Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.11.1993, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 16.11.1993, Blaðsíða 16
76 Nr. 107 • 1993 '* *. * i GRØNLANDSPOSTEN Søndagsskolertarnerit Paaseqatigiinneq All.: »Puigomanga«, Sisimiuni innarluutillit peqatigiiffiat AG-kkut 14. oktober 1993 imigassamik ajornartorsiu- tillit peqqissarneqarflssaata kinguartittariaqalernera- nut ajoraluartumik Henri- ette Rasmussenip ajornar- torsiutimisulli nassuernera nersorlugu taperserlugu imatut: Timikkut tarnikkut aner- saakkullu innarluutillit in- norluutillillu nalunngilar- put, aammattaaq tamakku- natigut ajornartorsiuteqan- ngitsut assigivagut imigas- sap atornerlunneqarnerata tungaatigut, ajoraluartu- mik sunaluunniit ajornar- torsiuterput ajunngikku- maannarluta nassuerutigi- umanngikkutsigu pitsaa- nerpaaq angunavianngilar- put. Akerlianilli nalunaaruti- gigutsigu paaseqatigiissin- naaneq ujartoruminarne- russaaq, paasinarnerulluni- lu, oqimaaqatigiissaarumi- narnerusinnaallunilu. Soor- lu ikiuinermut naalakkersu- isoq oqartoq. Ajoraluartumik nunatta aningaasaqassusiata nam- massinnaanerata Kalaallit ataatsimut nappaatikkut in- narluutillit salliutinneqa- rallartariaqartut. Taassu- matulli neriussaagut erniin- naq taanna sanngeequssu- atsinnut imigassamut peq- qissarfissaq pilersinneqaler- torumaartoq. PINNGITSAALIINIKKUT TUNINIAANEQ B-nr. 1066 Sisimiut illoqarfiata koord. 651/219 Paarnaqutit 7, 3911 Sisimiut. Kalaallit Nunaanni landsdommen Groth-Andersen & Nørkær advokatfirma A/S, Postbox 249, 3900 Nuuk Nykredit sinnerlugu illup B-nr. 1066 Sisimiut, pinngitsaaliinikkut tunineqarnissaanik piumasaqaat pisiimavaa. Pinngitsaaliissummik tuniniaaneq ingerlanneqassaaq Nalunaarut nr. 201 maj-ip 3-ni 1978-meersoq naaper- torlugu. Nalunaarutip § 3, 2. punktum naapertorlugu qulaani taanecjartumut illumut tunngatillgu nalunaarsorne- qanngitsunik pisassaqarsorisut tamarmik kajumis- saarneqarput pinngitsaaliinikkut tuniniaaneqartin- nagu Kalaallit Nunaata Eqqartuussivianut nalunaaq- qullugit. Pisassarineqartut pinitsaaliinikkut tuniniaa- soqartsinnagu nalunaarutigineqarsimanngitsut an- naaneqassapput. Landsdommer-ip soqutiginnissinnaasut kajumissaar- pai illup pisiarinissaanut neqerooruteqaqqullugit na- lunaarutiginittup inatsisilerituuata suliarisimasai pinngitsaaliinikkut tuniniaanermi malittarineqartus- sat, tamatumalu ilusilerneqarneranut aaliangersar- neqarsimanerat tunngavigalugit, qinnuteqarnikkut pineqarsinnaasut. Illu inissiatut sanaajuvoq 1984-imilu sananeqarsimal- luni, toqqavimmigullu 212 m2 annertussuseqarpoq. Paasissutissat annertunerusut illup nalilersorneqar- nerani takuneqarsinnaapput. Allakkatigut neqeroorutit Kalaallit Nunaanni Lands- dommer-imut, postbox 1040,3900 Nuuk qaatiguulior- lugit Groth-Andersen & Nørkær, Advokatfirma A/ S-imut, Postbox 249, 3900 Nuuk nassiunneqarsin- naapput, neqeroorutillu tassunga kingusinnerpaamik 23. november 1993 anngussimassapput. Allakkatigut neqeroorutit annerusumik akiliiumasu- nit sinniisutut tunngavigineqarsinnaanngillat, aalian- gersimasumillu akiginiakkamik aalianngiiffigineqare- ersimassallutik. Pinngitsaaliissummik tuniniaaneqarnerani allakkati- gut neqeroorutaasimasinnaasut saqqummiunneqas- sapput, najuuttullu periarfissaqassapput qaanger- niussinissamut. Pinngitsaaliissummik tuniniaavinnissaq ingerlanne- qassaaq Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviani, Tjalfes- vej, 3900 Nuuk 24. november 1993 nal. 10.30. Kalaallit Nunaanni landsdommeri. GROTH-ANDERSEN & NØRKÆR Advokatfirma A/S Sdr. Herrnhutvej 23 . Postbox 249.3900 Nuuk Tlf. 2 14 37 All.: Nuummi ilagiit sinniisaat sinnerlugit, Gudrun Chemnitz Meerannguit Kristumiussu- sermik ajoqersorneqaqqul- lugit qaammatit aallartin- nerani sapaat siulleq Hans Egedep oqalufiiani meeqqat naalagiartinneqartarput na- lunaaqutaq 14.00 Nuannaarutigissaqaar- put angajoqqaat qitornatik ilagalugit naalagiartarsin- naammata, tassuunakkut kuissut ikkussaaffigisartik soqutigalugu ilaqutariinne- rup nukittorsaatissaanik pissarsiassaqarsinnaanias- sammata. Nalitsinni ilagisariittut Oqaluffitta eqqissinartumik naalagiaqatigiiffiginissaat meerannguittaaq ilisarisi- mallualeriartortariaqar- massuk. Sapaatinili meeqqanut naalagiarfiunngitsuni meeqqat Hans Egedep oqa- luffiata ataatsimiittarfiani Søndagsskolemut katerso- qatigiittarput nalunaaqutaq 14.00. Tassanissaaq Kristu- miussutsimik ajoqersorne- qartarlutik, ilagiit sinniisaa- sa ingerlattagaanik: Najoqqutassaq sapaam- mut oqaluussissutigineqar- tarpoq nassuiarneqarluni meeqqanut oqaloqatigiissu- tigineqarluni, tussiarneqar- tarlunilu. - Tamanna naam- massigaangat meeqqat assi- giinngitsunik aliikkutassa- qartinneqartarput, ilaanni aamma isiginnaagassiamik Kristumiunut tunngasunik takusassaqartinneqartar- put. Meerannguit-aa neriuuti- gaarput aggialluartaru- maartusi naalagiarnernut Søndagsskolernernullu, sa- paatini nalunaaqutaq 14.00 Hans Egedep oqaluffiani. Peqqinnissakkut sullissinermi nunaqarfiit ■ i missukutaapput All.: Isak Lothsen Ulluni makkunani peqqin- nissakkut pitsanngorsaatis- sanik inatsisartut oqallisile- ruttorput. Pisariaqarmallu- mi - Oqallinnerat tusamaar- lugu maluginiarnarpoq nu- naqarfiit annertuumik pit- sanngorsaavigineqartussa- tut isummersorfigineqar- tut. Tamannami pisariaqar- luinnartutut nunaqarfim- miuusutsinni isumaqarfi- narpoq, taamaattariaqarlu- nilu, inatsisartunut ilaasor- tat naalakkersuisullu timi- taliillutik suliumassuseqas- sappata pisamermisut oqaasiinnarsoratik! Nunaqarfinni nakorsiar- tarfiit sanaartornermi »taarnersatut« aamma isik- koqarput. Nakorsiartarfut tassaapput qanga juumuu- nut illuliaasimasut atorun- naarmata pisoqalillutik, na- korsiartarfinngortinneqar- simasut. Ukiuni makkunani suut ingerlatat inunnut sul- liviusut tamarmik peqqin- nissaqarfimmit akuerine- qaqqaarlutik ingerlanneqa- leruttorfianni nakorsiartar- fiit KISIMIK peqqinnissa- qarnikkut akuerisaanngit- sutut isumaqarfiginarput. Tamanna akuersaaginnar- neqarsinnaanngilaq nipa- ngersimaannarfiusinnaana- nUu. Nunaqarfik Nuugaatsiaq aalaakkaasunik inoqarpoq, inuillu amerlasiartorlutik ikiliartoratik. Nunaqarfik sanaartorfiuvoq qalerale- qarfissuuneralu tunngavi- ulluni aalisakkanut suliffis- suaqarluni ilami sunik ta- manik nutarteriffiuvoq. Peqqinnissaqarnikkulli taarnersartarqarpoq, ilami ima taartigaluni nakorsiar- tarfik kallerup inneranik ingerlatilimmik qullilersor- neqarsimananiluunniit, asugooq pisoqaavallaaqim- mat. Tamannalumi upper- narsaatissaqarpoq Kommu- nep teknikkimut tunngasu- nik sullissiviata nalilersi- mammagu siunissami ingutsigassanut ilanngun- neqareersoq. Nakorsiartar- feqarnikkut suliniutit qa- ngalili ingerlanneqarsimas- sagaluarput »qinikkat« isi- tik suliassanut pisariaqarlu- innarsorisaminnut atorlu- arnerusimasuugaluarpati- gik. Sammivissarinngisaan- nut inunnut pivallaarnagit. Taamaattumik qinikkanut inassutigiuminaqaaq Nuu- gaatsiaq nutaamik nakorsi- ar tarfittaarteqqu llugu, 1994-imut aningaasartuu- tissat ajornarsereersimas- sappata 1995-imut. Inuisa atorfissaqartippaat. 0 -i AG er der også plads til CMA AMMftMf Pfi Af Tony Bisgaard I forbindelse med den lerfo- rekomst der findes her ved Narsaq, og undersøgt i Dan- mark, er den fundet anven- delig i den keramiske indu- stri, samt ved produktion her i Narsaq og som blev solgt på kysten som en god turistvare. Men sådan en in- dustri kræver arbejdsplads til behandling af leret og dens udformning, derfor findes spækhuset ved A34 anvendelig til formålet, og en produktion kan finde sted. Efter planen med projek- tet er det at overtage den rø- de bygning som et kultur- hus, med udstilling ag kunst og håndarbejde på 1. sal med loftvinduer, velegnet til for- målet - stueetagen vil kunne benyttes af grønlandske kunstnere som arbejdsplads samt med keramik og der- ved skabt et kulturhus. Ifølge meddelelse fra Hjemmestyret er der afsat 4,5 millioner kroner til al- ternativer, som kan give tu- ristindtægter. Beder derfor hjemmestyret tage planen til økonomisk støtte til dette projekt en overvejelse. Den første del af projektet påregnes ca 300.000 kr. som vil kunne starte en pro- duktion af den grønlandske keramik, til turisterne samt tU hjemmemarkedet. Ved den første produktion er der mindst brug for 5 personer og at jeg vU styre produktio- nen med nøje overholdeiser af driften. Studieløn Af Akitsi Olsen, Sisimiut Åben brev tU Marianne Jen- sen, Landsstyremedlem for Kultur, Undervisning og Forskning. Den 5. oktober 1993 KNR’s sendetid for mid- dagsradioavisen, klokken 12.15, udtalte ovennævnte at studielønnen generelt var blevet forbedret op tU flere gange i løbet af den tid hun har siddet i posten. Som Landsstyremedlem har samme person udtalt blot nogle uger forud for dagsda- to at hun ikke mener det er Undervisningsdirektoratets ansvar, at de studerendes samlever/ægtefælle skal ha- ve mulighed for at ledsage den studerende ægtefæUe, når vedkommende som led i sin uddannelse er nød tU at opholde sig udenfor sin hjemkommune i op til 10 måneder. Hun mener at denne mulighed skal spares væk, hvorefter den stude- rende eller vedkommendes samlever/ægtefælle selv må bære den økonomiske byr- de. Jeg skal bede Landsstyre- medlemmet forklare de stu- derende hvorledes en sådan disposition kan betegnes som en forbedring af de stu- derendes vilkår? Desuden har studielønnen været uændret i de tre år. Er det en forbedring, Fru Marian- ne Jensen? I forbindelse med Siu- mut’s landsmøde i slutnin- gen af August ’93, fremlag- de samme Landsstyremed- lem et forslag om forældre- betaling af børnepasningen efter skoletid, hvilket inklu- derer studerende med børn.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.