Atuagagdliutit - 16.11.1993, Blaðsíða 19

Nr. 107 • 1993
Japanimut nioqqutissanik tunisassiorfimmut atatillugu
meeraaqqeriveqarlerpat/meeqqeriveqalerpat sulisut toqqis-
sisimanartunik atugaqartinneqarnissaat, qitornatik qanil-
lugit sulinissaat kiisalu meeraaqqeriviup/meeqqeriviup pif-
fissani suliffissuarni sulisut suliffigisassattut ullutsinni
piumasaqaataasunut naapertuuttumik ammasarfeqartin-
neqarnissaa Royal Greenland-ip peqataafTigisinnaavaa.
En vuggestue/børnehave i tilknytning til en fabrik, som
producerer rejer til Japan, kan skabe trygge forhold for de
ansatte, nærhed til børnene og åbningstider, der passer
sammen med de krav, der stilles til dagens industriarbejder,
skriver Ole Ramlau-Hansen. (Foto: Knud Josefsen)
Royal Greenland A/S-imi
meeqqerineq raajalerinerlu
All.: Ole Ramlau-Hansen, Royal Greenland A/S-imi pisortat qullersaat
Royal Greenland A/S anin-
gaasat aalisartut ilungersor-
lutik isertitaat atorlugit Ma-
niitsumi meeqqeriviliuler-
saarami in gattars il inngin-
nerluni?
Tupigineqarsinnaanngit-
sumik apeqqut taanna
KNAPK-p siulittaasuanit
Anthon Siegstad-imit kat-
tuffiup tusaataani »Aali-
saat«-mi, AG-p sisamann-
gornermi novemberip aq-
qarnanni saqqummernerani
ilanngulluni saqqummersu-
mi, saqqummiuppaa.
Oqaatigisariaqarpoq Ma-
niitsumi Japanimut nioqqu-
tissassanik tunisassiorfim-
mik meeqqerivittalimmik
sanasoqarnissaa suli aala-
jangiiffigineqanngitsoq.
Ukiup nutaap aallartisima-
lernerani siulersuisut piler-
saarut taanna isummerfi-
gissavaat, pilersaarutivullu
akuersissutigineqassappata
siulersuisut ilanngullugu
isummerfigissavaat Royal
Greenland meqqerivilior-
nermut aningaasaliissaner-
soq taamaaliussagunilu qa-
noq aningaasaliitigissaner-
soq.
Japanimut nioqqutissa-
nik tunisassiorfik raajanik
fantailsinik tunisassiortus-
saassaaq, anguniarneqar-
porlu ukioq kaajallallugu
suliiTiit 120-t pilersinneqas-
sasut. Tunisassiorfiup im-
minut akilersinnaasumik
ingerlanissaanut suliffim-
minnik naammagisimaarin-
nittunik aalajaatsunillu su-
lisoqamissaa aalajangiis-
suuUuinnartussaavoq. Suli-
sussat nutaat amerlaner-
saat tassaasussaajumaarput
arnat inuusunnerusut. Tas-
saniipporlu ajornartorsiut.
Arnat taakku ilarpassuisa
ullumikkut angerlarsimaf-
fimminni qitornatik paa-
raat. Tamatumunnga pissu-
taasoq arlariinngorlugu
oqaatigineqarsinnaavoq.
Angerlarsimaannarusup-
put. Suliffeqarusukkaluar-
put, suliflissaqaratilli. Sulif-
fissarsisinnaagaluarput,
meeqqatilli meeqqerivinni
inissarsisinnaanagit.
Meeqqat qanillillugit
Maniitsumi Japanimut
nioqqutissanik tunisassior-
fittaarpat arnat taakku ilaat
sulifflssarsinissaminnut pe-
riarfissaqaleriataarsinnaap-
put. Kisiannili Maniitsumi
meeqqerivinni inissanik
utaqqisut ukiut marluk an-
gullugit utaqqisariaqartar-
put. Ullumikkut meeqaat
meeraaqqerivinni meeqqeri-
vinnilu inissanik utaqqisu-
tut nalunaarsorneqarsima-
sut 170-upput, ukiumullu
inissat pissarsiarineqarsin-
naalertartut 20-t 30-illu
akornanniillutik.
Japanimut nioqqutissa-
nik tunisassiorfimmut ata-
tillugu meeraaqqeriveqaler-
pat/meeqqeriveqalerpat su-
lisut toqqissisimanartunik
atugaqartinneqarnissaat,
qitornatik qanillillugit suli-
nissaat kiisalu meeraaqqeri-
viup/meeqqeriviup piffissa-
ni suliffissuarni sulisut su-
liffigisassaattut ullutsinni
piumasaqaataasunut naa-
pertuuttumik ammasarfe-
qartinneqarnissaa Royal
Greenland-ip peqataaffigi-
sinnaavaa.
Japanimut nioqqutissa-
nik tunisassiorfimmi sulisu-
vut nunani unammillertigi-
satsinni suliffissuarni suli-
sunut piumasaqaatit assi-
ginginik piumasaqarfigine-
qarlutik sulisussaassapput.
Tassalu piffissani nikerar-
tuni sulisoqatigiikkuutaat
pingasuutillugit, tunisas-
siorfik matugallarlugu suli-
sut ataatsikkut sulinngiffe-
qartittarlugit (feriertittar-
lugit) suliffimminnilu aala-
jaatsuunissaannik piumasa-
qarfigalugit. Taarsiullugulu
naatsorsuutigisinnaassa-
vaat aalajangersimasumik
suliffeqarnissartik akissar-
siarissaarnerunissartillu.
Aammattaaq tunisassior-
fimmut atatillugu meeraaq-
qerivimmik/meeqqerivim-
mik pilersitserusuppugut
nalunnginnatsigu piffissani
nikerartuni sulisut qitorna-
minnik paarsisussaqarniar-
nermikkut annertuunik
ajornartorsiuteqartartut.
Meeqqeriviit nalinginnaa-
sut ulluunerinnaani amma-
sarput piffissanilu nikerar-
tuni sulisoqartarneranut
naaper tuu ttu nngor sagaa-
natik. Anaanaasummi, im-
maqalu ataataasup, suline-
rani meeqqat sumiittassap-
pat?
Sulisut
taarseraannerujussuat
Royal Greenland-ip Nuum-
mi tunisassiorfiutaani
(GFI-mi), maanna fantailsi-
nik tunisassiorfiusumi, pis-
sutsit pillugit assersuusior-
nikkut ajornartorsiut takor-
looruminarnerulersinne-
qarsinnaavoq.
Tunisassiorfimmi atorfiit
1993-imi agguaqatigiissillu-
gu 250-upput. Suliffiit taak-
ku »inuttassaqartittuarni-
arlugit« GFI-p sulisut
1200-1400-t pisariaqartissa-
vai.
Tamatumuunakkut er-
seqqilluinnartumik takune-
qarsinnaavoq Royal Green-
land A/S-ip sulisut aalajaat-
suunissaannut aqqutissini-
arluni toqqissisimanartunik
atugassaqartitsiniarnissaa
qanoq pingaaruteqartigisoq.
Maniitsumi Japanimut
nioqqutissanik tunisassior-
fimmi sulisunik aalajaatsu-
nik sulisoqarsinnaagutta
tunisassiorfillu meeraaqqe-
r ivittalik/ meeqqer ivittalik
imminut akilersinnaasumik
ingerlasinnaappat, taava
immaqa naggataa-tungaani
KNAPK-p ilaasortaanut,
qaffasinnerusunik akeqatit-
sillutik raajanik tunisassias-
satut tunisisinnaasunut,
iluaqutaasinnaassaaq.
Kisianni soorunami
KNAPK-p kattuffittut ilaa-
sortani sinnerlugit apeqqut
saqqummiunneqartoq saq-
qummiuttussaavaa. Aam-
mattaaq Royal Greenland-
imi namminermi apeqqut
taanna saqqummiunneqar-
tarsimavoq. Tassalu meeq-
qanik paarsineq raajaleri-
nermut sutigut attuumas-
suteqarnersoq? Isumaqar-
pugullu imminnut attuu-
massuteqangaatsiaqisut.
Taamaammat isumassarsi-
aq taanna Royal Greenland
A/S-ip aamma Maniitsup
kommuneata peqqissaartu-
mik oqaluuserissavaat.
Siusinnerusukkut
eqqarsaatit
Ilanngullugu taaneqassaaq
Royal Greenland-ip tunisas-
siorfianut atatillugu meeq-
qeriveqarsinnaaneranik
apeqqut nutaajunngitsoq.
GFI-mi pisortaanerma na-
laani apeqqut taanna eqqaa-
neqallattaartarsimavoq, ki-
siannili iluatsinngitsoorsi-
malluni Nuup kommuneata
piumasarimmagu meeqqeri-
vik Royal Greenland-imi su-
lisut qitomaannuinnaq am-
matinneqarani meeqqanut
tamanut ammatinneqassa-
soq.
Maniitsumi meeqqerivili-
ariniakkamut tunngatillugu
Royal Greenland-ip meeqqe-
riviup illutassaasa pilersin-
neqarnissaat peqataafigeru-
suppaa, ulluinnarnili inger-
lanneqamera kommunep
annertunerpaamik akisus-
saaffigissavaa.
Royal Greenland A/S taa-
matut isumaliutersuuteqar-
poq suliffimminnik naam-
magisimaarinnittunik suli-
soqarusukkami aammalu
Kalaallit Nunaata aningaa-
sanik isertitaqartarnissaa
peqataaffigerusukkamiuk.
Af Ole Ramlau-Hansen,
administrerende direktør i Royal
Greenland A/S
Er Royal Greenland A/S ved
at bevæge sig ud på et skrå-
plan, hvor man bruger fi-
skernes hårdt tjente penge
til at bygge en børnehave i
Maniitsoq?
Det relevante spørgsmål
stillede KNAPK’s formand
Anthon Siegstad i organisa-
tionens avis, Aalisaat, der
udkom med AG torsdag den
11. november. Nu er spørgs-
målet om etablering af en
Japan-fabrik med tilhøren-
de børnehave i Maniitsoq ik-
ke besluttet endnu. I begyn-
delsen af det nye år tager be-
styrelsen stillhig til planen,
og godkendes vore planer,
skal bestyrelsen ligeledes ta-
ge stilling til, om og hvor
meget Royal Greenland øko-
nomisk skal involvere sig i
tilblivelsen af en børnehave.
Japan-fabrikken skal pro-
ducere fantail-rejer, og der
stilles mod oprettelsen af
120 arbejdspladser året
rundt. Hele grundlaget for
en rentabel drift af fabrik-
ken er tilfredse og stabile
medarbejdere. De nye med-
arbejdere vil hovedsagligt
skulle findes blandt de yng-
re kvinder. Og her findes
problemet. Mange af disse
kvinder går i dag hjemme og
passer børn. Grunden kan
deles op. De ønsker at være
hjemmegående. De vil gerne
have arbejde, men der er in-
tet. De kan få et arbejde,
men ingen institutionsplads
til børnene.
Tæt på børnene
Med en Japan-fabrik i Ma-
niitsoq bliver der pludselig
en jobmulighed for nogle af
disse kvinder. Men venteti-
den på en institutionsplads i
Maniitsoq er op til to år. I
dag står 170 børn på venteli-
ste til vuggestue og børne-
have, og der bliver kun mel-
lem 20-30 pladser ledig år-
ligt.
Med en vuggestue/børne-
have i tilknytning til Japan-
fabrikken, kan Royal Green-
land altså være med til at
skabe trygge forhold for de
ansatte, nærhed til børnene,
og åbningstider der passer
sammen med de krav, der
stilles til dagens industriar-
bejder.
Vore medarbejdere på Ja-
pan-fabrikken skal virke un-
der samme krav, som der
stilles til industriarbejderen
i de konkurrerende lande.
Tre holds skift, industriferie
og stabilitet. Til gengæld
kan de regne med fast arbej-
de til en bedre løn. Et andet
argument for en vuggestue/
børnehave i tilknytning til
fabrikken er, at vi ved med-
arbejdere på skiftehold har
meget store vanskeligheder
med børnepasningen. Åb-
ningstiden i børneinstitutio-
nerne er begrænset til dagti-
merne, og ikke indrettet på
skifteholds-arbejde. Hvor
skal børnene så være, når
mor og måske far er på ar-
bejde?
Enorm
ennemstømning
t eksempel fra Royal Gre-
enland fabrikken i Nuuk
(GFI), hvor der i øjeblikket
produceres fantail-rejer,
kan stille problemet i relief.
Gennemsnitlig har fabrik-
ken gennem 1993 haft 250
stillinger. Til at »fylde« de
job, vfi GFI komme op på at
bruge 1200-1400 ansatte.
Dette viser med al tydelig-
hed, hvor vigtigt det er for
Royal Greenland A/S at ska-
be nogle forhold for medar-
bejdere, der kan være med
til at sikre stabilitet.
Lykkedes det for os at
skabe en stabil medarbej-
derskare og en rentabel drift
med en vuggestue/børneha-
ve tilknyttet til Japan-fa-
brikken i Maniitsoq, er det i
sidste ende også med til at
gavne KNAPK’s medlem-
mer, der kan indhandle rejer
til højere priser. Men selv-
følgelig skal KNAPK som
organisation stille spørgs-
målet, på sine medlemmers
vegne. Internt i Royal Gre-
enland har det samme
spørgsmål også været stillet.
Hvad har børnepasning med
rejer at gøre? En hel del tror
vi. Derfor skal ideen drøftes
seriøst både i Royal Green-
land A/S og med Maniitsoq
Kommune.
Tidliger tanker
Tanken om at tilslutte en
børnehave til en Royal Gre-
enland fabrik er iøvrigt ikke
af ny dato. I min tid som di-
rektør for GFI simrede ide-
en også, men strandede på
at Nuup Kommunea ønske-
de institutionen åben for al-
le børn, og ikke kun børn af
Royal Greenland ansatte.
I Maniitsoq vil Royal Gre-
enland være med til at skabe
rammerne for børnehaven,
men selve driften hovedsa-
geligt bliver kommunens
ansvar. Royal Greenland AJ
S tænker disse tanker igen-
nem nu, dels fordi vi gerne
vil have tilfredse medarbej-
dere, dels fordi vi gerne vil
tjene nogle penge til Grøn-
land.

>