udeblev til fordel for bygder
og gardiner.
Landsstyremedlem for
økonomiske anliggender og
boliger, Emil Abeisen havde
kridtet skoene inden han gik
på talerstolen mandag for at
overbevise de tilstedeværen-
de landstingsmedlemmer
om, at selvom økonomien er
stram så måtte befolknig-
nens levevilkår ikke forrin-
ges.
På 11 sider gjorde Emil
Abeisen rede for Finanslovs-
forslaget, som tog udgangs-
punkt i uændrede skatter,
faldende afgifts- og takstni-
veau og forudsæninger for
fortsatte prisfald på daglig-
varer.
IA svarede positivt tilbage
på ni sider. Det eneste IA ik-
ke kunne gå med til var ned-
sættelsen af uddannelses-
støtten. Siumut støttede på
12 sider landsstyrets Fi-
nanslovsforslag.
Gardiner
Atassut gav sin fulde støtte
til landsstyrets forslag om
særlige erhvervstakster på
el og vand, men spurgte i lø-
bet af sine syv sider blandt
andet, hvorfor dette pri-
mært gjalt fiskeindustrien,
når behovet for en sådan
ordning også er stort for im-
portbegrænsende virskoms-
heder som sæbefarbirk, pal-
sticfabrik eller betonfabrik.
Atassut gik så vidt som til at
foreslå skattefrihed og ren-
tetislkud til nyetablerede
virksomheder.
- Og så må vi bakke vore
egne erhvervsvirksomheder
og næringsdrivende op.
Hvorfor i al verden får
Hjemmestyret leveret og op-
sat gardiner fra en køben-
havnsk tekstilleverandør,
når vi for eksempel her i
nuuk har mulighed for at få
leveret og opsat gardiner af
lokale leverandører. Hjem-
mestyrets praksis støtter ik-
ke vort erhvervsliv, slog Pe-
ter Ostermann fast.
Det fik landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
på talerstolen:
- Det er ikke landsstyret,
der bestiller gardiner. Men
jeg ved, at ordren på gardi-
ner til hele Hjemmestyret til
en værdi af 200.000 kroner
er givet til et dansk firma,
fordi det var 40.000 kroner
billigere at få det lavet i Dan-
mark.
Peter Grønvold Samuel-
sen måtte på talerstolen for
at tage afstand fra, at man
ønskede at spare 40.000 kro-
ner på bekostning af be-
skæftigelsen her i landet.
Peter Grønvold Samuel-
sen blev stærkt støttet af Is-
sittup Partias Nikolaj Hein-
rich, som iøvrigt klart gjorde
opmærksom på, at han ville
tale fiskernes sag i debatten
om Finansloven for 1994.
Bygder
Akulliit Partiat vurderede
Emil Abeisen
(Ass./Foto: Knud Josefsen)
Finanslovsforslaget som et
delvist godt udarbejdet for-
slag med gode retningsgi-
vende intentioner til forbed-
ring af erhvervsudviklings-
muligheder, beskæftigelses-
fremmende foranstaltnin-
ger og ikke mindst forslag til
nedsættelse af omkost-
ningsniveauet som på man-
ge områder belaster den
daglige økonomi.
Men det fik sindene i kog
i den noget træge debat, da
Akulliit Partiat, kom ind på
bygderne.
- Der er kommet planer
om at stoppe produktionen i
bygdernes produktionsan-
læg. Det er til at forstå. Selv-
om man udmærket viste
manglende råvarer og løn-
somhed, har man gennem
de seneste flere år investeret
stor og dyrt, som man igen i
dag udtrykker det som dyre
fejlinvesteringer, selv af da-
værende ansvarlige, sagde
Hans Pavia Egede.
- Det er på høje tid nu at
komme med saglige og kor-
rekte vurderinger og beslut-
ninger om, hvilke af bygder-
ne der har muligheder og
hvilke af bygderne, der ikke
har mulihgeder for at kunne
eksistere. Befolkningerne
der må orienteres om be-
slutningen for ikke at skabe
falske forhåbninger om de-
res fremtid. Også vi her i sa-
len må klart bekende, hvad
det er vi vil.
- Skal vi blive ved med at
investere og investere i en
bygd uden produktionsan-
læg, med andre ord en bygd
der ikke bidrager til landets
indtægter, eller skal vi finde
andre udveje, spurgte Hans
Pavia Egede.
G-60
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen var tydeligt
opstemt, da han gik på taler-
stolen for at fortælle, at han
under ingen omstændighe-
der kunne støtte den politik
Akulliit Partiat lagde for da-
gen med hensyn til bygder-
ne.
- Vi har brug for bygder-
ne, og der er ingen overvejel-
ser overhovedet med hensyn
til at lukke dem ned. Vi er
langt fra G-60-politikken.
Hvordan vil du iøvrigt skaf-
fe jobs og boliger til alle de
mennesker, du vil have væk
fra bygderne, spurgte Lars
Emil Johansen.
-1 taler så flot fra talersto-
len om bygderne, men når vi
kommer ud til en kop kaffe,
så er alle enige med mig, sva-
rede Hans Pavia Egede. -
Jeg spørger kun fordi jeg
mener at bygdebefolknin-
gen har krav på et svar.
Hvad er det vi vil med dem.
Mange var derefter på ta-
lerstolen for at tage afstand
fra Hans Pavia Egedes poli-
tik og udtalelser omkring
bygderne.
Overskud
Finanslovsforslaget er uda-
brejdet med en målsætning
om at fastholde overskudet
på omkring 150 millioner
kroner om året, sagde Emil
Abeisen, da han gjorde op-
mærksom på, at landssty-
rets forslag til finanslov igen
i år er udarbejdet under van-
skelige vilkår.
- Væsentlige faktorer sæt-
ter begrænsninger for vores
økonomi: fald i værdien af
rejeeksporten, bortfald af
eksportindtægter på cirka
500 millioner kroner om ået
siden begyndelsen af 1990-
erne som følge af, at der ikke
længere er mineaktiviteter i
Grønland.
- De vigende torskeresso-
rucer har reduceret fang-
sterne fra cirka 115.000 tons
i 89 til 20.000 tons i 92 og i
1993 er torskefiskeriet stort
set ophørt. Der er blevet fle-
re ældre og børn og færre
personer i den erhvervsdyg-
tige alder. Det resulterer i
en voksende forsøgerbyrde
for den arbejdsdygtige be-
folkningsgruppe.
- De primærke indkomst-
dannende faktorer i Grøn-
land er eksporten fra fiskeri-
produkter og bloktilskudet
fra Danmark.
Beskæftigelse
For at afhjælpe ledigheden i
landet foreslår landsstyret,
at der afsættes 70 millioner
kroner i 1994 til beskæfti-
gelsesfremmende foran-
staltninger.
Turismen skal udvikles og
landsstyret foreslår et til-
skud til Greenland Tours og
Greenland Tourism på 23,7
millioner kroner i 1994. Der
skal ifølge landsstyret bru-
ges 16 millioner kroner i
1994 på råstofefterforsk-
ning. Der skal undersøges
muligheder for vandkraft i
Grønland for 3,6 millioner
kroner. Royal Greenland
skal have et akieindskud på
40 millioner kroner.
Et landsdækkende bolig-
selskab skal oprettes. Bolig-
selskabet skal give driftsbe-
sparelser for hjemmestyret
på 10 millioner kroner i
1995, sagde Emil Abeisen,
da han fremlagde landssty-
rets Finanslovsforslag for
1994. Efter ordførertalerne
kunne han konstatere, at
det vigtigste i fremlæggel-
serne ikke var meget for-
skelligt fra landsstyrets
fremlæggelse.
- Jeg ser ingen politiske
uenigheder, men forståelse
fra alle omkring de be-
grænsninger, der er i mid-
lerne, og jeg ser stor enighed
i, hvaid disse midler skal bru-
ges til. Det er optimistisk,
sagde Emil Abeisen.