Atuagagdliutit - 07.10.1993, Blaðsíða 12
Nr. 96 • 1993
GRØNLANDSPOSTEN
Utoqqarmiut Kangerluar-
sunnguata paavaniipput
Martha Poulsen-ip nuna-
qartikunngua Utoqqarmiut.
Aasat tamaasa aasiiligisar-
paa tumersimaarfigalugu.
Asseq 1991-mi assilisaavoq.
Hver sommer tilbringer
Martha Poulsen i Utoqqar-
miut, en nedlagt bygd, i
mundingen af Buksefjor-
den. Når Martha er på som-
merlejr bor hun i telt, som
det kan ses på billedet, der
er taget i 1991.
(Ass./Foto: Knud Josefsen)
Martha Poulsen-ip pinngor-
titamiinnissi nuannareqaa.
Qulinik ukioqalereerluni al-
liartoriigisimasaminut aa-
sat tamarluinnaasa aasar-
sioriartortarpoq tassa,
Utoqqarmiun ut.
Martha Poulsen nyder at
være ude i naturen. Hvert år
tager hun tilbage til Utoq-
qarmiut, hvor hun voksede
op fra hun var 10 år.
(Ass./Foto: Knud Josefsen)
Disko-mik ilummukarujoortilluta Martha Poulsen-ip qanga På vej ind til Bukseijorden fortalte Martha Poulsen ombord
ipuinnarlutik Kangerluarsunnguamut pulallutik aavariar- på kystpassagerskibet »Disko« om minder fra dengang, hvor
tarsimanitik oqalualaarai. de roede ind i bunden af Bukseijorden for at gå på rensdyr-
jagt. (Ass./Foto: Knud Josefsen)
Den livsgla
Martha Poulsen er en knap halvanden n
humør
NUUK(LRH) - Martha,
Marthaaraq, Poulsen er født
i 1907 i Narsaq. Som 10-årig
flyttede hun og hendes fami-
lie til Utoqqarmiut, som lig-
ger i udmundingen af Buk-
sefjorden ved Nuuk. Hendes
far fungerede som degn i
Utoqqarmiut.
- Jeg er nu den sidste af
syv søskende. Alle er de dø-
de. Jeg har kun overlevet,
fordi jeg var den værste af
dem allesammen, griner
Martha
Martha Poulsen var invi-
teret med til indvielsen af
vandkraftværket i Bukse-
fjorden. Sidst hun var oppe
ved søen var i 1933. Men
hvert år er hun inde i bun-
den af Bukseijorden.
- Jeg var også inde i bun-
den, da man begyndte at
bygge vandkraftværket. Da
jeg så det første lys blive
tændt derinde begyndte jeg
at synge en sang om lys:
»Qaammaqaat nersutaasi-
viit inoqutigiit inaat«. Jeg
havde jo aldrig set lys imel-
lem de store fjelde. Men det
var pænt og dejligt.
- Jeg var også herinde sid-
ste år. I sommer var jeg her
en hel måned.
Frisk
AG: - Hvad gør du for at hol-
de dig så frisk, som du er?
Martha svarer ikke, men
begynder at synge en sang:
Qiimalluta erinarsorniarta,
meeqqat nipaanik tusarner-
sumik, qiimasumimmi
inuuseqarutta allissaqaagut
mikinngitsumik.. Sangen
handler om at være glad og
synge som et barn, synger
man med glæde vil man vok-
se.
- Allerede dengang tænkte
jeg på, hvornår jeg ville vok-
se, griner den knap halvan-
den meter høje Martha. - Nu
er jeg snart 87 år, og der
sker ikke noget med min
højde.
- Men jeg er optimistisk.
Selvfølgelig har jeg oplevet
sorg. Sådan er det jo at leve
på denne jord. Men man må
ikke tage tingene for tungt,
og ikke alene kroppen men
også hjernen må have noget
gymnastik. På den måde
kommer jeg over de tunge
ting i livet.
- Jeg har været alene i
mange år, men jeg lever fre-
deligt og roligt. Jeg er glad
for, at jeg stadig har mit eget
hjem, for jeg synes det er så
synd at se på gamle menne-
sker, som synker sammen i
deres stole.
Fantastisk
- Det er helt fantastisk at se
den forandring, der sker