Atuagagdliutit - 07.10.1993, Síða 10

Nr. 96 • 1993
70
7'*h^cu2*za*c&%t&ii'
GRØNLANDSPOSTEN
Maniitsumi Esbjergvej-imi inissiarsuarni najugallit misilittagaasa ersersippaat, ineqamer- Erfaringerne fra blandt andet beboerrepræsentationen på Esbjergvej i Maniitsoq viser
mut tunngasunut oqartussaaqataanermik periarfissinneqameq suleqataqjumassuseqar- tydeligt, at beboerne er villige til at indgå i et konstruktivt samarbejde, når de får mulighed
nermik mahtseqartarmat. Taama isumaqarpoq Emil Abeisen. for at få indflydelse på egne boligforhold, mener Emil Abeisen. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
Landsdækkende boligselskab
Tiden er inde til etablering af et landsdækkende boligselskab, skriver V-X
landsstyremedlem for Økonomi og Boliger, Emil Abeisen i dette indlæg
Når Landsstyret fremlæg-
ger et forordningsforslag om
etablering af et landsdæk-
kende boligselskab, så sker
det ikke af hensyn til kom-
munerne eller af hensyn til
det tidligere boligdirektorat.
Det sker af hensyn til skat-
teyderne og af hensyn til le-
jerne i udlejningsboligerne.
Besparelsesmuligheder
Når det offentliges udgifter
ved drift af boligerne er for
høje, er det skatteyderne,
som skal betale merprisen.
Landsstyret har til hensigt
at sikre en enklere admini-
stration og drift, og dermed
befri skatteyderne for unø-
dige omkostninger ved at re-
alisere de besparelsesmulig-
heder, der er. Det kan bekla-
gelig ikke lade sig gøre for
året 1994. Men i 1995 kan
der effektueres besparelser
for 10 mio. kr. ogi 1996 på 20
mio. kr. Det er for meget til,
at vi har råd til at lade være.
Formålet med at lade åd-
FLUGGER
malervarer - tapeter
HEMPELS
skibsmaling
POLYESTER-
TOPCOAT
glasfibermåtter m.m.
KUNST-
ARTIKLER
blindrammer-lærred-
staffelier m.m.
Nuuk Farvelager ApS
Skibshavnsvej 22 . Box 295
3900 Nuuk . Tlf. 2 33 96
ministrationen og driften af
de hjemmestyreejede udlej-
ningsboliger overgå til et
professionelt arbejdende
selskab er at sikre en samlet
løsning af administrative,
økonomiske og tekniske for-
hold på boligområdet. Den
nuværende organisations-
form har alt for mange svag-
heder, og det kan gøres langt
bedre og billigere.
Et landsdækkende bolig-
selskab vil kunne opnå såvel
anlægsmæssige som drifts-
mæssige fordele på boligom-
rådet i form af overskuelig-
hed, ensartet administra-
tion, rationel planlægning,
bedre ressourceudnyttelse
samt stordriftfordele. Det er
Landsstyrets ønske, at de
enkelte kommuner vil lade
sine boliger overgå til admi-
nistration og drift i selska-
bet, men det skal understre-
ges, at dette er frivilligt, og
at afgørelsen alene ligger i
den enkelte kommune.
Tidsplan
Tidsplanen i forordningsfor-
slaget betyder, at det lands-
dækkende boligselskab
etableres, så det er funk-
tionsdygtigt fra 1. januar
1994 med de opgaver, der i
NYT
MINITRAN8PORT
IGEN
OG PÅ NUUSSUAQ:
L 2-2202 J
dag er placeret i Økonomidi-
rektoratets boligafdeling.
Selskabet skal så bruge 1994
til at organisere sig i de en-
kelte byer. Først fra 1. janu-
ar 1995 overtager selskabet
ansvaret for administration
og drift af hjemmestyrets
udlejningsboliger herunder
ansvaret for administration
og drift af de kommunalt
ejede boliger i de kommu-
ner, der ønsker at gå med i
selskabet.
Drift og vedligeholdelse
Drift og vedligeholdelse af
udlejningsboligerne er det
område, hvor de forvalt-
ningsmæssige problemer er
mest iøjnefaldende. Bolig-
massen er i en uacceptabel
dårlig vedligeholdelses-
stand, og Landsstyret kan
ikke længere stiltiende ac-
ceptere, at denne samfunds-
skabte værdi yderligere for-
ringes.
En ændring i organisa-
tionsformen til selskabsdrift
skal sikre, at der for drift og
vedligeholdelse fås et sandt
billede af økonomien ved bo-
ligernes forvaltning, således
at den forvaltningsmæssige
praksis kan korrigeres.
Selskabet skal indføre sy-
stematisk planlægning af
den daglige drift og vedlige-
holdelse. En systematisk og
planlagt vedligeholdelses-
strategi vil udover en bedre
boligstandard give en mere
stabil beskæftigelse i lokal-
samfundet og dermed have
et arbejdsmarkedspolitisk
sigte.
Nybyggeri
For nybyggeriet skal æn-
dringerne sikre klare opga-
ve- og kompetancefordelin-
ger, en rettidig og grundig
planlægning af projekterne
og en rationel og dermed
økonomisk gennemførelse
af byggeprocessen.
For at der ikke skal være
tvivl, skal det understreges,
at etablering af et boligsel-
skab ikke i sig selv vil påvir-
ke omfanget og fordelingen
af det fremtidige boligbygge-
ri. Det vil fortsat være
Landstinget, som på de årli-
ge bevillingslove bestemmer
fordelingen af bevillingerne
på boligområdet mellem de
enkelte kommuner. Bolig-
selskabet skal alene vareta-
ge hjemmestyrets bygherre-
funktion inden for nybygge-
ri, renovering m.v.
B eboerdemokr ati
Hvad angår lejerne, er der et
stort behov for, at disse i
langt højere grad bliver en-
gageret i driften af de boli-
ger, de bor i. Både med hen-
syn til vedligeholdelse og
forbedring af boligmi\jøet og
med hensyn til niveauet for
den service, der iøvrigt ydes.
Udlejningsboligerne i by-
erne skal opdeles i overskue-
lige enheder med selvstæn-
dig økonomi, og beboerne
skal vælge afdelingsbesty-
relser i de enkelte afdelin-
ger.
Landsstyret har til hen-
sigt at give beboerne ansvar
og kompetance til at træffe
en række beslutninger om
den løbende drift i de enkel-
te afdelinger. Denne beboer-
indflydelse skal også ud-
strækkes til at gælde økono-
miske spørgsmål.
Med andre ord: Hvis bebo-
erne ønsker et meget højt
serviceniveau i den enkelte
afdeling, kan de få det, men
så skal de også betale i form
af en højere husleje. Om-
vendt hvis beboerne ønsker
et lavere serviceniveau og
selv vil gøre nogle ting, får
de gevinsten ved dette, i
form af en lavere husleje.
Landsstyret er naturlig-
vis klar over, at denne ind-
dragelse af beboerne ikke
kommer fra den ene dag til
den anden. Opbygning og
etablering af et levedygtigt
beboerdemokrati er en læn-
gerevarende proces, men i
og med at beboerne sikres en
reel indflydelse, vil dette på
sigt give de ønskede resulta-
ter. Erfaringerne fra blandt
andet beboerrepræsentatio-
nen på Esbjergvej i Maniit-
soq viser tydeligt, at beboer-
ne er villige til at indgå i et
konstruktivt samarbejde,
når de får mulighed for at få
indflydelse på egne boligfor-
hold.
Det videre arbejde med
oprettelse af afdelingsbesty-
relser i de enkelte afdelinger
kommer til at ske i samar-
bejde med beboerne og Le-
jernes Landsorganisation.
Der vil ligeledes blive tilbudt
kursusaktiviteter for de be-
boere, der aktivt ønsker at
deltage i opbygningen af be-
boerdemokratiet i de enkel-
te afdelinger.
A/S Boligselskabet INI
Der har i pressen været
fremsat forskellige syns-
punkter om selskabsfor-
men. Landsstyret foreslår,
at selskabet etableres som et
aktieselskab, fordi selskabet
skal administrere meget be-
tydelige midler for boligejer-
ne, d.v.s hjemmestyret og
eventuelt kommunerne og
private. Derfor er det af af-
gørende betydning, at der
skabes betryggende rammer
omkring selskabets admini-
stration og formueforvalt-
ning. Ikke mindst på denne
baggrund er aktieselskabs-
formen velegnet, idet der i
aktieselskabslovgivningen
er regler, der tager højde
herfor.
Det skal desuden under-
streges, at arbejdsdelingen
mellem den daglige ledelse
af selskabet og bestyrelsen
og bestyrelsesansvar vil væ-
re det samme, hvad enten
selskabet etableres i aktie-
selskabsform eller i anden
selskabsform.
Boliger til sociale formål
Der har ligeledes været stil-
let spørgsmål omkring boli-
ger til sociale formål, gen-
husning i forbindelse med
udsættelse m.v. Hertil skal
jeg bemærke, at etablering
af et boligselskab ikke på no-
gen måde vil ændre på de i
dag gældende regler på om-
rådet.
Det er i bemærkningerne
til forordningsforslaget for-
udsat, at der mellem selska-
bet og kommunerne etable-
res et samarbejde, der sikrer
den enkelte kommunalbe-
styrelse anvisningretten til
et antal af de ledige boliger
til løsning af påtrængende
sociale problemer.
Det vil fortsat være så-
dan, at sociale spørgsmål
skal løses via sociallovgiv-
ningen, og boligspørgsmål
skal løses via boliglovgivnin-
gen.
Selskabets ledelse
Landsstyret ønsker, at det
fortsatte arbejde med op-
bygning af boligselskabet
sker i et bredt samarbejde
mellem beboere, kommuner
og andre. Forordningsfor-
slaget indeholder derfor for-
slag til en ledelsesform, hvor
såvel hjemmestyret, kom-
munerne og lejerne er re-
præsenteret i bestyrelsen.
Derudover foreslås etab-
leret et repræsentantskab
bestående af repræsentan-
ter fra politiske partier, in-
teresseorganisationer m. fl.
Herudover vil der i de enkel-
te kommuner blive oprettet
en filialbestyrelse, der for-
udsættes sammensat af re-
præsentanter fra kommu-
nalbestyrelsen, lejerne og
selskabet.