Atuagagdliutit - 19.10.1993, Blaðsíða 14

<.ISO\l \\l>S iISKI KIIIIHMM
M IMARPUT
Nikkut pitsassuit
Upemavimmeersut
Upernavimmi Royal Greenland-ip aalisakkanik suliffissua
puisit annerit kujaanik panertuliassanik pisisarpoq
- Ukiuni kingullemi pusi-
mik nikkuliortarnitta taku-
tippaa suliagut pis is artunik
mamrilluarneqartut, sulif-
fissuarmi direktøri Arvid
Burkal Imarpumut oqar-
poq.
Septemberip naalernera-
ni oktoberillu aallartilaar-
nerani KNI-p pisiniarfii pui-
sip nikkuinik tuniniagaqar-
put - atalumi pitsaassusii.
Aalisakkanik suliffissuup
direktør-iata nikkutsialan-
nik asuliinnaq taaneq ajor-
pai. Nikkuliat amitsunngu-
anngorlugit suliaapput or-
sutaarutivillugit orsumini-
tallimmi qaassunnilersar-
mata Nuummi piflissap si-
vikitsuararsuup ingerlane-
rani nikkut nungunneqa-
rut.
- Ukiut marluk matuma
siorna nikkuiiorneq misiliu-
titut aallartinneqarpoq, qa-
leralinnik qullukkanik pa-
nersiiviit ukiukkut atorne-
qanngingajattarnerat ilua-
qutsiullugu. Illuaqqat ator-
nikippallaarmata arferit qi-
lalukkallu neqaanik nikku-
liortalersimavugut. Taak-
kualu soqutigineqarluarne-
rat paasigatsigu puisit ne-
qaannik nikkuiiorneq aal-
lartipparput, Arvid Burkal
oqarpoq.
Tartunnaaq
- Ukiuni kingullerni puisit
amerliartupiluulersimap-
put, uggoripajaartarparalu
amii kisiisa tunineqartar-
mata. Taamaammat puisit
neqaannik nikkuiiorneq
misilipparput. Puisinit an-
nerusunit soorlu, ussuup
natsersuulluunniit tartun-
naavi kisiisa tunisassiari-
sarpagut. Taakkunannga
amitsuliat tannerit aqitsul-
lu ujaloqanngitsut suliari-
neqar sinnaam mata.
Nikkuliagut siulliit
Upernavimmi KNI-ikkut
tuniniarneqarput, paasigat-
sigulu soqutigineqarluartut
ataavartumik tunisassior-
neq aallartipparput.
- Ukioq manna piniartut
pisaannit tuniniagaat ta-
maasa pisiarisarpagut, tar-
tuinnaalli kisiisa pisiarine-
qartarput. Isumaqarpunga
piniartunut taama tunissi-
sinnaaneq isertittagaannut
tapertaalluartoq, uflutsinni
aningaasarsiornikkut ilun-
gersunartorsiorfiup nalaan-
ni. Nikku liornermut atatil-
lugu inuit 40-50-it Uperna-
vimmi pigisaannilu sulifTis-
saqartinneqarput.
- Ukioq manna Nuummut
nassiussagut tunisassiatta
ilaminiinnannguaraat 20
%-ullutik. Aappaagu 2 ton-
sit Nuummi aalisakkanik
suliflissuarmut nassiunnis-
saat naatsorsuutigaarput.
Panersiivis sagis saarneruga-
luarutta annertunerusumik
tunisassiorsinnaagaluarpu-
gut. Qullukkiorneq piffissa-
mi aalajangersimasumi in-
gerlanneqartarpoq, tassa
kaperlaap issersuullu nalaa-
ni. Taamaammat panersias-
sat allat soorlu nikkut uper-
naakkut ukiakkulluunniit
ingerlanneqarsinnaapput.
Panersiiviliomissatsinnut
aningaasaliiffigineqartu-
gutta annerusumik periar-
fissaqalissagaluarpugut Ar-
vid Burkal oqalualaarpoq.
Qilalugaq qaqortaq
Massakkorpiaq Nuussuup
eqqaani qilalugarniartoqar-
poq, Upernavimmi suliffis-
suup umiarsuaq neqinut
mattannullu tunitsivissaq
attartorsimavaa.
- Upernavimmi suliffis-
suup neqi 30 tons mattallu
10 tons pisiarai, mattaallu
ilaat Nuuliaanneqassapput
poortorneqassagamik kiisa-
lu neqi 5 tons aamma Nuuli-
aanneqassaaq suliareqqin-
GODTHÅB
SKIBSPROVIANTERING ApS
INDUSTRIVEJ 20
BOX147 • 3900 GODTHÅB • GRØNLAND
TLF. 217 64 OG 213 83 FAX 2 58 57
GRØNLANDSBANKEN, KONTO 2004604
SKIBSPROVIANTERING
Totalleverandør
af proviant til Trawlere
Leveringsdygtig i alle
former for værktøj
Skibsvagt
Kontakt os evt. et par dage før
De lægger til kaj på
Telefax 2 58 57 eller
Telefon 213 83/Mobil 77149
GODTHÅB RENGØRING ApS, har siden starten af 70’erne
udviklet ekspertice i rengøring af alle områder på trawlere
(mandskab/maskine/fabrik/tanke m.v.). Forhandling af alle typer
rengøringsmidler, - rekvisitter samt salg og service af KEW
højtryksrensere.
neqar tu ssanngor lugu.
Arvid Burkal Imarput
mut oqarpoq, nikkunik tu
nisassiorneq Upernavimmi
suliffissuarmut iluaqutaal
luartoq - nunatta imartaani
massakkut puiseqarluarne
ra aamma pissutaaqataaga-
mi. Puiseqarluaqimmat
ataavartumik tunisassior-
sinnaavugut.
Suliffissuup ittua tulluu-
simaanngitsuunngilaq oqa-
rami Upernavimmi KNI-p
pisiniarfia nunatsinni ka-
laaliminiuteqarnersaasoq.
Upernavimmi suliffissuup aallartitaanik puisit angisuut tartunnnaavi nikkuliarineqarta-
lerput.
Fabrikschefen i Upernavik, Arvid Burhkal, startede produktion aftørret sælkød for to år
siden. (Ass./Foto: Arkiv)
Luksustørkød fra Upernavik
Royal Greenland's fabrik i Upernavik indhandler nyrestykker fra store sæler til
rkøds
tørkødsproduktion
- Det tørrede sælkød vi har
produceret de sidste par år,
har vist sig at være en væl-
dig succes blandt køberne,
siger direktøren for Royal
Greenland’s fabrik i Uper-
navik, Arvid Burkal til
Imarput.
Sidst i september og be-
gyndelsen af oktober kunne
man købe tørret sælkød i
KNI-forretningerne, og sik-
ke noget tør kød. Det er ikke
for ingenting at fabrikschef-
en i Upernavik kalder det
luksustørkød. Det er skåret i
lange strimler og er helt
uden spækrester, der ellers
kan give kødet en harsk
smag. Det varede da heller
ikke længe, før tørkødet blev
revet væk.
- Det startede som en for-
søgsproduktion for to år si-
den, og det hænger sammen
med, at de huse der bliver
brugt til tørring af ræklin-
ger i mørketiden står tomme
det meste af året. Udnyttel-
sesgraden var for lille, og
derfor startede vi med at
producere tørret hvalkød, af
hvidhval og narhval. Da det
viste sig at være et populært
produkt fik vi ideen med det
tørrede sælkød, siger Arvid
Burkal.
Nyrestykket
- Antallet af sæler er steget
kraftigt igennem de sidste
år, og jeg syntes det var en
skam, at det kun var skindet
der blev indhandlet. Derfor
lavede vi en forsøgsproduk-
tion af sælkødet. Vi bruger
kun nyrestykket, kujak, af
store sæler for eksempel
remmesæl og klapmyds. Det
giver de længste strimler og
desuden er det det møreste
stykke på sælen og er helt fri
for sener.
Arvid Burkal siger at den
første produktion af sælkø-
det blev solgt igennem KNI i
Upernavik, og da det viste
sig, at være et utroligt popu-
lært produkt, besluttede
man at starte en egentlig
produktion.
-1 år indhandler vi alt det
kød fangerne kan levere,
men det gælder stadig kun
nyrestykkerne. Det er også
et godt supplement for fan-
gerne, i en tid, hvor der er så
store begrænsninger i ind-
handlingsmulighederne.
Det giver også 40 - 50 flere
arbejdspladser i Uperna-
vik-distriktet.
- Det vi har sendt til Nuuk
i år er kun en femtedel af det
producerede tørkød. Næste
år regner vi med at kunne
sende to tons til Godthåb Fi-
skeindustri. Men vi kunne
producere en del mere, hvis
der var større tørrekapad-
tet. Tørring af ræklinger fo-
regår i en bestemt tid, i de
mørkeste og koldeste måne-
der, så andre tørrede ting
skal produceres i efterårspe-
rioden og om foråret før det
bliver varmt. Hvis vi kunne
få bevilget bygning af flere
ræklingehuse vil det give
større kapacitet, fortæller
Arvid Burkal.
Hvidfisk
For tiden er der hvidfiske-
fangst i Nuussuaq ved Uper-
navik, og fabrikken i Uper-
navik har chartret et skib til
indhandling af kød og mat-
tak i Nuussuaq.
- Fabrikken i Upernavik
køber 30 tons kød og 10 tons
mattak, en del mattak skal
videre til Nuuk til indpak-
ning, og 5 tons af kødet skal
samme vej til videre forar-
bejdning i Godthåb Fiskein-
dustri.
Arvid Burkal siger til
Imarput at tørring af sælkø-
det er en rimelig god forret-
ning for fabrikken i Uperna-
vik, også på grund af de vir-
kelig mange sæler der er i de
grønlandske farvande. Det
er et ressource, der er nok
af, og det giver en sikker
produktion.
Det er ikke uden stolthed
i stemmen at fabrikschefen i
Upernavik, Arvid Burkal, si-
ger at KNI-forretningen i
Upernavik er den mest vel-
assorterede i Grønland,
hvad grønlandsk mad angår.
Vi ses i Aalborg
på de
Over 200 udstillere
varer fra 14 nationer
Se de seneste nyheder inden for
effektivt fiskeriudstyr, teknologi
og maskiner til fiskeindustrien.
På gensyn på
14MNTfRNÅfi°NALl
FISKERNES EGEN MESSE
Åben daglig kl. 10-17
I DANMARK
Arrangør:
Aalborghallen