Atuagagdliutit - 09.11.1993, Qupperneq 9

Nr. 105 • 1993
9
GRØNLANDSPOSTEN
Lufthavnen i Ilulissat skal ifølge landstingets principbeslutning ikke udvides.
Atlantlufthavn: Nuuk eller Ilulissat
Af: Turistchef Strange Filskov, på vegne af turistforeninger og hoteller i
diskobugten
Så dyre projekter som byg-
ninger og udvidelse af luft-
havne skal gennemtænkes
grundigt og skal ses i større
sammenhænge.
Følgende taler for udvi-
delse af Ilulissat’s landings-
bane og lufthavn fremfor
Nuuk’s:
- Turisme er af landssty-
ret udset til at blive et af
Grønlands bærende ' er-
hverv, og det er et faktum,
at Diskobugten årligt mod-
tager langt flere turister end
Nuuk.
- Turiststrømmen til Dis-
kobugten og Nordgrønland
kunne dog være endnu stør-
re end nu, idet der er store
problemer med kapaciteten
på fly og skibe i højsæsonen,
hvorfor mange større og
mindre grupper samt indivi-
duelle må søge andre rejse-
mål. Alene i 1993-sæsonen
har Diskobugten inklusive
Uummannaq mistet mindst
500 turister på denne konto
(kan dokumenteres). Dette
har både vi og andre før
gjort ansvarlige politikere
og medier opmærksomme
på - ingen reaktion af afgø-
rende betydning.
- Det står klart - specielt
efter det nyligt afholdte
Vestnorden Travel Mart i
Kangerlussuaq - at interes-
sen for turistrejser til Grøn-
land går længere nordpå,
der var utroligt mange flere
forespørgsler om Diskobug-
ten og Uummannaq end tid-
ligere år. Men rejsearrangø-
rerne har ikke megen tillid
til trafikstrukturen til og i
Grønland, som har fungeret
noget utroværdigt igennem
en årrække, se bare Grøn-
landsflys fiasko med ruten
Keflavik-Ilulissat, som blev
taget af tapetet inden den
overhovedet fik en chance -
interessen for denne rute
var - og er - MEGET stor.
- Ofte må man melde pas
overfor store grupper, som
ønsker at besøge Diskobug-
ten og Uummannaq -
DASH-7 og helikopterne er
flaskehalse med for lidt ka-
pacitet.
- Det er et faktum, at Ilu-
lissat er meget mere vejrsta-
bil end Nuuk - og det er og
bliver en gåde, at vi skal
rammes trafikmæssigt hver
gang det er dårligt vejr i
Nuuk og alle 3 DASH-7 må
blive på jorden i Nuuk, mens
solen skinner fra en skyfri
himmel her i Ilulissat. For
eksempel tør japanske rejse-
arrangører sjældent regne
med Grønlandsfly - som har
et troværdighedsproblem
ude i den store verden!
- Af antallet af rejsende til
Nuuk idag er 65 procent tje-
nesterejsende på Hjemme-
styrets regning. Ved udvi-
delse af kapaciteten vil man
få halvtomme fly - dårlig
samfundsøkonomi.
- Nuuk er endestation -
flyet skulle i givet fald betje-
ne 1 kommune med cirka
13.000 indbyggere. Ilulissat
er trafikkundepunkt for 6
kommuner med ialt 18.000
indbyggere, og området har
et stort - og kendt - potentia-
le for turisme.
- Diskobugten og Uum-
mannaq har en fordel i, at
turistsæsonen strækker sig
over 7 måneder (marts-sep-
tember incl.), mod 3-4 må-
neder i Nuuk. I Diskobugten
kan fiskere og fangere i disse
trange tider for fiskeriet og
med omstruktureringerne
på fabrikkerne tjene penge
ved at køre på hundeslæde
med vore gæster.
- Ved en udvidelse af ba-
nen i Ilulissat, vil der være
øgede muligheder for fly-
frisk eksport af hellefisk og
rejer.
- En baneudvidelse i Ilu-
lissat vil åbne muligheder
for turisme fra de enorme -
og meget interesserede -
markeder, der ligger i USA
og Canada. Som det er idag,
er det for dyrt, besværligt og
usikkert at rejse via Nuuk til
Diskobugten.
- De foreløbigt indløbne
bookinger for sæsonen 1994
viser en markant fremgang
for Diskobugten (op imod
65%) - vi håber ikke at histo-
rien gentager sig - at mange
af disse gæster ikke vil kun-
ne transporteres til og i
Grønland. Dette bør tale sit
tydelige sprog - lad Ilulissat
få den lange landingsbane
snarest muligt!
- En udvidelse af banen i
Nuuk fremfor i Ilulissat er
(som vi ser det) et prestige-
projekt, som kun vil gavne
il personer, det vil ikke
skaffe udefrakommende
penge til landet og vil for
Diskobugten og dermed for
Grønland være en sam-
fundsmæssig katastrofe!
- Endvidere må det igen
erindres, at Landsstyret har
besluttet, at turisme skal
være et bærende erhverv - vi
må derfor ikke håbe, at
Landsstyret vil spænde ben
for egne planer ved at lade
Nuuk få en mere eller min-
dre unødvendig lang lan-
dingsbane til Atlantfly.
Ikke misundelse
Læg mærke til, at dette ikke
handler om misundelse -
men om samfundsmæssige
og samfundsøkonomiske be-
tragtninger. Øget turisme
til Diskobugtområdet kom-
mer hele Grønland til gode.
Vi må også udtrykke vor
forundring over artiklen i
Sermitsiaq (nr. 42 1993)
vedrørende landingsbaner.
Heri nævnes det en passant,
at de byer, som ikke får en
lufthavn skal betjenes med
Bell 212 helikopter. Hvad i
alverden skal byer som for
eksempel Qeqertarsuaq stil-
le op med den turisme, som
ellers er ved at komme godt
igang - med Bell 212 beflyv-
ning (denne flytype tager
normalt 9 passagerer) og fra
næste sæson intet anløb af
de store kystskibe? Vi spø’r
bare...! (Qeqertarsuaq er
kun ét eksempel blandt fle-
re)
Vi håber disse vore kom-
mentarer tages med i Lands-
styrets overvejelser om
fremtidig trafikstruktur i
Grønland. I disse tider kan
vi ikke tåle at bruge pengene
forkert. Det skal bemærkes,
at vi fremkommer med vo-
res mening og kommentarer
i pressen, da vi desværre ik-
ke har så gode erfaringer
med at henvende os direkte
til ansvarlige politikere.
Vi ser frem til en åben de-
bat om spørgsmålet i nær-
meste fremtid.
Inuit Sumiginnagaasut
ilaat
All.: Peter Christensen
Inuk maani eqqartorniaga-
ra allaaserilaarniarlugu aa-
lajangeramali inuttaa atta-
veqarfigereersimavara ilisi-
matillugu aqqa ilanngutta-
rumallugu, qujanartumiUu
akuersisimavoq. Tassaavor-
lu Anders Rosing, Maniit-
sormiu.
Siullermik eqqaalaassa-
vara nuliariit taakkua pe-
rorsaasimånerat. Tamatta
nalunngilarput perorsaani-
arneq akisussaqisoq inuia-
qatigiinnut akisussaassute-
qartilerlugu perorsaaniar-
nermi. IlannguUugu taassa-
vara aappariit namminneq
qitornarinngisaminnik pe-
rorsagaqartarsimammata,
tamannalu usorsisimaar-
nartumik naammassisarsi-
mallugu. Taamatuttaaq
ukiuni kingullerni nammin-
neq qitornaminnik usorsisi-
maarnartumik perortitsi-
sarsimallutik.
Ukiuni kinguUerni Ma-
niitsoq aningaasarsiornerup
tungaatigut allatulli ajor-
nartorsiorfiusimaqaaq, suli-
assaqarniarnerlumi taa-
maassimalluni. Annassik-
kut (Anders) Qaqortumi ki-
lisaammik pisisimapput illo-
qarfimminnilu suliassaqar-
niarnerup tungaatigut ilua-
qutaasimallutik. Tassuuna
takuneq ajornanngilaq
angajoqqaatut perorsaallu-
arsimanerat ajunngitsumik
kinguneqarsimasoq.
Inuttaa Annassi eqqaa-
laarlara. Aasaq manna 85-
iliiUuni inuuissiorpoq.
Naatsorsuinera kukkuneru-
allaarunanngilaq imannak
oqaruma 15-inik ukioqarlu-
ni inuutissarsiornini inger-
latilersimagaa, mannalumi
tikillugu suli ingerlaUugu.
Naatsorsornerlu ajornan-
ngilaq ukiuni 70-ini inuutis-
sarsiutini tamavTåarnartu-
mik ingerlassimagaa.
O qaluppalaavisigu ttaaq
paasinarpoq qaannakkut
inuutissarsiorniartilluni sa-
pilersunik ikiuisarsimaqi-
soq. Aamma imaannarmi
taamak iliortarsimanngilaq,
nunakkullu aamma inuutis-
sarsiornini ingerlanniarsi-
mallugu. Inullu taanna pui-
ugaasimasutut eqqarsaati-
ginarpoq. Nunat aterpassui-
sigut iluaqutaangaartumik
apersorneqartarsimavoq.
Inuk taamaattoq ukiuni
70-ini suliamigut ingerlat-
silluarsimasoq qaangiinna-
gaasutut isigigakku nersor-
naatit tungaatigut kissaati-
ginartippara Maniitsumi
utoqqaat peqatigiiffiata
naalakkersuisunut saqqam-
miulerneqarnissaa qinnute-
qaatigissagaat. Allakkap uu-
ma siunertaraa utoqqarpas-
suit taamatut inuunerminni
pingaarutilimmik suliaqar-
tarsimanerat suliniutigine-
qarlutik ingerlanneqarta-
lernissaat.
Qasigiannguit aviiseeraat
»Qaqqarsuaq«
sumiittoruna?
All.: Kaali Villadsen
Ujartorneqarsimanngilaq.
Aviiseeraq Qaqqarsuaq
upernaaq pallillugu pisarta-
garereersimallugu arlaan-
naannilluunniit ajartorne-
qarsimanngimmat tupigu-
suutigipqjaarlugu sumiin-
nersoq apeqqutigerusun-
narpoq, akisussaasuunillu
maannamut innuttaasunut
nissaappallanninnguamil-
luunniit nassuiaassuteqar-
simanngimmataluunniit tu-
pigusuutigalugu! - Sooruna-
mi tamanna akineqarnissaa
piumasaqaatigaara. Taman-
nami pissutigalugu aaqqis-
suisuusimasut pisartaga-
qartunut ukiumut 93-imut
akileereersimasunut akiit-
soqalersimammata!
Qaqqarsuaq saqqummer-
tarallaramili atuartartuu-
sugut paasikannersimanga-
luarparput aviisi assut ani-
ngaasatigut ingerlalluartoq,
tassami aaqqissuisuisa taa-
matut takussaasumik saq-
qummersittarmassuk!
Taamanikkullu immikkut
ittunissaaq soqutiginartu-
nik sinerissamiit saqqum-
mersitsisarlutik.
Inukulunnguulluta qano-
runa uUuni makkunani tu-
sartalersimasugut. Naqiter-
tarnera Ilulissani pisartoq
akiitsuminik akiliisinnaa-
junnaarmat saqqummerneq
maannakkut ajulerpoq -
aatsaallu akiitsuni akile-
reerpagit ingerlaqqissin-
naalluni. Akisussaasut »se-
qinnariinnarmi« aaqqissui-
simasut maannakkut tuu-
siintsilippassuarnik akiitso-
qalersimapput. Taamaattu-
millu kommunip ataatsimii-
titaliaaniittuni maannak-
kut matussuserniarlugit su-
liniuteqartoqarpoq.
Kommunimut qinersiso-
qareernerata kingorna saq-
qummerami suh takune-
qaqqinngilaq, Qaqqarsuarlu
saqqummeqqissaguni aki-
sussaasuusimasut piffissan-
ngorpoq innuttaasunut qa-
noq inissisimalersimanertik
nassuiaassu teqarfigisaria-
qalerpaat tamanut arnma-
sumik.